HOS, Medlemmers fangster 2004

Bygholm å Søndag den 14 november 2004.

Sæsonafslutning ved Bygholm å, søndag den 14. november.
Jeg var ved Kørup Bro kl. 10, hvor der udover Kurt Nørregaards jagtselskab også var Kurt Hansen bevæbnet med fluestang. Han gik nedstrøms på nordsiden, og jeg gik opstrøms på sydsiden, idet jagtskiltene blev taget ned. Jeg gik helt op til, hvor stykket starter for at fiske nedstrøms med wobler. Undervejs kunne jeg se, at der var rigtigt meget vand i åen, men at det dog var rimeligt klart. Det viste sig svært at få wobleren godt ned i vandmasserne, så jeg måtte springe en del over. En enkelt bækørred under mål huggede og skred ud igen.
Tilbage ved broen talte jeg med Kurt Hansen igen og fik historien om den havørred på godt 2 kg, han havde fanget ugen før ved Klaks. Kurt Nørregaard havde i øvrigt taget en i samme størrelse. Jeg gik så længere nedstrøms på nordsiden. Undervejs kunne jeg beundre den spang, som Kurt og Kurt havde sat op ugen før ved kvægvandingsstedet opstrøms Hønsehullet. Det er praktisk, at man fremover kan skifte side uden vadning.
Jeg fiskede så med wobler på det nederste stykke helt ned til motorvejen uden at mærke noget. Hernede på det roligere vand gik wobleren ellers fint. Jeg skiftede så til en Mepps str.3 for at fiske opstrøms tilbage. Det gav noget mere underholdning. Den gode nyhed var, at jeg på tilbageturen fangede 3 havørreder. Og den dårlige? De var alle under mål: 2 grønlændere på 30 og 35 cm, og én havørred i smuk legedragt lige under mål. Den var skæmmet af et dybt stiksår i nakken (hejre formentlig), men den var alligevel i god vigør. Kl. 16 var jeg tilbage ved broen som planlagt, så jeg kunne tage hjem og sætte søndagsstegen i ovnen.
Ja, opgang er der nok af. Det bliver spændende at se hvor meget og hvad, når el-fiskeriet starter 20.-21. november i Bygholm å og 21.-22. i Ll. og St. Hansted å.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Bygholm å Søndag den 3 november 2004.

En fridag i utide på en almindelig onsdag - desværre blev klokken 13, før jeg kunne være ved åen ved Kørup Bro. Jeg startede med at gå ned for at se på vandet, det havde regnet lidt om formiddagen. Vandstanden var høj, men vandet rimeligt klart.
Jeg riggede til med flue - en stor kulørt rørflue og hurtigtsynkende forfang. Så gik jeg på sydsiden op til ovenfor kostien (der er langs åen på nordsiden). Inden jeg havde fået fluen i vandet var det farvet chokoladebrunt og var steget. Det havde åbenbart regnet heftigt længere sydpå. Jeg fiskede tilbage til Kørup Bro uden resultater. Der skiftede jeg til spind med en stor Rapala i knaldrødt og sølv og fiskede nedenfor broen. En lille bækørred blev kroget, men det var uvist, om det var fordi den havde bidt på wobleren eller gjort kur til den.
Så gik jeg tilbage og startede ovenfor kostien igen. I mellemtiden var vandstrømmen aftaget og vandet klarere - det har jeg ikke været ude for før, men det er et faktum, at åen reagerer lynsnart på nedbør, formentlig fordi den aftager store mængder vand fra motorvejen og befæstede arealer ved Løsning. Vejbyggeriet ved vestvejen kan sikkert også spille ind. Det gik nedstrøms, en enkelt undermåler forfulgte wobleren, der ellers gik så lokkende. Jeg var begyndt at indstille mig på, at det var så det, da jeg nærmede mig Kørup Bro, samtidig med at lyset svandt hastigt ved 5-tiden. Nøjagtigt hvor jeg havde haft et godt hug til spinderen for 14 dage siden, kom der et solidt hug, og en havørred blev ved med at vælte rundt i overfladen. Et udløb nedstrøms og ét opstrøms, så holdt den sig i ro i strømmen, og jeg kunne sætte nettet bag den. En pæn han i legedragt, 55 cm og 1,6 kg. Da jeg havde aflivet den, fik jeg øje på uregelmæssigheder i skællene på bagkroppen - ja den havde været i en geddemund og var blevet billetteret grundigt på begge sider, men tilsyneladende var der ikke infektion i sårene. Så var det også slut på en smuk efterårsdag ved åen.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

31 oktober 2004, tur til Gels å

Sæsonafslutning ved Gels å 31. oktober.
Jeg kørte til Kastrup Enge for at prøve, om det da ikke skulle lykkes at narre en havørred. Der var allerede en anden, men han var gået nedstrøms, så jeg fiskede af opstrøms med en rørflue. Et enkelt nøk til fluen var, hvad det blev til. Jeg skiftede til spinder og senere wobler uden at det højnede underholdningen.
Så kørte jeg til Bevtoft for at prøve en time nedenfor byen - heller ikke noget resultat. Der var høj vandstand, men vandet var rimeligt klart i modsætning til, hvordan det denne dag havde været på Horsensegnen: som chokolade.
Det var åbenbart én af de dage, hvor fiskene bare ikke ville noget som helst. Jeg talte med et par andre fiskere og en kontrollant, men ingen kunne berette om fangster denne dag.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å Torsdag den 14 oktober 2004.

Jeg parkerede ved Flemming Bæk ved Klaks lidt over middag. Der var sol, men indimellem byger og en kold, østlig blæst. Vandet var lavt og klart, og efter den meget hårdhændede grødeklipning er der ikke mange egnede standpladser på den første kilometer. Jeg fiskede nedstrøms med wobler, men uanset farve og størrelse, var det åbenbart ikke en woblerdag. Jeg var nået langt nedstrøms til pilekrattet ved køkkenmøddingen og havde genudsat et par undermålere. Så gik det retur med Mepps, og så blev der flere hug, men stadig kun undermålere oven vande.
Da jeg var ved at være tilbage på det nyklippede stykke, kom Hans Henrik Christensen, lodsejeren, forbi for at flytte kreaturerne. Vi fik os en sludder, inden han skulle videre. Jeg ville tage et par kast i et af de lovende høller under træerne. Det gav øjeblikkelig succes, en pæn fisk tog spinderen , sprang meterhøjt lige efter, tog så et udløb nedstrøms og et opstrøms, inden den begyndte at bore i egen bred. Den fik held til at koble en gren og en del grøde på linen, der dog heldigvis holdt til det hele, indtil det slap igen. Så var den ved at være tæmmet og skred ned i nettet. Lige inden da havde jeg set, at det var en regnbue, det drejede sig om. Det var en hun med rogn, men ikke særligt langt udviklet. I maven havde den en ubestemmelig klump af hår. Efter halen at dømme havde den levet udenfor bur en rum tid, og det var da også en bemærkelsesværdig flot fight, den havde præsteret. I mellemtiden var Hans Henrik returneret, da hen så, at der skete noget, så han tog et billede af den stolte fanger. 59 cm og 2,3 kg var fisken.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å Mandag den 11 oktober 2004.

Første feriedag i efterårsferien, af sted til Kørup Bro i sol og tørt vejr, men med en noget kold østenvind. Vandet i åen var blevet ret lavt og klart. Grøden er begyndt at aftage efter de første strejf af nattefrost og den dalende dagslængde. Jeg valgte nedstrøms wobler på nordsiden, da der ikke så ud til at være kreaturer på marken. Det gik nedstrøms og lidt nedenfor Hatting Bæk fik jeg en pæn bækørred ved at lade wobleren drive langt nedstrøms. Derefter strømmede kreaturerne over bakkekammen, og da de fik øje på mig ved åen, skulle de absolut græsse lige, hvor jeg var. Det gik fint et stykke tid, men pludselig blev det for meget for tyren. Den nærmede sig truende. Jeg var lige passeret igennem et pilekrat under stort besvær, og tyren stod lige ved hegnet nedstrøms, så jeg fortrak tværs over åen i håb om, at mine skridtstøvler var lange nok. Det var de ikke, og da jeg alligevel var blevet våd, kunne jeg lige så godt fortsætte. På anden bred hældte jeg vandet ud af støvlerne, vred sokkerne og fortsatte så. Nede ved skoven "generobrede" jeg nordbredden ved at vade over en grusbanke med mere passende vanddybde end før.
Nedenfor skoven bliver åen dyb og smal, så jeg skiftede stil en større, synkende og mere dybtgående wobler. Et godt stykke nedenfor blev den snuppet ved egen bred af en mindre, blank ørred. Der var krudt i den, og undervejs troede jeg faktisk, at det var en regnbue, så blank var den. På land viste den sig altså at være en havørred, lige over mål og med flotte proportioner. Den fik slaget og blev renset med det samme - en hun uden tilløb til rogndannelse og med mad i maven (en larve). Det var altså en grønlænder, en ikke gydemoden strejfer.
Længere nede var der slidt ligesom en sliske over bredden med kraftige spor udover marken. Var det en odder?
Senere har jeg talt med Kurt Nørregaard, der kendte stedet. Det var en nedtrådt sti for en grævling, der boede på sydsiden og jævnligt krydsede åen for at fouragere på nordsiden.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å Fredag den 8 oktober 2004.

