| til
HOS hovedsiden |
Handlingsplan for Bygholm Å vandsystemet | opdateret 04/11/2002 |
| til indhold | afsnit 5, forslag til restaurering af gyde- og opvækstområder | til afsnit 6 |
FormålAt sikre vandrefiskene fri passage samt genskabe de fysiske rammer for selvproducerende ørredbestande i tilløbende til Bygholm Å. De i handlingsplanen foreslåede vandløbsrestaureringer søges gennemført ved at holde et møde med hver involveret kommune. Til mødet deltager repræsentanter fra Horsens og Omegns Sportsfiskerforening, Kommunen og amtet. Forslag til forbedring af de fysiske forholdI FFI..rapport nr. 100-2002, Udsætningsplan for Bygholm Å, udgivet af DFU er der angivet følgende forslag til forbedringer af de fysiske forhold. Efter der er etableret et stryg ved Bygholm Sø, som er en hel klar forbedring for hele Bygholm Å systemet, er der nu mulighed for at ørred kan passere op og -nedstrøms forbi Bygholm Sø. Ved Klaks Mølle bør der også etableres et stryg, der kan åbne mulighed for at ørred kan trække forbi her og ligeledes vil gøre at der er fri passage i hele vandsystemet. I flere af tilløbene til Bygholm Å mangler der gydeområder med gruset bund; det vil her være en stor fordel for vandløbet at udlægge gyde grus. Her tænkes især på den midterste strækning af Hatting Bæk. Flere steder i vandsystemet bør vedligeholdelsen af vandløbene foretages mere skånsomt især på den øvre del af Bygholm Å (Møllebæk), hvor vedligeholdelsen har været meget hårdhændet. I områder med forringet vandkvalitet bør forureningen bringes til ophør. VandløbsrestaureringerI det efterfølgende udpeges vandløb der har potentiale som gyde- og yngelopvækstvandløb. De fleste vandløb er allerede medtaget i udsætningsplanen for Bygholm Å vandsystemet. For hvert vandløb skal der udarbejdes forslag til forbedringer eller etablering af bedre passage og gyde forhold. Forslagene baseres på en visuel besigtigelse, der gennemføres ikke egentlige detailopmålinger.
Desuden er der på et møde med Vejle Amt drøftet følgende områder der bør ses på: · Klaks Mølle-trappen. Amtet er usikker på, om den overhovedet virker. · Stryget ved Bygholm: påpeget problemer med åben sluse og intet vand i stryg. · Målsætninger. Politisk eller fagligt bestemte? · Betydning af tilledning af overfladevand: DFDS, Danish Crown. · Amtets vandområdeplan/HOS handlingsplan. |
| til indhold | afsnit 5, forslag til restaurering af gyde- og opvækstomr. slut | til afsnit 6 |