HOS, Medlemmers fangster 2005

Bygholm å, lørdag den 5. november 2005
Kl. 11 var jeg ved Kørup Bro, der lå badet i sol. Til gengæld blæste det godt fra sydvest og der var meldt om regn på vej. I den forløbne uge var det også kommet i pæne mængder, og åen stod da også ganske høj og noget uklar, men ikke mere end godt var. Jeg havde besluttet mig for at fiske nedstrøms med wobler, men ovenfor broen og på sydsiden. Ti minutters rask gang bragte mig op til stedet, hvor jeg ville starte. Det er hver gang et umådeligt smukt syn, når man passerer bakkekammen nord for familien Oerlemans gård og pludselig får åbenbaret det smukke landskab. Det er altid spændende at se, hvad tilsynekomsten medfører. Denne gang lettede en hejre nede fra åen. Allerede i første kast med en lille, ambulancefarvet Rapala-wobler var der hug - en bækørred der skred igen. I næste høl var der hug eller forfølgelse i næsten hvert kast. En slank, men livlig bækørred på 35 cm kom i posen og et par mindre blev genudsat. Længere nedstrøms var der endnu én til posen i samme størrelse, begge hunner uden rogn og med mørkerødt kød. Der var mange slag til wobleren, nogle gange så dybt nede, at det var svært at skelne fisken. Det blev til i alt 7 genudsatte bækørreder, og jeg mener da også at have skimtet større fisk i dybet, men de mente åbenbart, at det var nok at støde til den lille frække indbryder, så den forsvandt - det var ikke i dag, at de ville lukke kæberne om den. Da solen forsvandt bag regnskyer og den fine, kolde regn begyndte at falde, blev der langt mellem huggene. Køerne søgte ly og læ under de træbevoksede skrænter, kun tyren og dens kæreste p.t. blev liggende og gumlede ude i det åbne. Jeg elsker blæsten og regnen i ansigtet, når påklædningen er til det, og lige nu før lukketid kan der ske ting og sager ude ved fiskevandet. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Bygholm å, onsdag den 19. oktober 2005
Kl. 10 gik jeg nedstrøms fra Kørup Bro på nordsiden for at fiske med en lille Rapala med sort ryg og orange bug. Vejret var sommerligt, men en østlig vind kølede lidt ned. Vandet var lavt og helt klart, så der skulle gerne kastes godt nedstrøms for ikke at blive kikket ud af fiskene. Lidt nedstrøms udmundingen af Hatting Bæk blev wobleren taget på et smalt, dybt stykke af åen. Der var ikke tvivl om, at det var en fisk, der selv ville bestemme. Den gik dybt frem og tilbage, og først efter nogle passager fik jeg den op mod overfladen - en regnbue. Den fik lov at gå dybt, mens jeg fik nettet slået ud, men den var længe ikke til sinds at komme nærmere. Først da den begyndte at kæntre af træthed, fik jeg den tæt på og i nettet. Den var 56 cm, 1,6 kg, og altså ret slank af en regnbue. Den havde et rundt sår midt på bugen under gællefinnerne (efter en lampret?) og et stiksår foran gatfinnen (hejre eller en geddetand?), men konditionen havde der ikke været noget at udsætte på. Det var en hun med begyndende rogndannelse, der dog kun rakte halvvejs af bughulens længde. Jeg fiskede videre med wobler ned til motorvejen og tilbage igen med spinder. Noget af stykket blev sprunget over for ikke at udfordre den tyr, der vogtede over flokken af Herefordkøer. Det blev kun til hug af mindre fisk. Gedderne er åbenbart trukket ned i søen på dybere vand igen. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Bygholm å, fredag den 7. oktober 2005
