|
Onsdag den 22 oktober 2003, tur til Bygholm å |
|
De sidste dages nedbør var afløst af sol, kulde og
let østenvind. Jeg tænkte, at nu må havørrederne da for hulen se
at komme op i åen, hvis de skala passe deres pligter. En halv fridag gjorde mig i stand til at stå ved åen kl. 14.30 ved Kørup bro. Den så rigtig godt ud - vandet var steget 30-40 cm og var let men ikke rigtigt uklart. Jeg gik nedstrøm til skoven for at fiske tilbage opstrøms med spinner. Der var smukt, men drama var der ikke meget af. Først da jeg havde passeret broen forbarmede en enkelt undermåler sig over mine anstrengelser. Jeg fortsatte op til slutningen af kostien med hele kvæghjorden i hælene. Det blev lidt kompliceret med færdselsreguleringen, da jeg vendte om, men med lidt god vilje fra begge sider lykkedes det. Jeg gik nu nedstrøms med en ambulancefarvet wobler, medens solen var ved at forsvinde bag bakkerne, og kulden kom. Et par store gåsetræk landede under livlig gækken på markerne mellem åen og Ndr. Vrønding til en sen aftensmad på de nyspirede marker. Ved lerskrænten fik jeg et solidt hug af en 1 kilos fisk, men den skred straks. Det var så det. En smuk og afslappende eftermiddag desværre på et tidspunkt, hvor der skulle slides hårdt for overhovedet at konstatere tilstedeværelsen af fisk, men det er jo en del af charmen, at ingen resultater er forud at beregne. Men havørrederne må være der - neste gang er de måske i hopla. Knæk & Bræk, Jan Karnøe |
|
Lørdag den 11 oktober, tur til Bygholm å |
|
Jeg var ved åen ved Kørup Bro kl. 9 med en god, lang dag foran mig. De foregående dages byger havde forhåbentligt bragt havørreder op i åen. Det var en smuk efterårsdag, som jeg kan lide den, med stiv vestenvind og sol med byger indimellem. Det er da herligt med vejrets omskiftelser og noget friskhed ovenpå varme og sparsomt nedbør. Farverne fås da heller ikke flottere end nu. Blæsten fristede ikke til flue, og vand var der heller ikke meget af - der var sommervandstand og da der ikke er klippet grøde, var opstrøms letspind vist det passende valg. Det blev korte kast til "vinduerne" af åbent vand. Det varede ikke længe, før den første bækørred snuppede Meppsen for fødderne af mig. Når man går stille, kan man godt få tingene til at ske på nært hold, men der er en tendens til, at de små fisk står mere frit fremme og bliver skræmt, når de ser en. De større står tit inde under brinker, træer og grøde, så de slet ikke ser, hvad der er ovenover dem. I nogle af de store høller skete intet, selv om der burde stå fisk, nu hvor der er så lavvandet. Det kan da ikke afvises, at der er havørreder der, men jeg så ikke storfisk hele dagen. Bækørrederne derimod var der rigtigt mange af. Et par stykker skred i tasken, en halv snes blev genudsat, de fleste omkring 25 cm. Nogle af dem var meget mørke, hanner i legedragt. Dagens store ørred huggede i en smal passage lige ovenfor et sving - det er en stor tilfredsstillelse at udtænke, hvor de kan stå, og så få teorien bekræftet, når ørreden kommer farende ud og snupper spinderen. Man skal prøve at være lidt cool for ikke at trække spinderen væk for snuden af den. Der er mange lodsejere, der med sindsro kan invitere på fasanjagt. Nogle af flokkene er naturlige, en kok med sit harem, andre har vist kun opholdt sig kort i naturen. Ovenover jagede musvågerne, og ravne og krager patruljerede. Tilbage ved broen mødte jeg Bjarne, der havde fisket nedstrøms, også på jagt efter havørred, men uden resultat. Han kunne dog fortælle, at Kurt Nørgård havde set en langt nedstrøms, så enkelte sniger sig dog op, selv om vandstanden endnu er beskeden. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Lørdag den 4 oktober 2003 tur til Gudenåen ved Åstedbro |
|
Jeg var ved åen kl. godt 16 - det kunne jo være, at stallingerne var i
stødet. Jeg startede med nedstrøms vådflue (yderst en vægtbelastet
nymfe,
så en Cow Dung og øverst en Red Tag), hvor skovstykket går ud til
åen. Det dybe vand kan rumme overraskelser. De var nu ikke på lager denne eftermiddag. Jeg var nået langt nedad,da en meget lille stalling viste interesse for fluerne. Der er megen grøde i åen endnu, desværre mest pindsvineknop, men bredden er ved at blive mere fremkommelig. Det var ved at blive noget ensformigt med mangel på action. Jeg udskiftede fluerne, så føler man i det mindste, at man gør noget for at dæmme op for vrangvilligheden. Øverst satte jeg en Kingfisher Silver str. 12, den måtte de da kunne se, endda uden briller, og den har før reddet dagen. Da jeg nærmede mig stoppet, drev fluerne fra strømmen ind mod et bagvand, og ud af øjenkrogen så jeg en hvirvel i vandet. Hurtigt tilslag og fast fisk. Den tog sig nogle ture mellem grødeklatterne og ind under bredden, mens jeg kæmpede for at få nettet slået ud. Jeg fik aldrig løslinen afviklet, men fisken gik heller ikke langt omkring. Først da den nærmede sig nettet, afslørede den i et spring, at det ikke var en stallingdag, men derimod en bækørreddag. En køn hun, 38 cm, intet i maven. Den kom med hjem til fryseren, så forretten til en middag kunne sikres. Det har været en smuk sommer for dem, der sætter pris på sol, tørvejr og varme, men fiskemæssigt har det været en mager omgang. Dejligt at der nu er regn på vej, så vi kan få havørrederne op i åerne. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Mandag den 1 september, tur til Kørup å |
|
Vandet er fortsat klart og vandstanden er ikke øget ret meget endnu
selv om det har regnet ret godt. Opgangen af havørred er i gang, så
det ser ud til at stryget virker også ved lille vandføring. I dag lykkedes det at overliste en havørred på 42 cm, ikke en særlig stor fisk, men helt blank og med løse skæl så den må lige være gået op i åen. Knæk og Bræk, Sven Damgaard |
|
Søndag den 31. august, tur til Bygholm å |
|
Det er blevet sensommer, regnen er kommet så småt, duggen bliver liggende i skyggen til langt op på dagen, markerne ligger høstede. Der er også kommet mere vand i åen, men ikke forfærdelig meget, og det er meget klart, det der er. Jeg lagde ud ved middagstid ved Kørup Bro bevæbnet med madpakke, en øl og en flaske vand samt spindestangen. En Mepps 2 viste sig for stor og skræmmende, og fiskene var ikke lige i hopla. Vejret klarede op, og det blev solrigt og ret varmt. Først på kostien fik jeg et ordentligt hug, men fisken blev ikke hængende. Da jeg skiftede til en Mepps 1, begyndte der at ske lidt mere, men temmelig mange af ørrederne nøjedes med at støde til spinderen eller give den et kort "klip". Halvvejs til Ndr. Vrønding havde stormvejret blæst en pil omkuld i åen. Det var blevet tid at se på madpakken, der blev fortæret til akkompagnement af musvågeskrig og mejsernes pludren. Flere undermålere blev genudsat, inden en bækørred godt over mål lod sig lokke i et stort høl. Den var i rigtig god foderstand og med begyndende legedragt, en han.
