til
hovedsiden
Medlemmers fangster og ture 2001 opdateret
02/07/2005
 

Begyndelsen af november 2001, ture til Lille Hansted å

Med den lukkede fisketrappe ved Bygholm har jeg været en flittig gæst ved Ll. Hansted Å her i den sidste del af sæsonen. Nogle dages heftig regn omkring efterårsferien bragte vand i åen og en god opgang. Der kunne fiskes hen over grøden, og der var mange pæne havørreder i 3 kg.- klassen i åen.
De havde bare den fejl, at de nok ville slå efter spinderen, men gå rigtigt på ville de ikke. Derimod var de mindre lettere at hidse op.
Her i starten af november er der igen lav vandstand. Fiskene er meget sky og trykker sig under bredder og i dybe bagvande. Grøden stikker nu igen helt op i overfladen, og spinderen skal kastes og styres præcist. Hvis fiskene får den serveret lige foran snuden, kan de have svært ved at styre sig. Forleden kastede jeg opstrøms diagonalt hen over et høl i et sving. Da spinderen var helt tilbage for fødderne af mig, slog den et lille sving om hjørnet i bagvandet. Ud kom en havørred. Jeg indrømmer gerne, at i en sådan situation er det svært at være cool. Jeg fik ikke kroget fisken, og spinderen røg til vejrs op i luften. Jeg gentog kastet flere gange, og havørreden var da også fremme et par gange. Til sidst sænkede jeg bare spinderen lige ned og bevægede den lidt pirkeagtigt. Så sad ørreden på krogen. Det er sjældent, at man får så mange tilbud til den samme fisk.

Selv om der er mange havørreder i åen, er det kun en brøkdel, der lader sig lokke, men "kicket" er vel også, at man kan gå en time eller to, uden at der sker noget ophidsende under vandet. Man sløver måske lidt hen og går i sine egne strejfende tanker, men så lige pludselig gælder det om at være nærværende, for så sker tingene i hastig rækkefølge, og hvis du reagerer forkert, står du tilbage med en lang næse.
Jeg har ikke haft noget ud af at fiske om aftenen mere. Det er, som om naturen går tidligt til ro nu. Ved 17-tiden bliver det hele lukket ned.
Havørrederne er farvede nu og med veludviklet rogn (hunnerne altså). Bør man overhovedet tage sådan en fisk med hjem? Det må enhver jo gøre op med sig selv. En fisk med hjem er en fisk mindre i åen, hvad enten den er fanget nystegen i juli eller farvet i november. Havørrederne er stadig røde i kødet og brede over ryggen, men det er klart, at på et tidspunkt går den snarlige gydning ud over værdien af fisken som spisefisk.

Knæk & bræk Jan Karnøe

20 oktober 2001 tur til Gels å

Lørdag den 20. oktober var datoen for Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings årlige tur til Gels Å. I år skulle der fisk på bordet, så pokalen kunne uddeles!
Der var ikke mange tilmeldte (4 seniorer og 2 juniorer), så efter at vi mødtes kl. 8.00 ved Vesthallen, gik turen til Enderupskov i 2 private biler. Én var kørt i forvejen for at afhente 2 juniorer på forbundets juniorlederkursus. Efter et rundstykke og en kop kaffe kom snørerne så i vandet kl. 10. Apropos vand - det var der rigeligt af: åen var bred og mægtig, så det mange steder ikke var muligt at nærme sig kanten i almindelige gummistøvler. Vandet var rimeligt klart.
Der var samling til frokost kl. 13 og igen kl. 16. Kl. 18 lukkede vi for den dag. Der var blevet fisket med både fluer og isenkram i alle afskygninger, begge bredder ca. 1½ km opstrøms og nedstrøms var gået igennem, alle havde været særdeles flittige - og alligevel var 2 nap alt, hvad der kan berettes om, når det drejer sig om selskabets resultater.
Op af formiddagen kom efterhånden flere fiskere, deriblandt flere tyskere. Lige før eftermiddagskaffen blev fanget en havørred på 1½ kg ved broen, det var alt, hvad der blev fanget der den dag.
Det var desværre altså én af de dage, hvor fiskene var svære at friste. Det var tørvejr og sol, men med en kølig blæst fra øst.
Havde deltagerne i stedet fisket i Tolstrup, Kørup eller Gudenåen, skulle vi nok have haft mere på land, men dels kender vi det hjemlige vand bedre, dels er der jo ofte langt mellem succesoplevelserne, når det er storvildtet, man går efter.

Knæk & bræk, Bestyrelsen

16 oktober 2001, tur til Gammelstrup

Sådan en dejlig efterårsdag, krævede en tur til Gammelstrup, for at se om Stallingen var til at få i tale. Det skal jeg love for, man snyder sig selv, hvis ikke man sådan nogle efterårsdage giver sig tid til en tur til åen.
Milleniumstryget viste sig fra sin allerbedste side. Stor aktivitet i overfladen, og to timers fiskeri fra kl. 16 til 18 gav mange fisk. Jeg har ikke tal på dem, men de to største var på 46 og 48 ! cm. Mit bedste resultat i år. 
Alle taget på den samme flue, en lille Olive dun, som jo imiterer døgnfluen Baetis rhodani. Det er da også denne døgnflues efterårsgeneration der sværmer i stort tal netop nu, og idag var der masser af liv i luften. Fiskene er ikke særligt sky, og jeg kunne tage den ene efter den anden, i det samme høl.
Der var mange små fisk, men også en del på 25 til 30 cm. Og så selvfølgelig de to største !
Alle fisk behørigt genudsat med håb om et gensyn.
Hvis dette vejr fortsætter de næste dage, ja så er jeg at finde ved Gudenåen, først på aftenen.

Knæk og Bræk, Lars B.

11-13 oktober 2001, ture til Lille og Store Hansted å

Efter et par ugers heftig regn begyndte mængderne at aftage. Så store vandmængder måtte da have bragt nye havørreder op i åerne. Et par feriedage skulle bruges til at konstatere, om det var rigtigt. Torsdag stillede jeg ude ved sammenløbet af de to åer. Der var stadig særdeles høj vandstand, og farven var gråbrun. I St. Hansted Å flød store mængder grøde, så jeg fiskede opstrøms med spinner i Lille Hansted Å. Nu er bredderne til at komme frem ad. Snerlerne er visne og grå, og dueurten ligger mange steder hen ad jorden og er rimeligt nem at brække.
Der skulle gå lang tid, før en bækørred i bagvandet til et høl viste interesse. Den var for lille og blev heldigvis ikke hængende. Længere oppe vendte en 2-3 kg fisk pludselig under spinderen, men lod sig ikke lokke yderligere. Det var den fiskedag.
Fredag stillede jeg samme sted efter pligtskyldigt at have slået plæne i det nu fine vejr. Det var tørt, og solen skinnede. Vandet var sunket  og klaret op i løbet af natten. Alligevel skulle jeg gå et godt stykke, før en smuk bækørred på 37 cm lod sig lande, men så tog begivenhederne også fart.
I løbet af den næste time havde jeg en 3 kg. fisk efter spinderen to gange samt landede to kampivrige havørreder på 42 og 43 cm samt genudsatte 6 undermålere - en smuk og vellykket fiskedag.

Efter udsætning af fisk lørdag var der et par timer til solnedgang. Dem tilbragte jeg ved St. Hansted Å, hvor de flydende grødemængder nu var aftaget. På vej nedstrøms til grænsen for HOSes stykke lød et par skud fra andejægere. En stor musvåge lettede under højlydte protester. Der er stor fiskerigdom i åen og mange småhug, men med en passende stor spinner, er det kun de større, der kan kroges. En aborre forsøgte at snuppe spinneren, da jeg løftede den op ad vandet. Der lød et smæk fra kæberne, der slog sammen i den tomme luft. I næste kast blev den kroget. Den røg i posen lige stor nok til at levere et par filetter og afgjort stor nok til at klare småørreder. Længere oppe fulgte et godt hug efterfulgt af livlige spring og ture ind i grøden under bredden. Det kneb at få nettet helt ud til vandkanten hen over den oversvømmede bred, men da fisken var helt udtrættet, kunne den kanes ind i nettet hen over grøden. En meget smuk havørred på nøjagtigt 39 cm - ud igen. Pludseligt forsvandt solen rød og flot bag jernbanedæmningen og mørket bredte sig. Store, gråsorte flagermus flaksede lydløst hen over åen på jagt efter vårfluer. Det var lukketid.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

6 oktober 2001 Geddetur til Egebjerg sø

Lørdag den 6. oktober var der søgt dispensation fra fredningen for fiskeri i Egebjerg Sø. Der var tilladelse til at fange gedder, men andre fisk skulle genudsættes. Hensigten er, at geddebestanden skal være stor nok til at holde fredfisk i ave, men på den anden side ikke så stor, at det går ud over ørredbestanden, og ganske særligt smoltudtrækket.
Man er ved at få øjnene op for, at en for stor bestand af fredfisk og aborrer i en sø tolder for meget på de små krebsdyr, der skal sørge for at holde algeproduktionen i ave - altså har gedderne også en mission her i tilværelsen og indgår i naturens store ligevægt.
Tilbage til en smuk dag ved Egebjerg Sø. Denne gang var vejret nemlig usædvanligt smukt med sol og over 15 grader og meget let vind. Der var rigeligt med vand, men det var temmelig klart. Straks fra morgenstunden sejlede der et stort antal flod på søen med agnfisk nedenunder. Der var trang plads til dem, der hellere ville forsøge sig med isenkram som agn. Det varede da heller ikke længe, før de første gedder var på land. I alt 7 gedder fra ca. 1 kg til 3,8 overgav sig.
Deltagerne i fiskeriet var - foruden gedderne - medlemmer af HOS og Bådelauget Bygholm Sø. Udover geddefiskeriet var der således en god lejlighed til at snakke fiskeri på tværs af de organisatoriske grænser og øge forståelsen. Det hastede da heller ikke med opbruddet. Invitationen lød på fiskeri til kl. 15, men først ved fire-halvfemtiden blev de sidste flod trukket ind.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

