En forårsberetning 2011

Jeg har igennem adskillige år nydt fiskeriets glæder og mysterier, og deler det hellere end gerne med andre.  Så da min 12 årige nevø Jonas fra Kolding, gerne ville med på fisketur var jeg straks tændt. Forårets hornfisk skulle også gerne give rimelige chancer for en god debut.                                      Jonas blev afleveret af sine forældre fredag aften, og inden sengetid fik han bundet sin første flue. Lørdag måtte vi afvente lavvandets komme, så Jonas iført våddragt kunne nå ud til det udsete tangområde i Sejet Nørremark.  Jonas var udstyret med en lidt voldsom 12 fods stang, men dejligt blød til et bombardaflod.  Jonas fik hurtigt styr på kastet, og der gik ikke lang tid inden der var kontakt til hornfisken. Men der skulle nogen stykker på krogen inden det lykkedes at lande en fin hornfisk på 70 cm. Den stolte Jonas fiskede videre og efter  10 min. Lød det fra Jonas  ”jeg tror ikke det er en hornfisk, jeg tror det er sådan en som du altid snakker om”,  og efter en fin fight  (bremsen stod heldigvis og tilfældigvis fint)  kunne Jonas lande sin første havørred på 47 cm, og tilmed på sin egen flue.

Jonas var stolt, og hans gamle onkel ikke mindre.

Ole Hjerrild

Skjern å, Borris

D. 18. juni.
Bestemte mig for ved 12 tiden, at jeg ville en tur til Skjern å ved Borris hvor jeg aldrig før har været på fisketur. Først skulle der dog lige købes laksetegn og fiskekort. Ved 15-tiden stod jeg så endelig og nød synet af åen som på engang virkede spændende og udfordrende, men også skræmmende da den jo er en del større end f.eks. Hansted og Kørup å. Det blæste kraftigt fra Vest hvilket resulterede i at fiskeriet kun kunne fortages opstrøms, selv med en klasse 4 spinner. Efter ca. en times fiskeri fik jeg et godt hug som tog nogle gevaldige udløb, men efter 20 minutter lykkes det mig at lande min første laks nogensinde.

Det viste sig at være en virkelig flot hun på næste 74 cm og 4,5 kg.

Efterfølgende var jeg igen en tur ved Skjern å d. 25. juni hvor jeg tabte 2 havørreder. Den første var en pæn blank fisk over mål som efter et par spring tabte min spinder. Den anden var en rigtig stor havørrede som jeg havde helt oppe i nettet. Hvordan det så efterfølgende lykkes at miste den står mig stadigvæk uklart.

D. 29. juni var jeg igen en tur derned. Denne gang så jeg 4 store fisk springe og havde 2 laks som fulgte min spinner helt til brinken, samt et rigtig godt hug.

Man må sige at det har været nogle gode ture.

Horsens fjord, nord siden, uge 27
Omkring kl. 21.30 bestemte jeg mig for at tage et smut i fjorden da vinden havde lagt sig og der var ro i hjemmet. Da jeg kom derned ca. kl. 22.00 så jeg et par aktive fisk. Fiskeriet forgik med cigarfluen og resulterede i en ørrede over mål, som passede perfekt til rygeovnen, og 2 tabte fiske som vist var omkring samme størrelse. Men den helt store oplevelse kom dog lidt senere da jeg så to store/pæne fisk i overfalden, som i løbet af nogle minutter blev til flere, mange flere. Jeg ved godt at vi lystfiskere har ryg for at overdrive, men pludselig var der to store flokke af flere "hundrede" fiske som var overalt omkring mig. Jeg gætter på at det var multer? Jeg fiskede med alle mulige forskellige fluer men det lykkes mig ikke at få hug. Nu har jeg udstyret min fluesamling med den "grønne hævner" så jeg ikke kommer til at stå i den situation igen.

Horsens, Sluserne ved Nørrestrand 
I løbet at de sidste par uger er jeg jævnligt cyklet forbi sluserne og det har virkelig været en oplevelse, at stå og se den store aktivitet af fisk som har jaget når sluserne er åbnet. Det lover godt for opgangen i vores åer.

Karup å, d. 6. juli
Onsdag aften skulle være dage for den første tur til Karup å sammen med min gode ven Stig. Endelig var vejret alt for godt til fiskeri efter havørreder, men der var lovet vejrskifte med overskyet himmel og en smule regn, men næsten ingen vind.  Vi ankom til åen omkring 20.30 og brugte den første tid til at se det hele lidt an.

