|
Ændret: 18-11-2009
Den bedste udfaldsport
til fiskeri i de østjyske fiskevande
![]() | |||
|
|
Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings gældende love
§ 1. Foreningens formål.
Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har til opgave at varetage sine medlemmers interesse i ophjælpningen af fiskebestanden i de nærmeste åer og søer og adgang til fiskeri i disse. § 2. Foreningens medlemmer.
Alle, der er fyldt 10 år, kan blive medlem af foreningen. Foreningen består af en juniorafdeling for de 10 - 17 årige, og en seniorafdeling. Eventuel udelukkelse af et medlem kan besluttes af foreningens bestyrelse, og skal godkendes på efterfølgende generalforsamling. Det suspenderede medlem skal have skriftlig besked om bestyrelsens afgørelse. Et suspenderet medlem mister alle medlemsrettigheder med øjeblikkelig virkning og har ikke krav på at få refunderet kontingent eller dele deraf.
§ 3. Medlemmernes rettigheder og pligter.
Ret til fiskeri i foreningens fiskevand eller dele deraf har enhver,
der er forsynet med gyldigt årskort, gæstekort eller dagkort til dele
af foreningens fiskevand og i øvrigt overholder reglerne for
fisketegn.
Kun fiskeri med stang og snøre er tilladt.
§ 4. Foreningens økonomi.
Kontingent for det efterfølgende år fastsættes hvert år af medlemmerne på
den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen fastsætter prisen for
gæstekort og dagkort. Indmeldelsesgebyr fastsættes af bestyrelsen. Medlemmers børn
eller børnebørn under 12 år må, under
ledsagelse og ansvar af medlemmet, fiske gratis i
foreningens vand.
§ 5. Generalforsamling.
Den ordinære generalforsamling afholdes i første
halvdel af marts måned, og indvarsles senest 14 dage
forud skriftligt til hvert medlem med angivelse af dagsorden. Kun medlemmer med
gyldig kvittering for indbetalt kontingent har adgang til
generalforsamlingen.
§ 6. Bestyrelsen.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en
kasserer og 4 bestyrelsesmedlemmer. Formand, næstformand
og kasserer vælges for to år af gangen af
generalforsamlingen. Formanden afgår i lige år, og næstformand
og kasserer i ulige år. Bestyrelsens øvrige
medlemmer afgår med halvdelen hvert år. Genvalg kan
finde sted. Bestyrelsen vælger selv sekretær. Afgår formanden mellem
to generalforsamlinger overtager næstformanden formandsposten og
bestyrelsen konstituerer sig med ny næstformand. Afgår kassereren
mellem to generalforsamlinger konstituerer bestyrelsen sig med en ny
kasserer. Suppleanter indtræder som bestyrelsesmedlemmer i det omfang
der er behov for dette.
§ 7. Foreningens opløsning.
Foreningens opløsning kan kun vedtages på en generalforsamling, og hertil kræves 4/5 af de afgivne
stemmer.
Lovene ændret og godkendt enstemmigt på generalforsamlingen 5 marts 2002.
Hans E. Nielsen, Formand - Jan Karnøe, Næstformand - Harry Madsen, kasserer
| ||
|
© 2009 Horsenssportsfisker.dk Siden redigeres af horsenssportsfisker.dk kontakt: admin@horsenssportsfisker.dk |
|||