En fridag ved åen med forventning om at møde havørred efter en god nedbørsperiode. Ved Kørup Bro var et par andre fiskere, Kurt Nørregaard og Kurt Hansen. Det blev til en sludder om, hvorvidt havørrederne nu endelig var i åen. Terrænet blev delt, jeg gik opstrøms med en Mepps på linen. Vandet var perfekt, ret højt og let sløret, vejret var rigtigt smuk efterårsvejr, afvekslende mellem sol og byger, men kun let vind. Jeg var kun nået et par hundrede meter opstrøms, da en 2-kilos fisk tog fat i spinderen tæt under stangspidsen, men den forsvandt straks igen.
Det gik videre opstrøms med genudsættelse af 5 undermålere. En isfugl passerede og hele tiden cirklede eller patruljerede musvågerne ovenover. Efter en sen frokost på en lun skrænt i læ gik det nedstrøms igen med en ambulancefarvet Rapala. Mange, også store bækørreder, lod sig provokere, men det lykkedes kun at få et par genudsættere i land.
Men det kunne altså konstateres, at der er havørreder i åen, men næppe mange endnu.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Onsdag den 6 oktober 2004, tur til Tolstrup å

Jeg havde pjækket fra skole en time for at komme ud og fiske (man må jo prioritere sin tid bedst muligt…). Efter et kvarters fiskeri omkring værkstedet I Hansted fik jeg en meget fin bækørred på ca. 35cm på krogen, og efter en kort fight, fik jeg den landet uden problemer.

Opstemt over min fine fangst drog jeg videre, og parkerede 5 min. efter på skanderborgvej. Jeg gik et stykke opstrøms, kastede til et mindre hul tre gange og så var den gal igen. Wobleren blev taget med stor forsigtighed og en mindre virvel I overfladen. Jeg nåede lige at tænke: ”mindre bækørred”, før min lille 7 fods stang bøjede helt ned til håndtaget og bremsen hvinede. Fisken rev 8-10 m line af hjulet og jeg var klar over at dette var en fisk af anstændig størrelse. Efter en del udløb I diverse retninger hoppede jeg I åen, og fik håndlandet en smuk farvet havørred på 65 cm og 2,9 kg.

Jeg ringede til min ven Allan, der lynhurtigt kom ud til åen for at se på sagerne og tage et billede af min hidtil største havørred.

Knæk og Bræk, Jacob Skonberg

24-25-26 september 2004, tur til Gels å

Lidt uventet var det blevet til en ekstra tur til Gels Å. Per og Jeg plejer at tage til Gels Å hvert forår, men for første gang er det blevet til en efterårs tur for os to Københavnere.
Vi var lidt spændt på hvorledes vandstanden ville være. Vi gættede på ud fra vor erfaringer fra Tuse Å at den nok var "sommer lav", men intet kunne være mere forkert. Vandstanden var i mellem 30 og 40 cm højere end normalt. En lokal fisker fortalte os at vandstanden ikke havde været højere i de sidste 40 år.

Vi var heldigvis udrustet med alt tænkeligt udstyr, så en mindre flod, der med rasende fart pløjer sig gennem sønderjylland, kunne ikke ødelægge vor fiskehumør.
Lørdag morgen startede vi vort fiskeri på den øvre del af åen, hvor vi fik en del mindre stalling, men ingen med en ordentlig størrelse.
Per blev hen mod middag stoppet og kontrolleret af fiskerikontrollen. Per havde selvfølgelig som enhver ordentlig fisker alle sine tilladelser i orden, men vigtigst af alt han fik sig også en god snak med kontrollanten, der kunne fortælle, hvor vi skulle finde de store fisk.
Der gik selvfølgelig ikke lang tid før vi havde skiftet plads, hvilket vi ikke kom til at fortryde.
På vej ud til den nye plads mødte vi en anden fisker, som havde plantet sig et sted ved åen, hvorfra han stædigt fiskede, uden at havde fanget noget. Vi gik et godt stykke længere op ad åen før vi begyndte et utroligt fiskeri.
Per havde ikke fisket mere end ca.5 min før han havde en rigtig flot stalling på 47 cm på land. En fisk der efter en hurtig fotografering blev genudsat. 47 cm er personlig rekord for Per hvad angår danske stalling.

Personligt var jeg mere ydmyg, men ikke mere ydmyg end at jeg tangerede min personlige rekord for stalling på 40 cm.
I løbet af et par timer havde vi ca. 50 fisk på land, hvoraf langt de fleste var over målet. Alle på nær 2 blev genudsat.
Senere på vej hjem fra åen mødte vi igen den samme fisker, på samme sted og med samme ende grej. Han havde stadigvæk ikke fanget noget og var meget overrasket over at vi kunne fortælle om et glimrende fiskeri. Det fortæller lidt om hvor vigtigt det er at opsøge fisken, hvor den er og ikke blot vente på at fisken kommer til én.
Vi havde ca. 1½ dags fiskeri ved Gels Å, hvor vi i alt fangede ca. 80 stalling og 3 mindre bækørreder. Vi var også så heldige at se Åen i sin flottest efterårspragt, med flotte solopgange, stjerneklare nætter og Isfugle, der som levende torpedoer lydløst farer op og ned af Åen i en rasende fart.

God fangst Jørn, og Per Svensson

Onsdag den 22 september 2004, tur til Horsens fjord

Jeg var et smut ved fjorden, det kunne jo være at det dårlige vejr kunne sætte lidt gang i havørrederne.
Efter et par timers fiskeri havde jeg haft kontakt med 3 fisk, hvoraf de 2 af dem røg ud igen, men den sidste kom med hjem. En let farvet havørred på 58 cm og 2,4 kg.
Jeg så en del fisk springe, men de er ikke nemme at få til at hugge, jeg tog mine på en 15 grams stripper i hvid.

Knæk og Bræk, Henrik Nicolajsen

Bygholm å Søndag den 19 september 2004.

Da tågerne fra den foregående dags bryllup (ikke mit eget) var lettet, morgenmad og -avis konsumeret, gik det af sted til åen. Jeg havde eftermiddagen til rådighed, så jeg valgte at parkere for enden af Ndr. Vrøndingvej. Her traf jeg den nye ejer af gården - det var OK at parkere der indtil videre.
Efteråret er i anmarch med høj himmel, sol, blæst, skyer og byger i en blandet forvirring - herligt! Jeg gik over en høstet majsmark mod åen, som jeg fulgte langt nedstrøms til "Hejrehullet", som jeg benævner sådan, fordi en hejre for et par år siden uforsigtigt stillede sig op og fiskede med ryggen til en rævegrav - det gør den ikke mere. Jeg har en stor samling af de tiloversblevne fjer.
Spinderen blev sendt nedstrøms efter lidt indskydning - den skulle under to grene for at nå målet. Et hårdt slag til spinderen. Det samme i næste kast. Jeg vidste, at der stod en god fisk der, den havde tidligere i sommer slået til min spinder. Spinderen blev udskiftet med en lille synkende Rapala med orange bug. Den blev taget hårdt lige efter landingen. En lang gul bug signalerede bækørred. Den fulgte godvilligt med, men begyndte så at bore i bredden under mine fødder. Ud kom den og krydsede så roligt rundt. Imens begyndte problemerne: mit fangstnet ville ikke ud af hylsteret, en snor var åbenbart gået mellem net og håndtag. Ørreden forholdt sig afventende, mens jeg fik oppakningen af, fik viklet nettet fri og slået det op. Kort efter kunne jeg hejse ørreden op. En smuk hun i efterårsfarver: brunt, gult og rødt. Den var med rogn og havde åbenbart en god og alsidig appetit: 1 frø, 1 bi, lidt insekter og snegle var maveindholdet. 46 cm og 0,9 kg.

Det var en dejlig start på fisketuren. Der blev mange flere fisk, men alle under mål. Vandstanden er stadig lav og vandet klart. Det er nemt at komme til at skræmme fiskene. På dette stykke har der været meget lidt færdsel, så bredderne er endnu meget vanskelige at forcere med høje brændenælder og dueurt sammenbundet med snerler. Tilbage til bilen gik det derimod let over stubmarkerne.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Fredag den 27 august 2004, tur til Tolstrup å

Valget stod mellem et par timer ved åen eller middelalderfestival - åen vandt. Jeg parkerede ved 19-tiden på broen på Skanderborgvej for at fiske opstrøms med spinder. Vejret var noget lusket, så jeg havde taget skridtstøvler på, nye åndbare som er rigtigt gode at færdes i. Bredvegetationen var også godt våd, men det holdt da tørt ovenfra. Vandstanden var meget passende, og vandet let sløret. Aftenen før havde farven været som chokolademælk - det kan hurtigt skifte i et strømvand.
Fiskene var ikke just i hopla, det varede noget før første hug kom - en bækørred til genudsætning. Kvæget kan nu græsse på begge sider af åen. På den ene side er det godt, at vegetationen bliver holdt nede, men nogle steder går det særdeles hårdt ud over bredderne, de bliver ganske enkelt skubbet ud i åen.
Længere opstrøms var der brakmark, og her var det hårdt at trænge igennem de jomfrueligt udseende skove af brændenælder og andre mandshøje vækster. Der er meget grøde i åen, så det er kun muligt at fiske hist og her, men det kan godt lade sig gøre, også med spinder. På et stykke var der mere frit vand, og her var en fin 1-kilos fisk efter spinderen et par gange, men bide til ville den ikke.
I svinget nedstrøms Hauge (værkstedet i Hansted) åbnede åen sig pludselig. Her havde der været opsamlingssted for grødeskæringen ovenfor. Jeg gjorde mig ikke de store forhåbninger om fisk her, når der lige for nylig havde været arbejdet så voldsomt, men i et langt opstrøms kast blev spinderen forfulgt i en spurt og snuppet for fødderne af mig. En aborre på 24 cm var blevet sulten. Et par små filetter kunne det da blive til, og jeg er heller ikke meget for at sætte sådan en røver ud igen.