Jeg var ved Klaks kl. 17 og gik ned til åen langs bækken medførende det lette spindegrej. Jeg gik straks nedstrøms langs skrænten for at returnere med opstrøms fiskeri. En tårnfalkehan sad og hvilede sig på en hegnspæl let kendelig på den blågrå ryg. Først da jeg var inde på 10 meters afstand foldede den vingerne ud og gled videre side og side med mig, mens den blev båret af opvinden fra skrænten. Næsten nede ved køkkenmøddingen var noget af lunden ryddet og et stort jernpladerør lå på bredden. Det afsnørede sving på åen skal retableres som en del af våd-enge projektet. En gravko havde også været I gang med at lave to andedamme I ådalen oppe ved Klaks. Jeg startede fiskeriet i åen, der var særdeles lavvandet og klar. Det overordentlig fine solskinsvejr i den sidste tid har ikke bragt vandstanden op på normal efterårsvandstand, så håbet om at komme I kontakt med havørred svandt. Bækørreder derimod var der mange af. Jeg genudsatte i alt 15, hvoraf 2-3 var lige omkring mål. Et par større af slagsen var efter spinderen uden at hænge ordentligt ved. Bækørrederne er ved at være i mørk legedragt nu, og enkelte af dem så også så magre ud, at de åbenbart havde klaret legen allerede. Da solen var ved at gå ned og de mange udsatte fasaner havde sat sig til hvile for natten i træerne, var jeg nået tilbage til bækken ved Klaks. Højt over mig passerede ca. 30 regnspover. Gennem bækkens træer kunne jeg se en hejre komme svævende. Den landede på bakketoppen, hvor den stod I silhuet med den nedgående røde sol som baggrund - et flot syn. Lidt regn til åen vil nu ikke skade. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
St. Hansted Å den 2. september 2005
Jeg var ved åen ved Nørrebrogade kl. 18 for at se, om havørrederne nu er begyndt opgangen. Godt 14 dage forinden havde Sven og jeg slået en sti langs bredden, så det var til at komme frem. De mange edderkoppespind viste, at stien ikke var tæt trafikeret. Jeg gik opstrøms med en Mepps 2 i kobber. Selv om vandstanden var prima og vandet let sløret, var der ikke meget pep i fiskene: ingen opslag og kun et par småaborrer forfulgte spinderen. Først i høllet bag jernbanebroen var der kontakt med ørreder, men næppe noget større. Jeg overvejede, om det var på tide at komme hjem til gryderne, men ville lige tage turen helt op til udløbet af Ll. Hansted å. Lige ovenfor vejbroen var en sort ryg efter spinderen, da jeg tog den op af vandet. I næste kast blev spinderen taget midt i åen af en solid fisk. Den væltede sig rundt i overfladen, så jeg ikke kunne se, hvilken art det var. Så gik den dybt frem og tilbage, men lod sig efterhånden presse op til overfladen - det var tydeligvis en god havørred. Jeg overvejede hvor den skulle landes: igennem sivene hvor jeg stod eller på det lave vand under broen? Linen var en ældre nylon 0.25, og jeg hører ikke til dem, der styrketester linen med fisk på, så jeg blev, hvor jeg var. Det var fisken også tryggest ved. Jeg fik slået nettet ud, og den begyndte at vise træthedstegn ved at undlade at tage udløb, når den blev presset ind til sivkanten. Jeg stak nettet dybt ned udenfor sivene og trak langsomt fisken nærmere med hovedet ind i sivene. Så var den pludselig omsluttet af nettet og kunne trækkes på land. En havørredhan med let kæbekrog, 69 cm og 4,3 kg. Det giver en konditionsfaktor på 1,31 - en fed gris med strittende finner. Som Egon Olsen siger, da han fik pengeskabet op: det var et øjeblik af overordentlig stor skønhed. Jeg havde slet ikke lyst til at fiske mere den dag. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Tur til Rhoden å, august 2005
At de også kan fange fisk er her beviset på. Svend Riber var med Kurt Eisner en tur ved Rhoden Å, og det lykkedes Svend at fravriste åen denne skønhed. En Havørred på 77 cm og 5,5 kg. Kurt fangede i øvrigt 2 mindre havørreder ved samme lejlighed. Tillykke med fangsten! Hans E. Nielsen