28 september 2001, tur til Kørup å

Sidste weekend var Kørup Å ret kaotisk at se på. Vandet, der var chokoladefarvet, fyldte hele å lejet og mere til. Inden jeg tog ud for at fiske på denne smukke efterårs-eftermiddag, rundede jeg Kørup Bro for at se, om åen var sunket. Der var stærk strøm, men vandet var temmelig klart.
Der stod pytter i engene, og mange steder var eng græsset friseret og mudret efter oversvømmelser, men vandstanden var nu tilbage til normal
efterårsvandstand.
Jeg tog op til Ndr. Vrønding i håb om, at bredderne nu var rimeligt passable. Jeg gik nedstrøms til mit favorithøl for derfra at fiske opstrøms med spinder. I første høl var et par ubestemmelige hug, men i bagvandet i svinget ovenfor var der god kontakt. Der var ingen luftakrobatik, men en
flot kamp i den stærke strøm inden den lod sig lede ind i nettet. En blank havørred på 37 cm, farvel og tak.
Restaureringen i foråret har ændret åen kraftigt nogle steder, men absolut til det bedre. Der er blevet nogle dejlige, dybe høller, som er rimeligt
tilgængelige for fiskeri. Der var da også pæn bidelyst. Jeg satte 7 bækørreder ud, en enkelt på 8 cm!, men de fleste omkring 30 cm i smukke
farver og god kondition. Kun en enkelt var ved at antage yngledragt, og ingen så ud til at være rognfyldte.
Jeg var godt en kilometer ovenfor Ølsted Å-tilløbet, da solen var på vej ned. I plantagen havde duerne fundet sovestederne, og en fasankok blev
meget fornærmet over forstyrrelsen på nattesædet. Da jeg gik ned i en lille braklagt slukt, forventede jeg at se vildt rejse. 5 sekunder efter
galoperede en gammelrå af sted nedstrøms. Da jeg gik tilbage mod bilen kunne jeg se grævlingens spor i mudderet på marken ved siden af åen. Den må have fulgt mig, for sporene var der ikke, da jeg gik ud.
Konkluderende kan siges, at åen i høj grad er attraktiv igen. Fiskene er på toppen, bredderne fremkommelige, vandet OK, naturens store bord er endnu vel dækket, men dagene bliver kortere, så nu er det på tide at komme derud.

Knæk & bræk Jan Karnøe

23 september 2001 Geddekonkurence ved Gammelstrup

Søndag den 23 september 2001 afholdt Horsens og Omegns Sportsfiskerforening geddekonkurrence i Gudenåen ved Gammelstrup. Dagen startede med nogle kraftige regnbyger, men det afholdt ikke de morgenfriske fra at komme en tur til åen for at prøve kræfter med åens gedder. Det var først da regnen holdt op at der kom gang i åen, dog var det stallinger og bækørreder under målet der var mest intereseret i det der nu blev serveret for dem. Hen under middag lykkedes det dog Jens-Peder Eriksen at overliste en gedde på 55 cm og 1,10 kg. dette blev desværre dagens eneste indvejede fisk så tillykke med den.


En af deltagerne prøver lykken                                                                    Vinderen med præmiegedden

Der blev også tid til lidt hygge i teltet                                       Den stolte vinder får overrakt præmien

Knæk og Bræk, Formanden

8 september 2001, tur til Gels å

Vejret så smukt ud, så iklædt det lette sommerfisketøj drog jeg sydpå. Jeg havde også husket en feltflaske med vand, for en dags fiskeri kan godt give væsketab, når det er varmt. Ved Kolding mødtes jeg med min fætter, der kom fra Odense. Vel ankommet til åen syd for Tiset (De syv sving) gik vi i gang med det tungere spindegrej - det var storvildtet, vi gik efter. Der var ganske meget vand i åen, faktisk kunne den ikke helt være i ålejet. Nogle stallingfiskere på den anden bred berettede om småt fiskeri efter 3 nætter med regn.
Apropos regn, så startede den ret hurtigt og i rigelige mængder. En gang imellem var der også hagl, og det blæste bravt, når bygerne kom trækkende som blafrende gardiner. Jeg mindes ikke at have været så våd siden min rekruttid. Der var kun et par forsigtige stød til isenkrammet, så ud på eftermiddagen tog vi til Enderupskov, om ikke andet så for afvekslingen og lidt opvarmning i bilen undervejs. Der var ikke bedre underholdning, meget vand både i åen og ovenfra og tilsyneladende ingen villige fisk. Til sidst gik jeg opstrøms til fætteren for at opnå enighed om, at det ikke så lovende ud. Vi blev enige om lige at tage en halv time til. Efter sådan en dag giver man et hop, når der lyder et plask samtidig med at blinket tages op af vandet. De næste kast lokkede ikke fisken yderligere. Jeg fortsatte 5 meter længere nedstrøms, og da blinket var 1 meter fra land, steg det til vejrs siddende i munden på en blank 2-3 kilos fisk, der faldt tilbage i vandet minus blink. Sådan et syn med en varighed af ca. ½ sekund gør det alligevel til én af de dage, der huskes med glæde.
Herefter fik vi varmen igen på Gram Slotskro over en solid dansk bøf.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

2 september 2001, tur til Kørup å

Kørup Å - søndag eftermiddag den 2. september.
Overskyet, byger, men egentligt lunt. Jeg parkerede ved broen igen og gik opstrøms på nordsiden. Der var en vældig bidelyst af stærke bækørreder mellem 25 og et par og tredive cm. En enkelt større fulgte et par gange efter spinderen uden at røre den. Der er pænt passabelt til og med kostien, der klemmer sig ind mellem åen og skrænterne. Den slutter ved et af de mest spændende høller. Det lykkedes kun at få en lille aborre op derfra. Inden jeg sluttede der, kastede jeg lige spinderen et par meter opstrøms. Jeg kunne ikke se den lande, men efter lyden at dømme ramte den vandet. Den blev øjeblikkeligt snuppet af en pæn ørred, der sloges med stor energi, og som flere gange sad fast i grøden.

Den var så blank, at først da jeg fik den i nettet, kunne jeg se, at det var en bækørred. 42 cm og 1½ pund - en rigtig smuk fisk, en hun der ikke endnu havde udviklet rognen. Den havde et ar af et smalt næb på begge sider - en hilsen fra hejre eller skarv, ja begge møder man hyppigt ved åen.
Ovenover lød musvågeskrig og i det fjerne kunne man høre ravneskrig. Der er altid små og store oplevelser at bringe med hjem.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

31 august 2001, tur til Kørup å

Kørup Å - fredag aften den 31. august.
Et par timer ved Kørup Å (ved broen på Grønhøjvej) efter en arbejdsdag giver ro i sindet uanset fangst. Efter et par forgæves ture skulle det
checkes, om havørrederne da ikke var kommet op. Nu ligner eftersommeren normaldansk sommer med byger indimellem. Vandet er klart, men der er stadig ikke meget af det. Jeg gik et stykke nedstrøms for at fiske opstrøms med spinder. Bredden er nu rimeligt fremkommelig, men med den lave vandstand, der kun sparsomt dækker grøden, er det meget vanskeligt at fiske med flue.
Kastene blev meget korte i forsøgene på at ramme frit vand mellem grødebankerne. Men jeg havde ikke gået mange meter, før spinderen forsvandt under egen bred for fødderne af mig og dukkede op igen siddende i munden på en pæn havørred. Den var godt tilfreds med omgivelserne og tog på intet tidspunkt mere end 2-3 meter line ud. Jeg stod 2 meter over åen og kunne lige så godt med det samme indse, at jeg måtte bevæge mig ned til fisken.
Jeg kurede ned af skrænten og landede i vandet, der ikke nåede op over kanten af mine gummistøvler - i begyndelsen. Jeg sank efterhånden lidt ned i sandet og tog vand ind, mens jeg kørte fisken træt og holdt den væk fra grøden. Den var for stor til nettet, så jeg gaffede den til sidst og måtte så op ad skrænten med stang, gaf og sprællende fisk i den ene hånd, mens jeg med den anden søgte at hive mig op ved hjælp af vegetationen. Jeg er bange for at det må have set komisk ud, men der var åbenbart ikke andre til at nyde synet.

Vel oppe kunne havørreden beundres: en hun på 2,4 kg og 59 cm, rigtigt godt i stand, i begyndende legedragt og skrammet, men helet på haleroden, formodentlig efter at have forceret fisketrappen.

Knæk & Bræk. Jan Karnøe

12 august 2001, tur til Hansted å

12. august, søndag - et par timer ved St. Hansted Å.
Efter sidste uges regnbyger måtte havørredopgangen da være begyndt, tænkte jeg. Da det ikke var lykkedes at træffe dem i Kørup Å lørdag, var St. Hansted Å da en mulighed.
Det var umådelig svært at færdes der på grund af høje brændenælder og dueurt kædet sammen af snerleranker. Åen er på trods af nedbøren stadig lavvandet og klar. Nogle steder er der meget grøde, andre næsten ingen, men hvis man kaster opstrøms, glider spinderen nemt af. Der var i næsten hvert kast fisk efter spinderen, små aborrer og ørreder - tilvæksten er sikret.
De store står selvfølgelig ikke ude i det åbne sådan en lys eftermiddag. De trykker sig under bredderne. En enkelt gang lykkedes det at lokke et af pragteksemplarerne frem. Den snuppede spinderen i et kort nedstrøms kast, der ramte mellem sivbræmmen på den anden bred og en grødebanke. Den blev ret hurtigt træt, men smuk var den: en blank havørred på 53 cm og 1,9 kg, hun. Den var virkelig fed, bred over ryggen og smukt rød i kødet - kulinarisk set på toppen.