Det var ved at mørkne. Ud for Hauge blev spinderen forfulgt af en mørk skygge, der endte i en hvirvel. I næste kast blev spinderen snuppet med et brag, og bevægelsen fortsatte nedstrøms. Bremsen stod rigtigt, så der blev bare trukket line af hjulet. Jeg havde et træ ved min side, så jeg kunne ikke optage forfølgelsen. Heldigvis vendte fisken og lod sig lede tilbage til udgangspunktet. Efter et udløb opstrøms var den godt tilfreds med at blive på stedet. Jeg fik slået nettet ud og sat det nedstrøms fisken. Den kraftige strøm sendte den ind i nettet, da jeg lettede presset. En rigtig smuk havørred på 51 cm og 1,4 kg, en hun med tom mave og god rognudvikling, men endnu fast og rød i kødet. Det var så et passende tidspunkt at gå tilbage til bilen på.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Tirsdag den 10 august 2004, tur til Tolstrup å

Aftensmaden trak lidt ud, men det er jo også en alvorlig sag, som man ikke skal stresse med. Varmen gjorde også, at fiskeriet godt kunne vente, indtil aftenkøligheden kom. Jeg parkerede ved Egebjerg Sø, riggede til og gik op til sandfanget kl. 20.30.
I sandfanget var lav vandstand og klart vand og så godt som 0 aktivitet at spore. Jeg fiskede det hele igennem med en lille spinder uden at mærke noget som helst. Mørket begyndte at sænke sig, da jeg skiftede spinderen ud med en Rapala i solid størrelse og synkende. Midt på langsiden blev den taget midt i sandfanget med nogle gevaldige rusk. Fisken fulgte villigt med ind mod kanten, men begyndte så at køre rundt i cirkler. Det tog noget tid, før jeg fik identificeret den - en gedde. Den var sej. Hver gang jeg troede, at nu var den vist træt, satte den i spring, tog udløb og lavede rusketure. I alt var den i luften 4 gange, et flot syn. Endelig fik jeg den i nettet, der flere gange havde sat sig fast i brinkens udragende trærødder. Den blev slået for panden og målt til 70 cm og 2,3 kg.
Derhjemme blev den renset, en han uden maveindhold.
Jeg fiskede ikke mere end 1 time, men det er også nok til at slutte dagen med smukke og spændende oplevelser. De sidste stod gedden for, blandt de første kan nævnes duftene på vejen gennem skoven i tusmørket, gåsetrækket, fasanen, der skældte ud osv.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Søndag den 8 august 2004, tur til Gels å

Det var én af de varme dage, så der var ikke noget ved at være for tidligt ude. Kl.17 var jeg ved Kastrup Enge. Der var ikke andre fiskere, de lå nok på en strand. Jeg ville starte med nymfe fisket opstrøms på flydeline med et flydende forfang med en tynd nylonspids på ¾ meter. Ovenfor nylonspidsen satte jeg en "bid-indikator" i form af en lille klump hvid modellervoksagtig masse. Der blæste en stiv nedstrøms vind, så indtil den lagde sig ved solnedgang, skulle der meget bestemte og ikke videre elegante kast til. Nymfen var med sølvhoved på en str. 14 krog. Vandet var faldet godt den sidste uge og meget klart.
Det blev et meget fornøjeligt fiskeri. Jeg havde indtryk af at være i kontakt med samtlige stallinger på stykket. Hug mod nymfen resulterede i , at bidindikatoren fløj 10-20 cm opstrøms, og der skulle reageres øjeblikkeligt, hvis fisken skulle kroges. Det lykkedes sjældent, fordi vinden spændte linen i en bue, og vel også fordi langt de fleste stallinger var små. Endelig fik jeg dog én over mål.
Efter en klemme og en øl tog jeg strækket én gang til. Solen nærmede sig horisonten, der ligger lavt i det flade land. Aktiviteten var faldende. En undermåler blev genudsat. Det var så planen at fiske tilbage til bilen med havørredflue på et synkende forfang. Jeg lod mig ikke friste af, at større stallinger nu begyndte at tage insekter på vandoverfladen. Jeg satte en stor mørk og blå rørflue med sølvkrop på - nu skulle det være storvildtet. Et par gange blev vandet uroligt, når en stor fisk flyttede på sig, men jeg skulle næsten tilbage til bilen, før der var realiteter bag. Da fluen, som jeg tog hurtigt ind på grund af den lave strømhastighed, svingede ind til egen bred, blev der en stor hvirvel bag den. Jeg gav tilslag, men det gav blot et lille sæt i stangen. Fluen var væk - en ny 0,28 forfangsspids var kappet lige over, formodentlig af en stor gedde. Det er første gang, det er sket for mig.
Så var det tid at vende hjemover - det havde været en smuk og underholdende aften, og så er kiloprisen på stallingen i køletasken jo aldeles irrelevant.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Søndag den 25 juli 2004, tur til Gels å

Forandring fryder, og det er rart at kunne tage en tur ned til Gelså, når der er meget lidt vand i Bygholm å og St. Hansted å denne weekend flød med afklippet grøde.
Jeg var ved de 7 sving lidt før kl. 17 og opslog min base nede ved åen 3-400 meter fra markvejens slutning. Der var begyndende opklaring efter regn, som jeg havde kørt i det meste af vejen sydpå. Det blæste lidt, men Stensbæk Plantage på den anden side af åen gav god læ. Vandstanden var høj og vandet lidt uklart, men ikke mere end at man kunne ane bunden.
Jeg lagde ud med at gå lidt opstrøms for at fiske med vådflue med en guldhovednymfe yderst. Der var lejlighedsvise opslag, men ikke nok til at tørfluefiskeri var sagen. Det varede ikke længe før der var interesse for fluerne, men mine evner til at give et passende tilslag var ikke kalibreret. Først da jeg måtte give løs line ved passage af en pilebusk, var der fast fisk - en lille stalling havde slugt nymfen fuldstændigt. Peanen fik den fri uden blod, farvel og tak. En isfugl kom flyvende op langs åen. Da den så mig steg den op og ud af træernes skygge for at blive ramt af solstrålerne, der lige var brudt igennem skyerne. Det lignede en eksplosion i brændt orange og turkis - flot. Længere nedstrøms var fluerne drevet ind til egen bred og trukket ind for fødderne af mig, da en stalling skød op fra dybet, snuppede min Hardy's Favourite og blev kroget, da den vendte. Stallingen var lige over mål, blev renset og kom i et viskestykke for senere at blive lagt på is i køletasken.

Der er også høj bredbevoksning her mange steder. Lige omkring svingene var der fasttrampede stier, men ellers ikke mange spor af fiskeri. Pilebuskene er ved at bemægtige sig bredderne på hele stræk - de trænger til at skæres ned.
Efter en øl og et par klemmer var der ikke mere interesse for fluerne, så jeg ville prøve med en wobler for at se, om der skulle være en havørred. Der var en ørred, men det var en bækørred, der kun var en halv gang længere end wobleren. Senere fulgte en gedde efter den uden at bide, men den stod under bredden og lod sig tirre, da jeg lod wobleren danse for snuden af den. 52 cm og 0,9 kg. Så var det også på tide at vende hjemad.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Bygholm å Lørdag den 9-11 juli 2004.