Men efter forholdsvis kort tid var min tålmodighed opbrugt og jeg måtte i gang med fiskeriet med spinder. Ganske få i minutter efter dette billede blev taget kunne jeg ved selvsyn se en rigtig fin fisk rejse sig, dog uden at hugge. Jeg lod spinderen falde lidt tilbage med strømmen og trak så ind igen, hvilket resulterede i et rigtig hårdt hug.  Efter et kvarters rigtig god fight var den klar til at blive nettet og alt så ud til at gå efter planen.  Men ikke desto mindre lykkes det fisken at overraske med et sidste udfald hvor kun spinderen var i nettet. Men en hurtig og resolut indsats fra Stig, som delvist måtte en tur i åen, lykkes det at få den i nette.

Resultatet var en flot blank fisk på 78 cm og 5.8 kg.

Senere på aften blev spinderen skifte ud med fluestang og jeg havde en enkelt fisk som rejste sig, dog uden at hugge.

Stig blev senere belønnet for hans indsats med at sikre min fisk, ved selv at fange 2 flotte blanke havørreder på ca. 72 cm på en flue kaldt Freddy (opkaldt efter den hest som var blevet klippet til anledningen).

Ved 2-tiden skiftede vejret og det begyndte at blæse en direkte modvind af fiskeretningen og vi besluttede at indstille fiskeriet og afslutte en fantastisk aften/nat.  

Dagene er ved at blive korte nu, så jeg udsatte aftensmaden for at nå en solnedgangstur efter arbejde. Jeg satte bilen ved naturgasstationen og riggede fluestangen til. Jeg satte med det samme en muddlerflue på. Vandstanden var nede igen efter heftigt nedbør, og det var en stille aften. Jeg gik langs åen opstrøms til knækket, der nu er grænse for vores fiskevand.

Som sædvanligt kom isfuglen forbi med et højt skrig, da den så fredsforstyrreren. Der lød gåsegækken, og lidt efter kom en kile henover mig. 50 meter inde på græsmarken stod et par rådyr og græssede. De ænsede mig ikke – heller ikke da jeg trak line af mit 50 år gamle hjul med fast knarre. Fantastisk at vi har naturen så tæt ved byen. Østhimmelen var oplyst af stadionlyset, og højttalerstemmen kunne høres. Der var kamp mod FCK.

Fluen gik fint, højt med en let bule på vandoverfladen. Mangelen på vind gjorde det muligt at lægge fluen klos op ad anden bred, så den kunne slå et sving på tværs af åen. Der var da heller ikke gået lang tid, før en mindre ørred havde fat i den uden at blive kroget. Længere nedstrøms blev fluen taget brat ved egen bred. Der var vægt bag, men i halvmørket varede det noget, før jeg fik set fisken. I mellemtiden fik jeg fangstnettet frem og slået ud. Inden det kom til anvendelse tog ørreden en spring- og plasketur, men den var åbenbart solidt kroget.

Det var en pæn havørred, 1,5 kg. og 52 cm. Den blev pakket i et viskestykke og kom i rygsækken efter opmåling og fotografering. Jeg fiskede videre nedover. På et tidspunkt lød et højt plask bag mig. Jeg listede tilbage for at tilbyde fluen én gang til, men mistanken var vakt. Da jeg var ved at være tilbage ved udgangspunktet, havde der ikke været mere at bemærke, udover at luftrummet over åen nu var overtaget af flagermusene. Det var også begyndt at blæse op – der var lovet regn til natten.

Jan Karnøe

Efter at være kommet hjem fra vores årlige Bjerkriem`s tur hvor jeg fangede 2 Laks på 4 kilo samt 2 grilse, så var det dejligt at tage et par timer ved Klaks Mølle, der gik ikke mange minutter før den første regnbueørred på 35 cm lå på land, den kom retur sammen med 8 andre små bækørreder. Efter at have fisket hele stykket igennem vendte jeg for at fiske opstrøms med en lille meps spinner, det resulterede hurtigt i at en Havørred huggede og efter en lille fight kunne jeg lande en havørred på 43 cm på lidt over 1 kilo, den måtte hjem til rygeovnen.

Så man må sige en ganske god dag ved åen hvor isfuglen op til flere gange fløj forbi, det bedste syn var da den sad på en gren og dykkede efter en fisk så føler man at dagen er fuldendt.