Der er nogle, der siger, at der ikke er fisk i HOS'es vande. Det udsagn har slet ikke noget på sig.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

9 august 2001, tur til Tolstrup å

En feriedag med mulighed for et par timer ved Tolstrup Å er ikke så ringe. Der er mange steder svært fremkommeligt, men stedet, jeg har valgt for dagen, har været brugt flittigt for nyligt. I de mandshøje brændenælder er trådt stier, og på de gode kastepladser små platforme. Det blæser endnu kraftigt efter nattens uvejr, og vandet er plumret og højt efter de sidste dages hæftige byger. Det trængte åerne også til.
Allerede i et af de første kast vælder en hvirvel op, da jeg løfter spinderen op af vandet, men den nysgerrige fisk går ikke nærmere til sagen i de følgende kast. Et par nye standpladser bliver affisket, og i et langt kast bliver Meppen taget i et sideværts angreb af en stor fisk, der et øjeblik skimtes i det uklare vand. Den lader sig overhovedet ikke styre.
Den flår line af hjulet i et nedstrøms udløb ind under træerne. Pludselig bliver linen slap. Jeg kører ind som en rasende og ser linebugten passere forbi mig på vej opstrøms. Da den igen bliver stram, må jeg af med mere line. Hver gang jeg prøver at presse fisken, snupper den bare et par meter mere. Pludselig kommer spinderen tom hjem. Dårlig krogning tilfældigvis.
Lidt senere krogede jeg en pæn ørred tæt ved det allerførste sted, jeg fiskede. Efter nogle udløb og to meget flotte saltomortaler, var gejsten gået af den, så den lod sig bringe på land. En havørred, 56 cm og lige 2 kg. Den var ret mørk uden at være på vej til at blive brun og godt bred over ryggen. På køkkenbordet viste det sig at være en hun, der var ved at gøre sig klar til gydning i den kommende vinter, men den havde noget i tarmen. Måske havde den slet ikke været til havs. Den var smukt rød i kødet og smagte fortrinligt - en flot trøstpræmie, når det nu ikke skulle være den rigtigt store.

Knæk & bræk Jan Karnøe

5 august 2001, tur til Gammelstrup

Så blev det alligevel normal dansk sommer, med en hel del regn. Dagen skulle alligevel bruges til en kort tur til Gammelstrup, for at tjekke fiskeriet på en regnfuld august eftermiddag.
På vej ned mod 'milleniumstryget' så jeg et par rådyr ude på engen, og de listede stille ind i skoven da jeg kom forbi. Der kommer åbentbart ikke mange mennesker her på dette tidspunkt.
Der er efterhånden ved at være svært fremkommeligt mange steder ved Gammelstrup nu, men bevoksningen er nok netop nu på sit højeste, så det bliver lettere at komme frem efterhånden som vi nærmer os efteråret. Men er man lidt ihærdig kan der fiskes de fleste steder, når først man har kæmpet sig vej til å bredden.
Vel fremme ved stryget, var der ikke i første omgang synlig aktivitet af fisk i overfladen, men medens grejet blev rigget til, lød der dog enkelte 'plop' i overfladen, som indikation af at enkelte fisk dog gik til overfladen. Derfor bestemte jeg, alligevel at prøve med tørflue. Nymfen er vanskelig at styre på nuværende tidspunkt i specielt de lavvandede stryg, på grund af den megen grøde, og de forholdsvis korte kast man har mulighed for at praktisere med den voldsomme vegetation på bredderne.
Efter omkring to timers fiskeri, fra 'milleniumstryget' op mod spejderhytten, var resultatet 8 stk.stallinger, alle taget på en lille sort tørflue, med et hvidt hackle.
Teknikken som gav næsten alle fisk var, at spotte stedet hvor der stod en stime, og derefter kaste til fiskene, så fluen landede på vandoverfladen næsten oven i hovedet på dem. Derved når de tilsyneladende ikke at ane uråd, og kaster sig hurtigt over fluen. De fleste hug kom ganske få sekunder efter at fluen var landet på vandoverfladen. Ingen fisk gik til fluer som flød i længere tid på overfladen.
Enkelte døgnfluer sås på overfladen, men ellers var det primært små vårfluer (sedge) som fløj i utroligt store mængder, og svalerne mæskede sig i dem, medens de strøg ned over vandspejlet. Man må ofte næste dukke sig, for disse fantastiske flyvere, når de kommer styrtdykkende ned langs åen. Et par dejlige timer var gået, og jeg opdagede at jeg var drivvåd af vand fra oven, og fra vegetationen.
Alle fiskene lå omkring 25 - 30 cm. og de blev taget tre steder på strækningen over kendte standpladser. Et enkelt sted, tog jeg 4 fisk på samme plads, lige efter hinanden. Så har du taget en stalling et sted, så regn med at der er flere.

Knæk og Bræk, Lars B. Hansen

22 juli 2001, tur til Gels å

Hensigten med turen var, udover at tilbringe en aften i smukke omgivelser, at øve mig i opstrøms fiskeri med flue. Vel ankommet til de syv sving syd for Tiset riggede jeg til med nymfe, da der ikke var nogle opslag. Åen er af en handy størrelse, næsten altid vandrig og bredderne er temmelig nemt fremkommelige. Det er sjældent, at jeg møder andre fiskere, men ved Enderupskov et par kilometer nedstrøms er der altid mange. På den anden side af åen ligger Stensbæk plantage, hvor man ikke må køre i bil. Den er i øvrigt slemt raseret af decemberstormen i 1999.
Jeg havde sat en klump indikatorvoks øverst på forfanget, og kun én gang lykkedes det at se nogen bevægelse. Jeg nåede ikke at kroge fisken, men kunne så undervejs glæde mig over, hvor godt min nye fluestang arbejdede.
Tilbage ved min base under et kuplet træ ordnede jeg madpakken, mens jeg spekulerede over den videre taktik. Det blev en tur nedstrøms med små woblere, da der stadig var småt med ringe på vandet. Der var nu ingen, hverken laks, havørred eller gedde, der blev tiltrukket af woblerne, men klokken var nu otte, og der var ved at blive liv i overfladen. Jeg havde ikke set meget andet i luften end fluer, gødningsfluer og stankelben, så
til tørfluefiskeriet satte jeg en lille sort sag på, en klassisk Krogsgård nr. 4 er det vist. Jeg fik på den time, jeg havde til rådighed 7 opslag til fluen. Det lykkedes mig kun at bringe én fisk i land - en gråskalle på 20 cm. 2 stallinger i lidt mindre størrelse havde jeg på et par sekunder. Ja, al begyndelse er svær. Desværre måtte jeg skyndsomt pakke sammen, da det hele var på toppen. Jeg havde lovet at køre for min søn - forældre har mange glæder (og pligter).
Det er en smuk natur ved Gels Å. Det er rigtigt kvægland med lyngpartier indimellem. Isfuglen for hen over åen, og højt oppe krydsedes den af et
ravnepar. Deres hæse, dybe skrig lyder så ildevarslende, at man nemt forstår alle de myter, der knytter sig til fuglen.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

21 juli 2001, tur til Kørup å

Der var lige 1½ time til rådighed på sådan en smuk, varm og stille lørdag aften. Jeg tog til Kørup Å ved Stampemøllevej for at fiske opstrøms med en lille Mepps. Der var meget lidt vand i åen, men det var klart som kildevand.
Grødeskæringen var i gang. Der var skåret temmelig skånsomt og arbejdet foregik nu højere opstrøms. Bredderne er meget tilvoksede, og der skal arbejdes for at komme frem til åen, hvis man da ikke kan finde nedtrådte huller, hvor andre (Kurt) har været. Få steder var der plads til længere kast end 3 meter, men underholdning er der nok af, hvis man går stille. Jeg havde 6 bækørreder (15-25 cm) og 2 aborrer (10-15 cm) oven vande. Der var kun et par fejlhug, og det var på klassisk vis netop de fisk, jeg helst ville have haft på - de store.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

2 juli 2001, tur til Hansted å

Jeg satte bilen på Skanderborgvej på broen over St. Hansted Å og fiskede fra kl. 19-21opstrøms med en lille spinder indtil jeg igen ramte Skanderborgvej. Der er meget lidt vand i åen, meget grøde og bredderne er stærkt bevoksede. Der har ikke været megen trafik af fiskere, så vil man fremad, skal det ske med megen bestemthed. Fiskene er meget sky og lette at skræmme under de omstændigheder, men de er der. Udover 3 små bækørreder til genudsætning, var der en pæn fisk, der slog efter spinderen i et stort høl.
Får man ikke fisk på tasken, kan man i det mindste komme hjem med nogle naturoplevelser. 8 gæs passerede lige hen over hovedet på mig under landing på engen vest for åen. Jeg opnåede at blive skældt ud af en isfugl, der var på vej hjem til reden med småfisk i næbbet. Den satte sig så på en gren 5 meter bag mig og ventede utålmodigt på, at jeg forsvandt igen.
Vi skal have rigtigt godt med vand, før havørreden kan finde på at gå op, men det er vist ikke et ønske, der er i pagt med feriefolkets.

Knæk & bræk Jan Karnøe

30 juni 2001, tur til Gels å

Jeg havde sat dagen af og fyldt køletasken op, også med en vandflaske for en sommerdags fiskeri kan tære på væskedepoterne. Jeg var nu kun steget ud af bilen i Neder Jerstal, da himlens sluser åbnede sig. De to fiskende ældre gentlemen, jeg talte med, skyndte sig ind i deres bil, men de havde da nået at fortælle, at det var svært at komme til, men at der var stallinger. Begge dele var meget rigtigt. Jeg riggede til med vådflue og
gik nedstrøms på nordbredden, så skyggen ikke ville falde i vandet, når/hvis solen kom igen. Der var utrolige mængder grøde og grønne alger,
men enkelte steder var det til at komme til. Jeg fik hurtigt 3 stallinger på en rødbrun tangloppe, men ingen over 33 cm. Efter at have kæmpet med
vildnisset både over og under vandet fortrak jeg til sydsiden af åen, der var mere fremkommelig. Jeg fik en lille stalling og to små bækørreder op og i, så syntes jeg det var på tide at prøve et andet sted.
Jeg parkerede ved Bevtoft Mølle (efter tilladelse) og gik 1 kilometer opstrøms for at fiske nedad. Åen var bredere og dybere med god vandføring, men også her meget lukket af grøde. Fisk var der nok af, men man skulle ustandselig fjerne grønne alger fra krogene. Også her blev det til 4 stallinger og to bækørreder, alt under mål. Bækørrederne var af mistænkelig ens størrelse (et-års fisk fra forårets udsætning formentlig).
Sidste mål for denne dag var Hjartbro (Pionerbro), hvor jeg har været før.
Det ligger lige vest for Bevtoft. Jeg gik opstrøms til renseanlægget for at fiske nedad. Der var godt med vand, også frit, især på det øvre stykke, men udover nogle gode hug, var der ikke liv for enden af linen. Nu var klokken blevet 22, så inden afgang ville jeg lige se, om en spinder kunne lokke noget nedenfor. Der var ikke mere at hente.
Man sover godt efter sådan en dag.
Næste gang jeg tager derned, vil jeg nok tage dertil, hvor jeg oftest fisker, nemlig syd for Tiset (De 7 sving), hvor forholdet mellem vand og
grøde er lidt mere hensigtsmæssigt for fiskeri. De steder, jeg var denne dag, var nok bedre for en måned siden.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