Fredag efter arbejde kørte jeg forbi St. Hansted å og Bygholm å for at se, om de var fiskbare efter den megen nedbør. Vandet var begge steder chokoladebrunt, så jeg besluttede mig for andre aktiviteter.
Lørdag eftermiddag tog jeg op til Klaks med buskrydderen for at rydde omkring de nyplantede træer. Det var ikke overflødigt. Træerne stod fint, men de andre vækster var dobbelt så høje. Mod forventning var vandet allerede klaret betydeligt, så da arbejdet var gjort, tog jeg hjem og skiftede buskrydderen ud med fiskegrejet. Jeg parkerede på Hornborg Møllevej ved bækken fra Flemming og fulgte den ned til Bygholm å. Da jeg rundede det sidste sving, blev der panik i et stort træ ved åen - 5 hejrer lettede og fløj i alle retninger. Det er en flot fugl, der åbenbart er i talmæssig tiltagen. Forhåbentlig sætter naturen selv en grænse for antallet.
Jeg gik et par kilometer nedstrøms for at fiske tilbage med spinder. På det nederste stykke havde der været andre, der var en sti langs bredden. Senere måtte jeg selv mase mig igennem jomfruelig beplantning. Det er hårdt arbejde, både uden og med regntøj, men åen er flot lige nu. Efter den hårde grødeklipning i vinter er der nu igen godt med skjul til ørrederne. Artsrigdommen med hensyn til vandplanter er også tiltaget. De "gode" planter vandstjerne, smalbladet mærke og som noget nyt vandranunkel er ved at brede sig på bekostning af pindsvineknop og lysesiv. Ørreder var der masser af. Jeg havde ti oppe af vandet i størrelser mellem 15 og 33 cm. Jeg beholdt kun den største, selv om flere var over mål. Der er ingen grund til at fiske til lager.
Lodsejeren Hans Henrik Christensen var ved åen med tre drenge/unge mænd først og fremmest efter ål, men de var ikke i bidehumør endnu, da jeg tog hjemad godt 22. En smuk aften på trods af lidt blæst og trækkende regnbyger. At det ikke er konventionelt sommerferievejr i stil med de to foregående år, skal vi som sportsfiskere være glade for. Det vejr vi har nu, giver havørred i åen.
Søndag var jeg ved Lovbyvej kl. 12 for at fiske opstrøms. Også her var der kun få spor af andre fiskere, men snerlerne har nu lagt sig ovenpå en del af bredbevoksningen, så man kan træde ovenpå den plade af urter, der er dannet. Heller ikke denne dag skulle give havørred, de første par timer gik uden et hug, men længere oppe mod Kørup Bro kom ørrederne i vigør. Jeg satte 6 mindre ud igen og en enkelt aborre. En bækørred af fin størrelse nøjedes med et par solide hug til spinderen.
Kurt kom et smut ned på engen for at sludre. Han kunne berette, at alle aftalerne om våd-enge-projektet nu var på plads. Drænene bliver skåret over ved engkanten til efteråret, og næste forår i april-maj bliver de aftalte omlægninger til det gamle løb udført. Han kunne også fortælle, at han havde haft havørred på wobleren lørdag formiddag i stærkt uklart vand.
Jeg tog Nørrehåb-stien tilbage til bilen på Lovbyvej. Midtvejs mødte jeg Erik Jønsson, der ikke havde tid til at fiske på grund af løbetræning op til et stævne. Han havde dog noteret sig, at der var mange havørreder, der sprang i Bygholm Sø, så det er ganske vist: i denne sommer vil der være havørred i åen.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Onsdag den 6 juli 2004, tur til Lille Hansted å

Jeg parkerede på broen over St. Hansted å på Skanderborgvej kl. 18.30 og riggede til med spinder. Der var godt med vand i åen, og det var ikke helt klart - perfekt. Der blæste en solid vind fra vest, og skyerne jog hastigt over himlen, men uden at give regn.
Der skulle mases godt til for at komme igennem bredbevoksningen. Længere opstrøms havde været nogen for nylig, men det vil være at overdrive at tale om en nedtrådt sti. Til gengæld er snerler begyndt at lægge sig over bevoksningen, så den er lettere at træde henover.
Der var småhug af aborrer og en større fisk vendte bag spinderen. Henne ved Ll. Hansted ås udløb lykkedes det at kroge én - en 2 kilos brasen. Jeg gik opstrøms ad Ll. Hansted å. Et godt stykke oppe stod en 5 kilos gedde lige nedenfor mine fødder, men den lod sig ikke lokke og skred majestætisk opstrøms og ind under bredden. Højere oppe begyndte bækørredzonen. Jeg fik et par stykker på 32 og 37 cm og satte 3-4 ud igen. Den på 37 havde næbbidmærker og lige ovenfor fangststedet uddykkede en skarv. På et uanseeligt sted svingede en ørred på ca. 1,5 kg ud og slog til spinderen. Det gjorde den også til den wobler, jeg dernæst præsenterede den for, men bide ville den ikke - det var formentlig en havørred, der bare ville hævde territoriet.
Det blev til flere hug ovenfor broen, men ikke mere på land, så halv ti gik jeg tilbage til bilen.
Sådan en aftenfisketur kan fint kombineres med en arbejdsdag - det giver mere energi, end en tur i drømmeland foran fjernsynet

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å Lørdag den 3 juli 2004.

Efter at have pakket feriebagage ud var jeg ved Kørup Bro kl. 12. Vel vidende at det kunne blive en våd omgang, var jeg iført skridtstøvler og en jakke, der kan holde regn ude. Jeg startede ved Hønsehullet med opstrøms spind. Vandet var ret højt, men klart nok. Bredvegetationen er skudt i vejret de sidste par uger, og selv der, hvor vi har slået stier med buskrydder, er ved at skyde godt op igen.
Det varede ikke længe, før det første hug var der. 4 forsøg skulle der til, før den blev hængende, en bækørred under mål. Kort efter overraskede jeg en andemor med 2-3 snart flyvefærdige ællinger. Hun opførte det klassiske skuespil: "Den syge And" for at lokke mig væk. Faktisk gjorde hun det så grundigt, at hun ødelagde fiskeriet næsten helt tilbage til broen, før hun lettede helt og i en bue fløj tilbage til ællingerne. En isfugl passerede med sit karakteristiske højfrekvente skrig.
Ved broen fik jeg en snak med Kurt Nørregaard, der kunne fortælle, at de sidste aftaler vedrørende vådområdeprojektet er ved at være i hus. Der vil ske væsentlige omlægninger af åen nedstrøms Kørup Bro, men med tiden skal det nok blive godt.
Jeg fortsatte opstrøms med regelmæssige bid af bækørreder, et par stykker over mål, men de skred også udenbords igen, Så længe der er fisk i fryseren, er der ingen grund til at føje flere til. Ved kostien fik jeg et ordentligt hug, en blank havørred på 60 cm. Kampen blev meget kortvarig. Fisken blev indenfor 1 kvadratmeter og overgav sig kort efter, at jeg fik slået nettet ud. Jeg troede først, at det var en meget mager nedgænger, indtil jeg så, at en gedde havde klappet gebisset sammen om dens bagkrop. Efter kæbestørrelsen at dømme var gedden ca. 4 kg. Den havde angrebet en havørred, der i vigør havde været ca. 3 kg - frækt! Jeg satte havørreden ud igen, idet jeg overlod det til naturen, om den skulle klare sig igennem den infektion, der åbenbart havde taget huldet af den.

Ovenfor kostien blev det vanskeligt at komme frem, der er ikke megen færdsel, og snerlerne breder sig i vegetationen. Tæt ved bredden var et nyt rådyrleje, og lidt efter blev jeg skældt ud af en råbuk oppe fra en lille lund. Den gøede af mig som en hund.

Regnen tog til, og vandet blev mere og mere uklart. Til sidst var der ikke længere interesse for spinderen, klokken havde passeret 17, så det var på tide at vende hjemad. Man er godt træt efter sådan en tur med høje knæløftninger og masen sig igennem vegetationen, men naturen står flot og frodig lige nu. Regnen har givet havørreder i åen i modsætning til de to foregående somre, der var alt for tørre.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Laksetur til Norge, uden laks! 23-30 juni 2004

Dette års laksetur for mit vedkommende kom til at gå til Numedalslågen i Norge fra den 23. til den 30 juni. Det er ganske vist tidligt på sæsonen, men det var nu det tidspunkt, der passede holdet bedst. Holdet bestod af 5 nordfynboer samt undertegnede fra fastlandet. Vores mål var Brufoss, hvor én fra holdet havde fisket flere gange tidligere.
Numedalslågen er med sine 336 km Norges tredjelængste elv. Den kommer fra Hardangervidden og udmunder ved Larvik lige vest for Oslo. Fra Larvik til Brufoss er 50 km, så vi var fremme samme dag , som vi tog af sted. Vi blev indkvarteret i en hytte ganske tæt ved Brufoss, der udover at være én af elvens 4 store fosser (bratte fald over klippekanter) også er en sammenslutning af lodsejere på en 12 kilometer lang strækning af elven, den øverste lakseførende del af den. Stykket er ganske velplejet med stier, P-pladser og god afmærkning. Ved Brufoss er en campingplads, en mindre hytteby, kro samt en lille forretning, hvor fiskekort udstedes og oplysninger om fiskeriet, vandstand, temperaturer og fangster opslås dagligt. Vi købte norsk fisketegn til 180,- Nkr. samt ugekort til 900,- . Halvdøgnskort til én af de to fluezoner med begrænsning til 8 eller 12 stænger koster 180,-, men der er godt fluevand også i den generelle zone. Grejet blev desinficeret for 40 Nkr. med attest, obligatorisk men billigt og hurtigt.

Da vi ankom, var der kun fanget ørred, men der var dog set laks i området. Vandstanden var fin, men der er den komplikation, at der er to store fosser nedstrøms Brufoss. Høj vandstand bringer laksen op i elven, men der skal så lav vandstand til, for at laksene kan forcere disse fosser.
Dagen efter ankomst gik vi så ivrige i gang med fiskeriet. Vi spredte os lidt, der er jo ingen grund til at træde hinanden over tæerne, når der er så god plads - steder med dybt, roligt vand, kraftigt fossende stykker, lavt hurtigt vand, stykker til vadning og fluefiskeri ude i renden, al den variation, hjertet kan begære.

Vi fik fisk, men kun gedder - dem var der rigtigt mange af. Vi så 2 laks springe, og på 5. dagen fangede en lokal fisker en laks på 8,5 kg på orm nederst på stykket. Desuden blev taget to ørreder på godt kiloet, formentlig standfisk.