Desuden har jeg gennem de sidste 15 år været arrangør af en fiskeweekend hvor vi er 8 fiske gutter der tager til en af de større åèr, valget var igen i år faldet på Gudenåen hvor vi havde lejet 2 hytter på Langå Camping, vi plejer at fiske på Camping stykket fredag og det var også tilfældet i år, vi så fisk men mærkede dog ikke de store fisk fredag. Lørdag morgen tog vi på Grå Zone, hvor de fleste valgte at fiske i Lille åen, jeg fiskede imellem broerne som er det mest berømte stykke, og allerede fra morgenstunden så vi store fisk, de fleste let farvede Laks som var helt af vandet. Jeg har altid haft stor fiske held ved de første 150 meter af Lilleåen, det valgte jeg også igen at fiske igennem med en stor rød meps 5, da jeg kom op til det første sving kom der et voldsomt hug helt inde under egen brink, jeg kunne hurtigt mærke at det var en god fisk. Og det kom hurtigt til syne da en stor Havørred "væltede" rundt i overfladen, efter at have rullet rundt mange gange valgte den at svømme lidt nedstrøms for derefter at vende opad igen, heldigvis var min makker i nærheden men da den var klar til landing kunne han ikke nå den med nettet, så valgte jeg selv at gå ud på gyngende grund, og kort tid efter lå der en prægtig Havørred på 4.9 i græsset, det skal siges at jeg kort tid efter fangede en på 43 cm der dog kom retur i åen. Min makker fik desuden en Laks på 5,6 så det var en af de gode ture.

M.v.h

Tommy Hagedorn

St. Hansted Å, tirsdag den 30. august 2011.

Det har regnet meget i den sidste tid, og åerne bugner af vand – rigtigt godt for havørredopgangen. Tilfældigvis regnede det ikke i Horsens denne aften. Der var tværtimod sol og svag vind uden at temperaturen var sommerlig.

Jeg parkerede ved naturgasstationen kl. 20 og riggede til med en OT Muddler, dobbeltkroget og med sort kaninskindsvinge og skriggul bagkrop. Jeg fik en venlig til overvældende velkomst af de to heste i folden. De kedede sig vist. Så gik det opstrøms mod knækket – ¾ km med høje benløftninger. Jeg havde ikke fået for lidt tøj på og savnede den vandflaske, som jeg i overmod havde efterladt i bilen. Den klippede sti er svær at øjne nu, og det var tydeligt, at der ikke var overrendt. Der kunne svagt anes, at der for et stykke tid siden havde været en fisker. Midt på stykket lød et højt plask, da jeg passerede. Jeg noterede mig stedet, lidt nedenfor et træ. Ankommet til knækket, gik jeg i gang med fiskeriet. Solen var ved at gå ned. En isfugl passerede – der skulle nok skaffes et sidste måltid til ungerne for at skaffe nattero.

Jeg fiskede fluen højt i vandet, gerne med en bule. Der var klippet grøde for nylig, enkelte rester gled med strømmen. Fluen skal helst slå et sving, men åen er jo ikke bred og sivene høje, så det blev mest til, at fluen landede midt i og blev trukket lidt opstrøms ved at rejse stangen. En hvirvel i vandet og et kort nap viste, at det nok kunne fungere sådan.

Nede ved stedet, som jeg havde noteret mig på opturen, kunne jeg på lang afstand se uro i vandet, opslag og store bølger. Det ebbede ud, da en flok piger gik frem og tilbage på anden bred, så jeg ventede, til der igen var arbejdsro. Jeg kunne ikke lave overhåndskast på grund af træet, som jeg stod under, så en mellemting mellem underhånds- og rullekast måtte gøre det. Endelig efter nogle kast kunne jeg se, at der var en stor hvirvel i vandet, hvor fluen måtte være, og en opstramning gav fast fisk. Jeg ville flytte mig ned mod den, men mine fødder var viklet ind i siv, så i stedet måtte jeg en tur i græsset. Det lykkede at holde stangen oppe, så der var kontakt til fisken, indtil jeg kom på højkant igen. Den gik fredeligt omkring, mens jeg fik nettet slået ud, og den var også med på, at vi skulle højere opstrøms til en god landingsplads. Efter lidt plasken gled den i nettet. Den var mindre end antaget, men til gengæld dyb og bred over ryggen. Det var næsten mørkt, men jeg kunne allerede, da den lå i vandoverfladen ane, at det var en Nørrestandsbækørred.  Den blev målt til 46 cm og 1,26 kg – det giver en konditionsfaktor på 1,29, en tyksak. Klokken var nu 21, og det var et passende tidspunkt at tage hjem på, når der skal være energi til en arbejdsdag dagen efter.

Jeg kom ud til P-pladsen kl. ca. 19. 4 tørfluefiskere var ved at afslutte. De havde haft adskillige ørreder oppe, og en enkelt fed bækørred på ca. 40 cm skulle med hjem. Flemming havde haft en lille ørred på fluen, men inden den kom på land, havde en gedde hapset byttet inklusive flue. Flemming riggede til med spinder for at hævne forsmædelsen, men misdæderen var åbenbart mæt.