Bygholm å, torsdag den 11. august 2005
Jeg tog mig en fyraftenstur til Bygholm å og gik nedstrøms med en lille Rapala wobler. Efter en halv time huggede en fisk, og efter en hidsig fight kunne jeg lande en smuk havørred på 52 cm som blev genudsat efter et hurtigt billede. Knæk og Bræk, Martin Jensen
Tur til Tuse å august 2005
Jeg tog en hurtig aften tur til TuseÅ lige efter arbejdstids ophør, det kom jeg ikke til at fortryde. Turen kom i stand lidt hurtigt, så jeg var af sted alene. Jeg ankom til åen ca. kl 17. og fiskede i 15-20 minutter da jeg fik et dejligt solidt og tungt hug. Jeg blev hurtig klar over at fiske var over mit gennemsnit, men der skulle gå en rum tid før jeg fik den at se. Hvor lang tid der gik har jeg ingen fornemmelse af, jeg var alt for travlt optaget af at holde fisken ude af alle forhindringerne. Havørreden skulle selvfølgelig igennem samtlige åkander, men heldigvis gled disse af mod linen. Var en af åkanderne blevet viklet ind i linen var jeg sikker på at fisken var tabt. Efter en herlig fight med flere udløb kunne jeg lande en flot han havørred på 64 cm, 3,8 kg. Efter denne fangst var jeg i en tilstand af en saglig sjælero, der gjorde at jeg ikke absolut skulle fiske videre selvom jeg vidste at der stod flere fisk og ventede. I stedet slentrede jeg stille og roligt langs å'en tilbage til bilen alt imens jeg blot nød tilværelsen. Knæk og Bræk, Jørn Frank Andersen
Horsens fjord, Lørdag den 23 juli 2005
Lørdag morgen kl 06.30, hvor jeg ellers havde planlagt at sove længe, blev jeg jaget ud af sengen, da min kærestes kørelejlighed udeblev. Da jeg kørte hende på arbejde, godt søvndrukken, besluttede jeg at jeg jo lige så godt få noget godt ud af min nu ødelagte morgensøvn. Det var overskyet, så jeg kunne vel nå lidt forsinket morgenfiskeri. Jeg kørte forbi bageren, købte det sædvanlige (smurt rundstykke med ost, en chokosnegl og en kakaomælk) og vendte bilen mod kysten. Første forsøg ved Snaptun gav intet resultat, så jeg rullede længere sydpå til Pøt. På vej til ned til stranden brød solen igennem skydækket og mine forhåbninger om at fange fisk forsvandt med skyerne. Nå man kan jo altid nyde morgenmaden ved vandkanten . Da jeg gik langs stranden måtte jeg ud i vandet for at komme forbi et væltet træ og lige som jeg gik ud i vandet, så jeg en stor fisk gå fri af vandet ca. 30 m fra kysten. Så blev jeg sjovt nok lige pludselig meget fokuseret. Adrenalinen pumpede; Kan jeg nu komme så langt ud at jeg kan få den på kastehold? Jeg er fluemand, så det sætter jo sine begrænsninger hvad angår kastelænge. Nå men jeg sneg mig ud og begyndte at kaste. Efter 15 min. fik jeg så hug og startede en kortere fight med en havørred som viste sig at være 45 cm og 850 g. Det var dejligt at fange fisk, men jeg synes nu den fisk jeg havde set gå fri af vandet tidligere, var større. Nå, det måtte jo være den jeg fangede konkluderede jeg og satte mig til at spise min morgenmad. Godt fyldt med kalorier skulle jeg da lige prøve et par kast igen og bevægede jeg ud i vandet igen. Efter ca. 10 min. var der igen hug, men denne gang en betydelig tungere fisk. Den tog et pænt langt udløb fra start, men kom ikke rigtig fri af vandet. Den var kun oppe og vende i overfladen, så jeg kunne ikke bedømme hvor stor den var. 3 til 4 korte udløb og ca. 10 min. senere, kunne jeg så hale den op på stranden (har aldrig net med, overtro måske?). Jeg blev rimeligt chokket. Det var en havørred på 68 cm og 3,5 kg!!! Min hidtil største. Så en søvnig spontan beslutning endte med den store fiskelykke. Knæk og Bræk, Peter Jezn