Da vi kom var vandføringen middel for årstiden, ca. 100 kbm/sek. - det er en stor elv. I kraft af et par døgn med vedvarende regn og et par døgn med meget kraftige tordenbyger sidst på dagen steg vandføringen til 160 kbm/sek. Godt nok til at skabe bevægelse i opgangen, men alt for meget til forcering af fossene. Vi måtte erkende, at vi var kommet ca. 14 dage for tidligt.
Naturen i området er meget smuk, en blanding af fedt landbrugsland og skovbevoksede klippeområder. Elven er de fleste steder ca. 100 meter bred med veje tæt ved begge bredder. Der var masser af spor efter bæver, væltede træer, afbarkede grene, stier og landingssteder. Skalleslugere med små dunbolde af ællinger overalt ved elven.

På trods af de manglende laks var det en god og smuk tur. Vi havde det hyggeligt med hinanden, spiste og drak godt, og sov godt efter dagens fiskeri og klatren rundt på stier, skrænter og klipper. Turen kom til at stå hver i 2.500 + 1 medbragt middag + medbragte drikkevarer.
Udstyret bliver testet grundigt på sådan en tur. Jeg havde investeret i åndbare waders. Det var en fornøjelse at have på. De holdt regnen ude og kroppen tør uanset klatring og vadning. Det var også en fornøjelse at arbejde med tohåndsfluestang med skydehoved. Jeg havde en ny fletline på spindehjulet og mistede derfor ikke et eneste blink.
På vejen hjem gik vi en tur ved Kjærrafossen. Her kunne vi se laks og havørred springe forgæves op i de 3 meter høje, aftrappede fald. Desuden er det en smuk folkepark med jævnlig underholdning og fremvisning af tidligere tiders laksefiskeredskaber (fangstnet, kurve til at stille i fossen, ruser og fælder).

Vil du vide mere om elven og fiskeriet, kan du låne brochurer og kort hos mig eller se på Internettet på www.brufoss.no

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Stalling og Ørred tur i det jyske, 28-31 maj 2004

Så var det tid til at komme over til de jyske åer for at fange Stalling og bækørred, vi havde 4 dage (fredag den 28 maj til mandag den 31 maj 2004) til at overliste Stallingen og ørreden. Vi havde i år valgt at turen skulle gå til Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings fiskevand ved Gudenåen, Bygholm å og Hansted å. Og så skulle vi lige et par dage til Gels åen.

Vi var fremmed ved Gudenåen fredag og kunne se frem til 4 dage med masser af fint fiskeri, efter en hurtig udpakning fandt vi fiskegrejet frem vi havde valgte at starte ved Åle. Efter 4 timers fiskeri i koldt og blæsende vejr hvor vi kun fik nogle små ørred på land valgte vi at køre til Gammelstrup for at få noget mere læ og for at se om stallingen ikke var i bedre bidehumør her, det var den ikke og det var hunde koldt så vi valgte at køre til Enderupskov camping og Gels åen.

Efter at vi havde besøgt campingpladsen og set hvor vi skulle overnatte kørte vi til åen et flot syn mødte os, åens ranunkler var i blomst. Her var er masser af fiskeskjul for stallingen og ørrederne, nu skulle vi bare finde dem. Efter at vi havde prøvet forskellige å stræk af, fandt vi hurtig ud af at det var fra landevejens broen til Gram og opstrøms at stallingen gemte sig så det var her vi ville tilbringe fredag aften. Vi fiskede forskellige stræk og efter en herlig dag blev resultatet gjort op til 28 stalling med 2 over målet 36 og 35 cm og 6 mindre bækørred.

I de efterfølgende dage fik vi fisket de forskellige stræk af med stort held, selv om fiskene var meget selektive i valget af deres føde, små nymfer størrelse 14 og 16 var det der skulle til for at få fisk på land.

Flot Stalling på 41,4 cm og 744 gram fra Gels å.

Fredag, Lørdag og søndag klokken ca. 19 oplevede vi det som enhver fluefisker drømmer om at se. Den store Ephemera danica Majflue danse over åen.
Åen blev som forvandlet, det der før var en stille å med ringene fisk blev til en å der Kogte med ringende fisk overalt. At se hvordan fiskene glubske kaster sig over disse smukke insekter når de rammer vandet var helt fantastisk. Vi fik disse aftener oplevelser for livet, flotte store stalling og ørred som glubske kaster sig over vores majflue efterligninger.

Mandag forlod vi Enderupskov camping vi skulle lige et smut forbi Ribe for at se storken og så videre til Bygholm å og Hansted å ved Horsens. Bygholm å og Hansted å er åer vi aldrig har været ved men vi blev glædelig overrasket. Åerne er meget forskellige med flotte sving, stryg og lige stræk med masser af skygge fra træerne, vi fik fisket 4 timer i de to åer med et godt resultat, og vi glæder os til at vi igen skal besøge disse to midtjyske åer til efteråret.

Vi fik de dage vi var ved åerne fanget ca. 200 stalling og 50 bækørred fra 10 til 42 cm. Alle fiskene svømmer stadig rundt i åerne, på nær 4 stk. som var vores frokost. Vi så ved Åbøl to havørred på 6 og 3 kilo svømme rundt ved broen og vi oplevede Flagspætten og Tornfalken med unger. Vi så en rød glente jage lavt over marken og adskillige andre rovfugle, så oplevelser er der masser af at tænke tilbage på

Klokken 16 mandag valgte vi at køre mod København vi skulle tilbage til virkeligheden og hverdagen men der bliver noget at tænke tilbage på, for med så mange oplevelser kan det nok være at man sidder om drømmer sig tilbage til åerne og majfluernes dans.

Knæk og Bræk, Per Svensson

Lørdag den 22 maj 2004 tur til Gudenåen ved Åle

Min stallingpremiere den 20. maj havde haft for lidt med stallinger at gøre, så 22. maj tog jeg til Åle Bro for at søge revanche. Jeg skulle også tage mål til nogle spange. Vejrudsigtens ord om stærk blæst til kuling med byger blev indfriet. Dertil kom også en omgang hagl. Det var kort sagt overhovedet intet, der havde med maj at gøre, og egentlig havde det heller ingen naturlig forbindelse med fluefiskeri, men jeg er en stædig mand, så når jeg nu var taget af sted, skulle der også fiskes som planlagt.
Jeg startede godt ovenfor broen med 3 fluer på forfanget, yderst en guldhoved Stenfluenymfe (ja, fra vinterens danmarksmester-repertoire). Det første stykke gik jeg hurtigt henover, det var for meget op imod vinden. Der var ikke bare bølger på åen, de havde også skumtoppe. Da jeg fik vinden fra siden og i ryggen, gik det bedre. Med speykast behøvede jeg heller ikke at løfte fluerne op i vinden. En mindre stalling forsøgte sig et par gange mod fluerne uden at blive hængende, ellers var det småt med underholdning, der omfattede fisk.

Først næsten tilbage ved bilen var der fast fisk i bagsiden af et sving - en flot stalling. Den sloges for sin sag, men havnede til sidst i nettet. Lidt heldigt, for føromtalte nymfe sad kun i en trevl i munden. Fisken var 44 cm, 0,7 kg. En han med skadet, men helet rygfinne. Det lignede ikke et geddebid, måske snarere odder. Da den var blevet fotograferet, startede haglvejret.
Stallingen må siges at være en flidspræmie på en dag, der egentlig var mere velegnet til andre aktiviteter, mest passende indendørs.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Kr. himmelfartsdag 20 maj 2004 tur til Gudenåen ved Gammelstrup

Dette skulle være dagen for min stallingpremiere. Vejret var smukt med sol, men noget blæsende, så jeg tænkte, at der ville være mest læ ved Gammelstrup. Jeg var der ved 13-tiden og havde det for mig selv bortset fra en lodsejer, der ville lægge en åleruse ud.
Jeg lagde ud med nedstrøms vådflue. Der var enkelte insekter på vandet, mest hvor der var læ. Store majfluer sejlede nedstrøms, men der var langt mellem ringene fra fisk, der lod sig friste af godbidderne. Jeg kom helt ned til millenium-stryget, før der var regelmæssige ringninger og lidt interesse for mine fluer. Det lykkedes mig ikke at kroge nogle af de ca. 3 fisk, der slog halvhjertet efter mine fluer, så jeg skiftede til tørflue for at tage stryget én gang til nedefra. Det var ikke bedre. Et par småstallinger forsøgte sig mod fluen, men de ville ikke blive hængende.
Jeg gik tilbage til bilen, ordnede madpakken, lukkede øjnene et kvarter og gik så ned til åen igen bevæbnet med spinder. Jeg havde ikke fisket længe, før en kraftig ring ved egen bred afslørede noget, der ikke var i småtingsafdelingen. Første kast gav ingen reaktion, men i andet kast tog en bækørred. Den var kroget dybt, og ville også pynte på min stegepande.

En køn fisk på 36 cm, en hun med 5 småfisk i svælget. Der var ikke mere, der ville lege med for alvor.
Da jeg pakkede sammen, kom afløsningen i form af 3 tørfluefiskere.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Kørup å Torsdag den 13 maj 2004.

