| tilbage til hovedsiden |
Passable bredder og oprydningsarbejder | opdateret 27/07/2008 |
|
Operation "Passable Bredder" Vi vil på denne side holde medlemmerne orienteret om hvor og hvornår bestyrelsen, rydder bredderne nogle udvalgte steder, for at lette fiskeriet i sensommer og efterår. Projektet er startet i efteråret 2001 som det kan ses herunder, og vi vil følge op, med en fast rutine i rydningen hvert år. |
2008 |
|
Bredslåning 16-20 juni I ugen 16. – 20. juni er der slået en sti langs St. Hansted Å (hele stykket), Lille Hansted Å (fra Hansted til udløb) samt ved Gudenåen fra Åle renseanlæg opstrøms til malerens hus (opstrøms Åle Bro). Arbejdet er udført af bestyrelsen med hjælpere. Der må meget gerne være flere af de sidstnævnte, så vi kan fordele opgaven ud på flere skuldre. Nogle har været ude 3-4 gange på en uge, og det er lige i overkanten af, hvad jeg kan bede om. Næste gang bliver nødningen lidt mere pågående. Venlig hilsen, Jan Karnøe |
Forårsrengøring ved åbredderne 22-29 februar 2008 I ugen 22.-29. februar har Horsens og
Omegns Sportsfiskerforbund gennemført den årlige forårsrengøring ved
fiskevandene. I alt 35 km åbred ved Gudenå, Bygholm, Lille og Store
Hansted Åer er blevet gennemtravet og alt affald opsamlet. Der er i
gennemsnit 1 kg affald pr. kilometer: øl- og sodavandsdåser, plastikfolie
og –poser, flasker af plastik og glas, plastikbøtter, bægre og –spande,
styropor og slikpapir for at nævne det hyppigste.
Venlig hilsen, Jan Karnøe |
|
2007 |
|
25 juni 2007 Der var stemning blandt hjælperne for at gøre arbejdet helt færdigt: den 25. juni var vi 4 mand oppe at slå bredderne fra sandfanget ned til Egebjerg Sø. Vi gik også løs på nogle væltede og sunkne træer, så nu er der (i det mindste for en periode) superpassabelt. Venlig hilsen, Jan Karnøe |
|
18 - 22 juni 2007 Bestyrelsen og hjælpere har i ugen 18. – 22. juni slået bredder følgende steder: En tak til dem, der svedte bravt for fællesskabet. Jan Karnøe |
|
Den 15 april 2007 Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har de sidste 5 år afholdt oprydningsdage ved åerne, men har i den gode sags tjeneste også tilmeldt sig Danmarks Naturfredningsforenings oprydningsdage. Vi rydder så op ved Bygholm å nedenfor Bygholm Sø, og der var sandelig også nok at gå i gang med. Vi startede med at hente en båd ved Bygholm Sø for derefter at søsætte den i lige nedenfor søen. Med en besætning på 3 bliver der så opsamlet plastik fra vandet og træernes grene, cykler (4) og indkøbsvogne (2). Imens gik vi 4 mand (M/K) langs bredderne og samlede op.
Det blev i løbet af 3 timer til i alt ca. 20 sække med affald: plastik, styropor, slikpapir i lange baner, papkrus, flasker og dåser. 2 punge og en stak personlige plastikkort blev det også til. De sidste blev afleveret til Politiet. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
2006 |
|
Den 22 juni 2006 Så er det igen tid til bredslåning. Vi gør det ikke for at kultivere
naturen, men for at gøre den mere tilgængelig for dem, der ikke er så godt
gående eller som har svært ved at fiske, når brændenælderne er mandshøje -
der skal kort og godt være steder, hvor en bedstefar kan komme med børnebørnene. Vi vil også gerne have, at dagkortløsere får en god oplevelse
ud af deres fisketur, så de får lyst til at blive faste medlemmer. I år har
vi lagt kampagnen lidt senere for at være sikker på, at første ællingekuld
er søsat, og at vi ikke skal gentage slåningen lige med det samme. Bygholm
å er udgået af programmet, fordi fjernelsen af hegn og relativt flittigt
fiskeri gør bredderne ganske godt passable. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 26. marts 2006 Horsens og Omegns Sportsfiskerforening meldte sig til den landsdækkende oprydningsdag søndag den 26. marts. Vi havde ganske vist allerede i februar været vores "egne" vandløb igennem med affaldssækken på ryggen, men i en god sags tjeneste er det ikke overflødigt at vise flaget. Vi udgjorde ét af de 11 hold (hvoraf dog kun 9 mødte op), og vi havde meldt os til affaldsindsamling langs Bygholm Å fra Bygholm Sø til Høegh Guldbergsgade (ved Bilka). Vi mødtes 12 mand M/K kl. 9.30 ved Bygholm Sø for at læsse en båd på trailer.