Bygholm å, onsdag den 20. juli 2005
Jeg var ved Kørup Bro 19.45 og riggede til med en spinder. Det var mit håb, at de sidste dages regn havde startet havørredopgangen. Der var nogle truende skyer, og træer og bredvegetation dryppede af væde, men indimellem tittede solen frem. Jeg tog skridtstøvler på for ikke at blive gennemblødt, når jeg gik igennem vegetationen. Under broen var ophængt et kabel - måske første tegn på at "byggepladsen" til våd-enge-projektet skal etableres? Vandet så rigtigt godt ud: høj vandstand og noget sløret. Det var planen at gå nedstrøms på sydsiden for at fiske tilbage til broen. Da jeg kom til Hatting Bæk, blev den beslutning revideret. Bækken var chokoladefarvet og gjorde åen fuldstændig plumret. Der havde åbenbart været nogle kraftige byger, der havde vasket jord ud i bækken. I stedet fiskede jeg så opstrøms. Det er ikke nemt at komme til: grøden står højt og bredbevoksningen ligeså. Man bliver så nødt til at springe en del over, men der er jo også nok at tage af. Recepten blev så korte, opstrøms kast, nedsynkning og indspinding. Nogle gange blev indspindingen kun på 1 meter, men hvis ørrederne vil noget, og de ikke er blevet skræmt, er der spændende underholdning nok. Da jeg nåede til slutningen af den store græsmark opstrøms Mejlhøjgård, havde jeg genudsat 5 bækørreder mellem 18 og 29 cm. Undervejs havde jeg kunnet glæde mig over den smukke aften: efter småbygerne brød fuglesangen ud igen, da jeg kom op over bakken lettede en fasan, og haren, der sad midt imellem køerne, luntede af. Skovduer lettede foran mig, og græsset vrimlede af små frøer. Jeg satte en ret stor Rapala på og gik nedstrøms igen. Køerne var blevet nysgerrige og fulgtes nu med mig et stykke snusende til rygsæk og net. Et par undermålere til blev genudsat. I ét af de store høller bed en bækørred over mål, men den stak af igen, inden jeg fik besluttet mig til at få slået nettet ud. Havørreder var der så ikke i tasken denne aften, men man forlader alligevel åen med tilfredshed over alle de smukke indtryk, der strømmer én i møde på sådan en ganske almindelig, våd juliaften. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Tur til Tuse å 17 Juli 2005
I Tuse å nær Holbæk, har vi en fin bestand af havørreder der hvert år starter opgangen på denne tid af året. Sammen med Per ville jeg en tur til åer for at se om dette års opgang var kommet i gang. Det var den!. Takket været den høje vandtemperatur i fjorden er opgangen kommet i gang en uge eller to tidligere i år. Jeg samlede min fluestang og gik ca. 2 km op ad åen for at starte på en af favorit pladserne. Efter kun ca. 10 kast kom hugget, et kontant og godt tungt hug. Først stod fisken næsten stille, men fandt hurtigt ud af at den var fanget, hvilket satte gang i en god fight, hvor fisken gik dybt det meste af tiden. En af de store udfordringer var at holde fisken ude af al den grøde som er i vandet, hvilket ikke var nemt. Efter ca. 5 minutters fight kom fisken op til overfladen og var klar til at blive landet. En havørred på 52 cm og 1,8 kilo lå nu i græsset og en glad lystfisker stor ved siden af. Der skulle ikke gå ret lang tid før næste fisk tog fluen, en rigtig ilter krabat der foretog flere spring ud af vandet. Desværre slap fluen sit tag i fisken. Per som jeg havde med fik et par bækørreder på ca. 30 cm og smed en havørred, der skønsmæssigt lå på den pæne side af 4 kg. På vor tur langs åen så vi flere fisk i overfladen uden dog at kunne formå at få dem til at bide, så vi kan konstaterer at opgangen er i godet gang. Knæk og bræk , Jørn Frank Andersen