Torsdag d. 13/5 var jeg en lille tur ved Kørup å og havde ikke ventet det store, men håbet på en pæn bækørred...
Da jeg var ved at rigge min spinnestang til kom Kurt Nørregård og spurgte mig, om jeg havde nogen idé om, hvor de store fisk blev af. Jeg sagde til ham, at det nok var lidt tidligt at vente opgangs ørreder i åen !
Jeg gik ned til Kørup bro og fik et par små ørreder under broen og gik derefter nedstrøms, til jeg kom til det første hul, der hvor der er træer på begge sider. Jeg fandt ikke meget liv og ville til at gå videre, da jeg skræmte noget ved kanten på egen side og en stor skygge strøg ud i åen. Det var ikke en gedde og var det en bækørred, så var det en af de rigtigt store.
Jeg gik lidt tilbage, da jeg ikke kunne se noget pga. buske og grene.
Da jeg var nået til der hvor de store træer går ud over åen, kunne jeg se, at fisken stod på en sandbanke midt i åen, jeg kunne ikke nå den med min spinner og satte derfor en fly. Rapala på og lod den glide med strømmen. Da
den var ca. en meter fra fisken, for den frem og tog min wobler og vendte.
Jeg gav et lille modhug og så tog fisken et udløb nedstrøms, jeg kunne ikke følge med da der mellem fisken og mig var 2 træer og en stor busk og min line var på den forkerte side af denne busk. Jeg vidste at det aldrig ville gå godt, men jeg forsøgte at holde den hårdt og at få den vendt.
Fisken var nu nået til det lave vand hvor køerne drikker på begge sider og den stod stille i vandet. Jeg hang omkring det træ, der hænger udover åen for at holde min line fri for grene, jeg lage pres på den og den sprang fri
af vandet og jeg så den for første gang. Det var en blank havørred på min. 4 kg., jeg fik den til at komme lidt op mod mig, men så vendte den igen og tog et udløb ned gennem stryget og sprang en sidste gang før min line blev slap og jeg stod tilbage med en noget tom følelse og en smule hidsig...
Efter en smøg og en cola gik jeg videre og fik et par små ved hønsehullet, da jeg stod med en lille ørred på, lige efter den første busk på højre side af åen efter hønsehullet, så jeg en død fisk i vandet. Jeg fik fat i den med
min wobler og kunne få den op i mit net, det var en fuldstændig blank havørred på 72 cm., der ikke havde været død ret længe. Der var intet at se på fisken og jeg lagde den på bredden mellem den første og anden busk efter
hønsehullet på højre side. Det blev ikke til flere fisk den dag, men jeg mener nu stadig, at det er lidt tidligt for havørreder i Kørup å. Dette kan jo måske have noget med vores stryg at gøre? I så fald er det da kun positivt, at de kommer op lidt før, det kan jo også være pga. vejret!
Måske har I andre fået, eller hørt om nogen der har fået, blanke fisk ved åen i foråret ?

Med venlig hilsen, Bjørn

Søndag den 2 maj 2004 tur til Gudenåen ved Åle

Søndag d. 2. Maj var jeg ved Gudenåen, ved Åle tidligt om morgenen for at se om jeg kunne få en gedde til at tage min flue. Efter ca. 15 min. fiskeri umiddelbart opstrøms kanopladsen kom der en bølge efter fluen, lige som den begyndte at svinge ud fra modsatte bred.
Allerede da fisken tog den tolv cm lange flue, og rullede i overfladen blev jeg mistænksom, det var da en underlig hysterisk gedde.
Efter en god kamp med flere flotte spring kunne jeg lande den flotteste, og største bækørred jeg nogensinde har set fra vores stykke af Gudenåen. Den var 62,5cm lang, og vejede 2,85 kg.

Jeg var ovenud lykkelig, og tog hjem til mine forældre i åle for at prale lidt.
Over middag tog jeg til åen igen. Denne gang gik jeg et godt stykke nedstrøms for rensningsanlægget inden jeg begyndte. Efter en times tid kom der igen en bølge efter min flue, da jeg med høj fart trak den forbi en udhængende busk. Denne bølge var dog meget større end den første. Jeg nåede lige at se gedden vende bag fluen, inden den svømmede tilbage til sin standplads.
Det var en stor gedde, og jeg lagde spændt fluen ud igen samme sted. Denne gang blev den taget stenhårdt, og efter et par voldsomme nedstrøms udløb kunne jeg lande en flot men noget slank geddemadamme på 95cm, og 6,7kg.

Knæk & bræk, Anders K. Jensen

Bygholm å Torsdag den 8 april 2004.

Der har i et par måneder ligget et væltet træ på den nederste del af Bygholm Å lidt opstrøms Robækken. Det er en elm, der efter et angreb af elmesyge alligevel har holdt sig oprejst et par år, men sidst på vinteren faldt det så med kronen ud i åen. Efterhånden hobede mere og mere drivtømmer sig op, så det var på tide at få den faldne kæmpe væk.
Lodsejeren (Matthiessen) havde givet grønt lys, så Skærtorsdag den 8. april mødtes Bjarne, Hans med sønnerne Rene og Kenneth samt undertegnede på Vrøndingvej 23. Jeg havde reb med, Hans motorsav og Bjarne øl. Vi gik over markerne ned til ådalen.

Ved at sætte reb i træet gren for gren, save dem over og trække dem op fik vi i løbet af 1½ time alt på land. Efter en velfortjent øl/vand drog de andre hjem til påskefejringen, mens jeg lige ville slå et smut ned til motorvejen med fiskestangen. Jeg fiskede nedstrøms med wobler uden at have kontakt med andet end et par småørreder. Ved motorvejen skiftede jeg til en Mepps for at fiske opstrøms tilbage. I 1. kast slog spinderen op og kom hjem forfulgt af en stor ørred, der tog fint i næste kast. Den holdt sig pænt på det lille stykke å, som jeg havde foran mig, men jeg skulle heller ikke have noget af at hidse den op, for jeg kunne ikke bevæge mig nogen steder hen.

Til sidst fik jeg den i nettet - en regnbue fra samme form som flere andre for tiden: 60 cm og 3 kg rent, inklusiv rogn.
Hjemme fileterede jeg den til en kærkommen værtindegave til søndagens påskefrokost.

V.h. Jan Karnøe

Torsdag den 6 maj 2004, tur til Tolstrup å

Min søn og jeg tog en tur op til sandfanget i Tolstrup å for at checke fiskeriet. Jacob fiskede med Jordflue og jeg fiskede med spinner.
Kort efter at vi var begyndt fik han et kanon hug, og det viste sig at være en bækørred på 1,75 kg og 48 cm. en fantastisk flot fisk.

Den blev fanget ca. kl. 19.00. Jeg fik også en bækørred på ca. 30 cm., så jeg måtte finde mig i at blive mobbet resten af dagen.

Knæk og Bræk, Peter Jensen

Mandag den 26 april 2004, tur til Tolstrup å

Mandag den 26 april tog jeg en tur til Tolstrup å, ca. ved 7 tiden med en Niels master wobbler og kastede ca. 10 gange i det store hul nedstrøms Hauge. Så var der fast fisk. En Bækørred på 2,1 kg og 52 cm. som gav en god fight.

Da jeg igen kunne få vejret fortsatte jeg med at fiske, og tro det eller ej, men jeg fik igen et kanonhug, men den tabte jeg. Den var sandsynligvis noget større end den første!

Knæk og Bræk, Peter Jensen

Mandag den 12 april 2004, tur til Gels å

Påsken skulle afsluttes med en tur til Gels Å mandag den 12. april. Jeg kørte til Gels Bro for at starte ved 12-tiden. Det var en smuk, lys forårsdag, lun med tiltagende østlig blæst. Jeg havde det hele for mig selv. Jeg gik opstrøms på sydbredden med en Mepps 3. Vandstanden var fin, medium med lidt sløret vand, men fiskene var ikke just i hopla. Jeg nærmede mig broen ved Enderupskov, før en stalling omkring mindstemålet tog spinderen helt nede ved bunden i et dybt høl. Den kom hurtigt ud igen - fredningstid. Ved Enderupskov gik turen igen nedstrøms, nu med en wobler på. En lille gedde forsøgte et overfald, men huggede forkert i den kraftige strøm - det var så det. Tilbage ved bilen konsulterede jeg madpakken, og styrket deraf kørte jeg til Hjartbro Skov. Nedstrøms havde jeg set en
fisker, så jeg gik opstrøms på nordsiden med en Mepps på linen - helt op til svinget 2 km ovenfor. Det nåede jeg i mørkningen. Undervejs havde der været livlig underholdning af 10 bækørreder og 4 stallinger, men alt var under mål eller fredet, så tasken forblev tom, men en smuk dag havde det været.

Jan Karnøe

Avington Trout fishery, 5 april 2004

Selv om det ikke bliver til meget fiskeri herovre i det engelske, så bliver der dog tid til en tur ind imellem. Mandag den 5 april 2004 var vi et par kolleger som tog en feriedag og til Avington trout fishery i Sydenglang nær Winchester, på en tiltrængt dag med afslapning og lidt fluefiskeri.

Velplejede omgivelser og fantastiske faciliteter. Peter demonstrerer fluekast på højt plan.

Fiskeriet herovre er ikke så tilgængeligt som i danmark! Vi skal være taknemmelige for den måde fiskevandet forvaltes på i danmark, sammenlignet med i england. Priserne for fiskevand blot tilnærmelsesvis på højde med f.eks. Gudenåen, er som oftest uhyrlige, eller også er det ligefrem utilgængeligt. Ofte må du ty til P&T som her i Avington, hvor prisen er 35 pund (ca. 350 kr.) for 1/2 dags fiskeri (2 fisk maks.) men hvad gør man ikke for lidt aktion.

