til HOS
hovedsiden
Restaureringsprojekt i pilebækken opdateret
11/03/2004
til indhold Beskrivelse af projektet, afsnit 3 til afsnit 4
 

Projektet i Pilebækken deles op i tre delprojekter:

1. Etablering af Sandfang ved Grusvej 400 m ESE for underføringen ved Merringvej.

2.  Fjernelse af to styrt ved underføringen ved Merringvej og underføringen ved Grusvej ved Merringgaard.

3. Etablering af gydebanker mellem Merringvej og Grusvej 400 m ESE for underføringen ved Merringvej.

Delprojekt 1: Sandfang.

Der foreslås etableret et sandfang ved Grusvej 400 m ESE for underføringen ved Merringvej umiddelbart E for underføringen ved grusvejen.
Et sandfang etableres ved, at der foretages en uddybning af åen over en kortere eller længere strækning i forhold til vandløbets dimensioner. Formålet med sandfanget er, at begrænse transporten af sand i vandløbet. Sandet forringer livsbetingelserne for fisk og smådyr.
Sandfang etableres så vidt muligt på et sted med ringe fald, der skal være let adgang for maskiner og gerne mulighed for, at deponere det opgravede sand.
 

Dimensionerne på sandfanget er normalt 2-3 gange vandløbets bredde, bunden graves ud til ca. 1 meter under normal vandløbsbund, længden graves til ca. 10 gange bredden af sandfanget.
Indløbet i sandfanget sikres med store sten der er medvirkende til at vandløbsbunden ikke undergraves af strømmen.
Ved udløbet af sandfanget laves der en stensikring så der dannes et stryg der er med til, at øge vandhastigheden ved udløbet af sandfanget, længden af stenstryget skal være ca. ½ - 1 gange længden af sandfanget.

Materialeforbrug:

Materiale

Mængde

Rendegraver.

1

Sten (100 - 250 mm.) til sikring af sandfanget.

4 m3

Gydegrus (Singels/Nødder 16 - 64 mm.) til udlægning i forlængelse af sandfanget.

3 m3

Skovle, river, trillebøre og spande. 

Efter behov.

Delprojekt 2: Fjernelse af styrt.

Der foreslås, at de to styrt ved underføringen ved Merringvej og underføringen ved Grusvej ved Merringgaard fjernes ved hævelse af vandspejlet nedstrøms for styrtene.
Fjernelse af et styrt ved en vejunderføring sker ved, at hæve vandspejlet medstrøms for underføringen dette gøres ved, at etablere et antal mindre dæmninger af større sten med en indbyrdes afstand på 6 - 8 gange vandløbets gennemsnitsbredde, imellem dæmningerne udlægges gydegrus for at udjævne faldet.
Fisk og smådyr passerer bedst, hvis stryget ikke hælder mere end 10 - 20 cm pr. 10 m. vandløb.
Bundbredden i stryget indsnævres til ¾ i forhold til vandløbets bredde for, at sikre en vis vanddybde i stryget, stenene lægges med en ujævn overflade.
Det er vigtigt, at stensikringen når et godt stykke op over maksimalvandstand, det er vigtigt, at sørge for at vandet ikke forsvinder ned mellem stenene, så stryget ikke ”løber tørt”. Det kan især være et problem hvis stryget består af for store sten i et tykt lag.

 

Materialeforbrug: 

Materiale

Mængde

Sten               (125 - 250 mm.)

2 m3

Håndsten        (64 - 125 mm.)

2 m3

Singels/Nødder (16 - 64 mm.)

4 m3

Skovle, river, trillebøre og spande. 

Efter behov.

Delprojekt 3: Etablering af gydebanker.

Der foreslås etableret gydebanker mellem Merringvej og Grusvej 400 m ESE for underføringen ved Merringvej.
Gydebanker etableres med passende mellemrum på den ønskede vand­løbsstrækning, gydebankerne skal have en længde på 2-5 meter i hele vandløbets bredde.
I naturlige vandløb findes gydebankerne på de lige stræk mellem svin­gene. De nye gydebanker hvor der findes eller kan laves et godt fald, hvilket vil sige 4-5
0/00.
Det er vigtigt at vandet har god fart på da der ellers aflejres sand og mudder i gydebanken. Faldet kan skabes ved, at lade gydebanken stemme vandet lidt op.
Der kan eventuelt udlægges større sten langs vandløbets brinker til sikring af denne.

 

 

Materialeforbrug:

Materiale

Mængde

Sten               (125 - 250 mm.)

1 m3

Ærter             (8 - 16 mm.)                        25 %

Nødder          (16 - 32 mm.)                       50 %

Singels           (32 - 64 mm.)                      25 %

8 m3

Skovle, river, trillebøre og spande. 

Efter behov.