til
hovedsiden
Formandens side i Fluen 2008-3 opdateret
26/10/2008
 
 
Den manglende nedbør og dermed meget lave vandstand har ikke gjort livet lettere for åfiskeriet. Der er dog kommet rapporter om endog fine fangster bl.a. fra Gudenåen hvor der er fanget nogle fine Stallinger.

Hjemmesiden har ligget lidt stille her hen over foråret hvilket skyldes, at vi har skiftet udbyder, det har taget lidt længere tid, at få tingene på plads end vi havde forventet men nu er der lys forude. Jeg synes stadig, at det er flot, at vi er den 4 mest læste foreningsside omkring lystfiskeri i Danmark.

Medlemstilgangen ser også ret så fornuftig ud der kommer stadig flere nye medlemmer til men der må gerne komme endnu flere.

På aktivitetssiden går det derimod ikke særlig godt der møder kun en to-tre stykker op og når vi snakker hjælp ved fiskevandet der være sig oprydning, slåning af bredder og vandløbsvedlige­hol­delse er situationen den samme. Det ville være rart hvis der var flere der bakkede op omkring de aktiviteter der gennemføres.

Det er desværre igen nødvendigt, at indskærpe Vi har kun fiskevandet og parkeringspladserne til låns...

Vi har modtaget en mail fra ejerne af Spejderhytten ved Gammelstrup mailen havde følgende indhold:

 

Jeg havde hytte chek ved vores spejderhytte i går ved Gammelstrup. Der holdt 2 biler, jeg går ud fra at de tilhørte nogle fiskere. Den ene holdt på den aftalte plads for enden af vejen, mens den anden holdt oppe ved vores hytte.  

Vi har ikke noget imod at fiskerne holder på vores areal, men de skal holde på den aftalte plads.

For 14 dage siden stod der en lystfisker og rensede fisk på vores borde foran hytten.

Vi vil ikke have, at der er nogen der parkere ved Vores Hytte. Hvis de ikke kan finde ud af det, må de så parkere ved landevejen og så gå ned til fiskevandet.

 

Jeg skal på det kraftigste indskærpe, at de aftaler der er indgået omkring fiskeri og parkering skal overholdes hvis vi fortsat skal have mulighed for parkering ved Spejderhytten. Aftalen med spejderne går ud på, at vi må parkere i den nordlige ende af området. Vi har ikke lov til, at benytte de bænke og borde de har stående.

 

Efteråret byder på både P&T konkurrence og Skjernå tur samt en tur til  Lillebælt efter fladfisk, læs mere andet sted i bladet.

God Sommer 

KNÆK og BRÆK

Formanden