29 juni 2001, tur til Kørup å

De lyse nætter er over os, lad os skønne på dem. Der er frodigt, smukt og fredfyldt en stille aften ved åen. Men roen kan brydes. Det blev den, da det igen lykkedes mig at kroge den gedde, der stak fra mig sidste fredag.
Dengang stak den lige ind i grøden, og da jeg fik den ud, åbnede den bare munden, så min Mepps spinner faldt ud.
Det er fantastisk spændende at vende tilbage til stedet en uge efter. Jeg havde en lille Rapala på og fiskede stedet godt igennem. Ingenting. Så en
større wobler. Ingenting. Så et mere dybtgående 10 gr. Lill-Øring.
Ingenting. Var det nu også det rigtige sted? Måske var det alligevel 5 meter længere nedstrøms. Der er meget grøde, så der var maksimal
kastelængde 3 meter. Da blinket var inde ved egen bred i første kast, stak gedden hovedet op nedefra og greb blinket. Jeg gav et godt modhug. Det satte øjeblikkeligt gang i den. Først over i grøden som sidst, så tilbage og ind igennem sivene inde ved mine fødder, så ud igen og nedstrøms. Linen sad under sivenes rødder, men med fangstkrogen fik jeg den fri minus en stor klat alger og grøde, som løb ned af linen. Da jeg trak gedden opstrøms igen, kom den pludselig selv for fuld fart. Lige ud for mig satte den i et meterhøjt spring. Den landede ikke diskret. Så nedstrøms igen. Derefter fik jeg lusket den nærmere og gaffede den. 80 cm, hun, 3,9 kg. Tarmen var fuld, men maven tom. Den havde nok lige taget det roligt efter sidste fredag.
Så kunne aftenfreden sænke sig igen.

Knæk & bræk Jan Karnøe

9  juni 2001, tur til Gammelstrup

Et kort besøg, efter Store fiskedag sidst på eftermiddagen gav 3 Stallinger på mellem 30 og 33 cm. Idag var der ikke så stor overfladeaktivitet trods masser af insekter i luften, men de tre fisk blev alligevel lokket til tørfluer over nogle kendte standpladser. Stallingen er en lunefuld fisk.

Knæk og Bræk, Lars B.

5 juni 2001, tur til Gammelstrup

Efter en halv arbejdsdag, skulle der lige slappes lidt af ved Gammelstrup, så lige efter middag kom jeg til spejderhytten for at se hvordan aktiviteten var på dette tidspunkt af dagen.
Jeg blev ikke skuffet, der var masser af aktivitet. Insekter i massevis, også majfluer fløj allerede, og fiskene steg villigt til overfladen. De er dog ikke særligt nemme at lokke til hug, når de frådser i føde på denne årstid, så tålmodighed er en dyd, når du forsøger at lokke Stallingen til overfladen efter netop DIN flue, og ikke nogle af de titusindvis andre, den kan vælge imellem.
En af vore 'nye' medfiskere fra Skanderborg besøgte stykket denne dag, og han roste stykket til skyerne for det meget alsidige vand.
En lystfisker på modsatte bred rapporterede om en Stalling på 47 cm. taget dagen før, og også han var vildt begejstret for fiskeriet i år.
Et par timer gav 4 Stallinger, den største på 35 cm.
Jeg må sige, jeg har ikke oplevet Stallingfiskeriet ved Gammelstrup, så godt som i år, i min tid som medlem af foreningen (snart 10 år).

Knæk og Bræk, Lars B.

24 maj 2001, tur til Gammelstrup

Hjemme igen efter en lang dag ved åen, opfyldt af indtryk fra én af de første rigtige sommerdage. Dagen startede lidt kold og blæsende, så jeg
lagde ud med nymfe og vådflue ved spejderhuset. Der var et par fejlhug og så ikke mere. Stykket fik en tur med spinder, og en 30 cm stalling blev fristet. I mellemtiden var det blevet varmere, og døgnfluerne begyndte at svirre, også majfluer. Jeg gik nedstrøms uden at mærke noget og uden at se opslag på trods af et utrolig rigt insektliv. En nybagt andemor med hele den nye generation i kølvandet overhalede mig. Gøgen kom rigtigt tæt på.
Jeg gik tilbage til bilen til frokost og skiftede fluestangen ud med spindestangen. Af princip spinder jeg helst opstrøms, så jeg gik tilbage til det sted, jeg var sluttet med flue. Det var blevet meget varmt, og insekterne var overalt. Når man gik langs bredden lettede masser af døgnfluer, og på vandoverfladen sejlede både "spinners" og "spent spinners", men ingen fisk gad smage på varerne. Pollen og kronblade gav vandoverfladen et lidt snavset udseende.
På trods af den sommerdasende stemning fik jeg alligevel et par hug på en Mepps 2 sølv/rød. Den var måske også lige det største, men str. 1 havde jeg sat til i et spinderspisende træ. I et dovent bagvand bed en god gedde. Den for hid og did og til sidst ind under et træ, hvor al bevægelse sluttede.
Det var, som om spinderen var blevet sat fast i roden. Med en 0.25 line var det ikke noget at lave tovtrækning med. Jeg mindedes en mistet gedde sidste år i Kørup Å, der havde lavet det samme. Da trak jeg og mistede spinder og gedde. Nu gav jeg i stedet løs line og ventede. Efter et minut ville den have mere. Da jeg trak, satte den sig fast igen. Påny løs line og et minut efter var den fri. Jeg fik den udtrættet og landet - en kamparret, lidt mager, men stærk, 74 cm og 3 kg. Spinderen sad helt nede i svælget, så det var et held, at linen havde holdt. 50 meter længere opstrøms fik jeg en gedde til på 1½ kg, 56 cm. Der blev således god brug for min superoptimist-nylonsæk med skulderrem, som jeg altid har i fisketasken.
Det er sandelig ikke altid, at tingene går som planlagt: en stallingtur der sluttede som en geddetur. Når man fisker, er det som i forretningslivet:
man kan prøve at finde ud af, hvor den øjeblikkelige efterspørgsel er og tilpasse udbuddet derefter, eller man kan være stædig og kun tilbyde én
ting og risikere, at "kunderne" går/svømmer forbi uden at købe.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

22-23 maj 2001, ture til Gammelstrup

NU ER SÆSONEN RIGTIG STARTET !
Majfluerne sværmer i stort tal ved ihvertfald Gammelstrup. Skønt at komme derud netop nu, hvor der er fantastiske adgangsforhold og masser af fisk. De sidste to aftener, har jeg brugt et par timer på stykket omkring spejderhytten fra kl. 18.00 til ca. kl. 20.00.
Den 22 blev det til 3 stallinger på ca. 25-30 cm taget på en blue dun. Der var meget stille vejr, men ikke så stor aktivitet i overfladen. Jeg så de første majfluer.
Den 23 blæste det lidt, men der var voldsomme klækninger af majfluer og andre døgnfluer. Også masser af andre insekter, især vårfluer sidst på aftenen. Stallingerne er meget aktive, og det blev til 16 stk. mellem 20 og 38 cm. Alle taget i millenium stryget. Sjovt nok var det ikke de store fluer, men derimod meget små brune og sorte fluer de gik villigst til. Jeg tog de fleste på en knotted midge str. 18.
Vandet er en smule grumset nu, og stallingerne er ikke særligt sky.
Jeg var et smut forbi det nederste af vores stykke, og også her var der masser af majfluer, men ingen aktivitet i overfladen. (Jeg var der kun i 10 minutter) Jeg tror de nederste stykker skal udforskes noget mere i år.
DET ER NU DU SKAL DERUD OG OPLEVE DET FANTASTISKE FORÅRSFISKERI !

Knæk og Bræk, Lars B. Hansen

20 maj 2001, tur til Gammelstrup

Der var lige et par timer søndag eftermiddag, der passende kunne investeres i fiskeri, så en kort udrykning til Gammelstrup var på sin plads. Det
blæste stadig godt, så hvorfor ikke afprøve stykket om spejderhuset med en lille spinder? Der var læ, men træerne gør det ikke til et nemt sted at
fiske med flue. Da jeg kom derud, var det nu lige blevet gjort af en gæstende nordmand i waders. Han havde serveret en lille tørflue, som dog
kun var blevet "købt" af undermålere. Han fortsatte nedstrøms og jeg opstrøms. Der var faktisk livlig aktivitet i overfladen, og nordmanden
påstod da også at have set to majfluer. Stallingerne ville alligevel godt se til en Mepps nr. 1 i sølv og rødt. Da jeg nåede stoppet havde jeg haft 4
oppe, heraf én lidt over mål, som blev udset til aftenens forret. Den havde mest delikateret sig med vårfluelarver inklusive huse i sten. En enkelt
lille aborre lod sig også friste, men gedderne gik åbenbart efter større mål.
Ved stoppet ventede dagens bonus: en smuk bækørred på 45 cm og 1,2 kg og med maven fuld af små blåskinnende biller.
Den filetterede stalling fik 20 minutter i ovnen ved 200 gr. med lidt fløde, hvidvin, salt, pebber og gurkemeje. Den har en vidunderlig, fyldig
smag.
Jeg har nu altid ment, at der er ikke noget der sætter krydderi på en fisketur som en fisk eller to.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

