Kæmpebjørneklo kan og skal bekæmpes
- men det kræver en fælles indsats.

Udfyld formularen herunder hvis du observerer
Kæmpebjørneklo ved vores fiskevand, så vil vi
videreformidle oplysningerne til kommunerne.

Din IP adresse vil blive registreret når du sender formularen

 Planten bliver op til 4-5 meter høj og er både smuk og imponerende. Det er også årsagen til, at planten omkring 1850-erne blev indført til Danmark fra Asien. I de første 100 år var den kun i haver, men især indenfor de sidste 30 år har planten spredt sig voldsomt i den danske natur. En enkelt plante producerer i gennemsnit 20.000 frø, der let transporteres over store afstande f.eks. i vandløb og med vinden og spreder planten til nye områder. Hvorfor skal planten bekæmpes?

Kæmpebjørneklo har ingen naturlige fjender i den danske natur. Den vokser hurtigt og udkonkurrerer de vilde planter. Dermed forsvinder levestederne for sommerfugle, bier og andre dyr.
Planten ses ofte langs vandløb, hvor den er årsag til øget erosion.

Kæmpebjørneklo har også den uheldige egenskab, at dens plantesaft er giftig for mennesker. Hvis saften kommer på hud, der efterfølgende udsættes for sollys, kan det resultere i forbrændinger, væskeansamlinger og betændelsesreaktioner.

Det er derfor vigtigt, at du beskytter huden med tøj og handsker, når du bekæmper planten. Du bør passe særligt på ikke at få plantesaft i ansigtet. Det er en god idé at medbringe vand, vaskeklud og sæbe, så du kan vaske plantesaften af huden.

Hvis uheldet skulle ske.

Hvis du oplever, at væskefyldte blærer, som du har fået efter kontakt med kæmpebjørnekloens saft, ikke vil hele, bør du søge læge.