Ll. Hansted Å den 14-22. juni 2005
Vi har slået bredder den 14-22 juni og der har været lidt fiskeri bagefter slåningen og Sven har fået et par pæne gedder: Nederst i Ll. Hansted Å 1 gedde på 87 cm og 4,65 kg Lidt opstrøms Egebjerg Sø 1 gedde på 72 cm og 2,4 kg, begge på Meppspinder Jan Karnøe
Gammelstrup søndag den 19. juni 2005
I varmen er det ikke til at fiske før sidst på dagen, og selv der, var der på denne aften ringe aktivitet. De store klækninger af majfluer er overstået, men enkelte dukker stadig op. Jeg lagde ud med vådfluer, heriblandt en vandnymfe, for der var rigtig stor klækning af dem: I ét af de store høller var en pæn fisk efter fluerne to gange, men uden at blive kroget. Ikke engang på stryget var der nogen aktivitet at spore. Grøden er ved at komme godt op, og på land står bredbevoksningen ret høj. Nede ved bådehuset lød et plump, da noget ramte vandet nedenfor mine fødder. Jeg havde regnet med at se en vandrotte tage en svømmetur, men det var faktisk en snog, der satte over til den anden bred. To hvidgule nakkepletter kunne tydeligt ses hele vejen. Da jeg var ved bagsiden af et sving, sad mit net fast i hegnstråden. Mens jeg befriede det, gav det et ryk i stangen. En bækørred i 30 cm klassen sprang op over vandet og forsvandt. Jeg passerede Birknæsgård og fortsatte nedstrøms til det store sving - et af de meget smukke steder ved åen. Klokken var blevet 21, men der var ikke udsigt til noget aftenædegilde for fiskene, så jeg vendte snuden hjemad. Undervejs tilbage til bilen passerede jeg en flok nysgerrige jerseykøer, der ikke var til at stå for: Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Kirkholm Torsdag den 16 juni 2005
Aktivitetsudvalget havde inviteret til en aftentur til kysten med mødested ved As Kirke kl. 19. Der kom en halv snes på denne smukke sommeraften. Vi forklædte os på parkeringspladsen som kystfiskere med alt til faget henhørende og gik sydpå ud af stranden, som vi stort set havde for os selv. Vi fordelte os og fiskede hele stykket grundigt af med flue eller blink. Enkelte havde kontakt med hornfisk, men havørred blev hverken set eller mærket, selvom vi først hold op ved 23-tiden. Kurt Eisner mente ikke, at det var det rigtige sted til årstiden, men vi var enige om, at det havde været en rigtig hyggelig aften, som var værd at gentage, f.eks. i september, og så på det helt rigtige sted. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Gudenåen, Lørdag den 28 maj 2005
Jeg var ved Gudenå nedenfor renseanlægget lørdag den 28. maj ved middagstid i bagende varme. Det var smukt, men ikke lige den bedste fisketid. Man må jo tage, hvad man kan få, når børn kan lægge beslag på bilen. Et enkelt hug, var hvad det kunne blive til, men: - majfluerne er nu på vingerne - gråænderne er på rederne - gøgen kukker ustandseligt og følger nysgerrigt med på sikker afstand. Så kan man da ikke samtidigt ærgre sig over passive fisk. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Gels åen den 26 til 29 maj 2005