19 maj 2001 tur til Åstedbro

Vestlig kuling synes jeg ikke er oplagt fluefiskevejr, men ud ville jeg, så hvorfor ikke prøve ved Åstedbro med en lille spinder? Jeg startede fra
broen og fiskede opstrøms, som jeg plejer med spinder. Fiskene har sværere ved at se én, og spinderen går pænt dybt. Eneste ulempe er at den kommer hurtigt, så det er kun de beslutsomme fisk, der får chancen. Jeg fik hurtigt en genudsætter på 30 cm og mødte så nogle af de entusiastiske stallingfiskere fra Fyn. De fiskede med nymfer, men havde ikke rigtigt fået noget ud af det. Det kunne så nok lade sig gøre at fiske med flue trods kuling - på det nederste stykke var der faktisk pænt med læ på grund af bakker og skov. Jeg fiskede videre og havde en lille aborre og i alt 4 stallinger oven vande, men intet til gryden.
Da jeg kom ud af læ, skal jeg love for, at at det blæste. Det var ikke ligefrem vejr til klækning, og der var da også meget få opslag. På vej tilbage til bilen passerede jeg fynboerne netop som én af dem genudsatte en 42 cm stalling, så helt forgæves var deres anstrengelser da ikke.
Stallingfiskeri er altså ikke forbeholdt fluefiskere. Bredderne er med den lave vandstand og bevoksning fint passable nu. Grøden er ikke kommet op endnu, så fiskene er meget sky.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

16 maj 2001 tur til Åle

Onsdag den 16. maj gik stallingfiskeriet ind. Det er vel en feriedag værd, så jeg stillede kl. 9.30 i let diset vejr ved renseanlægget i Åle. Der var
en let opstrøms vind og ingen aktivitet at se på åen, så jeg lagde ud med en Skues-nymfe yderst og en Blue Dun øverst til nedstrøms fiskeri. Vandet var meget klart, men med mange svømmende strå og plantedele. Den overståede varme havde sat gang i algevækst.
Der skulle gå en rum tid, inden noget kunne fristes. En ringende stalling tog nymfen ved egen bred - 25 cm, farvel og tak. En halv time efter det
samme, men nu med en 33 cm stalling, der virkelig sloges for livet med spring og udløb. Den kunne jo heller ikke vide, at den alligevel skulle
genudsættes. Et par lette byger blev afløst af styrtregn og hård vind fra vest. Det var vist et godt tidspunkt for frokost. På vej tilbage til bilen
fik jeg en sludder med en lodsejer, der var ved at gøre hegnene klar til at modtage kvierne. Han mindedes barndommens stallingfiskeri i Holtum Å med kæp og murersnor.
Efter frokost gik jeg lidt opstrøms, hvor jeg mødte et entusiastisk stalling fiskerhold fra Odense. De havde genudsat en 44 cm stalling taget på
en kuperet Red Tag med guldhoved. Der er jo å nok at tage af, så i stedet kørte jeg et godt stykke nedstrøms for at prøve lykken på oktobers
favoritsteder. Jeg så enkelte ringende fisk, men ingen var til at få i tale for alvor, kun enkelte forsigtige hug. Ja, stallingen er lunefuld, men spændende.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

  13 maj 2001, juniortur til Bjergs mose

Jesper oppe fra H.O.S. skulle komme og hente os klokken 07.10, præcis! Os han skulle hente var René, Steffen og jeg. Hvem kom for sent, det gjorde Steffen som altid, han kom 07.16. Vi fik fiskesagerne i bilen og kørte op til H.O.S. for at mødes med den nye junior som skulle køre med Oscar og hans far. Den nye junior hedder Claus.
Vi kørte ud til mosen. Da vi kom derud holdt Jesper henne på P-pladsen ved skydebanen fordi sidste gang Jesper kørte ned til mosen gik hans udstødning på og det kostede ham 1400,-kr. Da vi havde båret alle vores fiskesager ned til mosen gik Claus og jeg i gang med at fiske skaller, det var kun Claus der fangede nogen. Så jeg gav mig til at gøre mit nye multi sæt klar med prop, bly, forfang, trekrog og en skalle som Claus havde fanget. René stod også og fiskede skaller lidt senere og der fangede han en på 900 gr. det er en stor skalle.
Efter nogle timer og efter nogle hug, gik jeg længere til højre, hen til hjørnet, vi stod ved hytten. Der gik jeg ud i vandet med waders på, det var meget varmt. Jeg stod og fiskede med tørflue efter skaller og hvad der ellers ville bide på. Jeg fangede kun 4 skaller men de røg ud igen for jeg havde ikke noget at have dem i. Steffen kom forbi og jeg spurgte ham om han ikke ville hente en pose til mig som jeg kunne hælde vand i og proppe skallerne i hvis jeg fangede flere, det ville han godt. Efter Steffen var kommet med posen og jeg havde mistet min super flue fangede jeg ikke noget. Mens jeg stod og fiskede skaller mistede Oscar en gedde på 7-8 kg. De havde set at der var en gedde der havde været inde og ruske i keepnettet hvor vi havde skaller i så de kastede ud der, og Oscar fik den på.
Ca. 45 minutter før vi kørte hjem fangede Oscars far, Jesper en pæn gedde på 2,1 kg, det blev turens eneste og største. Steffen og jeg gik en tur rundt om mosen for vi skulle finde en flaske som vi havde smidt i vandet. Vi fandt ikke kun flasken, vi fandt også en almindelig flamingo, en prop til knæklys og så min hjemme lavede prop som jeg havde mistet tidligere. Da vi kom tilbage fra gå turen var Claus, Oscar og hans far kørt hjem. Vi pakkede også sammen og kørte hjem.

Med Venlig Hilsen, Casper Hansen

13 maj 2001, tur til Hansted å

På morsdag den 13.5.01, var familien ved Hansted Å, for at se en Isfugl, der har bygget rede i en brink, og for at jeg på samme tid kunne lufte stangen lidt.
Det gik fint, med en herlig lille bækørred på 600 gram. Det gav Inga (kone) og Liv (12 år) blod på tanden så de riggede grej til og fiskede på samme sted. På en times tid, havde Inga en Ørred på 3,5 kg - 67 cm, og Liv en på 2,5 Kg - 62 cm, flot fangst i forhold til min lille bækørred - men det var jo også Mor's dag.
Mandag aften var jeg så i Tolstrup Å, og fik en dejlig ørred på 57 cm 1350 gram.
Fiskene fanget på lette stænger ( 7-10 g)/0.20 line - så det var en herlig fisketur.
PS - Isfuglen blev væk - en sky lille fætter som er værd at opleve. Det er ikke mange sportsfisker foreninger der kan prale af at have ynglende Isfugle i danmark.

Med venlig hilsen, Poul Jensen, Horsens

12 maj 2001 tur til Åstedbro

Lørdag den 12 maj hen på eftermiddagen tog jeg en tur til Gudenåen ved Åstedbro. Solen bagte fra en skyfri himmel og temperaturen på den anden side af de 20 grader, det luftede ikke meget. Der var ikke rigtig gang i klækningerne og kun få fisk der ringede i overfladen. Jeg besluttede derfor at prøve med en nymfe (red tag goldhead) fisket opstrøms. Det startede også meget godt med et par små bækørreder, men ikke rigtigt noget der kunne bruges.
Efter at have fortæret madpakken og det halve af indholdet af thermokanden skiftede jeg til en belastet "Pheasant & Green", det var åbenbart det der skulle til for i skumringen kom hugget og nymfen forsvandt 20 meter opstrøms jeg måtte efter den, undervejs lykkedes det at få filtret flueline ind i et par grene fra æbletræet men heldigvis syntes det der havde fat i den anden ende af nymfen at det var ok og forholdt sig roligt. Efter noget trækken frem og tilbage lykkedes det at få en regnbue på 46 cm og 1kilo i nettet det var nu ved at blive mørkt og det var på tide at vende hjem.

mønstret til nymfen kommer her:

Pheasant & Green
Krog: Kamasan B400 str. 14
Tråd: Sort
Hale: 6-8 fibre fra Guldfasan hale
Krop: Lysegrøn floss
Rib: Fin guldtråd
Ryg: Lange fibre fra Guldfasan hale.

Jeg har bundet den i tre varianter

Pheasant & Orange
Pheasant & Lilla

Jeg har flere gange haft held med netop denne nymfe lige omkring mørkefald.

KNÆK og BRÆK, Hans E. Nielsen

6 maj 2001, tur til Kørup å

En søndag aften ved Kørup å - 6. maj.
Varmen lader vente på sig, men pænt opholdsvejr er det da. Efter at have været med til udsætninger af ørreder, var der mulighed for at smutte to
timer ud til Kørup Å. Vandet er meget lavt og klart. Nedstrøms med en lille wobler viste sig hurtigt at være for indiskret, man bliver set på lang
afstand. I stedet gik jeg nedstrøms broen for at fiske tilbage opstrøms med en let spinder (hvor er det dejligt, at der er kommet bro over bækken). Det var bedre, men fiskene er utroligt sky her inden grøden vokser op for at give skjulesteder. Jeg udsatte en bækørred på 30 og en forslugen aborre på 10 cm. I ét af de dybe huller var der et lille stød i spinderen, og 2 kast senere sad en solid regnbue på. Efter en kort fight havnede den i nettet.

Jan's regnbue på 1,9 kg.

57 cm og 1,9 kg. Pæn lys i skindet, uden sår, men med helede ar, afbidt halespids og brystfinner - det må være en miserabel tilværelse at være
burørred! Da jeg rensede den kunne jeg konstatere at det var en hun, der havde leget for et stykke tid siden (der var nogle enkelte "æggeskaller"
tilbage i bugen). I tarmen fandt jeg foruden alt det halvfordøjede snadder en fast klump, hvori indgik et stykke bark 2 x 2 cm samt i mavesækken en flintesten på 1 x 1 cm. Jeg har tidligere fundet frøskaller fra bog i fiskemaver. Hvorfor? Er der nogen der har oplevet tilsvarende?