Regnbuerne på gennemsnitligt 2 - 4 kg. i søerne giver en flot fight. Darren fighter og Peter har netop fået kontakt.

Stedet skal nu siges at være perfekt organiseret, og området er utroligt dejligt med 3 søer langs floden Itchen, som er en biflod til Test. Udover fiskeriet i søerne som er befolket af flotte udsatte regnbueørreder i god kondition ikke under 2 kg. (oftest ligger de omkring 3 kg.) kan vi fiske i en strækning af en sidestrøm til Itchen, som er en typisk sydengelsk chalkstream, med bækørreder og stalling. Det oser af engelsk tradition og du er ikke i tvivl om at det her er fluefiskeriets fødested.
Der er nogle fantastiske faciliteter omkring søerne med en udsalg med blandt andet et bredt udvalg af de bedste fluemønstre netop nu, renserum, toiletter ja selv konferencelokaler. Alt let tilgængeligt og også særdeles handicap venligt. Ejerne har virkelig gjort et godt stykke arbejde, så pengene er givet godt ud.

Det er nu lidt tidligt på sæsonen for fiskeri i floden endnu, så vi brugte dagen på ørrederne i søerne. Vandet er typisk for denne del af landet, krystalklart! som at fiske i Gin, så man har alle muligheder for at spotte fiskene og fiske til netop den fisk du har udset dig, så det er lidt specielt. Det krystalklare vand er også årsagen til at det endnu er lidt tidligt for fiskeri i Floden. Der er ikke meget vegetation endnu, og fiskene er sky så de er svært tilgængelige. Der var heller ikke mange insekter i luften denne lidt overskyede dag, men jeg så dog flere pæne bækørreder i kalkstrømmen.

Krystalklart vand i kalkstrømmen Itchen, en biflod til Test

P&T fiskene er lidt nemmere, så den nye fluestang (købt ved fabriksudsalget hos House of Hardy, ho, ho) har nu stået sin prøve, med 2 regnbuer på 2,8 og 3,3 kg. Så alt i alt en dejlig dag med flotte fisk, og trods prisen et sted jeg givetvis vender tilbage til senere på sæsonen, og så skal kalkstrømmen prøves med lidt lettere grej.

Dagens udbytte for mit vedkommende! flotte fisk i god kondition.

Du kan se mere om Avington trout fishery på www.avingtontrout.com

Knæk og Bræk, Lars B. Hansen

Tur til Bygholm å fredag den 2 april 2004

Jeg parkerede ved Lovbyvej kvart over 3, riggede til og gik så under motorvejen til, hvor fiskeriet starter på nordsiden. Der var sol og stærk østenblæst, men motorvejsdæmningen gav læ (og støj). Vandstanden var fin, vandet let grønligt af alger, formentlig fra det udstrømmende vand fra engene.
Jeg fiskede med en Mepps 3 i sølv, der var nem at styre udenom de mange forhindringer, der ligger på stykket. Det varede ikke længe, før en bækørred på 20 cm snuppede den. Den må leve en farlig tilværelse omgivet, som den er, af gedder. Det varede da heller ikke længe, før én af slagsen snuppede spinderen og satte i nogle flotte udløb. Til sidst måtte den i nettet, men slap med en advarsel og notering - det er jo blevet april. Den var 65 cm og ikke præget af legetid endnu.

Så varede det længe, før der igen kom kontakt med fisk, men der var anden underholdning: et andepar og 3 gåsepar lettede fra engen overfor, lidt ovenfor Robækkens udløb var spor af poter på en sandbarre ved åbredden, og også territoriemarkering med afføring. Odder eller ræv? Kurt kørte en tur ned på engen, så vi kunne få en sludder om, hvordan fiskeriet er lige nu.

Klokken nærmede sig seks, så jeg gik og spekulerede på, om det ikke var ved at være tid at sætte næsen hjem mod kødgryderne, da bagvandet i et lille, skarpt sving eksploderede i et sprøjt. En kraftig, meget blank havørred havde taget spinderen. Dens kræfter slap hurtigt op, så på trods af sølvet, var det en nedgænger, en hun på 72 cm. Den var kroget solidt forrest i munden, så den stak af igen i god vigør, da den blev lempet ud efter fotografering.
En smuk afslutning på en flot forårsdag.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Onsdag den 31 marts 2004, tur til Lille Hansted å

Hvor finder man sådan en fiskekammerat? Da jeg passerede bag om Peter Murer på vej opstrøms, sagde han: "Prøv lige et kast herfra lidt opstrøms, der har jeg lige haft hug". Jeg kastede Rapala wobleren lidt opstrøms over til anden bred af sandfanget, lod den synke og trak den så langsomt ind. Halvvejs hjemme gav det nogle nøk, da en fisk tog den i munden og sekundet efter et ordentligt træk, da fisken vendte. Da jeg fik den op mod overfladen og kunne se den, sagde jeg: "Det er en havørred". Vi havde ventet en stor regnbueørred. Lidt efter kunne jeg se purpurskæret over fiskens ryg og den gule bug, så jeg rettede antagelsen til: "Jeg tror søreme, at det er en bækørred". Efter en ikke videre dramatisk fight fik jeg den i nettet, så vi kunne få syn for sagn: det var en bækørred: røde pletter, grønligt gællelåg, gul bug, purpursort ryg. En han med et stort hoved og kæbekrog, men i god stand. 60 cm og 2,5 kg.

Jeg var ved åen kl. 17, havde prøvet engen og det nederste af sandfanget uden resultat, inden jeg mødte Peter og Holger. Peter havde en pæn bækørred på 38 cm. Det var en rigtig smuk forårsaften, lys og frisk. Ænderne kredsede rundt utilfredse med vores tilstedeværelse på deres territorium. Vi fik ikke mere og fulgtes ad til parkeringspladsen.
På køkkenbordet blev maveindholdet gennemgået. Der skal åbenbart anseelige mængder til for at holde sådan en fyr i gang: ca. 20 korte, sorte larver og 10 store nymfer indeholdt den.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Fredag den 19 marts 2004, tur til Lille Hansted å

Jeg parkerede på broen på Skanderborgvej kl. 15 og gik hen til trafiklyset og derfra over marken til åen for at fiske opstrøms med en Mepp 2. Der var lavt og klart vand, men det begyndte snart at regne, som vejrudsigten havde lovet/truet med. Ved et stort høl lettede isfuglen - den bor der. Jeg sørgede for ikke at danne silhuet mod himlen og blev hurtigt belønnet med en bækørred lidt over mål - årets første. Den så fed ud, så den gik i posen.
Oppe ved broen tog en undermåler spinderen og blev genudsat. Under broen stod en stor stime gydende skaller. Det er deres store tid nu. Bækørreden havde 3 stk. a 5 cm i maven, så det var ikke så mærkeligt, at den var ved godt huld.
Jeg fortsatte opstrøms, mens regnen tog til. En pæn ørred, formentlig en grønlænder havde fat i spinderen et par gange i et andet stort høl, men den ville til sidste ikke mere. Nogle flere undermålere skred tilbage. Da jeg nærmede mig Hauge (værkstedet i Hansted) var åen steget betydeligt, og den var slet ikke klar mere. Overfladevand fossede ud i åen fra rør i skrænterne.

I andet forsøg fik endnu en grønlænder fat i spinderen, der herefter i et minut næsten var mere over vandet end under. Den blev så nettet, 38 cm, ud igen. En rigtig smuk lille fisk, fast og med snehvid bug. I nettet sad små blanke skæl tilbage fra den.
Jeg gik tilbage til bilen på brakmarken langs jernbanen. Vandet fossede ned, men tilbage ved bilen lagde jeg bare udstyret ind bagi. Jeg ville lige prøve nede ved udløbet i St. Hansted å, men der var ikke flere fisk, der ville være med til noget.

Knæk og Bræk, Jan karnøe

Søndag den 14 marts 2004, tur til St. Hansted å

Foråret kom natten til søndag. Jeg kunne først være ved åen ved halvtretiden (om eftermiddagen). Det skulle være opstrøms spind ved det nyerhvervede vand fra Nørrebrogade og opstrøms. Solen var forsvundet og afløst af gråvejr med byger, men det var mildt. Ænderne var småfornærmede over min ankomst. De svømmede lidt rundt indtil de resignerede og lettede. Jeg fik hurtigt et hug ved anden bred, men den ville ikke med. Længere opstrøms fik jeg en alvorlig fisk på spinderen i en dyb rende ved egen bred. En stor blank side sås i dybet, og så blev udløb afprøvet i alle disponible retninger. Det lykkedes mig at holde den væk fra den sunkne gren, der lige havde berøvet mig en spinder. Da den blev lidt roligere, fik jeg taget nogle billeder af den i vandet. Til sidst blev den nettet uden dramatik, selv om den fyldt det pænt op. Det var en han på 66 cm, blank men med kæbekrog, så den havde leget i vinter. Et foto og ud igen.