Igen I år gik vores forårs tur til Gels Å. Vi var 3 mand er drog af sted fra København torsdag morgen så vi kunne være ved åen allerede om formiddagen. Når vi kommer til åen plejer vi at bruge ca. en dag på at køre rundt til forskellige pladser for at finde de steder hvor fiskene opholder sig. På denne måde plejer vi 2 mand at kunne fange ca. 2-300 stalling på 4 dage. I år var intet som det plejer. Store dele af åen bar pga. en meget sen grødeskæring, vandstanden var lav og vandet koldere en det plejer (her lægges op til en undskyldning for ikke at fange noget). For fisk fanget vi men ikke det antal som vi plejer. Vi var som sagt 3 mand som, henover de 4 dage, tilsammen fangede ca. 50 Stalling men kun 2 stalling over målet, en til Per på 43 cm ca. 700 gram og en til mig på 34 cm. Resten var alle under 30 cm. Men turen var som vanligt rigtig hyggelig og fyldt med flotte natur oplevelser. Vi så bl.a. en ræv som svømmede over åen, en opskræmt hjort, en and på æg, isfuglen, gøgen og storken som gik på en af de tilstødende marker og meget mere. Normalt fanger vi ikke ret mange bækørred i Gels åen, men i år blev det til ca. 25 stk. med den største på 38 cm. Vejret viste sig fra sin bedste side med en masse sol og varme. En af de ting vi også går efter når vi taget til Gels å på denne tid af året er den store sværmning af Danica majfluen. Her gik vi ikke glip af noget. Maj fluen var der i rigelige mængder, men stallingen viste desværre ikke den store interesse for dette madorgie men det skal nok komme i løbet af ugen (når vi er tilbage i København). Det var på mange måder en anderledes tur, hvor fiskene ikke var til at tale med, men også en tur vi alle gør om næste år. Hilsen Per Tommy & Jørn
Frisk fredag formiddag - Gudenåen ved Åle fredag den 20. maj 2005
"Kom Maj, du søde milde" virkede ude af trit med realiteterne på denne fridag, hvor første del skulle tilbringes ovenfor Åle Bro med at checke stallinger. Jeg var der 10.30 og riggede til med 3 vådfluer/nymfer, hvorefter jeg gik opstrøms til stoppet for at starte. Surt at konstatere, at skiltet endnu engang var blevet fjernet. Vandet var kildeklart, men blev grundigt riflet af en stiv sydlig vind. Det første stykke var lige op mod vinden, så der skulle kastes til. Længere nede fik jeg den i ryggen, samtidigt med at jeg kom til dybere vand. En flue blev taget voldsomt midt i åen, og en bækørred præsterede en flot fight for sin størrelse med spring og udløb. En fed og stærk fisk på 38 cm. I maven havde den lidt tanglopper og var blevet fristet af en Red Tag Palmer. Lidt senere blev en lille, stærk undermåler genudsat (også Red Tag). Jeg glædede mig over den nemme passage af den brede grøft inden sumpen - de udlagte spange er solide. Lidt nede i sumpen kerede jeg mig mere om underlaget var bæredygtigt, end om hvor fluerne var, men pludselig lød der et plask, da der var bid. For lige at sætte tingene på plads, startede den med et 15 meters nedstrøms udløb, men kom villigt tilbage. Jeg kunne nogenlunde se den imponerende størrelse, men det varede 5 minutter, før den ville gå tilstrækkeligt højt i vandet til at afsløre sig som en velvoksen bækørred. Den var kroget på yderste flue: en Stone Fly nymfe med guldhoved og krogstørrelse 14 - den sad på ydersiden af kæbebenet i overmunden. Jeg havde travlt med at holde de to øverste fluer fri af bredbevoksningen, da den flere gange forsøgte at gå ind under udhænget. Efter endnu 5 minutters tovtrækkeri med sidetræk på fisken var den ved at være mør, men der skulle 3 nervepirrende forsøg til, inden den definitivt var i nettet. Den var rigtigt flot: 53 cm, en hun, vejet til 2,2 kg, da jeg kom hjem. På køkkenbordet viste den sig at have en meget fyldt tarm, men ret lidt i mavesækken: mest tanglopper og nogle vårfluehuse. Jeg genudsatte endnu en undermåler (også på nymfen), inden det var tid at tage hjem, noget mør af en flot fiskeoplevelse, blæsten, bygerne og gøgens evindelige kukken. Stallinger var der ikke spor af, måske de er lidt sene i aftrækket i år som følge af det kolde vejr i gydeperioden. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Åbning af stalling sæsonen, mandag den 16. maj 2005 ved Gammelstrup
