|
Retur


|
Formandens side 2008
 |
Jeg vil bruge denne side til aktuelle indlæg om, hvad der rør sig inden for foreningens interesse område. |
 |
|
2008-12-30
Julegave fra Hedensted kommune til vandløbene.
I oktober måned kom følgende opråb fra Hedensted kommune:
Har du en idé til et projekt ?
● der vil genskabe eller forbedre naturen til gavn for dyre- og plantelivet og deres levesteder,
● der vil genskabe eller sikre særlige landskabelige værdier, eller
● der vil give befolkningen adgang til at færdes eller opholde sig i naturen og er til glæde for friluftslivet.
Hedensted Kommune fortsætter denne ordning med naturpleje- og naturgenopretningsprojekter, som Vejle Amt med fine resultater har gennemført de foregående år. På grundlag af de indsendte lodsejerprojekter prioriteres de bedste med tilskud fra kommunens projektmidler. I 2009 opfordrer Hedensted Kommune borgerne, organisationer, lokalråd m.fl. til at komme med forslag til, hvilke projekter der kunne være interessante.
Hvad forventer vi af ansøgeren ?
Det forventes, at ansøgeren selv bidrager økonomisk eller på anden måde til realiseringen af projektet. Der ydes normalt kun tilskud til projektet.
Når der er opnået tilskud til gennemførelse af et projekt, gennemføres det i et samarbejde mellem lodsejer, ansøger og kommunen. Kommunen kan evt. deltage i og rådgive om projektets gennemførelse. Primært er det ansøgeren, som også står for projektets gennemførelse.
Efter gennemførelse af et projekt med tilskud fra kommunen er det op til ansøger og/eller lodsejer selv at sørge for den fremtidige drift og vedligeholdelse af anlæg og arealer.
I projekter, hvor en rydning kombineres med opsætning af hegn, forventes det, at ansøger/lodsejer vil medvirke til at skaffe eller formidle de nødvendige dyr til afgræsningen. Yderligere vil rydning og opsætning af hegn være betinget af indgåelse af en græsningsaftale af minimum 5 års varighed.
Naturprojekter
Eksempler på projekter, hvor der kan opnås tilskud:
● Rydning af trævækst og anden pleje af heder.
● Rydning på overdrev samt i moser og på engarealer med særlige naturværdier, og hvor der samtidig i en længere årrække kan etableres afgræsning.
● Pleje af strandengsarealer hvor der samtidig i en årrække kan
etableres afgræsning.
● Bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo.
● Sikring af levesteder for truede dyr og planter.
● Oprensning af tilgroede søer/vandhuller i værdifulde naturområder.
Ved prioritering af projekter i 2009 vil der være en særlig prioritering.
Forslag der omhandler bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo, rydning af lysåbne naturtyper som heder, overdrev og moser, samt pleje af vandløb og vandløbsnære arealer og genopretning af værdifulde søer/vandhuller vil have 1. prioritet
Horsens og Omegns Sportsfiskerforening tog udfordringen op og fremkom med fire forslag til, hvor der kunne sættes ind med restaurering af vandløb.
Foreningen tilbød blandt andet tre områder ved Møllebæk (et tilløb til Bygholm Å) og et enkelt ved Gesager å (et tilløb til Bygholm Å), hvor foreningen tilbød:
-
konkrete aftaler med lodsejere
-
udfærdigelse af ansøgning til kommunen efter vandløbsloven/natur-beskyttelsesloven
-
indgåelse af aftaler om levering af materialer
-
placering af materialer i vandløb og oprydning
Dette har nu resulteret i, at Hedensted Kommune har besluttet, at støtte alle fire projekter. Det betyder, at vi også i 2009 kan fortsætte arbejdet med restaureringer i vandløbene i oplandet til Horsens Fjord.
|
| 2008-12-12
Fødevareministeren underskriver ålens dødsdom
Ny plan fra fødevareministeriet skal "hjælpe"(udryde) ålebestanden, der er gået katastrofalt tilbage siden staren af 80’erne. Samtidig tager ordningen hensyn til, at ålefiskeriet i Danmark drives på mange forskellige måder, og at der er mange lokale hensyn at tage. Læs mereher
|
| 2008-12-11
Status for foreningens fiskevand
Der har i kredse af foreningen verseret den del rygter omkring årsagen til tab af fiskevand i Bygholm Å, jeg har selv været rundt ved lodsejerne her inden for de sidste 14 dage, alle har oplyst jagtinteresserne som årsagen til opsigel-sen af aftalerne med os.
