til
hovedsiden
Bjergs mose, beskrivelse og foto galleri opdateret
31/03/2001
  

Foto Lars B. Hansen. 2000.
Aftenskumring ved mosen, april 2001. Foto Lars B.

  

Bjergs mose betingelser

Der er indgået følgende aftale mellem Lodsejerne til Bjergs Mose og Horsens og Omegns Sportsfiskerforening :
Medlemmer af Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har medfiskeret i Bjergs Mose på følgende betingelser:

Medlemmerne skal på forlangende fremvise gyldigt medlemskort eller kvittering.
Medlemmerne skal respektere når og hvis der afholdes jagt og straks forlade området.
Horsens og Omegns Sportsfiskerforening skal være behjælpelig med vandplejen i mosen
Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings medlemmer skal respektere de til en hver tid gældende ordensregler der gælder for mosen:
Færdsel til og fra mosen skal ske ad eksisterende veje og stier.
Der skal udvises omtanke ved kørsel og parkering af motorkøretøjer,- veje må ikke blokeres. Hegn - træer og afgrøder må ikke beskadiges. Forvoldte skader skal omgående meldes til formanden, såfremt forholdet ikke ordnes på stedet med vedkommende lodsejer.
Hunde må ikke medtages.
Undermålsfisk skal genudsættes. Er fisken stærkt beskadiget, skal den aflives, svømmeblæren gennemhulles og fisken udlægges på vandet.
Kasserede liner, fiskekroge, papir, flasker samt andet affald må ikke efterlades ved mosen.
Overtrædelse af ovenstående kan medføre eksklusion af foreningen.

  

Bjergs Mose, Og fiskeriet heri. Lidt om mosen

Bjergs mose er en af de få rigtige højmoser der er tilbage i Danmark. Den ligger umiddelbart uden for den lille by Åle. Mosen er ca. 5 Ha stor, og smukkere end de fleste. Det hele startede med tørvegravning under 2. Verdenskrig, hvor søen blev gravet.
Helt naturligt er det så også at bunden er meget ujævn, og det er disse ujævnheder den dygtige fisker kan drage nytte af, da fiskene jo ikke er fordelt i vandet som rosiner i en krydderkage, men derimod koncentreret på de steder i mosen hvor betingelserne er optimale. Dette er for mange svært at forstå så her er et eksempel fra vores verden, der måske vil fremme forståelsen: vi har en mark hvorpå der er placeret 50 mennesker, det regner og på midten af den flade mark er der et træ. Her virker det jo logisk at alle menneskene vil hen under træet, i ly for regnen.
Det er lidt det samme med fiskene. Området er skønt, og det er ikke til at se at det har været benyttet som losseplads for mange år siden, men der er nu også ryddet meget godt op. Mosen er nogle steder temmelig dyb (ca. 5 m) hvilket egner sig godt til vinterfiskeri.
Det var lidt om selve vandet, der er også andre faktorer der er vigtige når man færdes ved mosen :
Der er mange lodsejere ved mosen, og flere af dem har hytter, både eller andet ved mosen, og disse ting skal man holde sig fra. Ligeledes er der blevet lagt et stort arbejde i plantning af træer og buske . Respekter dette, og brug jeres sunde fornuft.
Husk også på at vi langt fra er de eneste der må fiske ved vandet. Alle i Åle sogn har fiskeret og alle kan købe fiskekort til vandet.
En ting mere, jagtretten er også lejet ud ved mosen, og der skal betydeligt mindre forstyrrelser til, for at ødelægge jagten end der skal til fiskeriet. Derfor blev der stillet et krav da vi fik fiskeret, og det var at vi ubetinget forlod området straks hvis der er jagt i området.
Dette krav skal opfyldes, og gør det uden sure miner eller kommentarer.
Dette gælder kun i perioden 1/9-31/1 hvor det primært er i weekenden at der kan være jagt. Man kan nogenlunde regne med at det er søndage det drejer sig om, og ikke to dage i træk. Man kan også møde enlige jægere tidlig morgen og sen aften i perioden 16/5-15/7, men her kan man som regel blive ved vandet, når blot man forholder sig roligt og ikke larmer. Men det med at larme gælder for øvrigt hele året. Så hvis man har højrøstede børn eller lignende, så lad dem blive hjemme.
En sidste ting er, at der umiddelbart inden mosen, er placeret en riffelbane, hvor jægere og hjemmeværnsfolk en sjælden gang øver. Denne er markeret med en mast. Når banen er i brug, og mindst en time før er der hævet en stor rød ballon op i toppen af denne.
Dette betyder ikke at der er adgang forbudt, men af sikkerhedsmæssige årsager foreslår jeg at man vender om, hvis man kan se den røde ballon i toppen af masten.
Alt dette kan umiddelbart lyde som en løftet pegefinger til alt og alle, men det er det ikke. Det er blot en ledetråd som skal overholdes hvis vi fortsat skal kunne nyde den fortryllende stemning der er ved Bjergs mose

Foto Lars B. Hansen.

Gedden:

Der er en del gedder med en god gennemsnitsstørrelse på ca.3-5 kg. Største fisk fra vandet : 12,1 kg. Jeg har flere gange fanget gedder på over meteren, men disse har haft problemer med vægten, bl.a. min længste fisk fra vandet der var 110 cm lang og kun vejede 6,75 kg.
Disse fisk er dog primært fanget (og genudsat) umiddelbart efter legen og først på sommeren, så hvis der skal satses på de helt tunge madammer, så skal det nok foregå om vinteren på det dybe vand, eller endnu bedre i marts måned på skrænterne indtil det lave vand. På denne tid af året er det dog særligt vigtigt at fiskene behandles meget forsigtigt og genudsættes straks efter fangsten.
Agn: Vinter : sild + kraftigt farvede kunstagn. Forår/Sommer : Alt, også flue. Efterår : Agnfisk, Levende eller døde.
Fluefiskeriet efter gedden er meget fascinerende. Dels p.g.a størrelsen men bestemt også fordi man kan få lov til at gå mere eller mindre amok ved fluestikket, m.h.t. egne vanvittige konstruktioner.

Regnbueørreden:

De sidste mange år er der blevet sat Regnbueørreder ud i mosen en gang om året. Ikke mange men nok til at man kan opleve et godt fiskeri efter dem en gang imellem. Jeg har selv ofte oplevet at se en flok ørreder på 10-12 individer komme svømmende i overfladen hvor de snappede insekter. Hvorefter jeg hurtigt har skiftet gedde-svaberen ud med en lettere fluestang i klasse #3, forsigtigt lagt en tørflue ud foran flokken og fået en eller to til at tage fluen.
De fleste af ørrederne vejer mellem 1 og 3 kg, og når de har gået en tid i søen så bliver de meget flotte.

Aborre og Rudskalle :

Disse fisk ved alle hvordan man fanger, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Men størrelsen derimod er ganske interessant.
Ikke så meget aborrerne, der har dannet en tusindbrødrebestand med en max- vægt på omkring 600 gr.
Det er derimod rudskallerne i søen der kan få enhver Specimenfiskers tænder til at løbe i vand, de opnår nemlig en kanon høj vægt.
Således lykkedes det mig en augustaften i ,96 at tangere den daværende Danmarksrekord med en fisk på 1475 gr. og 43 cm. Derudover er det blevet til ca. 35 Rudskaller over 1000 gr. Så den store var ikke bare en tilfældig fangst, der er masser af store fisk i mosen der bare venter på at du skal smide en krog ud til dem.

Held og lykke. Anders Jensen H.O.S