Jeg selv drev det nærmeste stykke ned til millenium-stryget af med nymfe og vådflue. ”Vaket” var overstået – der var kun få ringende fisk – men en stalling på 20 cm og 2 ørreder på 15 og 28 cm blev da genudsat. En smuk aften med gøgens kukken og mange sværmende insekter, men ved 21-tiden blev lukket ned overalt med en kraftig regn.

Knæk & bræk

Jan Karnøe

Det tegnede til en smuk, lun aften, så jeg valgte at tage aftensmaden, inden jeg tog til åen, hvortil jeg kom kl. 19 og parkerede ved Åle Bro. Der holdt allerede en anden bil, og under tilrigningen kunne jeg se et par fiskere gå længere opstrøms – ud i kæret. Jeg startede med vådflue fra malerens hus opstrøms broen. Der var masser af døgnfluer i luften, majfluer især, men også flere mindre arter. Nu har de nok ikke mere nyhedens interesse for fiskene, og det varede længe, før jeg så det første opslag. Svalerne tog den også mere med ro sammenlignet med for en uge siden, hvor de virkelig var ivrige for at tage for sig af retterne.

Et godt stykke nede kom det første hug. Det viste sig at være en skalle, der åbenbart havde været i karambolage med et gedde-tandsæt, men skallen var nu frisk nok og kom ud igen. Lige efter broen fik jeg en sludder med lodsejeren. Han var ved at fjerne hegnet – nu skulle der ikke mere være kreaturer på den mark. Han fortalte, at der stod en fisk nedstrøms krattet. Da jeg kom derned, kunne jeg se, at han havde ret. Der var en fisk, der ringede ved anden bred. Krattet gav ikke plads bagud, men jeg kunne nå den med et underhåndskast. Den tog med det samme. Det var en pæn stalling, der slog godt fra sig.

Jeg håndlandede den, befriede den for Stone Fly nymfen, målte den (42 cm), fotograferede den og holdt den i vandet, indtil den selv svømmede væk. Det tog sin tid – stallingerne er mere følsomme end ørreder.

Klokken havde nu passeret halv ni, og der blev endnu længere mellem opslagene. Nede mod kanopladsen kunne jeg se en fisker til. Jeg gik ned til ham – det var Jens Nielsen. Han kastede en smuk, tør majflueimitation til en fisk, der af og til ringede, men den var nu ikke ivrig. Vi fik os en snak, inden jeg gik tilbage til bilen kl. 21. De 2 andre fiskere var stadig ude i kæret.

Det er et godt tidspunkt nu at få luftet fluegrejet, inden kanofolket tager fat om 2 uger.

Knæk og bræk

Jan Karnøe

Der var godt nok en stiv nordøstlig vind, men når tiden er til det, skal der fiskes alligevel. Men solen skinnede flot. Jeg parkerede ved Åle Bro kl. 16.30 og riggede fluestangen til med 3 fluer med en belastet nymfe yderst. Jeg ville fiske en times tid omkring broen. Der skulle kastets godt til op mod vinden for at få fluerne ud. Enkelte steder med læ gik det nemmere. Der skulle også holdes god afstand til bredden for at skyggen ikke skulle falde ud over vandet.

Jeg havde i alt 7 hug, kun en enkelt ørredsmolt blev kroget og genudsat. En meget stor stalling var efter fluerne i to forsøg, men blev ikke kroget.

Da jeg holdt inde ved 18-tiden, gik jeg ind til lodsejeren ved anden bred for at snakke med ham om gydebanken. Han havde udtrykt bekymring for, om kanoerne kunne komme igennem uden uheld. Det skal indrømmes, at når vandstanden er så lav som nu, er passagen ret smal.

Jeg mindes heller ikke at have set så lav en vandstand ved Gudenåen. Man kan se bundforholdene meget tydeligt. Det er overraskende at se, hvor mange sten og knolde, der ligger, og som kan give strømlæ til fisk.

Jeg aftalte med lodsejeren, at vi holder kontakt, så vi evt. kan få etableret noget skiltning, hvis der viser sig behov for det, når kanosæsonen starter i midten af juni.

Knæk & bræk

Jan Karnøe

Det er et heftigt forår, vi er vidner til her i påsken. Varmen får alt til at springe ud på én gang.