Vi har mistet fiskevand hos 4 af vore lodsejere med den begrundelse, at vores fiskeri og færden forstyrrer jagten og dyrene i ådalen.
Optakten til opsigelsen kom lidt pludselig, idet lodsejerne i første omgang annullerede den skriftlige aftale vi havde indgået med dem omkring elfiskeri i november under en uge før elfiskeriet skulle finde sted. Efterfølgende blev vi meddelt, at vi ikke kunne have fiskeretten heller fra 2009.
Bestyrelsen har taget dette til efterretning, selv om vi havde en skriftlig aftale der stadig løb i fire år, og aflyst elektrofiskeriet i Bygholm Å, da det ikke var praktisk muligt at gennemføre fiskeriet hos de resterende lodsejere.
Selv om vi har mistet en del af fiskevandet, har vi stadig godt 5 km åbred ved Bygholm Å, det betyder også at vi ikke længere er underlagt særfredningerne omkring bukke jagten.


Bestyrelsen har arbejdet på højtryk med, at finde erstatningsvand, dette er i vid grad lykkedes, idet vi har lavet aftaler om fiskeri i store dele af Tolstrup Å i Handsted Skov.
(Kort kommer snarrest)
Bestyrelsen arbejder også med muligheden for fiskevand i Gudenåen, men mere herom senere.
|
| 2008-11-03
Vilholt spærring fjernet.
Så er der ved, at være fri passage for Søørreden fra Mossø der nu kan komme op på vores stykke ved Gudenåen. Læs mere her
|
| 2008-10-17
Et lille lyspunkt for Horsens Fjord
Miljøministeriet har besluttet, at der skal indføres skrappere regler for området omkring Horsens Fjord, dette vil bl. a. få betydning når en landmand ønsker, at udvide sit husdyrhold.
Baggrunden er en ny kortlægning over arealernes bidrag med kvælstof til fjorde og kystvande, kortlægningen har vist, at det specielt er galt på nordsiden af Horsens Fjord.
I de områder hvor der er problemer med kvælstof udledningen vil landmændene blive mødt med skærpede krav. Læs mere her
|
| 2008-10-14
Anmeldelse af ulovligt fiskeri
Fiskeridirektoratet har nu åbnet mulighed for, at man kan indberette piratfiskeri og forekomster af ulovlige redskaber direkte på direktoratets hjemmeside
http://webfd.fd.dk/php/anmeldelse/
|
| 2008-10-08
Dårlig vandkvalitet i lokale åer
Horsens Folkeblad bringer i dag en artikel om vandkvaliteten i vandløbende omkring Horsens. Læs mere her
|
| 2008-10-08
Fiskeridirektoratet styrker indsatsen...
Fiskeridirektoratet vil den kommende tid målrettet kontrollere de områder, hvor piratfiskeri kan forhindre fiskene i at komme frem til gydepladserne. Læs mere her
|
|
2008-10-06
Hjælp! så er den gal igen...
En af vore medlemmer har været på tur ved både Bygholm Å ved Sydhavnen og St. Hansted Å ved Hammersholm hvor disse billeder er taget:
 
Jeg vil opfordre alle til, at melde observationer af garn til fiskerikontrollen på tlf. 72 18 56 09 (døgn telefon)
Det er kun tre uger siden fiskerikontrollen fik en god fangst i Horsens Fjord, mon ikke de skulle se, at komme igen, så vi kan få standset disse ulovligheder.
|
| 2008-10-02
Det gik ikke som vi håbede...
Teknik og Miljøudvalget i Horsens kommune lyttede kun delvist til vores indsigelse i forbindelse med høringen om Erhvervsområde Horsens Vest og Forslag til Kommuneplantillæg 3 – 2008, HOS havde fremsendt bemærkninger til lokalplanen.
Desværre valgte udvalget at se bort fra, at begrænse højden på byggeriet og tillade den 40 m høje bygninger, der uden tvivl vil komme til, at virke som en mastodont i den ellers så fredfyldte Bygholm ådal.
På et enkelt punkt imødekom udvalgt vores bemærkning nemlig omkring beplantningen, hvor udvalget ændrede forslaget om at plante pil langs Robækken dette blev ændret til at plante Rødel.
At Teknik og Miljøudvalget bruger denne imødekommelse til, at sige man lytter til de indkommende bemærkninger, kan man sige, at det sker på en lidt billig baggrund.
Jeg kan kun sige, at det er synd for beboerne og brugene af ådalen, at udsigten nu skal skæmmes af et så dominerende bygningsværk.