Nogle steder er det endnu svært at komme frem, trafikken langs åbredden på de kanter er ringe. Ét af de steder, der plejer at være vanskeligst tilgængeligt, overraskede ved at være helt ryddet af kvæget, om det så var tagrørene. Det ser naturligvis ikke så pænt ud, det virker som om, der er sket meget voldsomme ting, men terrænet har sikkert godt af at blive "nedlagt" en gang imellem for ikke at gro helt til i buskadser.
Jeg passerede Ølsted Å ved 17-tiden, og herefter begyndte ørrederne at blive mere ivrige. En god bækørred lige under 40 cm tillod sig at frigøre sig fra krogen lige som den skulle i nettet. I et høl var et godt hug i dybet, og næste kast resulterede i en blank fisks spring, da spinderen skulle op af vandet. Det kunne godt være en lille havørred, men den var ikke villig til at lade sig syne nærmere. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Onsdag den 30 juli 2003, tur til Bygholm å |
|
Jeg var ved åen fra Neder Vrøndingvej kl. 18.15 for at fiske med opstrøms spinder. Jeg startede med en Mepps 2, men den skræmte fiskene langt væk i det lave, klare vand, så den blev udskiftet med en Mepps 1. Fiskene var ikke rigtigt i hopla - de stødte til spinderen, men var svære at kroge. Bredbevoksningen er høj og tæt og yderligere bundet sammen af snerler. Der har ikke været nogen længe på stykket, så det var hårdt arbejde at trænge igennem. Jeg havde medbragt 2 vandflasker a ½ liter, og dem var der god brug for. Jeg fiskede næsten
udelukkende i høller, det var der, fiskene var, og det var der grøden tillod lidt længere kast. Havørreder så jeg ikke noget til, men et par pæne bækørreder i pundstørrelse havnede i tasken og 4 under mål gik tilbage i åen. Landskabet var temmelig tørt igen efter søndagens regn. Høsten er ved at komme godt i gang. Inden jeg nåede Klaks fik jeg en sludder med en lodsejer, der var nede i engen for at tilse kvierne. Han kunne berette om, hvordan han havde fået sin første sommerbuk i år efter 10 års forsøg. Tålmodighed lønner sig. Erfaringerne hober sig op, og til sidst ved man tilstrækkeligt til at opnå resultater - ligesådan med fiskeriet. Jeg gik tilbage til bilen ad asfaltvejen på knap 3 kvarter, det var vist hurtigere og mindre sveddryppende end gennem terrænet. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Tirsdag den 29 juli 2003, tur til Bygholm å |
|
Endelig har bestyrelsen fået melding om den første
opgænger i Bygholm å. Om aftenen denne dag tog en af foreningens
veteraner, Christian Møller, en havørred på 52 cm og 2 kg. ved
Klaks Mølle.
Opgangen i åen falder altid ret sent, men i år endnu senere på
grund af sparsomt nedbør på egnen. I søndags kom regnen så og på
et par timer steg åen 1/2 meter og blev chokoladebrun, og resultatet
har således heller ikke ladet vente på sig. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Lørdag den 27. juli 2003, tur til Gels å |
|
Jeg startede ved 15-tiden på et stykke, hvor jeg ikke havde været
før: mellem Gels Bro (stoppet for vores fiskeret) og broen på Ribevej udenfor Gram. Stykket så interessant
ud, det er lavt med hurtigt strømmende vand og grusbund, men der var nu så meget
grøde, at kun ca. 1/3 var fiskbart. Et par smågedder på 30-35 cm lod sig friste af Meppsen og blev
genudsat. Jeg kørte til Enderupskov, hvor jeg ikke havde mere held med mig, hverken med spinder eller vådflue. Sidst på aftenen begyndte fiskene at ringe (stallinger og skaller). Jeg havde et par hug til tørflue, men intet på land. En stolt feriedreng fangede en pæn ål på orm. De få øvrige fiskere havde ikke fået noget, men en erfaren lokal fisker kunne fortælle, at han de foregående dage havde set havørreder passere på vej opad. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 27 juli 2003, tur til Tolstrup å |
|
Jeg holdt ved broen på Skanderborgvej kl. godt 16, da jeg måtte fortrække fra Byghom Å på grund af chokoladefarvet vand efter
regn. Tolstrup Å var stigende, men endnu klar. En bækørred på 28 cm snuppede Rappalaen under broen og blev
genudsat. Ellers fiskede jeg opstrøms med en Mepps 2. Jeg genudsatte et par mindre ørreder og mistede én over
mål. Det er ikke nemt at fiske i åen på grund af grøde, men det kan faktisk lade sig
gøre, hvis man går stille og benytter korte, præcise kast. Ét af de store høller fiskede jeg grundigt igennem med spinderen uden
resultat. Først da spinderen hægtede op, blev den forsøgt angrebet. Jeg skiftede til et lille blink. Hvis de hellere ville have den
slags, ville jeg ikke gøre mig kostbar. Det blev straks taget af en lille
ørred. Forhåbentlig kommer der nu også gang i havørredopgangen i Tolstrup Å, selv om der ikke var tale om en rigtig flom. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 27 juli 2003, tur til Bygholm å |
|
Jeg startede ved åen ved 13-tiden. Hedebølgen er nu overstået. Det havde regnet den sidste del af natten og ret konstant hele formiddagen. Jeg tog skridtstøvler og den store fiskejakke med - jeg ville i alle tilfælde blive godt våd både indefra og udefra, men der er ingen grund til at fryse samtidig. Da jeg startede ved broen og gik opstrøms med en lille spinder, var vandet stigende, men endnu ret klart. Ørrederne var ikke særlig aggressive, de fleste nøjedes med at støde til spinderen. En enkelt 15 cm aborre blev hængende. Musvågerne protesterede, da jeg rundede svinget ved vandingsstedet, og hejrerne lettede hurtigt efter fra andedammen på den anden side - lad dem bare spise frøer i stedet for ørreder! Da jeg passerede kostien i skoven var det slut med hug. Vandet svulmede mere og mere, og ved 16-tiden var det chokoladefarvet. Ærgrelsen over at fisketuren måtte stoppe før tid mere end opvejedes af glæden over, at nu kom der endelig vand i nogle mængder, der kunne sætte gang i den havørredopgang, der hidtil ikke er blevet til noget på grund af tørke. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Onsdag den 2 juli 2003, tur til Bygholm å |
|
Der er faldet godt med regn de sidste dage, så jeg ville lige se, om der
var kommet havørred op i Bygholm Å. Jeg fiskede med spinder fra Robækken
tilbage til Kørup Bro. Der er en fin, høj vandstand i åen uden at vandet er plumret. Fangsterne bar præg af sommer: de små aborrer er gået op i åen, dem havde jeg 10 stk. af oven vande, men de var kun mellem 10 og 15 cm. 3 mindre bækørreder lod sig også friste og blev genudsat, og en enkelt gedde på ca. 1 kg havde godt fat i spinderen - i 30 sekunder. Havørreder så jeg ikke noget til, derimod 2 hejrer, en isfugl og en smuk, særdeles stor musvåge. Jeg fiskede fra 19 til 22, nogle smukke timer at tilbringe ved åen i denne tid. Husk at tage en vandflaske med. Bredderne trænger til at slås nedenfor broen - et forhold som bestyrelsen vil gøre noget ved i den kommende uge. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 29 juni 2003, tur til Gels å |