Derfra gik turen til Bygholm Park, hvor båden blev sat i vandet. Den var bestykket med 2 dræg, så større genstande kunne fiskes op.
Bland effekterne var: en kofanger, 5 cykler, en indkøbsvogn, et bildæk, en
styrthjælm, dåser, flasker, styropor, plastik og utallige stykker slikpapir. Vi kan sole os i bevidstheden om at have gjort en god gerning
for samfundet. Venlig hilsen, Jan Karnøe |
|
Lørdag den 18. februar 2006 Lørdag den 18. februar kl. 0900 mødtes en flok forventningsfulde lystfiskere i Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings klublokale til en gang morgen kaffe inden turen gik til åen. Ikke for, at fiske, men for at foretage opsamling af affald langs de dele Bygholm å, St. og Li. Handsted å samt Gudenåen hvor foreningen har fiskeretten.
Det svarer nogenlunde til sidste år, men der var dog påfaldende få jagtpatronhylstre. Desuden et par uafmærkede ruser (de er selvfølgelig blevet indberettet til fiskerikontrollen).
De fleste af os havde nok lyttet for meget til vejrudsigten og taget alt for meget tøj på så det blev en meget varm tur, hvor også solen hen over middag kiggede frem. Venlig hilsen, Hans E. Nielsen |
|
2005 |
|
Onsdag den 17. august 2005 Vi har slået bredden ved St. Hansted å mellem Skanderborgvej og Nørrebrogade. Samtidig har Vejle Amt klippet grøde, så åen er nu lige til at gå til. Stykket passer fint til et par timers aftenfiskeri. Vi håber, at medlemmer og dagkortløsere bliver lige så glade for arbejdet, som myggene var den aften, det blev udført. Venlig hilsen Sven og Jan |
|
Slåning af bredder 14-22 juni 2005 I løbet af ugen 14. - 22. juni er der blevet slået bredder
således: Vi har sprunget Bygholm Å over, fordi der skal arbejdes med vådområdeprojektet i løbet af juli og august.
Slåningsarbejdet er udført af bestyrelsen forstærket med Jakob Skonberg og Carsten Lund. På billederne ser det ud til, at der også er hyggelige stunder forbundet dermed, men check lige formandens ansigtskulør efter 1½ times slåning i middagshede.
Jan Karnøe |
|
Forårsrengøring ved lille Hansted å søndag den 20 februar 2005 Vinterens storme har lagt mange træer ned og brækket mange grene ved åen. De giver spærringer, der igen giver anledning til ophobninger af sand og materiale, der kommer med strømmen. Det er noget, som åmændene fra amt og kommune tager fat i under vedligeholdelsesarbejdet, men frem for at vente på det, tog et dusin frivillige fra HOS fat på denne søndag, hvor vandstanden på grund af smeltevand var så høj, at fiskeri ikke havde udsigt til succes. Vejret var ellers smukt nok - efter let nattefrost stod solen klart på himlen, og lunede undertiden kinderne, selvom vinden var kold.
Ét hold på fire arbejdede sig fra udløbet i St. Hansted Å opstrøms til Hauge i Hansted. Det blev en sej omgang at få skåret grene og stammer i stykker og få dem trukket op ad brinken og stakket. Ved halvettiden var vi igennem og kunne køre op til sandfanget ovenfor Egebjerg Sø til resten af selskabet. Disse havde imens taget stykket fra nedenfor spejderhuset til et godt stykke opstrøms sandfanget. Der havde virkeligt været noget at tage fat i, og en del måtte de springe over: store træer, der krævede maskinkraft for at blive bjerget. Vi sluttede af med madpakkerne, en øl og hyggesnak ved sandfanget, inden vi skiltes. Jan Karnøe |
|
Skilteopsætning søndag den 27 februar 2005 Hvert år består en del af bestyrelsens arbejde i at sætte nye skilte op, eller renovere eksisterende skilte, og denne dag tog vi efter bestyrelsesmødet ud til åen med skilte, så fiskevandet kunne være klart afmærket inden premieren den 1ste marts.