Her er et eksempel på hvorledes, det vil komme til, at se ud fra parkeringspladsen ved Kørup Bro:

|
|
2008-09-29
En tilfældig forbipasserende reddede Bygholm å fra en større forurening
Den forbipasserende opdagede at der fossede gylle ud fra en hoveddrænledning, ledningen har sit udspring i Hvirring der ligger ca. 2 km. fra Møllebækken (Et tilløb til Bygholm Å).
Beredskabet havde 11 store pumper kørende fra kl. 1300 - 2200 og her til middag var der stadig 10 mand fra beredskabscenter Midtjylland i gang i området.
Der er kun blevet set et par enkelte døde ørred i vandløbet, så må vi bare håbe, at det ikke er gået så galt endda. Kommune er nu ved, at finkæmme rørledningen for, at finde synderen (han har selvfølgelig ikke selv meldt sig endnu).
Det er bare så trist, at der stadig er nogen der ikke aner hvor farligt det de har med, at gøre er. Nu har vi godt nok lige fået en ny gylle bekendtgørelse, men den vil jo aldrig fange noget som dette. Læs mere her
|
2008-09-22
Ålebestanden i Europa er truet, og derfor har EU-landene besluttet, at ålefiskeriet skal reduceres. Fødevareministeriet har netop udarbejdet udkast til en dansk redningsplan for ålen.
”Det er vigtigt, at der også er et ålefiskeri i fremtiden. Derfor sender vi nu en forvaltningsplan i høring, der sætter ind på en række områder for at genoprette bestanden” udtaler fødevareminister Eva Kjer Hansen. Fødevareministeriet arbejder sammen med fiskere, forskere og repræsentanter fra det rekreative fiskeri på udviklingen af en plan, der indebærer en reel beskyttelse af ålen, samtidig med, at der bliver taget mest muligt hensyn til de parter, hvis aktiviteter påvirkes af den fremtidige åleforvaltning. Der er udarbejdet et samlet oplæg, som nu er sendt i høring. I den forbindelse har alle åleinteresserede mulighed for at bidrage med forslag og kommentarer. ”For mig er det aller vigtigste, at vi i Danmark påtager os et reelt og ambitiøst medansvar for at redde den europæiske ål. Det kræver en langsigtet indsats”, siger Eva Kjer Hansen. Fødevareministeriet har sendt et udkast til forvaltningsplanen i høring hos relevante interessenter, med svarfrist den 21. oktober 2008. Udkastet indebærer indskrænkninger for både det erhvervsmæssige og det rekreative ålefiskeri. Det sker bl.a. ved forbud imod visse fiskeredskaber, begrænsning af den periode, hvor der må fiskes, et forhøjet mindstemål og over tid fredning af ål i ferskvand. Læs mere her
|
| 2008-09-19
Pirater taget af Fiskerikontrollen..
Så lykkedes det for fiskerikontrollen, at få fat i de storefisk i Horsens Fjord. En fritidsfisker må af med 10.000 kr og en tur i retten for, at få inddraget sin fritidsfiskerlicens.
Yderligere to blev taget på samme tur. læs mere her
|
| 2008-09-10
Erhvervsområde Horsens Vest og Forslag til Kommuneplantillæg 3 – 2008
Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har i forbindelse med høringen af ovennævnte fremsendt følgende bemærkninger. Læs mere her
|
| 2008-06-10
Ørrederne generer ikke Skarven...
Som svar på den artikkel der i lørdagsudgaven af Horsens Folkeblad omhandlede Skarvens tilbagegang i Horsens Fjord har foreningens Næstformand Jan Karnøe i dag et læserbrev i Horsens Folkeblad. Læs mere her
|
| 2008-05-29
Vi har kun fiskevandet og parkeringspladserne til låns...
Vi modtog i går en mail fra ejerne af Spejderhytten ved Gammelstrup mailen havde følgende indhold:
Jeg havde hytte chek ved vores spejderhytte i går ved Gammelstrup. Der holdt 2 biler, jeg går ud fra at de tilhørte nogle fiskere. Den ene holdt på den aftalte plads for enden af vejen, mens den anden holdt oppe ved vores hytte.
Vi har ikke noget imod at fiskerne holder på vores areal, men de skal holde på den aftalte plads.
For 14 dage siden stod der en lystfisker og rensede fisk på vores borde foran hytten.
Vi vil ikke have, at der er nogen der parkere ved Vores Hytte. Hvis de ikke kan finde ud af det, må de så parkere ved landevejen og så gå ned til fiskevandet.
Jeg skal på det kraftigste indskærpe, at de aftaler der er indgået omkring fiskeri og parkering skal overholdes hvis vi fortsat skal have mulighed for parkering ved Spejderhytten.