|
Jeg startede fiskeriet ved Enderupskov kl. 15.30 med en Mepps 3 på linen. Jeg startede med nogle kast under broen, hvor der ofte står fisk. Det gjorde der også denne gang, men det blev kun til en forfølgelse af spinderen. Derefter gik jeg et godt stykke nedstrøms for broen for at fiske opstrøms. Der er meget grøde, men bredderne er nemt fremkommelige, skønt der ikke er mange spor af fiskere - de er nok på ferie andetsteds. I et lille bagvand tog en lille gedde spinderen. Skønt den kun var 42 cm, strider det mod min overbevisning af genudsætte en gedde i ørredvand, så den kom i tasken. Lidt længere fremme blev en andemor skræmt af min tilstedeværelse. Jeg var åbenbart kommet tæt på reden til 2. kuld, for den opførte hele forestillingen "Såret and" for mig. I en dyb strøm fik jeg bid i nogle få sekunder, formentlig af en stalling. Ved halvsekstiden trak det mere og mere sammen fra sydvest. Der var en fjern buldren, der kom nærmere og nærmere. Pludselig brød det løs med lyn og torden samt meget store regndråber afløst af hagl i nøddekernestørrelse. Jeg søgte ly i et hegn, til det værste var drevet over, og genoptog så fiskeriet. Vandet blev hurtigt meget uklart af udskyllende eng- og vejvand, så hjemturen kunne lige så godt tiltrædes. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Onsdag den 25 juni 2003, tur til Tolstrup å |
|
Onsdag den 25. juni havde Svend og jeg sat hinanden i stævne ved Tolstrup Å for at slå
bredden fra Hauge og ned til landevejsbroen. Vi var enige om, at arbejde og fornøjelse undertiden kan
kombineres, så vi startede med at fiske et par timer, Svend opstrøms
broen, jeg nedstrøms. Jeg gik ned til St. Hansted Å for at starte ved åsammenløbet med en Mepps str.2. Efter nogle få kast huggede en stor gedde for fødderne af mig. Den krydsede rundt nogen tid, men blev hurtigt træt, fordi den blødte fra gællerne, selv om krogen sad på kæbebenet i den ene mundvig. Jeg fik den nettet og målte den til 86 cm med en vægt på lige 5 kg. Bækørrederne ville ikke rigtigt noget i det lave, klare vand. 2 udsættere og en lidt større mistet blev det til. Herefter slog vi bredder i to timer, en sveddryppende affære, dels fordi solen var kommet frem gennem skyerne, dels fordi snerlerne nu er begyndt at binde al vegetation sammen i et tæt net. Hjemme blev gedden fileteret. Det var en hun i god foderstand. Maven var tom bortset fra 2 halve fiskekæber á 2-3 cm, formentlig fra en artsfælle. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 22 juni 2003, tur til Bygholm å |
|
Vejret så noget lurende ud med lave, mørke skyer, så anorakken blev lagt i rygsækken, men ellers indbød vejret til opsmøgede ærmer og en vandflaske ved siden af anorakken. Jeg stod ved Kørup Bro kvart i 3 eftermiddag - ikke lige det optimale tidspunkt, men undertiden må man tage, hvad man kan få. Vandet var lavt og let sløret, grøden er kommet op og bryder vandfladen op i en mosaik. Bredbevoksningen er også på toppen i højde og farvepragt, men slåningen omkring broen giver øget passabilitet for dem, der ønsker det. Jeg fiskede opstrøms med en Mepp str. 2. Det gik trægt i starten, ørrederne ville nok forfølge, men ikke rigtigt gå til sagen. Da jeg var kommet 1 km ovenfor broen, var der kun spor af én fisker tilbage. Det lave vand gav godt indblik i bundforholdene, og grøden tillod kun korte, helst præcise kast, men efterhånden lykkedes det da at få kontakt med ørrederne: 4 bækørreder og en regnbue. Kun to var over 30 cm, alle var fede og velnærede, men de kom nu alligevel tilbage til åen denne dag. Selv om jeg nok så lidt større fisk, tror jeg ikke, at havørreden har indfundet sig endnu, men med det solide natlige regnvejr, der fulgte denne smukke dag, er der håb om, at det snart vil ske. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Laksetur til Norge Juni 2003 |
|
For 4. år i træk var der dømt laksetur til Orkla. Holdet udgår fra Nordfyn, men i år var der kun 6 mand på, for det skulle være hardcore: 2 uger fra sæsonstarten 1. juni. Vi tog af sted fredag eftermiddag, kørte til Frederikshavn, sejlede til Gøteborg og kørte derefter de ca. 700 km til Orkla ca. 50 km sydvest for Trondhjem. Vi var fremme i god tid, så vi kunne komme på plads og pakke ud, få en lur, spise og gøre klar til startskuddet ved midnat. Det var ikke rigtigt mørkt, nærmest som en grå vinterdag. Temperaturen var også dernede af, så vi holdt inde efter et par timer uden at have haft kontakt med laks, men en bækørred omkring 1 kg var dog blevet genudsat. Vi var kommet efter større vildt.Søndagen bragte lunere vejr i løbet af dagen. Syrenen udenfor værelsesvinduet kunne springe næsten ud. Det var ikke så langt fremme som derhjemme. Kornet var kun lige spiret.
Jeg fiskede natten til mandag uden resultat, men fik dog for første gang set bæverne fra boet lidt nedstrøms på anden bred. Én sad og nettede sig ved siden af båden på øen, en anden puslede rundt på den anden bred. Dagen blev lun med sol, hvad der åbenbart inspirerede ørrederne, jeg fik to på lakseblink, 36 og 40 cm. De tog på lavt vand, men fortsatte så nedstrøms, så stangen bøjede godt sammen, da de skulle hives tilbage mod den stride strøm. Denne dag så vi endelig en laks springe i det store høl (Vella) midt på vores "vald" (Vollhølen-Snoen). Tirsdag den 3. juni oprandt med ægte sommervejr til korte bukser. Der blev snakket lidt om en tur til Trondhjem, men det forstummede helt, da Palle kom tilbage fra Vella med en laks på 99 cm og 8,6 kg taget på ét af Peter Murers gode lakseblink. Stor lettelse over at se, at det kunne lade sig gøre, en solid whisky til alle. Lige før midnat var det så min tur: et langt kast skråt nedstrøms i retning mod bæverboet var recepten, og den virkede igen i år: blinket landede i bagvandet, og da det ramte hovedstrømmen, føltes indspindingen mærkeligt hakkende. Efter 3 omgange på hjulet vendte laksen og blev kroget. Af sted i et 25 meter udløb, der endte oppe i overfladen med halefinnen ude af vandet. Dykning og nyt udløb ? poolen, der før havde ligget blank hen, kom i oprør. Jeg fik pumpet laksen nærmere og blev forbavset over størrelsen, eller rettere at den ikke var større. Efter den furore, den havde lavet, havde jeg ventet en storlaks. Efter en del korte udløb gaffede jeg den, da den var helt træt. Helt oppe på marken blev den aflivet og beundret, målt og vejet. 78 cm og 4,1 kg. En stor oplevelse som kulmination på en masse slid med grejet ? det er ikke en branche, hvor man kommer sovende til resultater.