Hans og jeg havde aftalt at slå et stykke bred ved Mattrup Å. Det blev hårdt arbejde at fjerne 500 meter tagrør i 1 meters bredde. En times efterfølgende fiskeri gav ingen kontakt med fiskene. Vi mente, at HOSes fiskevand ved Åle i hvert fald måtte være til mere end det, så vi valgte at slutte af med en god times fiskeri der. Hans gik nedstrøms og jeg gik et stykke opstrøms. Vi havde begge nymfer på forfanget.

Vandstanden var usædvanligt lav. Man kunne tydeligt aflæse bundforholdene på trods af, at det er tid for brune kiselalger i vandet. Solen bagte, men der var en ret strid vind fra sydøst, der gav bølger på vandet.

Jeg genudsatte et par fede, blanke smolt, der øjensynligt var på den farefulde færd nedstrøms. Forhåbentlig ender de ikke tilværelsen i den store kødhakker i form af Vestbirk Vandkraftanlæg. Der var også en pæn bækørred, der fik interesse for min Stone Fly guldhovednymfe. Den slog bravt fra sig, inden den måtte en kort tur på land til befrielse for krogen og fotografering. Så kom den ud igen. Det var en smuk hun på 42 cm. Man kunne se på gattet, at gydningen havde fundet sted for ikke så lang tid siden, men den var i absolut god foderstand og kondition.

Hans havde haft 2 stallinger oppe at vende, den største på 33 cm havde formentlig lige overstået gydningen, der jo falder meget senere for stallingen end for ørreden.

Nedstrøms broen ved åle ved spangen var der tydlige spor af at der også er Oddere i Gudenå systemet

Knæk & bræk

Jan Karnøe og Hans E. Nielsen

Så er min fiskesæson åbnet – Bygholm Å lørdag den 2. april 2011.

Der har ikke hidtil været mulighed for at komme ud til åen i år, men lørdag den 2. april var en smuk dag at lægge ud på. Jeg kørte til Korning Nørremark i håb om at finde en regnbueørred. Havørrederne er vel stået til havs igen og bækørrederne er vel ikke ved huld endnu.

Jeg satte en Mickey Finn streamer på, men den viste sig hurtigt alt for larmende i det lave, klare vand, så en mindre Jysk Chilimps kom på i stedet. Der var nu ikke meget aktivitet under vandet. Til gengæld havde der tydeligvis været det ovenover vandet. Der var i den grad ryddet op i træer og pilebuske langs bredderne. Det skal jo til indimellem, men lige når det står på går det selvfølgelig ud over fiskeriet. Standpladser og skjul forsvinder og fiskene bliver ekstremt sky, ikke mindst fordi der endnu ikke er vandplanter i åen.

Jeg skulle ned til højlandskvæget og køkkenmøddingen, før der begyndte at blive lidt interesse for fluen. En 20-centimeters bækørred var en kort tur oppe og tilbage igen. Længere nede var en større fisk oppe at se på fluen, men i det urolige vand så jeg ikke noget om størrelsen. Helt nede ved Ølsted Å havde jeg nogle sekunders kontakt med en pæn bækørred.

Det var rigtig godt at komme ud igen. Fiskenes appetit har ikke indfundet sig endnu, men med varmen vil insekterne snart komme frem.  April er nok mere spændende ved laksevand eller ved kysten, men det er alligevel oplivende at følge årstiderne og livet ved åen.

Jan Karnøe

Endelig oprandt dagen!

Tirsdag den 1. marts vækkeuret ringer tidligere end den plejer, hvorfor nu det? - Nå jo, der er jo morgenkaffe i Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings klublokale inden turen går til fiskevandet for, at gense fiskevandet og se om der skulle gemme sig en ørred.

Sådan begyndte morgene for ca 20 af foreningens medlemmer der havde valgt, at møde op til åbningen af en ny sæson ved åerne omkring Horsens. Der var rigtig god stemning i klublokalet, hvor der blev serveret kaffe, rundstykker og drøftet muligheder for en eventuel fangst.

Efter kaffen gik turen til fiskevandene, det var en morgen med temperaturer omkring 0 grader, diset og meget lidt vind. Sneen lå stadig på markerne og ved åbrederne så det var med, at passe på langs åbreden. Vandstanden i åerne er utrolig lavt og vandet var næsten gin klart, så det var svære betingelser der ventede de der tog en tur til åen.

Under turberetninger har jeg under 3. september 2010 skrevet om den geniale løsning, som Bjarne har lavet for at holde fårene væk fra spangen. Jørgen har gjort mig opmærksom på, at det faktisk er ham og Henrik, der har brillieret. Vil du godt rette det, så rosen kan blive placeret på rette sted?

Venlig hilsen

Jan Karnøe