til HOS
hovedsiden
Handlingsplan for Bygholm Å vandsystemet opdateret
04/11/2002
til indhold afsnit 2, beskrivelse af bygholm å vandsystemet til afsnit 3

Generelt

Bygholm Å vandsystemet har sit udløb i Horsens Fjord. Åen løber gennem Bygholm Sø der er etableret ved opstemning af Bygholm Å. Søen har et areal på ca. 50 ha. Og flodemålet er fastsat til kote 6,28 m DNN.

Afløbet fra søen består af 3 rørledninger samt et omløbsstryg (stryget er etableret i år 2001).

Det topografiske opland som Bygholm Å vandsystemet afvander er på 178 km2.  Systemet afvander dele af Hedensted, Horsens og Tørring-Uldum kommuner.

Bygholm Å er i Vejle Amts Regionplan 2001 - 2013 målsat som laksefiskevand (B2)

Oversigt over Bygholm Å vandsystemet

Habitatområde

Dele af Bygholm Ådal er af Skov og Naturstyrelsen foreslået udpeget som EU habitatområde, som begrundelse for udpegningen er anført:

¨      Vandløb med vandplanter

¨      Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter)

¨      Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

¨      Rigkær

Forslag til EU habitatområde

Faunapassager

Der er i Bygholm Å vandsystemet på nuværende tidspunkt etableret / gennemført følgende faunapassager / restaureringsprojekter:

1.      Omløbsstryg ved den østlige ende af Bygholm Sø.
2.      Stryg ved Stampemøllen ved Hatting bæk.
3.      Stryg ved Hornborg Vandmølle ved Møllebæk.
4.      Stryg ved DAKA ved Gesager Å.
5.      Fisketrappe ved Nedermølle ved Ølsted Å.
6.      Fisketrappe ved Klaks Mølle ved Bygholm Å

Der resterer endnu 5 spærringer hvor fiske passage er vanskelig eller umulig:

A.     Vejunderløb ved Hjulkær hvor der er et styrt.
B.     Vejunderløb E for Rask Mølle hvor der er et styrt.
C.     Vejunderløb E for Merringgård hvor der er et styrt.
D.     Rørlægning på en strækning af 200 m samt opstemning ved dam i Øster Snede.
E.      Styrt ved nordligt tilløb til Solbæk.

Oversigt over Faunapassager og spærringer

Bedømmelse

Ved undersøgelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Bygholm Å og dens tilløb i efteråret 1992 er der i rapporten angivet følgende bemærkninger omkring tilstanden i Bygholm Å vandsystemet.

Store dele af tilløbene til Bygholm Å bærer præg af en dårlig vandkvalitet. Store strækninger i Møllebæk, Gesager Å, Pilebæk og Ølsted Å var dækket af grønne trådalger.

Gode selvproducerende ørredbestande blev kun konstateret enkelte steder i systemet, dette skyldes formentlig problemerne med gennemgangsmulighederne ved Bygholm Sø.

Den fiskeribiologiske tilstand 1992

På størstedelen af strækningen fra Klaks Mølle og til udløbet i Bygholm Sø er Bygholm Å et særdeles pænt vandløb med mange sving, varieret bundforhold og mange skjul. Der blev på denne strækning konstateret en rimelig ørred bestand

De fysiske forhold i Møllebæk er nogenlunde, men store dele af bunden var dækket af mange grønne trådalger. Der blev på denne strækning konstateret en lille ørredbestand.

Hornborg Bæk (tilløb til Møllebæk) her blev der konstateret en god selvproducerende ørred bestand.

Den øverste del af Gesager Å er på grund af dårlige fysiske forhold og forurening ikke egnet som ørredvand. Fra Båstrupvej og til åens udløb i Bygholm Å er Gesager Å et udmærket vandløb, hvor der nu er etableret en selvproducerende bestand.

Den øverste del af Ølsted Å er på grund af ringe vandføring og dårlige fysiske forhold ikke egnet som ørredvand.

Nedstrøms Hatting by er Hatting Bæk et pænt vandløb hvor der blev konstateret en fin selvproducerende bestand af ørreder. 

Danmarks Fiskeriundersøgelser Ferskvandsafdelingen har i efteråret 2001 som led i revi­sionen af udsætnings­planen foretaget undersøgelser af den fiskeri biologiske tilstand i Bygholm Å vandsystemet. Resultatet af denne undersøgelse viser at det ikke er den store ændring der er sket i Bygholm Å systemet i forhold til tidligere undersøgelser, der kan håbes på en markant fremgang i antallet af optrækkende ørred efter at passageforholdene ved Bygholm Sø er blevet forbedret.

År

Antal befiskede stationer

Stationer med ½-års

Stationer med ældre

På antal st.

%

På antal st.

%

1992

33

15

45

17

51

2001

36

16

44

16

44

         Kilde: FFI..rapport nr. 100-2002 fra DFU

Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års ørred ikke ændret væsentlig i forhold til den tidligere undersøgelse; hvad ældre angår ørred er der en lille tilbagegang.

Målsætning for de enkelte vandløbsstrækninger

I Vejle Amts Regionplan 2001 – 2013 er de enkelte vandløbsstrækninger målsat således:

Hedensted Kommune

Navn

Målsætning

Bemærkning

Ølsted Å opstrøms Oens Skov

B3

 

Tranekær

B3

 

Gesager Å

B2

Nedstrøms Båstrupvej

Gesager Å

B3

Opstrøms Båstrupvej

Pilebæk

B1

 

Tagkær grøft

C

 

Korning bæk

B3

 

Sole Bæk

B3

 

Tilløb til Sole Bæk fra Agersbøl

B0

 

Skærbæk

B3

 

Horsens Kommune

Navn

Målsætning

Bemærkning

Bygholm Å

B1

Hoved løbet

Robæk

B1

Udledning af overfladevand fra industriområde i Lund

Hatting bæk

B1

 

Melbæk

B3

 

Tilløb til Hatting Bæk fra Torsted

C

Udledning af overfladevand fra industriområde i Torsted

Ølsted Å nedstrøms Oens Skov

B1

 

Tørring – Uldum Kommune

Navn

Målsætning

Bemærkning

Møllebæk

B1

 

Tilløb til Møllebæk fra Gammelmark

B1

Hornborg bæk

Hulkær

B1

Tilløb til Bygholm Å ved Klaks Mølle

til indhold afsnit 2, beskrivelse af bygholm å vandsystemet, slut til afsnit 3