Onsdagen blev brugt til flittigt fiskeri, men uden resultat. På trods af det gode vejr steg vandet, åbenbart blev der lukket ekstra ud fra ét af kraftværkerne opstrøms. Torsdag den 5. gjorde Palle det igen samme sted: en laks på 102 cm og 9,7 kg. Selvfølgelig fik han en masse bemærkninger om, at nu kunne han vist godt slappe lidt af o.l.
Desværre var løbet hermed kørt for vores vedkommende, bortset fra nogle få bid, herunder en uheldig fluefisker, der åbenbart i et bagkast havde slået spids og modhage af krogen for derefter kun at have kontakt med en laks i et par sekunder, da den tog fat i resten af fluen. Der blev så ro til at tage på en tur til Trondhjem, en by med storbyambitioner, men også med små gader med træhuse og norsk hygge. Priserne derimod var uhyggelige. Så mange dages fiskeri kan godt blive lidt ensformigt, men naturen har altid afveksling at byde på: sjaggere, der skælder ud med skrattende stemmer, skalleslugere, der suser lavt hen over vandet, traner højt, højt oppe og bebudende deres komme med høj trompeteren lang tid før, man kan se dem, bæverne, strandskader, regnspover, vandstære osv. osv. Vi beboede 1/3 af hovedbygningen på en nedlagt gård, moderne indrettet og lige ved elven. Vi havde hver medbragt 2 middage, ligesom der var købt fælles ind til de øvrige måltider ihukommende det norske prisniveau. Mad, kørsel, færge, fiskeri og logi stod hver deltager i 6.500 kr. for 14 dages fiskeri. Dette år oplevede vi så sæsonstarten, hvor de store fisk optræder. Gennemsnitsvægten for de 500 laks, der er fanget og indberettet pr. 26. juni, er 9 kg. Næste år vil vi gerne nøjes med 1½ uges fiskeri lidt senere, hvor der er flere laks og havørreder i elven. Du kan se mere om Orkla på www.orklaguide.com. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 18 maj 2003, tur til Bygholm å |
|
Min kammerat fra Grønland skulle præsenteres for mit paradis og skulle også gerne fange en bækørred. Vi parkerede ved Kørup bro kl. 10. Vi startede fiskeriet nedenfor med spinder. Næppe var vi startet, før regnen tog til. Et par småhug var, hvad det blev til inden frokost. Vandet var endnu lavt og klart, men vandstanden var hastigt på vej opad og klarheden gik fløjten. Vi gik op til Ndr. Vrønding for at fiske nedad, min kammerat med orm og jeg med vådflue. Regnen tog efterhånden af, og der kom faktisk flere og flere opslag. Det endte med at blive en helt smuk dag eller rettere aften. Fiskene var ikke ivrige. Jeg fik nogle enkelte hug. På et tidspunkt gik jeg tilbage til min kammerat for at sikre mig, at han ikke kedede sig. Han havde haft mere underholdning end jeg. I tasken havde han en bækørred på 44 cm og 1 kg rent i den smukkeste kobberfarvede pragt jeg endnu har set på en bækørred.
Den havde først 3 gange kastet sig over hans rødmalede flåd, inden den var gået løs på ormen. Derudover fik vi hver en mindre bækørred. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Lørdag den 17 maj 2003 til Gudenåen ved Åle |
|
Der kunne blive lidt aftenfiskeri, så jeg tog ud til Åle og parkerede ved
broen. Jeg havde det hele for mig selv. Jeg gik en god kilometer
opstrøms, før jeg søsatte vådfluerne. Det var blæsende og
overskyet, men endnu tørt. Det var også temmelig koldt, så der var ingen aktivitet på
overfladen, der for det meste var kruset af blæsten. Vandet var klart og ret
lavt. Grøden er først på vej op, så det er småt med skjulesteder
endnu. I indersiden af et sving forekom vandet mere uroligt, end blæsten
betingede.
Jeg havde fanget en bækørred der for 3 år siden. Endefluen (en rødlig tangloppe af egen kreation) blev taget med et plask efterfulgt af et spring - en flot bækørred var på. Den borede i egen bred, inden jeg fik den ud på åbent vand. Den var sky og tog udløb på udløb, inden den lod sig føre i det store net. Jeg udnævnte den til min hidtil smukkeste bækørred om end ikke den hidtil største. En meget velnæret hun med et lille hoved, bred over ryggen og tenformet. Ellers blev det kun til kontakt med mindre bækørreder, stallingerne holdt sig helt usynlige. Til gengæld var der en trafik og larm fra gøgene og dertil endda nattergalesang. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Fredag den 16 maj 2003 til Gudenåen ved Åle og Gammelstrup |
|
Gudenåen fredag den 16. maj - St. Bededag - Stallingpremiere.