Oppe på det gamle stykke fik jeg endnu en havørred på, men af en ganske anden størrelse - en hun på 35 cm. Det må være tæt ved den nedre grænse for en gydende havørred.
Der er nemt fremkommeligt ved åen, indtil sivene skyder op. Der er en del ænder ved åen. Et par skarver kom lavt, de er vist vant til at have fiskevandet for sig selv. Nu måtte de finde sig et andet sted at fiske. Den anden bred tilhører Horsens Kommune, men administreres af digelauget. Der trænger alvorligt til en oprydning.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Fredag den 12 marts 2004, tur til Tolstrup å

Jeg var tidligt hjemme fra arbejde, så der kunne blive et par timer ved åen. Vejret inviterede ikke til det, men det er jo lidt svært at ændre selv. Jeg tænkte, at der kunne være lidt læ ovenfor Egebjerg Sø. Det var der nu ikke så meget af - den kolde østenvind stod lige igennem dalen.
Jeg gik opstrøms med en Mepps 2. Vandet var lavt og meget klart. I engen ovenfor søen slog et eller andet efter spinderen. I næste kast tog den ordentligt ved. En havørred lige under 50 cm, nedgænger, men ved at være i god kondition igen - ud igen.
Oppe i sandfanget blev spinderen snuppet for fødderne af mig af en stor ørred. Der var vægt bag dens udløb, men til sidst blev den træt - en regnbue på 60 cm og 2,6 kg. Halen var noget afgnavet. Ikke den smukkeste fangst, men heller ikke noget at genudsætte. Mørket begyndte at falde på og det var tid at komme hjem i varmen.

På køkkenbordet blev regnbuen gået efter. En hun med rogn, det er standard lige nu, men den havde dog taget lidt føde til sig, bl.a. en stor tangloppe.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Tur til Kørup å torsdag den 11 marts 2004

Det blev lige tid til en fyraftenstur til Kørup å. Det var godt at være tilbage ved åen igen, men det var en kold fornøjelse. Efter en time fik jeg dog varmen, da jeg var heldig at fange ikke mindre end 3 regnbuer. 54 cm, 2 kg., 59 cm, 2,8 kg. og 58 cm, 3,8 kg. Alle fyldt med rogn.
Hjemmefra var det ikke muligt at skaffe nogen orm, så jeg havde medbragt nogle hele rejer, hvor jeg brugte halen.
Foruden de 3 fisk var der 2 som slog af igen, så det må siges at være en udmærket debut efter flere års fravær.
Det er dejligt at se det flotte vandplejearbejde der er sket, og ved Flemming bæk kunne jeg tælle 8-10 gydegravninger.

Knæk og Bræk, Henrik Nikolajsen

Tur til Bygholm å onsdag den 10 marts 2004

Kommunen bad om tilstedeværelse til udskiftning af vandmåleren, så det kunne kombineres med en fridag med mulighed for fiskeri. Jeg havde håbet på en bedre vejrudsigt end 2-3 grader, blæst fra nordøst og overskyet. Turen gik til Klaks. Jeg havde både flue- og spindeudstyr med, men blæsten sagde spind. Jeg gik nedstrøms med en synkende Rapala. Der var meget lidt vand i åen, det var klart og den sene grødeklipning og Vejle Amts rydning af pilekrat og -buske levnede ikke mange skjul. Jeg frøs ikke på kroppen, men fingrene blev stive på trods af lange manchetter. Jeg syntes, at det så noget håbløst ud, men kom så ind i læ af skrænterne. Wobleren blev snuppet i et dybt sving helt inde under egen bred. En havørred på 51 cm og ca. 1,5 kg. En nedgænger der var ved at restituere sig, ud igen. Jeg nåede ned til "køkkenmøddingen" uden yderligere hændelser, satte en Mepps 2 på og fiskede tilbage opstrøms. Det var rart at få blæsten i ryggen frem for i ansigtet. Jeg var nået 2/3 tilbage, før der igen var bid. På et helt åbent stykke huggede en stor regnbueørred. Den tog et par udløb, men holdt sig derefter på stedet og havnede snart i nettet. 60 cm og 2,8 kg - en hun med rogn. Det var nogen tid siden, den havde forladt havdambruget, halen var næsten gendannet. I kæbebenet sad en pink hårflue med glimmerkrop og ½ meter line.

Krogen var begyndt at ruste. Maven var tom. Derhjemme fileterede jeg fisken. Den var fast i kødet og uden overflødigt fedt.
På vej tilbage til bilen fik jeg en snak med lodsejeren, der var ved at køre de fældede pilebuske væk, sådan er arbejdsfordelingen ifølge vandløbsloven. Også en snak med dambrugeren, der undrede sig over, at han skulle køres i stram snor af det offentlige, når man kunne bære over med aflastningsudledninger af kloakvand til åen fra Løsning. Og det kan han jo have ret i.

Knæk & bræk, Jan Karnøe

Søndag den 7 marts 2004 tur til Gudenåen ved Åle

Den 7. marts var det endelig nogenlunde hæderligt vejr. Derfor besluttede min kæreste og jeg os for at tage en tur til Gudenåen med fluekæppen, for at se om vi kunne narre en tykmavet gedde, eller to.
Det var koldt, men ellers godt vejr. Vi gik og småsludrede kast for kast ned langs åen, og jeg opdagede for sent en stor hvirvel bag ved fluen da en god gedde fortrød i sidste øjeblik.
Normalt ser man fisken i god tid, og kan accelererer fluen op, hvilket ofte får gedden til at tage.
Pyt, de tager som regel anden gang uden tøven når fluen fisker hurtigt fra starten, og jeg siger til Pernille, at nu kan hun godt gøre sig klar med kameraet. Hun får taget et par gode billeder lige efter gedden arrigt inhalerer den store orange- og sølvfarvede geddeflue.

Under kampen snakker vi om at gedden ser lidt mærkelig ud. Men det er først da jeg får et fast greb i gællelåget at jeg udbryder "det er sku da en two-tone!" en gammel karpefiskers udtryk for partiel-albinisme. Jeg havde kun set fænomenet på billeder, og var ovenud lykkelig.
Fisken vejede 5,4 kg og målte 82 cm. Vi fik taget en masse billeder af fisken på kryds og tværs.

Knæk & bræk, Anders K. Jensen

Premierestart den 1-6 marts 2004

Så er vi i gang igen, i mandags den 01. marts var vi samlet ca. 20 medlemmer til morgenmad i klublokalet. Alle var i godt humør og klar til, at tage fat med fiskestangen igen. For mit eget vedkommende blev det ikke til så meget fiskeri på premiere dagen men dagen efter var jeg ved åen, hvor det lykkedes, at overliste en udleget havørredhun på 57 cm "grim som bare ...." så hun fik hurtigt lov til at gå igen.

Efter at have fisket stykket nedstrøms Klaks Mølle igennem var det til, at drage hjem for at gøre klar til aftenens generalforsamling, den foregik for øvrigt lige så stille som turen ved fiskevandet, dog mødte jeg flere medlemmer til generalforsamlingen end jeg mødte fisk ved åen.
Torsdag var jeg igen ved åen, jeg mærkede intet, men det er nu godt, at komme ud i den friske natur i og høre og se fuglene der så småt er ved, at gøre forårsklar, sporene langs åen viste klart at ikke alle har været i vinterhi ligesom vi andre, der er spor efter rådyr, ræv og harer.

Lørdag tog jeg til Neder Vrønding, en herlig eftermiddag hvor man igen kunne mærke at foråret nærmer sig det lykkedes mig her, at overliste tre små bækørreder der lige måtte en tur op for, at se hvordan forholdene var over vandoverfladen. Temperaturen var kun et par grader over frysepunktet så de blev hurtigt sat du igen.
Jeg mødte Bjarne ved Neder Vrønding han havde haft kontakt med en, der stak af og haft en anden mindre bækørred på land.
Området bærer præg af, at amtets folk har haft travle med motorsaven og fjernet en masse af det pilekrat der er vokset op i årenes løb så nu er det nemmere, at få plads til fluestangen ligesom man ikke skal løbe forhindringsløb langs åen.
Nu er min vinterferie ved at være billigt til salg og det er tid til igen, at finde arbejdstøjet frem, men det har været nogle dejlige dage ved åen.

Knæk og Bræk, Hans E. Nielsen

Premierestart den 1 marts 2004

20 medlemmer mødtes mellem kl. 7 og 9 i klublokalet til fælles morgenkaffe på premieredagen 1. marts. Ved 9-tiden blev selskabet noget uroligt og pludselig var der kun nogle bestyrelsesmedlemmer tilbage til oprydning. Vi mødtes til gengæld hist og her ved åerne, nogle ved Bygholm å, andre ved St. og Ll. Hansted å. Temperatur lige over frysepunktet og en stiv, vestlig vind afkølede deltagerne. Vandstanden var ret lav (941 liter pr. sek. meldte amtets folk, der udtog vandprøver ved Kørup Bro), vandet var let sløret. Ved middagstid mildnede lidt sol.
Det var herligt at komme ud igen til åen, til gærdesmutter og musvåger. Det var selvfølgelig lidt småt med kontakt til fiskene. En stor bækørred tog fat i min flue et kort øjeblik, en grønlænder lige under mål blev genudsat af en anden fluefisker, én der fiskede med orm genudsatte et par mindre bækørreder og Kurt, vores æresmedlem, genudsatte en fluefanget bækørred ved Ndr. Vrønding og en ditto 75 cm nedgænger ved Kørup Bro.
En verden af oplevelser er genåbnet for os for de næste 8½ måned.

Knæk og bræk, Jan Karnøe