til HOS
hovedsiden
Handlingsplan for Bygholm Å vandsystemet opdateret
04/11/2002
til indhold bilag 4, agenda 21  

LBK nr. 518 af 11/06-2000 lov om planlægning

§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

1) Mindskelse af miljøbelastningen,
2) fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3) fremme af biologisk mangfoldighed,
4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til miljø- og energiministeren.

§ 33 b. Miljø- og energiministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.

*******

Agenda 21 er et handlingsprogram for, hvordan en bæredygtig udvikling opnås.

I 1987 gav Brundtlandkommissionen følgende definition på bæredygtighed:

En udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov.

Ét af kapitlerne i Agenda 21 præciserer de lokale myndigheders og borgernes rolle i løs­ningen af klodens miljøproblemer. De lokale myndigheder opfordres til at indlede en dialog og et samarbejde med befolkningen med henblik på at opnå enighed om en "lokal Agenda 21". Der skal sættes fokus på tværfaglighed, langsigtethed, global ansvarlighed, og der skal skabes opmærksomhed omkring, at en bredere dialog med borgerne, virksomhe­derne m.m. om den fremtidige udvikling er nødvendig for, at initiativerne skal få gennem­slagskraft.

til indhold bilag 4, agenda 21, slut