Ellers måtte jeg nøjes med at se en stalling hugge forkert i dybet og genudsætte 4 mindre bækørreder og vinke farvel til en større, der ikke ville med. Min kammerat fik ikke stalling på krogen denne dag, men ganske mange mindre bækørreder. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 11 maj 2003, tur til Bygholm å |
|
Jeg var ved Ndr. Vrønding ved 15-tiden. Da jeg gik fra marken ned i ådalen, stod 3 stykker råvildt lige nedenfor skrænten. Jeg stod helt stille for at se, hvordan de ville reagere. Vinden bar den rigtige vej. Den ene stak straks af over åen, den anden fulgte lidt efter. Den sidste kikkede lidt på mig og græssede så videre bag nogle tørre ris. Jeg listede mig nærmere. Når den kikkede op, stod jeg stille. Jeg kom ind på 25 meter, før den stak af. Jeg startede fiskeriet lidt ovenfor Ølsted Ås udløb med vådflue - i det relativt stille vejr med 3 på forfanget, så kunne de selv vælge. Vandet er lavt og helt klart. Bredbevoksningen er nu oppe i 30 cm, kun de gamle, tørre stængler fra sidste år står højere. Grøden spirer lysegrønt på bunden af åen, men den giver ikke skjulesteder for fiskene endnu. I det lune vejr var der god trafik af insekter: døgnfluer, stankelben, flyvemyrer og biller, men der var kun enkelte opslag. En pæn ørred blev skræmt og flygtede ned til et høl, hvor det lykkedes at lokke den med fluerne, men den blev ikke hængende. Det gik stille derned af. Der var langt mellem huggene, og mange huggede fejl. De virkede ikke ret sultne. Jeg genudsatte 3 bækørreder mellem 25 og 30 cm. Da det lakkede mod aften, faldt skyggen mere og mere uheldigt, så jeg måtte fiske med længere line, hvad der vist også skræmte færre fisk. En udramatisk tur, men godt for sjæl og legeme. Og dertil de mange små naturoplevelser man får med "i købet": grævlingens spor i mudderet langs åen, et gøgepar ganske tæt på, gravænderne på marken, gråænder, blishøns, skarv!, vipstjerter, gærdesmutter og musvåger. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Onsdag den 30 april 2003, tur til Lille Hansted å |
|
Jeg havde lyst til at fiske, men da de havde lovet regn til aften, skulle det ikke være for lang en
tur. Så jeg kørte en tur ned til
Egebjerg sø og parkerede bilen og vandrede op imod sandfanget. Klokken var 17.15 og jeg havde lige et par timer inden
aftensmaden. Jeg startede med en lille ABU spinner, som før har vist sig ganske
effektiv, og der gik da heller ikke meget mere end et kvarter før der var hug, først troede jeg det var en
gedde, men da den kom op og viste sig i overfladen kunne jeg se at det var en
ørred, regnbue, bæk eller hav, det kunne jeg ikke se. Efter en lille intens fight kunne jeg lande en flot slank
regnbueørred. Da jeg skulle pille spinder ud af munden på den, kunne jeg se at der begyndte at komme æg ud af den, så jeg valgte at give den friheden
igen, så den kunne få tid til at vokse sig fed igen. Jeg nåede dog at få den målt og den var 49 cm og mit bedste skud på en vægt vil være 1,5 - 2 kg. Derefter prøvede jeg et lille stykke af åen efter sandfanget, hvor det blev til to mindre bækørreder som var meget hugvillige, de nærmest overfaldt spinneren. Det bedste ved turen var, at man kunne se at der var ved at komme aktivitet i vandet og fiskene var meget aktive i overfladen, så det kan være man snart skal ud fluekæppen igen. Jeg kan også informere om at der er rigtigt meget vand i åen og der er sikkert ikke blevet mindre efter aftenens regnvejr. Det var hvad det blev til på de to timer, men det var også tre gange så meget som mine forrige ture til åen. Knæk og Bræk, Kim Klífforth. |
|
Lørdag den 19 april 2003, tur til Gels å |
|
Jeg nåede Bevtoft kl. 11 for at fiske opstrøms efter bækørred med
spinder. Jeg havde ganske vist fluegrejet med, men østenvinden var ualmindelig
strid, så jeg regnede med, at spinderen var nemmere at styre. Der var ikke meget vand i åen, og det, der var, havde samme farve som krystal. Undtagen i de dybeste høller var bunden fuldt synlig. Et par stallinger omkring 30 cm tog hurtigt spinderen, og lidt længere opstrøms én til, men så var det slut med underholdningen, selv om jeg nåede næsten til Neder Jerstal. Tilbage til bilen og madpakken. Jeg kørte til Enderupskov forberedt på, at der ville være sort af fiskere. Der var ikke en eneste, så jeg pakkede ud igen og gik i gang. Et par kast ved broen, hvor der ofte står fisk, resulterede i en forfølgelse udført af en ørred i 1½-kilo klassen, men den ville ikke hilse nærmere på. Så gik jeg ned til Gelsbro for at fiske opstrøms tilbage. Ved Gelsbro var der endnu en forfølgelse, sandsynligvis af en lille gedde. Jeg var kommet helt tilbage til de høje, gyvelklædte skrænter, før der skete noget spændende. En stalling på godt 30 cm tog spinderen og blev genudsat. Jeg havde lige sat en smolt på 15 cm ud igen, da jeg så en bevægelse i vandet nedenfor mine fødder. Jeg stod på en skrænt 2 meter over vandet. I det lave vand under mig stod pludselig en laks eller havørred i 1 meter-klassen. Så slog den et slag med halen. Det lød, som når en olympisk roer starter. Den forsvandt i høllet ovenfor - nej, den ville ikke bide på. Letspindegrejet forekom også kleint til den slags fisk. Et par småhug inden jeg var tilbage ved bilen. Der mødte jeg et par ormefiskere, der havde fulgt strømmen. De havde fået et par bækørreder på 35 cm og havde genudsat en stalling på 47 cm. Knæk & bræk - Jan Karnøe |
|
Skærtorsdag den 17 april 2003, tur til Gammelstrup |
|
Det smukke påskevejr indbød til en tur til Gammelstrup for at se, om bækørrederne ville
noget. Jeg kørte til spejderhytten, parkerede og gik helt ned til
Havbækken, der er nedstrøms begrænsning for vores vand. Det var en smuk tur i det kuperede
terræn, hvor anemonerne var ved at brede sig under de høje bøge. Godt varm af turen startede jeg fiskeriet med opstrøms
spinder. Vandet var lavt og lidt grønligt af alger.
Jeg kom til at vente længe på kontakt i dybet. Inden da havde jeg klaret madpakken på en lun plet i læ og endda taget en lille halv times lur - det var vel ferie!
I ét af de store høller næsten oppe ved bilen tog endnu en gedde spinderen midt i høllet. Den sprang straks 2 gange, så stod den helt stille i vandet. Inden jeg frigjorde nettet, løsnede jeg bremsen lidt mere, og det gjorde jeg klogt i, for pludselig tog den et langt udløb. Efter et par stykker til var den træt og skred i nettet. Den var kroget dybt, så det blev en kamp for at få den frigjort. Undervejs blandede vi blod, da den snappede mig i fingeren - måske skulle man overveje anskaffelse af en gabåbner. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 13 april 2003, tur til Bygholm å |
|
Kursen var efter morgenmaden og avislæsning sat mod Kørup Bro, som jeg nåede ved 11-tiden. Der var fyldt op på p-pladsen, så jeg måtte sammen med en anden nyankommet parkere i siden af Stampemøllevej. Disen lå over å-dalen, men der var lovet en rigtig lun forårsdag. Jeg gik opstrøms med spinder, en Mepps 2. Vandet var lavt og klart, kun i de større høller kunne man ikke se bunden. Der var et par småhug, bækørrederne er åbenbart ved at vågne op. Ved kostien mødte jeg 3 fiskere, der var på vej nedstrøms igen. I et af de store høller halvvejs oppe mod Neder Vrønding blev spinderen taget i et langt opstrøms kast. En heftig fight af en kilofisk fulgte. Inden den skred i nettet, havde dens farver i mørklilla og gult fortalt, at det drejede sig om en god bækørred. En han, 43 cm, dyb i kroppen og bred over ryggen. Maven var tom. Det var et passende tidspunkt at forgribe sig på madpakken. I de omgivelser og med en knurrende mave skal der ikke meget til for at udgøre en hukommelsesværdig frokost. Imens begyndte solen så småt at brænde igennem disen, så varmen bredte sig. Næsten helt oppe ved udmundingen af Ølsted Å, ville jeg vende om og returnere med en lille Rapala på linen. I ét af de første kast arbejdede den sig langsomt og fuldt synlig hjemad langs egen bred. Pludselig var der en stor, hvid opspærret mund bag den. Det kommer altid overrumplende, men især på lavt klart vand, hvor man har afskrevet chancen for bid, men den lille tot af visne siv gav altså skjul for en pæn havørred. Der var nu ikke så meget spræl i den. 67 cm og 2,5 kg - en nedgænger til udsætning.