Det var en smuk men kold dag med let snefald, kraftig blæst og fygning. Heldigvis var kun de første få centimeter af jordoverfladen frosset, så det var let at få skiltene i jorden. Knæk og Bræk, Bestyrelsen. |
|
Forårsrengøring ved fiskevandet Lørdag den 5 februar 2005 Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har lørdag den 5. februar haft bestyrelse og frivillige hjælpere blandt
medlemmerne, i alt 17 mand, på tur langs Lille og Store Hansted åer, Bygholm og Gesager åer samt dele af
Gudenåen. Udover at checke skilte har de medbragt affaldssække, hvori de har samlet noget af alt det
affald, civilisationen "beriger" naturen med: plastfolier,
emballage, havestole, bolde osv. Tingene kan af vind og vand føres vidt
omkring, inden meget af det havner i vandløbene. Vi vil gerne nyde sæsonstarten uden denne
tilsætning, og vi er nogle af de nærmeste til at gøre noget aktivt
derfor.
De 7 hold indsamlede 73 kg affald, heriblandt et par hundrede øl- og
sodavandsdåser, havestole, 1 sko, plastikfolie, styropor, tagplader, 1 skærm til en
bil, 1 rørstel, plastdunke, heraf 1 indeholdende 8 liter spildolie hensat under broen på
Skanderborgvej/Tolstrup å. Affaldet blev afleveret på Genbrugspladsen i
Horsens. Venlig hilsen, Jan Karnøe |
|
2004 |
|
6. september 2004 Her op til fiskekonkurrencen Horsens på Krogen er der blevet slået bredder
således:
Jan Karnøe |
|
Passable bredder- Gudenåen August 2004 Der er klippet en sti langs bredden fra kanopladsen/renseanlægget i Åle og opstrøms til "sumpen". Kender du ikke sidstnævnte i forvejen, vil du ikke være i tvivl, når du står i den. Der kræves opmærksomhed parret med adræthed og/eller lange støvler, men der er tale om et spændende stykke fiskevand, også fiskemæssigt. Jan Karnøe |
|
Nye spange ved Gudenåen Juli 2004 Der er en del tilløb til de åer, vi fisker i. De fleste af tilløbene er beskedne grøfter med
dræningsvand, men nogle er bække af lidt større bredde (og dybde). De kan være lidt vanskelige at forcere med fuld oppakning og
fiskestang, og højt ukrudt omkring dem gør det ikke nemmere - for ikke at tale om vores alder og dalende
adræthed. Særligt ved Gudenåen har det været et ønske at forbedre
passageforholdene.
Fredag den 30. ville vi så lægge 4 spange ud ved Gudenåen. Vi havde i forvejen konsulteret lodsejere, amt, kommune og åmand, så der var givet grønt lys. Hver spang skulle anbringes på et par fliser, fastgøres med 2 gange 2 meterlange lægter, der blev banket ned i brinken og skruet på siden af spangen. Det var forbandet hårdt arbejde at bære spangene fra det sted, hvor vi kunne parkere, til det sted, hvor de skulle ligge, selv når der var 4 bærere. Desuden skulle vi medbringe værktøj og tilbehør, buskrydder, spader, boremaskine, fliser, lægter osv. Det lykkedes da også indimellem at glemme noget - godt vi havde Rene og Kenneth med. Vi mødtes på Bjerrevej kl. 18 og var hjemme igen kl. 23 godt trætte, men også tilfredse med gjort gerning, som vil være en hjælp for mange fiskere.
1. spang - 75 meter nedstrøms Åle bro. Jan Karnøe |
|
Mandag den 12 Juli 2004 Fra Kørup bro på nordsiden er slået ned til vadestedet ved udløbet af Hatting Bæk. Nedstrøms herfor er plantet nye træer langs bredden, så vi lader dem få ro til at etablere sig. |
|
Opdatering Torsdag den 10 juni 2004 Bredslåning. Med venlig hilsen, Jan Karnøe |
|
Torsdag den 20 maj 2004 Nedbør og sol har fået bredbevoksningen til at eksplodere, så nu er det tid at gå i gang med årets bredkampagne. Vi slår bredder af hensyn til de medlemmer, der har svært ved at trænge gennem ren "urskov", det kan være medlemmer, der ikke er så rapfodede mere, eller det kan være børn, der gerne skal kunne se den å, som de fisker i.