Knæk og bræk Jan Karnøe

21-22 april 2001, ture til Kørup å

Der er ekstremt lavt og klart vand i åerne for tiden. Lørdag eftermiddag var jeg ude ved Gesager å ved Korning for at se, om en bækørred kunne
fristes med en opstrøms nymfe. Ingen lod sig friste.
Søndag eftermiddag skulle der så forsøges længere nedstrøms ved Ndr. Vrønding. Jeg ville prøve nedstrøms vådflue og lagde ud med en streamer (Mickey Finn tilfældigvis) og en tangloppe. Det var tydeligt, at jeg bare skræmte ørrederne, som er ekstremt sky på grund af den lave vandstand og de få muligheder for skjul lige nu før grøden vokser til. I stedet forsøgte jeg så med en lille Blue Dun og en Pheasant Tail nymfe. En stime små bækørreder gik løs på dem, så det var dog muligt at få kontakt. Det var klart, at recepten var små fluer, langt og tyndt forfang og lange kast. Der er ryddet ud i træerne, men det lykkedes da at sætte et par Blue Dun til i træer og rødder. Hvorfor ikke prøve noget helt andet: en Kingfisher Silver str. 12 - en lille isfugl. En 30 cm bækørred tog den med det samme, så det startede da lovende. 1½ time senere med et par hug, men ingen krogninger nærmede jeg mig Kørup Bro og det sidste kast. Klokken var også blevet halv fem.
Pludselig blev line revet af hjulet - en rigtig god fisk havde taget. Den fulgte godvilligt med, men kun tilbage til træet, som den havde stået under. Da jeg pressede den, tog den en lufttur. Så krydsede den stille og roligt frem og tilbage i lang tid. Hver gang jeg pressede den, sprang den.
En gang imellem forsvandt den så lige 15 meter nedstrøms på den anden side af træet,, som jeg ikke kunne passere. Den kom tæt nok på til, at man kunne se, at det var en blank havørred. Jeg fik selskab af en fiskerkollega med søn, og tiden gik, uden at fisken viste træthedstegn. Det tynde forfang med ophænger og den lille krog gjorde, at jeg ikke turde presse hårdt på. Først efter en god halv times underholdning i form af spring med og uden salto, rysten på hoved i vandoverfladen, kolbøtter og udløb begyndte fisken at få balanceproblemer. Dens størrelse lå på kanten af nettets kapacitet, så jeg valgte at gaffe den. Op ad skrænten og under pigtrådshegnet gik det med en sprællende fisk. Den var smuk. En havørred han med let krog i underkæben. Tæt bygget, blank, kroget i den seje hud i snudespidsen. 63 cm og 2,8 kg.

Havørred 2,8 kg. taget på Kingfisher silver str. 12.

Sikke en eftermiddag: i sol, men med en kølig nordøstenvind, i selskab med musvåger, ænder, skarv, hejre, duer, vandstær og gærdesmutter. Omgivet af en smuk ådal fyldt med fuglesang og fjern summen fra travle traktorer. Og så en helt uventet flidspræmie oveni.
Man kan ikke vide sig sikker, selv om det er småvildt, der var på programmet.

Knæk og bræk Jan Karnøe

20 april 2001, tur til Tolstrup å

En af de sidste dage i marts var jeg i Tolstrup å for at fiske, pludselig fik jeg et kraftigt hug på spinderen, fisken gik tungt og var ikke til at rokke, den gik rundt ved bunden i et område på 5 * 5 meter. da min spindestang er af den lette type, den kaster med 3 til 10 g, så var der ikke meget at stille op.
Efter et kvarter prøvede jeg at presse fisken alt det jeg turde, men stangen må have haft en lettere brist for toppen knækkede og fisken var væk......Lettere rystet ringede jeg til Carsten om aftenen, hvorefter han blev sat ind i sagen, vi blev enige om at det måske var en af åens store bækørreder, for den havde ikke vist sig i overfladen.
Så fredag den 20 april var der lige et par ledige timer, her skulle fisken prøves igen, selv om jeg ikke havde meget tiltro, til at den ville hoppe på den galej igen, men...men efter bare to kast, KONTANT HUG, så var det bare fuld fart der ud af, men denne gang var der ikke så meget vand i åen at boltre sig på, det blev mit held. efter 5-10 minutter fik jeg fisken ud af strømmen og så var den solgt. efter lidt baksen med nettet....det er ikke nemt at få så stor en fisk selv i et pænt net, så lykkedes det. Og hvilken fisk.
En regnbueørred hun på ikke mindre end 73 cm og 5,15 kg viste det sig at være. DET KRÆVEDE RESTEN AF KAFFEN I TERMOKANDEN og behøver jeg at sige, resten af dagen blev benyttet til at nyde naturen.

Med lystfiskerhilsen Erik Jønsson.

20 april 2001, tur til Hansted å

I eftermiddags (fredag) afprøvede jeg St. Hansted å, nordsiden fra Egebjergvej og ud til Nørrestrand. Det første stykke er meget lavt med små ørreder. Så fulgte et stykke tæt besat med gydende skaller i hundredevis.
Fra gangbroen og udad kunne man se, at der ofte kom fiskere. Der var fast trampede stier hele vejen med banede spor ud til vandet. Jeg talte med en lokal fritidsfisker, der kom sejlende. Han bekræftede, at der var mange, der fiskede der. Han sagde, at der for nylig var fanget en havørred på 4,5 kg. Gad vide om det var den samme, jeg fangede i mandags?
Men fisk er der. Midtvejs fangede jeg en smuk grønlænder på 49 cm og 1,2 kg. Tarmen var fyldt, men maven tom, en han.

Venlig hilsen Jan Karnøe

16 april 2001, tur til Hansted å

Her følger beretningen om en påskefisk fra St. Hansted å.
Bestyrelsen har tilbragt én af påskedagene med at revidere skilte ved åerne. Vejret var heller ikke til meget andet. Dog her på påskens sidste dag, mandag den 16. april, blev det lidt mildere og vindstille. Jeg besluttede, at eftermiddagen skulle tilbringes ved St. Hansted å, som vi havde beset på skilteturen, og som da egentlig i hvert fald hos mig har været lidt overset.
Jeg parkerede ved Egebjergvej og gik godt opstrøms, før jeg startede med min nyindkøbte Vision fluestang monteret med en hjemmegjort Mickey Finn streamer yderst og en grå tangloppe ovenfor på et nybundet forfang. Jeg havde gået over en time uden at se noget mere interessant end en pibe-ande-andrik, som sejlede nedad åen foran mig den næste time. Vandet var pænt klart, med en let strøm og blev dybere og dybere nedstrøms. Det blev skæmmet af karamelfarvede skumklatter, som vist hører årstiden til.
I et sving med træer kom der 3 forsigtige hug, og derfra og de næste 50 meter var der masser af bækørreder, der var villige til at smage på de udstillede varer, men de var alle for små, måske bortset fra et par stykker, som stak af. Efter at have passeret et pumpehus var der dybt vand ind til egen bred. Pludselig sad fluen fast, opstramning, og så 25 meter nedstrøms udløb for at få tingene sat på plads. Der var ingen tvivl om, at der var soliditet bag. Så vendte den og kom tilbage til stedet, hvor den blev kroget. Der stod den og borede i 5 minutter, uden at jeg fik den at se. Jeg havde travlt med at holde ophængeren fri af faskinpælene. Efterhånden fik jeg den presset ud i åen, fik set kalorius, men da den begyndte at smide med vandet, tog vi det lidt roligere. Efter endnu et kvarter, hvor den bogstaveligt talt kun havde forfangslængden at bevæge sig på og var
tilfreds med det, fik jeg den lusket ind til bredden til gafning.
Pyyyha - det er længe at være tålmodig, men flot var den: blank, ingen gydetegn, fed. En havørred på 69 cm og 3,4 kg.
Drengene, der fangede skaller nedenfor, gjorde store øjne, da jeg gik tilbage til bilen med den.
Hjemme ved køkkenvasken kunne det konstateres, at det var en hun. Æggestokkene viste ikke tegn på nylig gydning. Maven var tom, men tarmen fyldt med fiskerester. Sidste festmåltid havde tilsyneladende været i fjorden.
Sådan et påskeæg kan man fryde sig over længe.

Foto Hans E. Nielsen, Jan med havørred 3,4 kg. Foto Jan Karnøe.

Knæk og bræk, Jan Karnøe.

Put & take tur, 15 april 2001

Junior tur til Midtjysk Lystfisker Center

Søndag den 15. April var seks juniorer og to "voksne" en tur i put & take. Vi tog af sted fra H.O.S. klokken otte. På vej derud skulle vi hente rundstykker for det havde Jesper lovet os. Han fik dem også hentet og så af sted. Klokken ni var vi klar til at fiske, det starter med at Lasse havde en fisk der vendte lige foran hans fødder ellers skete der ikke noget den første time. Så gik vi hen for at få rundstykker og jeg skiftede til prop og orm og efter fem minutter fik jeg bid, en lille en men den første.
Det skal lige siges at vi havde en lille konkurrence om første, største, mindste, kønneste, og grimmeste. Så jeg var sikret en sodavand. Efter det, skiftede næsten alle til prop og orm og det gav da også resultat. Først fangede Lasse en, så fangede Mads en, og så fik Casper bid, men for meget løs line og fisken slap igen. Mads fik en mere og Morten fangede en, og så fangede Steffen to i træk med fem minutters mellemrum. Så fangede Mads hans sidste.
Så døde det ud med prop, men Caspers far Leif kom og han satte orm på Caspers fluestang og rullede linen en fire-fem meter ud og efter kort tid gav det resultat. En rigtig flot regnbueørred, Casper fangede i øvrigt to mere på den samme måde.
I mellemtiden havde jeg skiftet til en lille rapala i orange farve med et lille splithagl foran så den gik dybere da den var flydende og kun vejede tre gram, men det var åbenbart det der skulle til for efter et par kast fik jeg en regnbue på 1,75 kg som også blev turens største. Efter jeg havde fået krogene ud af fangstnettet gik jeg hen i søen ved siden af hvor Jesper og Lars ( de voksne der var med fra klubben) havde fisket og kun Lars havde fanget en fisk på prop og orm ellers ingen ting. Første kast, så var der bid og Jesper stod bare og vrissede fordi han ikke havde fanget noget. Så mens jeg var ved at pille krogene ud af nettet fik Morten bid på et 18 grams toby blink. Bagefter fangede jeg en mere på min rapala og i mellemtiden var Jesper blevet så desperat at han fiskede i en lille vandpyt agtig å hvor vi havde set nogle små ørreder.
Han ville bare fange noget men det gjorde han ikke. Så i alt blev det til sytten ørreder Jeg fangede fire, Casper tre, Steffen to, Lasse to, Mads to, Morten to. Og Lars to, Jesper INGEN !