Først en god time senere, da varmen havde toppet, skete der igen noget. Ét af åens store høller var blevet gennemfisket ovenfra, og et sidste, langt kast skulle så dække det bagerste af høllet. Da wobleren var nogle få meter fra mig kunne jeg se, at den blev "skygget" af to meget store fisk. De vendte dovent ud for mig og gik nedstrøms igen. I næste kast gik wobleren på hjemturen fast i en gren, der hang ud over vandet. Jeg kunne se de to fisk nedenunder. Endnu et kast. Endelig tog den mindste af fiskene. Tilslaget var som et bundhug. Ørreden strejfede roligt omkring fulgt af sin lidt større partner, som dog efter et minuts tid forsvandt igen. Der var ikke megen vildskab i fighten, men en storfisk i god strøm lader sig vanskeligt flytte. Linen sang indimellem. Jeg tog nogle billeder af den undervejs.
Endelig kom den i nettet, som heldigvis har en passende, optimistisk størrelse. Befrielse for krogen, måling, vejning og fotografering inden returnering. En hanhavørred, 77 cm og 3,5 kg - min hidtil største. Jo, det var vist ikke helt forkert, hvad jeg havde sagt til et nyt medlem, da vi riggede til ved bilerne: det nye stryg virker godt. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Fredag den 11 april 2003, tur til Lille Hansted å |
|
Efter arbejde stod jeg ved åen halvfiretiden - fredag er ikke, hvad den har
været. Jeg ville fiske opstrøms med spinder ovenfor Egebjerg Sø. Det er nu til at fiske på det
stykke, der tidligere var et kaos af grene, hegnspæle, tidligere skilift og meget
andet. Bestyrelsen m.fl. har nu brugt i alt 3 arbejdsdage på
oprydning, men der er behov for flere. Da spinderen var ud for et grødeoverhæng blev den pludseligt snuppet af en havørred på ganske kort line. Ørreden blev i overfladen og
plaskede, og efter 5 sekunder var den smuttet. Den var på ca. 1,5 kg. Jeg har rigtigt dårlige erfaringer med
fisk, der bare plasker i overfladen, når de går på. Holder man dem stramt på kort line, bliver krogen ofte rykket
ud, og giver man løs line, slipper krogen ofte taget. Oppe i sandfanget blev spinderen taget på dybt vand, og en pæn havørred gik til vejrs 5 gange, før den lagde stilen om til udløb, igen og igen. Endelig skred den i nettet, 67 cm og 2,7 kg - en velrestitueret nedgænger til genudsætning. Et par forfølgninger af pæne fisk blev det til, inden det var tid at pakke sammen. Kommer man på det rigtige tidspunkt her i april, er der god mulighed for at træffe sultne fisk, nu hvor livet blomstrer op igen - lidt forsinket under vandet. Jeg fik mig en hyggelig sludder med en rytter, der søgte det samme som jeg: glæde over naturen og tid til afslapning og omtanke. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 6 april 2003, tur til Bygholm å |
|
Jeg kom ud til åen ved 13-tiden i et noget barsk vejr, en stiv nordvestlig blæst, men dog med sol. Jeg ville fiske med spinder opstrøms, men tog nogle kast på vej ned mod Robækken. Det resulterede i, at en ca. 4 kg fisk forfulgte spinderen, men i stedet for at tage ved den, lavede den en elegant pirouette for mine fødder. Den lod sig ikke lokke mere. Fra Robækken fiskede jeg opstrøms i lang tid uden at se noget. En ung sangsvane ville gerne passere ned ad åen, så jeg trak mig lidt væk fra bredden for at lade den komme forbi. Andepar lettede med jævne mellemrum. De er åbenbart ved at etablere sig til familieforøgelse. En duehøg passerede over de høje træer. I dybet var et stød til spinderen, og i ét af de følgende kast blev den taget af en 20 cm bækørred. Lidt længere opstrøms startede noget, jeg ikke har været ude for før: den ene havørred efter den anden bed, i alt 8 blev det til - et par stykker faldt af. Alle undtagen én var under mål, et par stykker så ud til at have gydet, men resten var meget blanke, 4 med netskader. Undervejs havde en større fisk også været en tur efter spinderen, men den blev skræmt og ville ikke mere. Den ene fisk over mål (det var kun lige netop) var en smuk han-grønlænder, fed og velproportioneret. I maven havde den resterne af en frø. Den havde mærke efter et spidst fuglenæb i nakken.
Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 30 marts 2003, tur til Bygholm å |
|
Jeg tog til Ndr. Vrønding i en stiv vestlig blæst. Der var solstrejf, men mere og mere gråt op af eftermiddagen, og til sidst kom et par dryp. Jeg gik langt nedstrøms for at fiske tilbage med spinder. Hvor der ikke var læ, skulle der solide kast til op mod vinden, der krusede overfladen og gjorde derved fiskeren mindre synlig for fiskene i det lave, klare vand, der dog havde gylleskum på overfladen i rolige bagvande. Det lykkedes hurtigt at lokke en større fisk ud fra skjulet under en trærod, men den nøjedes med at kort hug til spinderen. I næste kast kom den frem igen, men den ville ikke tage ordentligt ved, og derefter ignorerede den alt, hvad jeg forsøgte. På et langt stykke skete intet, men på et dybt, stille stykke tog en stor havørred spinderen i indersiden af et sving. Den tog et par rusketure og udløb, men var derefter temmelig fredelig. Jeg fik den i nettet, vejet, målt og fotograferet, inden den blev sendt til søs igen.
En nedgænger på 62 cm og 2,5 kg, en han, endnu i legedragt.