Torsdag den 20. maj startede vi ved St. Hansted Å mellem Skanderborgvej og
Nørrebrogade. I de næste 2 uger slåes ved Bygholm Å ved Kørup Bro (op- og nedstrøms på begge
bredder), ved Ll. Hansted Å mellem Egebjergvej og Skanderborgvej samt opstrøms Egebjerg
Sø. Venlig hilsen, Jan Karnøe |
|
2003 |
|
Onsdag den 6 august 2003 Der er slået bredder ved Store Hansted å igen, så der nu er udmærket fremkommeligt. Med Venlig Hilsen, Jan Karnø |
|
Fredag den 11 juli 2003 Der blev slået bredder fra Kørup bro nedstrøms til skoven (ca. 1 km), og efterslået opstrøms ca. 300 meter Med Venlig Hilsen, Jan Karnø |
|
Tirsdag-Onsdag den 24-25 juni 2003 Så er der slået ved Lille Hansted å vest for omfartsvejen og opstrøms omfartsvejen på hele stykket Med Venlig Hilsen, Sven Damgård |
|
Mandag den 2 juni 2003 Så er der slået ved Egebjergsøen. Opstrøms et pænt stykke forbi sandfanget (ca. op til bænken) og nedstrøms søen fra fredningsbæltet til det kommunale stykke slutter. Med Venlig Hilsen, Sven Damgård |
|
Søndag den 1 juni 2003 Så er dette års operation passable bredder startet idet Sen og jeg, bevæbnet med to buskryddere slog bredderne op, og nedstrøms Kørup bro ved Bygholm å.
Vi har slået stier på begge bredder opstrøms broen og
på sydsiden nedstrøms broen, i alt ca. 3 km. Knæk og Bræk, Hans E. Nielsen |
|
5 apr. 2003
Lørdag den 5. april var bestyrelsen forstærket med Erik Jønsson endnu engang på hårdt arbejde ovenfor Egebjerg Sø. Vi tog nok et tag med at få fisket sunkne træstammer og sammenpakkede grene og gods op, ligesom træer og buske på bredderne blev beskåret. Passabiliteten er god nu, men helt i bund er vi endnu ikke nået, selv om vi puklede fra kl. 10 til 17. Vi havde denne gang medbragt en lille plastikjolle, som et medlem af BLB venligt havde udlånt, den var en god hjælp. |
|
19 jan. 2003 Så har vi igen slået til, denne gang bevæbnet med ørnenæb, sav og for enkelte af os et lidt tungt hoved (vi havde været til en
lidt forsinket julefrokost hos Peter murer lørdag aften). |
|
2002 |
|
I slutningen af juni slog bestyrelsen bredder, inden urterne blev for
træagtige. Håbet var, at virkningen skulle vare sommeren ud - det gjorde den
ikke. Her i slutningen af august og de første septemberdage har vi
været ude igen, både af hensyn til medlemmerne, men også af hensyn til fiskekonkurrencen Horsens på
Krogen. --------------------- Bestyrelsen har bevæbnet med 2 buskryddere skabt stier igennem åbreddernes
bevoksning. Efter aftale med amtet har vi ikke slået helt ud til vandet.
Der er nu skabt en bedre gennemstrømning og nemmere opgangsforhold. Det bliver forhåbentlig også et bedre fiskevand, end det har været hidtil. Vi har henvendt amtets og kommunens opmærksomhed på den uheldige, periodevist kraftige okkerudledning fra engen.
Med Venlig Hilsen, Bestyrelsen |
|
2001 |
|
Nogle medlemmer har peget på, at bredderne nogle steder ved vores fiskevand er
så overgroede, at det er meget svært at trænge sig frem. Det har de
fuldkommen ret i, og bestyrelsen er i gang med at gøre noget ved det. Vi har
talt med Vejle Amt, der ikke har nogen indvending imod, at der slås en smal sti
langs (ikke helt ud til bredden) åerne. Vi skal naturligvis have lodsejernes
tilladelse, og det er ved at blive indhentet, de steder hvor problemet er
størst. Med Venlig Hilsen, Bestyrelsen |
|