Stiftet 19 januar 1938

Ændret:     15-07-2010

Den bedste udfaldsport til fiskeri i de østjyske fiskevande

 

Retur

 

 

 

 

 

 

 

Formandens side i Fluen 2010-2

 

Efter en noget stille start ved fiskevandet er der nu kommet godt gang i den ved åerne, der er blevet indrapporteret nogle rigtig fine fangster her i løbet af april måned, selv om der er stadig rigtig lav vandstand i åerne.

 

Sidst i marts holdt Danmarks Sportsfiskerforbund kongres, det blev en meget spændende kongres hvor der var flere kontroversielle forslag på dagsordenen, bl. a. et forslag om ændring af organisationen i retning af en sektionsopdeling med større indflydelse til de direkte medlemmer dette forslag blev efter nogen debat trukket tilbage af forbundsbestyrelsen. Forslaget om indførelse af et særkontingent målrettet mod projekter og et krav om tvungen opkrævning via PBS faldt også.

 

I forbindelse med valgene blev Michael Bech Hansen valgt som ny næstformand efter Preben Thomsen som ikke ønskede genvalg. Nyvalgt til forbundsbestyrelsen blev formanden for Bjeringbro Sportsfisker­forening Steffen Toft Jensen og undertegnede.

 

Vi har igen i år fået midler til restaureringsprojekter i Hedensted kommune så der bliver igen mulighed for, at kommet til åen og lave restaureringsprojekter. Vi har også ansøgninger inde ved Horsens Kommune om et par restaureringsprojekter i Gudenåen.

 

I samarbejde med Knivgruppen Horsens arrangerer Industrimuseet knivtræf den 23. og 24. oktober 2008. Det er nu 10. gang, der afholdes knivtræf i Horsens, og igen i år vil der blive præsenteret nogle af de fineste knive fra ind- og udland. Der vil under træffet blive vist forskellige teknikker inden for knivmageri, og i smedjen vil man kunne se et knivblad blive til. Horsens og Omegns Sportsfisker­forening vil også være repræsenteret med en stand ved træffet.

 

Preben Grønkjær omkom under tragiske omstændigheder ved en ulykke på Horsens Fjord lørdag 10. april om aften under udøvelse af sin sport. Preben var en af foreningens lodsejere ved Gudenåen gennem 15 år indtil han for få år siden valgte, at afhænde jorden. Han var medlem af Horsens og Omegns Sportsfiskerforening gennem mange år, og deltog aktivt i foreningslivet. Preben var altid klar med en god bemærkning og et smil i øjet når nogen kom for langt frem. Preben vil blive savnet i foreningen. Æret være Prebens minde.

 

KNÆK og BRÆK

Formanden


© 2009 Horsenssportsfisker.dk

Siden redigeres af horsenssportsfisker.dk  kontakt: admin@horsenssportsfisker.dk