Da jeg rensede den, fandt jeg kun småinsekter i maven på den. Det var en hun uden spor rogn, fed og med meget rødt kød, halefinnen fuldstændig hel. Den skal med til min datters bryllup. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Lørdag den 29 marts 2003, tur til Gesager å |
|
Der har ikke været liv i bækørrederne i Bygholm Å endnu, så jeg tog til Gesager Å for at se, om de var vågnet op efter vinteren der. Jeg parkerede ved Korning Bro og gik nedstrøms til stoppet på østsiden for at fiske opstrøms med spinder. Jeg kunne se på stierne, at jeg var den, der skulle åbne sæsonen her, kun hare, ræv og råvildt havde gået der før mig. I leret stod endnu kvægets spor fra efteråret. Allerede i første kast var der en 25 cm bækørred på spinderen, så villigheden var til stede. Da jeg nåede tilbage til broen havde jeg ialt haft 4 bækørreder oppe og ude igen, men der havde været et par stykker over mål, der dog blot havde snuset til spinderen. Vandet var meget lavt og klart, så fiskene var selvfølgelig meget sky. Jeg tog stykket ovenfor broen med, først opstrøms med spinder, så pletvis med wobler nedstrøms. Det blev stadig kun til undermålere, men smukt er der i den snævre, tætbevoksede ådal med de mange, gamle møllefundamenter. Der er masser af naturlige grusbanker, så fisketætheden er stor, men man skal kende de gode pladser godt og færdes forsigtigt for at få de større bækørreder i tale. 2 af de fangne bækørreder var blanke - i smoltdragt. Det er ved at være tid for dem til at stikke til havs, men det bliver en lang og farefuld tur. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Fredag den 28 marts 2003, tur til Horsens fjord |
|
En feriedag med en kombination af surt og sødt: efter et tandlægebesøg skulle det være
fjorden, der holdt for. På klubaftenen dagen før var der berettet om fangst af en havørred ved Boller med maven fuld af
børsteorm, så højsæsonen ved kysten er nær. Jeg tog først til Hundshage ved udløbet af
fjorden. Der var ingen fisk - det var lavvande. Jeg fiskede med flue i 3 timer omkring revet uden at se
undervandsaktivitet. I og på vandet var der til gengæld et leben - luften genlød af mågeskrig og "love calls" fra
edderfugle, og der lød flabren af skarvvinger mod vandfladen, når de lettede derude i
disen. Da jeg var ved at rigge af, ankom afløsere helt fra Ikast. Jeg overlod scenen til dem med et knæk & bræk for at vandre de 2-3 kilometer tilbage langs den smukke kyst til Snaptun. I stedet ville jeg prøve Borre Knob, hvor jeg ikke havde været før. Jeg parkerede ved kursuscentret og vandrede derudaf mod spidsen. Der var længere, end jeg havde troet. Det blev til endnu et par kilometer. Ude på spidsen var et par fiskere ved at pakke sammen. De havde fisket med spin uden gevinst. Jeg prøvede med flue en times tid. Strømmen var på grund af stigende vande nu hastigt på vej indad medførende løs blæretang. Andet kom der ikke på krogen, men også her var der et hektisk fugleliv. Store flokke af edderfugle og ænder trak forbi, og mågerne boltrede sig på fladvandet. Det havde været en smuk dag, men det er nok mere i de lave vige, hvor vandet bliver varmt først, at det hektiske foregår lige nu. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Fredag den 21 marts 2003, tur til Lille Hansted å |
|
Efter arbejde kunne det godt blive til et par timers fiskeri, så jeg
kunne afprøve den spindestang jeg havde købt på klubbens
auktionsaften. Jeg parkerede ved Egebjerg sø og gik op til sandfanget. Stangen blev sat på en hurtig og kontant prøve. Et glimt i vandet ved spinderen afslørede en fisk, der huggede fejl. Tæt ved mine fødder indhentede fisken igen spinneren, der blev taget med vildskab. 5 hurtige spring fulgte, og spinderen sad i grenene over mit hoved. Det virker overvældende når en fisk reagere sådan. Jeg nåede at se at det var en ikke helt blank havørred på ca. 3 kg. der var i aktion. Jeg kom ikke i kontakt med mere, men kunne i stedet glæde mig over ænder. passerende gæs, flaksende musvåger og en travl isfugl inden det blev meget koldt, da solen stod lavt. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 16 marts 2003, tur til Bygholm å |
|
Jeg startede i smukt solskin på nordsiden ved Klaks Mølle midt på formiddagen. Der var meget lav vandstand og klart vand. Det stod klart, at fiskene ville være sky. Jeg havde valgt, at det skulle være en dag med vådflue, og jeg startede med en havørredflue i enden af forfanget og bækørredguf lidt ovenfor. Der skulle gå 5 timer, før der var den første kontakt med fisk. Imens kunne jeg så glæde mig over det smukke forårsvej, over ænder, gærdesmutter, musvåger, fasaner og en enkelt hare, over solen og varmen på den lune plet, hvor jeg ordnede madpakken og de smukke omgivelser i al almindelighed. Først nogle hundrede meter nedenfor Ølsted Ås udløb var der fast fisk, da fluerne drev forbi en pilebusk. Det var en lille havørred, der flintrede rundt, inden jeg håndlandede den. Den var blank og og i god form, men en nedgænger var den. Efter at være befriet for 4-5 fiskeigler, blev den ekspederet tilbage. Det var en opmuntring at mærke liv i den anden ende, og jeg fortsatte. Efter at have siddet fast i bunden blev det med en Michelsen Universal str. 6 alene på forfanget. Den er kreeret af "the grand old man" ved Lindenborg Å og består af en rød krop med guldrib, en rød ulden hale, en vinge af hvide gedehår og et lysebrunt hønehackle. Den er nem at følge med øjnene. I et høl med et lille bækudløb under et stort træ forsvandt den ind i bagvandet. Jeg kunne se "bølgen" bag den, og da jeg strammede op, var der tung modstand. Et udløb på vej mod det væltede træ nedstrøms blev standset, og i de næste 20 minutter flakkede den stille rundt på kort line nysgerrigt iagttaget af en gul vipstjert på den anden bred. Stangen var 10 fod og havde tendens til at komme i karambolage med trækronen over mit hoved. Nedstrøms ville jeg ikke på grund af det væltede træ, og opad var der lavt vand med hurtig strøm og dårlige landingsmuligheder, så jeg og fisken blev, hvor vi var. Endelig begyndte den at blive træt og apatisk, når den nærmede sig nettet, som den til sidst roligt gled ind i. Jeg vejede den, målte og fotograferede den i nettet, inden den blev lempet ud igen.
