|
Nej – det her har ikke noget med scoretøj at gøre,
men derimod om sportsfiskerens beklædning. Der er kommet mange nye
materialer på markedet, så det kan være svært at vide, hvad man
fornuftigvis investerer i, når målet er at være klædt på til
fisketuren, så man har det behageligt uanset vejrets omskiftelser –
det er jo ikke meningen, at fisketuren skal være en overlevelsesøvelse.
Andre formål kan også være det praktiske i forhold til at holde styr
på de mange remedier, og endelig behøver man jo ikke at ligne en
fastelavnsdeltager.
Jyllands-Posten bragte lørdag den 12. juli en
fortræffelig artikel skrevet af Steen Ulnits: Farvel til klamme
fisketure. Denne artikel har jeg ladet mig inspirere af og sammenholdt
den med mine egne erfaringer.
De altovervejende principper er:
|
Lag på lag: Inderste
lag skal lede fugt væk fra huden
Mellemlaget
skal varmeisolere og lede fugten videre
Yderlaget skal lede fugten indefra ud og holde blæst og
regn ude
|
|
Kroppens yderområder er særligt udsat for
afkøling: fødder, hænder og håndled, hals og hoved – sørg
for at de er dækket, når det er koldt og blæsende, men afdæk
dem, når du skal hurtigt af med varme.
|
|
Når du bevæger dig, skal kroppen af med
vand gennem huden. Hvis vandet ophobes i beklædningen, mistes
isoleringsevnen, og du kommer til at fryse.
|
Inderlaget.
Drop bomuld som inderste lag – det ophober vand. Moderne bomuldsundertøj
og frottesokker er altså uegnet til dette formål. Gammeldags uld er
bedre, men bedst er moderne tyndt undertøj og sokker af polypropylen,
der altid føles tørt mod huden. Det bruges også til løbetøj og som
undertøj til skiløb.
Mellemlaget.
Uld er godt, trøjer med bomuld i er dårlige her. Af moderne materialer
er fiberpelse og det nyeste: fleece. Det fås i 3 tykkelser: 100 til
sommerbrug, 200 til for- og efterår og 300 til vinterbrug. Det fås både
som trøjer/jakker, bukser, halstørklæder/halsedisse samt som handsker
og huer, men det er ikke velegnet som yderbeklædning, når det regner
og blæser.
I helt varmt vejr kan det isolerende lag selvfølgelig springes over.
Yderlaget.
Kravet til fugtafledning indefra diskvalificerer gummi-, nylon-,
plastik- og pvc-tøj, men også pvc- og neopren-waders. Det bedste er
noget med membraner, der tillader passage af vanddamp indefra og holder
udefra kommende væde ude, eks. gore-tex. Tidligere brugte man med
fordel imprægneret lærred, oil-skin.
Jeg synes, at gore-tex beklædning er fint undtagen
om sommeren, hvor jeg foretrækker lærred som yderbeklædning medmindre
der er meget regn.
De nye åndbare waders er altså at foretrække, men de isolerer ikke så
godt mod koldt vand som neoprenwaders – det må altså klares med et
passende lag fleece indenunder. Heldigvis er åndbare waders nu på vej
ned i pris.
Hvis du vil vade meget, skal du overveje længden på din jakke. En
vadejakke når højst til taljen, så lommerne normalt ikke kommer under
vand. Til gengæld er en jakke, der når ned til hoften, bedre
beskyttende mod vind og væde. Hvis du fisker meget i al slags vejr, er
jakken et dårligt sted at gå på kompromis med kvaliteten.
Hovedbeklædning.
En cap ser da fiks og moderne ud, og den er også god til det, den er
konstrueret til: at skygge øjnene for solen, men der er flere krav til
en god fiskehat: beskyttelse hele vejen rundt mod sol, blæst og regn.
Det opfyldes bedst af en hat med skygge hele vejen rundt. Jeg bruger en
let i lærred om sommeren og en af imprægneret oilskin med foer om
vinteren. Er det rigtigt koldt er en uld,- eller fleecehue under en god hætte
i jakken at foretrække.
Vanter.
Jeg bruger meget sjældent vanter. Om vinteren bruger jeg de
fastmonterede muffedisser i ærmerne på min fiskejakke. De dækker håndleddet
og hele håndfladen, og det er næsten altid tilstrækkeligt. Til søs
og ved kysten om vinteren kan jeg godt overbevises om, at
neoprenhandsker er nødvendige.
God fornøjelse, Jan Karnøe |