Aftalen med spejderne går ud på, at vi må parkere i den nordlige ende af området. V i har ikke lov til, at benytte de bænke og borde de har stående.
|
| 2008-04-22
Hvor var i??
Da HOS deltog i 'Hold Danmark Ren' søndag den 13 april, hvor vi tog en tur gennem Bygholm Park fra Stryget ved Schüttesvej og til Høeg Guldbergsgade var der kun 7 deltagere heraf 4 fra bestyrelsen.
Selv om vi ikke var flere lykkedes det os, at samle 400 kg affald, alt lige fra cykle indkøbsvogne, papir og dåser m.m. Man kan stadig undres over hvad der smides rundt omkring og hvad cykler og indkøbsvogne skal i åen.
Vi kunne sagtens have samlet mere, men det ville kræve at flere mødte op om arrangemetet. Jeg håber at når vi næste år igen deltager at der så kommer flere.
|
| 2008-04-12
Fødevareministeriet vil forbedre livet for dyr og planter for 57 millioner kroner. Det sker gennem to populære ordninger, som skal sikre naturen til glæde for planter, dyr og mennesker i de danske landdistrikter.
Landbrugets gødningsstoffer må ikke ende i de danske åer og søer. Derfor har Fødevareministeriet afsat 42 millioner til at forbedre vådområderne omkring vandløb. Samtidig har ministeriet afsat 15 millioner til at skabe naturlige oaser på landet til gavn for planter, dyr og mennesker.
- Med de her ordninger skaber vi bedre forhold for dyr og planter i vores landområder. Vi skal sikre gode livsbetingelser for flere dyr og planter, bevare vores landskaber og mindske forureningen af vores vandmiljø, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Læs mere her
|
| 2008-03-28
Der skal fremover flere penge til fiskepleje og de skal bl.a. komme fra en stigning i prisen på fisketegn på 10 procent. Det skal garantere, at der fremover er passende mid-ler til brug for fremme af fiskebestande som for eksempel udsætning af fiskeyngel og vandløbsrestaurering – til gavn for naturen og bl.a. lystfiskeri, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.
I fremtiden skal fisketegnene pristalsreguleres for at sikre, at bidragene kan svare til den almindelige pris- og lønudvikling. De nye priser sikrer, at indsatsen fra fiskeplejemidlerne ikke bliver udhulet på grund af de almindelige prisstigninger. Læs mere her
|
| 2008-03-25
Horsens Kommune bekæmpelser systematisk kæmpebjørneklo, men det kan kun lade sig gøre, hvis vi ved hvor planten findes. Planten spreder sig let og dukker derfor op nye steder i kommunen. Derfor har vi brug for din hjælp.
Hvis du ser kæmpebjørneklo når du færdes langs vores fiskevand er det vigtigt, at du giver oplysninger om, hvor du har set planten.
Dette kan du gøre via HOS hjemmeside, du kan læse mere her
|
|
2008-03-17
Sportsfiskeren.dk har i dag en omtale af gylle udslippet ved Bygholm Å læs mere her.
|
|
2008-03-15
Det måtte jo også ske for os, torsdag fik vi den kedelige melding om, at der var lukket 180 tons gylle ud i Bygholm Å. Udslippet er sket fra ejendommen på Vrøndingvej 39 og er gennem dræn og bæk blevet ledt til åen. Udslippet er sket over flere dage.
Når nu galt skulle være er vi sluppet utroligt heldigt fra udslippet da den store regnmængde i de sidste dage har gjort åen stor og bred, så gyllen er hurtigt blevet fortyndet og med den hurtige strøm er det hele så blevet samlet i Bygholm Sø.
Selv om vi er sluppet billigt i åen ser det dog nok værre ud for Bygholm Sø da en vitaminindsprøjtning på 180 tons nok er mere end søen har godt af. BLB vil følge situationen nøje og hen over weekenden tage en lille sejltur på søen for at se om der er synlige tegn på forureningen.
|
|
2008-03-10
Der foreligger nu et projektforslag til genopretnings projektet ved Uldum kær. Projektet ser ganske godt ud med genslyngning af Gudenåen så den bliver ca. 300 meter længere.
Der er dog et stort minus ved projektet idet der planlægges en række fladvandede søer, hvilket jeg finder ganske uacceptabel da disse fladvandede søer ikke vil medvirke til en bedre vandkvalitet nærmere tvært imod. Vi har taget kontakt til DSF for at få dem til at komme med en vurdering af forholdene.
|
|
2008-03-08
Så er formandens side klar på nettet.
| |