Hilsen Casper Og René

Ps. Ha ha juniorerne kan fange mere end seniorerne.

  14 april 2001, besøg ved Bjergs mose

En kort tur forbi mosen, og 1 times fiskeri efter mosens aborrer gav ikke noget resultat. Der var stille ved mosen i dag, kun musvitterne havde travlt. En enkelt rytter var på tur rundt om mosen, og vi nød alle den læ skoven giver en lidt råkold forårsdag.

Lars B.

14 april 2001, tur til Gammelstrup

Ja, så blev det jo Påske, og selv om der er lidt tid endnu, inden Stallingsæsonen starter så kunne jeg ikke dy mig for at tage en tur ud og kigge på forholdene. Dejligt vejr bringer jo næsten forårsfornemmelserne frem, og minsandten om jeg ikke oplevede en af årets vel nok allerførste døgnflueklækninger midt på eftermiddagen. (Baetis rhodani). Dog så jeg ikke nogle ringende fisk. Jeg forsøgte mig med lidt spinnerfiskeri for at se om nogle af Gudenåens ørreder var til at overliste. Det var de ikke, men jeg fik en fantastisk flot 'Blåmand' på 42 cm i det nye 'milleniumstryg'.
Den blev fightet hurtigt, og behørigt genudsat, med håb om et snarligt gensyn!
Kaffen blev derefter serveret, medens den forårsbrune ilder fouragerede på marken overfor, og isfugleparret tog mulige redesteder nærmere i eftersyn.
En dejlig første fiskedag ved Gammelstrup, med en konstatering af at ihvertfald Stallingen er til stede, giver store forhåbninger til den kommende sæson.

Med lystfiskerhilsen, Lars B.

8 april 2001, tur til Tolstrup å

Søndag var jeg sammen med JP ved Tolstrup å oven for Egebjerg sø. Vejret var godt men der var utrolig meget vand i åen som havde en meget hurtig vandføring, sigtbarheden var meget lav. Det blev efter fight med både grene og mudder til tre pæne rødprikkede bækørreder som dog ikke holdt målet, så de blev på behørig vis genudsat. Dagen gik med fiskeri så det blev kun til 1 billede.

Venlig hilsen Knæk og bræk, Formanden, Hans E. Nielsen

07 april 2001, tur til Kørup å

Lørdag den 07 april 2001 var jeg ude ved Kørup å det var lidt diset men jeg fik dog et par gode billeder. Det blev ikke til så meget fiskeri. Stedet er Korning Nørremark.

Knæk og Bræk Hans E. Nielsen

Juniorer til Vejle fisker 7 april 2001

Fredag den 7 April var mig og Casper Hansen til Vejle fisker sammen med hans far. Vi kørte derned fredag eftermiddag klokken 17. Da vi kom derned kørte vi ud til Daugaard Strand hvor de andre havde haft gode erfaringer de forrige år. Vi kom derned og det blæste, og det blæste meget. Casper prøvede med flue men det endte med en mindre bule fordi hans store epoxy flue blæste lige ind i knolden på ham, så gad han ikke det mere. Selv blinkene synes jeg var svære at få ordentlig distance på men 50-70 meter kom de da ud på. Da vi kom derned havde Caspers onkel mistet en lille ørred, det hjalp lidt på humøret.
Efter halvanden time med utallige bundhug fra ålegræs og blæretang som der jo skal være for at give en god bund til havørreder fik jeg endelig bid på blink. Jeg havde foresten lige købt ny stang og hjul så det var godt at se at det virkede. Caspers far nettede den efter en ret tam fight. Vi havde ingen målebånd, så vi gik efter målet på Caspers fars stang. Den var over de 40 centimeter men ikke meget. Så den fik et gok i nøden og blev viklet ind i tang efter råd fra Leif, Caspers far så den ikke tørrede ud. Så satte jeg mig hen og sundede mig lidt og ledte efter min pung for der var mit fiske girokort i. Den var der ikke, pokkers; tænkte jeg, nu gælder fisken ikke.
Men Leif ringede til en fra ørreddags udvalget og fik at vide at jeg godt kunne få den indvejet, jeg skulle bare komme derned om lørdagen med mit fiskekort så de kunne se at jeg havde et. Så vi kørte ned og fik den indvejet 42,5cm 850gr ikke en stor fisk men den talte.
Da jeg så kom hjem ledte jeg selvfølgelig efter mit girokort men min pung var væk. Vi ledte efter den i en time og konstaterede at jeg havde tabt den da jeg havde været nede i byen for at købe min nye fiskestang. Så blev jeg sur på mig selv over at jeg kunne tabe min pung, det var første gang i mit liv jeg havde smidt min pung væk og så lige når jeg havde fanget en havørred selvfølgelig. Jeg ledte efter den hele vejen ned til byen, til jeg kom hjem klokken halv tolv.
Min mor havde ringet på politistationen, der var den heller ikke, men det var der ikke noget at gøre ved. Så jeg lagde mig til at sove for jeg skulle op halv 6.
Nå men jeg kom da op og vi kom af sted. Klokken syv var vi nede på Rødkilde gymnasium hvor jeg skulle om ikke andet have et nyt kort. Men der var en flink mand der gav mig et nyt kort gratis, fordi at de kunne se om indbetalingen kom med posten. Da vi kørte over til Ibæk strandvej var det næsten vindstille, kun små krusninger men ingen fisk. Så vi kørte over til Daugaard strand igen. Da vi kom ned til stranden var der en flok marsvin og der var fisk.
Der stod nogen der havde fanget 4 på bobleflåd og orm men vi gik hen til det sted hvor jeg fangede min aftenen før, heller ingen fisk. Mens vi stod ude i vandet ringede min mor og sagde at hun havde fundet min pung nede i Intersport, så blev jeg helt vildt glad. Og til middag kørte vi hjem for at slappe af, men jeg skulle ! ned i Intersport efter min pung og for at få sat nyt line på mit nye hjul og så hjem og sove.
Om aftenen dagen efter var det begyndt at regne rigtig meget, efter en time var vi gennemblødt, klokken 20 kørte vi over på gymnasiet for at se om der var blevet fanget noget ordentlig. Der var blevet fanget 11 fisk siden klokken syv om morgenen så jeg lå nummer 39 ud af 42 fisk. Klokken halv ni kørte vi hjemad for at sove. Søndag morgen, op klokken halv 5 og afsted klokken halv 7. Vi kørte ned til Daugaard strand igen, der var der en der havde mistet en, ellers ingen fisk. Så vi kørte over til Ibæk strandvej igen, der var der en der fangede en lille en på bobleflåd og flue, men ellers ingenting igen. Så vi kørte over på den modsatte side. Der fangede Leif en meget lille en på størrelse med en sild og efter en halv time der henne kørte vi over til gymnasiet for jeg skulle have min præmie. Da vi kom der over var jeg nummer 44, jeg sluttede også som nummer 44 og som bedste junior. Så der er jo nogen der skal vise at os H.O.S´s juniorer også kan fange fisk.

Hilsen René Sørensen

07 april 2001, tur til Kørup å

En fugtig eftermiddag ved Kørup å med masser af frisk luft og motion - da jeg tog derud var der diset, da jeg gik ned til åen fra Ndr. Vrøndingvej
støvregnede det, og sidst på eftermiddagen strømmede det ned. Vandet var klart, så med mit nedstrøms woblerfiskeri, skulle der holdes afstand til åen og gerne kastes langt. Jeg blev kigget ud af et par pæne ørreder, der fulgte efter wobleren uden rigtig at gå til den. Der er et beskæringsprojekt i gang langs bredderne. Det giver tydeligvis uro lige nu, men det vil gøre det lettere at komme til langs åen, også for fiskerne. Tidligere skulle der nogle steder hård kamp til for at komme til at fiske ved bevoksningerne. En del træer bliver stående, så helt barberet kommer det ikke til at se ud.
Først da det begyndte at regne og blæse op, begyndte der at ske noget mere effektivt under vandet. En 30 cm bækørred blev udsat, og i det store høl efter det flade stryg var der et godt hug i den øvre ende, I den nedre tog en meget vild kilofisk wobleren, og lidt efter kunne jeg lande en
grønlænder på 43 cm.

Havørred, Kørup å, Foto Jan Karnøe.

Inden jeg holdt op fik jeg endnu 2 udsættere, en bækørred og en grønlænder på 37 cm. Den var i vigør, men havde en skramme på næsen og et lille stiksår på ryggen. Måske havde en hejre overvurderet opgaven.
I starten jublede lærkerne, en stor flok duer passerede og musvågerne patruljerede, men med regner blev der stille. Det er et herligt stykke natur at færdes i, der er altid oplevelser med hjem.

Hilsen Jan Karnøe

6 april 2001, tur til Tolstrup å

Fredag den 6. april. Arbejdet var overstået, ærinder (afhentning af røgede fisk fra sidste fredag) og indkøb klaret. Et stykke mad med røget ørred - udmærket. Hvorfor ikke en aftentur til Tolstrup å? Vejret var lidt lusket med småbyger, men det er da afgjort lunere, og der plejer at være læ oppe på skovstykket. Jeg havde det hele for mig selv, sammen med fuglene.
Efter et kvarter fik jeg et solidt hug på min røde DAM-spinder. Det er flot at se en 3-kilos regnbue i et højt spring. 58 cm, hun med rogn, men som spisefisk god nok. Derefter flere  hug, hvoraf kun en 25 cm bækørred ville med ind. Afprøvning af nye steder. Pludselig vendte en 2-kilos fisk ved mine fødder uden at få fat i spinderen. I næste kast sprang den helt ud af vandet i forsøget på at gribe spinderen, da den blev løftet op. Jeg skiftede til en lille wobler, som den også lavede luftakrobatik efter. Stangen bøjede, men ingen krogning. Det var klart, at havørreden stod inde under trærødderne lige for mine fødder. Så fik den en pause, mens jeg prøvede andre steder. Jeg vendte tilbage med et af mine favoritvåben på linen: en ABU Terminator grøn/orange. Den tog den med det samme, blev kroget og piskede derefter rundt. Da den blev træt, nettede jeg den - eller rettere forsøgte derpå. En kvist i nettet havde reduceret posedybden.
Havørreden sprang ud og wobleren blev siddende i nettet. Med én god fisk på land tog jeg nederlaget uden at blive voldsom. Strengt taget havde både den og jeg vist fortjent den udgang på mødet.
Mørket var nu ved at falde på, men det skærpede åbenbart bidelysten. Dem, jeg havde haft på tidligere, blev nu siddende på Terminatoren: en regnbue på 56 cm og 2,8 kg og én på 63 cm. Den sidste var meget velproportioneret, men havde et legesår på siden. Kun en plet på 1 cm i diameter, men jeg ville hellere sætte den ud end komme hjem med en fisk, der kunne give anledning til skeptiske spørgsmål. Man kan jo også sige, at middagen så rigeligt var på det tørre. En øl i skumringen akkompagneret af fuglesang.