En hanhavørred, 60 cm, 2,5 kg, tætbygget og smuk. En nedgænger på vej til at blive blank og med aftagende kæbekrog. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Søndag den 9 marts 2003, tur til Bygholm å |
|
Jeg parkerede på Ndr. Vrøndingvej og gik nedstrøms til fennen for at fiske opstrøms med spinder. Jeg startede med Mepps 3, der var lige i overkanten til det stadig
forholdsvis lave vand. Det løste sig selv, da den blev siddende i bunden, så jeg gik over til str. 2. Det var lidt lunere, men overskyet. På engene var der stadig is tilbage, og på skyggerige steder lå gammel sne stadig, men alle vegne piblede strømme ud til åen. Jeg kunne glæde mig over passerende ravne og rådyr på markerne langt væk, men fisk var det småt med. De første par timer kun et enkelt glimt efter spinderen, formentlig af en mindre bækørred. Først helt oppe ved pilekrattet begyndte der at ske mere interessante ting. En 1-kilos fisk snuppede spinderen i andet forsøg i en dyb passage mellem min bred og en lille ø, men den blev ikke siddende. Lidt efter stod der pludselig en grønlænder på lavt vand med min spinder i munden, men den slap den igen uden at blive kroget ordentligt. Da jeg havde passeret køkkenmøddingen, spejdede jeg forgæves efter det store fangstnet, som vi tabte i de brusende vandmasser under elektrofiskeriet i slutningen af november. Igen ude i det åbne skræmte jeg ikke mindre end 8 hejrer op fra åen - dyre pensionærer. Det var på tide at gå nedstrøms igen, det skulle være med en lille, orange Rapala. Jeg havde ikke gået langt, før en smuk, lille havørred tog den. Efter en kort fight fik jeg den i nettet. 44 cm, stærk og blank med løse skæl, men meget slank og med en lysegul stribe på overgangen mellem side og bug - en velrestitueret nedgænger, ud igen. Ved pilekrattet lykkedes det at få lokket grønlænderen til hug igen, men heller ikke denne gang blev den siddende. Man er dejligt træt efter 6 timers fiskeri. Det er godt at komme ud igen. Udbyttet er sparsomt, men man kan godt fornemme, at foråret rykker tættere på, og så kommer den årlige, grønne eksplosion med høj aktivitet under vandet. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
|
Lørdag den 8 marts 2003, tur til Bygholm å |
|
Nogle dages let tøvejr og ingen nattefrost havde givet mere vand i åen. De islagte enge begynder at smelte, og åen er grønlig af alger blomstret op i det stillestående vand. Der var overskyet, kun et enkelt solglimt på 10 minutter kom der. Vinden var kold og sydvestlig. Jeg gik helt nedstrøms på nordsiden for at fiske tilbage til Kørup Bro med opstrøms spinder. I over en time skete intet, ligegyldigt hvilke finesser jeg præsenterede. Så pludseligt gav det et par solide ryk i spinderen, mens den var på dybt vand midt i åen. En smuk, blank ørred i 2-kilos klassen viste sig i to hurtige spring, så var den fri. Jeg kunne godt have ønsket en belønning, der varede mere end 3 sekunder, men flot så det ud. Jeg fik mig en lang fiskesnak med Knud, som havde lov til at gå på Mathiesens stykke. Vi fulgtes ad til, hvor det stoppede, og ønskede hinanden knæk og bræk. Jeg kastede spinderen på tværs i det store, flade høl ovenfor og fik med det samme solid kontakt. Et par spring viste en smuk, blank regnbue. Efter en rolig fight fik jeg lusket den i nettet, som Knud havde slået ud for mig, hidkaldt af mit råb.
Det var vitterligt en smuk fisk, meget blank, velproportioneret, ikke med rogn, 56 cm og 1,8 kg. Det eneste, der skæmmede den, var en solid "geddebillettering" hen over haleroden. At dømme efter kæbebredden i biddet var gedden 5-7 kg. Det var frækt at angribe så stor en ørred. Knæk og Bræk, Jan Karnøe |
|
PS. Lørdag den 1 marts 2003, tur til Kørup å |
|
PS. Et stykke nedenfor Neder Vrønding fandt jeg en stor samling af meget store, blanke skæl ved
åbredden. Jeg var spændt på, hvad det var for en fisk, der havde leveret
pragten, så jeg sendte nogle af dem til Danmarks Sportsfiskerforbunds naturvejleder Kaare Manniche Ebert, der
udtaler: "Skællene var fra en karpefisk, evt. en karpe, suder, eller brasen. Den var omkring 12 år gammel (det var lidt svært at tyde, om den var 11, 12 eller 13 år). Skællenes størrelse tyder på en fisk på mindst 55-60 cm's længde. Sjovt nok, så fandt lystfiskere ved Gram Slotssø også en bunke skæl 1 km fra søen. Skællene er praktisk taget identiske med dine, samme alder og størrelse. De mente, at det var en ræv, der havde slæbt fisken ind i et krat, men det kan nu også have været en odder".
Venlig hilsen, Jan Karnøe |
|
Lørdag den 1 marts 2003, ture til Kørup å |
|
Det blev en brat overgang den 1 marts at komme fra den
fælles morgenkaffe, hvor ca. 25 medlemmer havde valgt at starte
dagen, i det lune klublokale til åbredden, hvor en iskold østenvind
fejede igennem dalen.
Ca. 10 fiskere havde valgt at starte ved Ndr.
Vrønding, men det lave klare vand gjorde, at kun få fik kontakt med
fisk - en pæn havørred stak af fra formand Hans, og en anden
genudsatte en under mål.
Der blev endnu mere at berette fra dem, der havde set deres snit til at tage til Kørup bro mandag den 3, medens vi andre var på arbejde. Der blev landet en 4 kg. gydeklar hanhavørred samt en mindre grønlænder i fin form af en kammerat til Erik Jønson, der selv genudsatte 2 nedgængere a godt 50 cm. Med venlig hilsen, Hans E. Nielsen |
|
Lørdag den 1 marts 2003, tur til Kørup å |
|
"Nu kommer den favre tid, jeg vented så såre" - sådan blev der sunget i min skoletid den sidste skoledag inden sommerferien, og ordene passer også godt på de forventninger, man som sportsfisker har, når der igen åbnes for færdsel ved åen med fiskestangen efter 3½ måneds fravær. Vi startede ca. 25 personer mellem kl. 7 og 9 ( nogle mere morgenduelige end andre) med fælles morgenkaffe i klublokalet - en hyggelig, ny tradition. Til sidst var vi nogle, der ikke kunne vente længere. Kl. 9.45 stod jeg ved åen på Ndr. Vrønding-stykket, hvor bestyrelsen havde ryddet op i pilekrattet en søndag i vinterens løb. Da jeg nærmede mig, lettede næsten 100 ænder fra det sted, hvor de havde fundet læ for den bitterligt kolde østenvind. Åen så nu ikke så lovende ud som dengang. Vandet var lavt og klart, man kunne se bunden næsten overalt. Jeg startede med wobler og glædede mig over, hvor lækkert mit nye hjul arbejdede. Det blev hurtigt klart, at fiskene ikke ligefrem var i hopla. På gode standpladser skete ikke en brik, selv om wobleren arbejde fint nede i dybet. Heller ikke en mere diskret farve hjalp. Efterhånden dukkede flere og flere op, men ingen kunne berette om kontakt med fisk. En fælles sludder over en øl ved middagstid afsluttede turen for de andre, men jeg forventede noget mere af dagen og fortsatte nedstrøms. Selv om det var så koldt, at isen indimellem skulle pilles ud af de øverste stangøjne, var noget af det savnede der alligevel: · Musvågerne, der jagtede over engene med høje skrig · Gærdesmutterne, der vimsede vævert omkring i breddernes tørre siv · Rådyrene, der stod i silhuet på kreten af dalskrænten · Gråænderne der lettede, når man nærmede sig Til sidst var der en lille havørred, der forbarmede sig over mine anstrengelser, og tog Meppen i et stort høl. Efter en vild dans, blev den nettet. Den havde slugt spinderen, men med peanen fik jeg den ud, uden at fisken blev skadet. 37 cm, en helt blank han, men mager og skrammet efter legen - ud igen. Det var så den sæsonstart. På aftenens bestyrelsesmøde blev udvekslet nyt om dagen. Hans havde haft en pæn havørred på, men den stak af igen. Ved Kørup Bro var blevet fanget en regnbue på ca. 1½ kg. En lille havørred var blevet genudsat. Vi udbeder os varme - tøvejr og let, frodig regn. Knæk & bræk, Jan Karnøe |