Energien var ikke helt oppe i det grønne felt efter restaureringsarbejdet ved Tolstrup Å, men sæsonen skulle da lige åbnes. Jeg kørte til spejderhytten ved Gammelstrup og riggede til ved 16-tiden. Der var ikke andre fiskere, men ved åen så jeg spor af dem, så de havde været der tidligere på dagen. Jeg lagde for ved øvre begrænsning med 2 vådfluer og en nymfe på forfanget. Der var nogenlunde læ mellem træerne bag bakken, men vindstød bebudede hårdere vejr, når de var passeret. Pilekrattet er blevet gevaldigt ryddet, så det nu er til at fiske på det store stryg lige opstrøms spejderhytten. Da fluerne rundede svinget, blev der vældig tumult i vandet, men desværre var det ikke storfisken, der var på færde, men derimod to mindre bækørreder, der var gået på samtidigt. Det er meget sjældent, at det sker. De blev genudsat, og efterhånden nåede jeg ud i det åbne. Der skulle kastes hårdt til op mod den stærke blæst, som jeg først henne på millenium-stryget fik i ryggen. På den øvre del fik jeg et kontant hug under et træ, men bækørreden var faktisk kun 26 cm - smuk og i prima foderstand. Jeg mærkede ikke mere. Stallinger ville ikke være med på denne kolde og blæsende 2. pinsedag, men nu er sæsonen inde, og der skal nok blive bedre lejligheder med varme og aktivitet på overfladen. I dag var det kun småørrederne og gøgen, der var i hopla. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Ll. og St. Hansted Å, søndag den 15. maj 2005
Det var lige en dag for tidligt for at fiske stallinger, så jeg valgte at tage en tur ned ad Ll. og St. Hansted Å med vådfluer i det smukke forårsvejr. Jeg startede ved Hauge i Hansted (værkstedet), og flere bækørreder var interesseret, en enkelt blev genudsat. Der var lavt, klart vand, så fiskene var ekstremt sky - fluerne skulle være godt nedstrøms, hvis man ville undgå at blive kigget ud. Jeg nåede ikke så langt ned, før jeg vendte om. Jeg har dårlige erfaringer med at gå ind på marker med tyre + harem. Jeg gik tilbage til bilen og kørte ned til Skanderborgvej for at genoptage fiskeriet. Jeg genudsatte et par bækørreder mere, men havde næppe de store i tale, blandt dem der smuttede. De mest populære fluer blandt de tilbudte var en guldhoved Stenfluenymfe og en Kingfisher Silver, begge fra fluebindingsaftener i klubben. Jeg kørte så ned til Nørrebrogade og fiskede på den nederste halvdel af St. Hansted Å-stykket. Der var masser af hug og 3 oppe, men det var nu kun resterne af de smolt, der var blevet udsat i april. Fiskeriet blev hele vejen fra Hansted til Nørrebrogade akkompagneret af gøge. I Ll. Hansted Å flød nogle brune kager på overfladen. Nederst i St. Hansted Å samlede kagerne sig i bredvegetationen på lavt vand, som det fremgår af billedet. Næste dag spurgte jeg amtets biolog Jan Nielsen derom. Han forklarede, at brunt skum og de brune kager forårsages af kiselalger, der vokser vældigt her i foråret. Det har altså ikke noget med gylleudspredning at gøre, andet at de to fænomener tidsmæssigt optræder kraftigst lige nu. Kiselalgerne findes i alle vandløb, også de reneste. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Hornfiske tur til Eskilø, 8 maj 2005