Regnbue 3 kg. 58 cm. Foto Jan Karnøe.

Tak for sådan nogle timer.
Konklusion: der er altså mere at komme efter derude. Hvad med at komme op fra divaneseren og få nogle oplevelser for kontingentet? Der er god plads ved fiskevandet.

Knæk og bræk. Jan Karnøe

01 april 2001, tur til Kørup å

Min fiske kammerat og jeg var en tur i Kørup å og fiske. Vejret var overskyet da vi ankom kl. ca 9.00 om formiddagen, men op ad dagen klarede det op til det dejligste vejr man kan tænke sig.
Vi parkerede bilen ved Kørup broen og gik opstrøms til Hygebjerg og startede med at fiske i de gode sving.
Lidt nedstrøms fik min kammerat kontakt med fisk. Det viste sig at være en flot havørred på 46 cm flot tyk og rund.

Leon, fra BLB med flot havørred. Foto Jan Karnøe.

Vi forsatte nedstrøms og havde flere tilbud men ingen fisk på land. Vi spiste vores madpakke ved Kørup broen. Så forsatte vi nedstrøms mod Bygholm sø
Fra Kørup broen og nedstrøms fik vi kontakt med flere fisk, dog ikke nogle med noget størrelse på, vi holdt fyraften ca kl. 18.00.
Men det var en dejlig dag.

Med lystfisker hilsen Peter
" Ps vi fiskede med jordfluer"
redaktionen notat : "De kendte jordfluer graver man altså op af jorden"

30 marts 2001, tur til Tolstrup å

Efter et par ilde anbragte feriedage i den forløbne uge med kulde og kuling blev det endelig forår med mildt vejr fra fredag. Jeg tog ud til stykket ovenfor P-pladsen ved Egebjerg sø med spindestangen. Jeg så kun to fisk, men sikke nogle:
En regnbue på 64 cm, 4,2 kg, hun med rogn, i yngledragt, men ellers pæn. Dens vægt og lykkelige omstændigheder gjorde, at den helst ville gå dybt og selv bestemme retningen. Den tog en dybt fisket knaldrød DAM Efzett-spinder.

En havørred også på 64 cm, 2,4 kg, hun, der havde leget, men var kommet godt over det. Den tog en ABU Terminator-wobler i et vildt overfald lige for fødderne af mig og præsterede ca. 10 udløb a 15 m.

Regnbue 64 cm, 4,2 kg., Havørred 64 cm, 2,4 kg.

Hilsen Jan Karnøe

24-25 marts 2001, ture til Kørup å

Som Dirch Passer sagde: "Gu' ve' om vi overhovedet får noget forår?"

Det har været et par kolde weekender ved Kørup å - den 18. og 24.-25. marts. Efter at have bøvlet med blybelastede liner her i starten af sæsonen, fandt jeg sidste weekend min gamle, gule Abu Hi-lo wobler frem. Jeg tænkte, at den må da kunne gå dybt nok. Den gik også fint dybt, og jeg fik da også en grønlænder (37 cm og fed), som blev genudsat. Det eneste generende var, at den tog den helt oppe i overfladen (jeg stod to meter ovenover åen). Den slags, skal man jo ikke lade sig gå på af - det er jo ikke altid fiskene kan følge fiskerens tankegang.
Lørdag den 24. skulle jeg absolut have prøvet min nye fluestang købt til en fornuftig pris på udsalg. Den kunne også godt slynge fluen op mod den halve pelikan, der rasede ude ved åen. Fisk så jeg ikke noget til, men én af vore konkurrenter var blevet aflivet. Ved åbredden lå vinger, skelet og ben af en hejre. Det må have været en sej bid for ræven, der holdt til i en hule i brinken ovenfor. Desserten havde åbenbart været et stykke avispapir, der sikkert lugtede godt af fisk. Der lå småstykker ved indgangen til hulen.
Søndag den 25. skulle ovennævnte woblerteori så afprøves videre. Der er meget vand i åen efter snesmeltning først på ugen, men vandet er klart.
Wobleren gik også smukt dybt i en kold time, før der skete noget på bunden af ét af de allerdybeste steder (det er Neder Vrønding-stykket, vi taler om). En pæn fisk tog wobleren, og ville derefter helst ind under træerne. Den gik dybt, og når den vendte, kunne jeg se en lang, smal krop med hvid bug. Gedde eller havørred? Det spørgsmål blev opklaret med et spring: en nedgænger. Efter nogle ture ind under brinkerne kom den nærmere. Den var for lang til mit net, så jeg fandt et passende sted, hvor jeg kunne håndlande den. Efter fotografering og måltagning kunne den returneres. 2,2 kg og 62 cm. Jeg håber, vi ses igen til dette eller næste efterår.

Havørred 62 cm, 2,2 kg. genudsat.

Med sportsfiskerhilsen Jan Karnøe

10 - 11 marts 2001, flere ture til Kørup og Tolstrup å

Lørdag den 10 og søndag den 11 marts var jeg henholdsvis ved Kørup og Tolstrup å, vejret var begge dage overskyet og lidt diset med temperaturer på ca. 8 grader.
Vandstanden i åerne er steget betydeligt siden sæsonstarten og der er godt med strøm i vandet.
Hullerne skal fiskes helt nede ved bunden og der skal fiskes langsomt, denne weekend fik jeg ikke fisk på land, jeg mærkede fisk, men valget med kun at tage fluestangen med var nok ikke det rigtige.
Det eneste jeg fangede var 11 tomme øldåser som blev taget med til affaldsspanden. Vi kan ikke være bekendt sådan bare at lade vores ting ligge og flyde, så derfor gode fiske kammerater tag jeres efterladenskaber med jer når i er ude for at fiske.
Flere af øvrige jeg mødte havde havde haft fisk på land alle taget på orm. Så det er bare med at få det varme tøj på og komme ud til åen der er masser af fisk
.

Venlig hilsen Knæk og bræk, Formanden, Hans E. Nielsen

10 - 11 marts 2001, flere ture til Kørup og Tolstrup å

Lørdag den 10 og søndag den 11 marts var jeg henholdsvis ved Kørup og Tolstrup å, vejret var begge dage overskyet og lidt diset med temperaturer på ca. 8 grader.
Vandstanden i åerne er steget betydeligt siden sæsonstarten og der er godt med strøm i vandet.
Hullerne skal fiskes helt nede ved bunden og der skal fiskes langsomt, denne weekend fik jeg ikke fisk på land, jeg mærkede fisk, men valget med kun at tage fluestangen med var nok ikke det rigtige.
Det eneste jeg fangede var 11 tomme øldåser som blev taget med til affaldsspanden. Vi kan ikke være bekendt sådan bare at lade vores ting ligge og flyde, så derfor gode fiske kammerater tag jeres efterladenskaber med jer når i er ude for at fiske.
Flere af øvrige jeg mødte havde havde haft fisk på land alle taget på orm. Så det er bare med at få det varme tøj på og komme ud til åen der er masser af fisk
.

Venlig hilsen Knæk og bræk, Formanden, Hans E. Nielsen

9 marts og 11 marts 2001, flere ture til Tolstrup å

Hej Alle
En lille historie : Fredag den 9.3.2001 var jeg på fisketur med en kammerat. Vi fiskede i Tolstrup Å med vores kendte jordfluer. Der var høj vandstand, men åen var god.
Ved middagstid bed en havørred på krogen. Den vejede ca. 2 kg og var 59 cm - sølvblank - en meget flot fisk.
Søndag var vi ude igen, der var der igen gang i TholstrupÅ, jeg fik 4 havørreder, som alle blev genudsat.

Havørred 59 cm, 2 kg.

Hilsen Peter

Redaktionens notat : Øh, Peter, hvad er de kendte jordfluer for en størrelse ?

2 - 4 marts 2001, flere ture til Hansted/Tolstrup å

Jeg har fisket i de to åer fredag, lørdag og søndag (2.-4. marts). Især de to første dage var det en kold omgang. Topøjet skulle jævnligt pilles fri for is, men det var rigtigt dejligt at komme ud igen. Der er nogle morgener med fuglesang, så kan man godt bilde sig ind, at det er ved at være forår.
Fiskene har ikke rigtigt opdaget det endnu - der er ikke megen aktivitet at øjne under vandet.
Jeg fiskede med nogle af de fluer, jeg har bundet i løbet af vinteren, men der var ingen interesse, måske et enkelt nap. Ellers prøvede jeg at spinde
med en stor Mepps (størrelse 3) og lidt med wobler. Lørdag ved middagstid fik jeg en havørred i den nederste del af Tolstrup å i et opstrøms kast.
Den var 1,4 kg og 53 cm. En hun, der havde leget, men for nogen tid siden. Den var ret blank og havde en del tanglopper i maven.
Åerne havde lav vandstand og klart vand. Med 15 cm sne på de frosne bredder skulle man færdes lidt forsigtigt på skrænterne. Vinteren har jo været meget moderat, så der var stadig grøde i åen og tørre stængler på bredderne. Fisketrykket har ikke været sådan, at ret meget er trådt ned.
Jeg mødte hver dag et par andre fiskere. Nogle havde haft bid på flue, én havde endda haft undermålere oppe af vandet, og en spindefisker havde også fristet  en 50 cm havørred over evne med en rød Rapala, men begge havde fået friheden igen, dog ikke samtidigt.
I den kommende uge må forudses tøvejr med højt og plumret vand, men så kommer vel foråret?

Havørred 53 cm, 1,4 kg.

Med sportsfiskerhilsen Jan Karnøe