Lad mig sige det med det samme: Vi har været slemme i dag, for at sige det lige ud så har vi været rigtig slemme ved et par af vor ukendte fiskebrødre. Vi burde egentlig skamme os, men det gør vi ikke! Per og jeg havde bestemt os for at bruge en halv dag på at fiske hornfisk og en halv dag på at fiske bækørreder. Vi havde også bestemt os for ikke at fiske efter hornfisk der hvor alle andre også fiskede. Der er en mærkelig sammenhæng i mellem lystfiskere og hornfisk. Når hornfiskene kommer i stimer, så flokkes alle lystfiskere også i tætte stimer på ganske lidt plads, på trods af at der så meget plads på kysten. Det havde Per og jeg ikke lyst til at være en del af så vi besluttede os til at søge andre steder hen, end der hvor den store stime af lystfisker befandt sig. Vi fandt et lille fredeligt sted, hvor vi var alene. Vi var dog knapt kommet i vandet før et par håbefulde spindefiskere indfandt sig på kyst. Imens de gjorde deres grej klar var Per og jeg godt i gang med at lande hver vores hornfisk, hvilket fik spindefiskerne til at sætte farten op og inden vi vidste af det stod de i respektabel afstand fra os og fiskede løs med deres isenkram. Da de havde fisket et stykke tid uden at mærke fisk må de havde troet at stimen havde klumpet sig sammen lige ud for os to fluefisker, så ganske stille rykkede de nærmere og nærmere til os, dog uden at det ændrede mærkbart på deres fiske lykke. På et tidspunkt hvor de nærmest stod på tæerne af os, blev det for meget for Per og jeg, så vi overlod fiskepladsen til dem og gik i land for at holde pause. Mens vi sad og kikkede på de to fiskeres forgæves forsøg på at fange noget, fik vi den djævelske tanke om hvor sjovt det kunne være at gå ud på den plads hvor de havde startet og så nappe en hornfisk i første eller andet kast. Da vi godt kunne lide tanken gik vi straks i vandet for at udføre vores plan. Det gik hverken være eller bedre end at det virkelig lykkedes for os. Under megen fnisen og højlydt snakken landede vi yderligere hver vores hornfisk. Det var tydeligt at se på de to spindefiskere at deres temperament nu var på koge punktet. De havde stadig ikke landet en eneste hornfisk, de havde dog haft et par chancer som de bommede. Vi kunne efterhånden godt mærke et det vist var på den tid hvor det var passende at vi forlod kysten og tog til å’en. Imens vi gik i land gik en ny flue fisker ud, stillede sig op ved siden af de 2 uheldige spindefiskere og i løbet af meget få kast landede han sin første hornfisk. Vi var væk inden den store eksplosion indtraf. Der skete ikke meget i å’en kun et par små bækker, så vi kørte retur til kysten, dog et andet sted end før. Her fandt vi en ensom spindefisker som fik en omgang, der til forveksling lignede den vi startede morgenen med at give de 2 andre. Vi har så sandelig ikke været flinke i dag og vi burde skamme os, for en dag er det os der må ned med nakken, men sjovt var det. Knæk og Bræk, Jørn Frank Andersen
Bygholm å - 5. og 7 maj 2005
Kr. Himmelfartsdag var jeg ved Kørup Bro kl. 15. På skraldespanden lå en plastikflueæske med en smuk samling fluer - er det dine, så ring til mig, så du kan blive kampklar igen. Vejret var lidt lusket, men det holdt dog tørt. Alligevel var det noget køligt for årstiden, men det strækker forårets frembrud, så vi får tid til at glæde os over skønheden. Jeg satte en Mepps 2 i kobber med røde prikker på - mit 1. valg. Allerede under broen var et pænt hug, men derved blev det. Et par hundrede meter opstrøms skete 3 ting samtidigt: en bækørred røg på, jeg fik øje på en stor, død fisk på bunden og en isfugl passerede. Det var for meget på én gang. Bækørreden stak af, isfuglen var væk i samme sekund, og så fiskede jeg kadaveret op. Det var en havørredhan på 72 cm. Hovedets størrelse tydede på, at det var en nedgænger, men underkæbekrogen var forsvundet igen. Jeg fiskede videre helt op til stoppet kort før Ølsted å og genudsatte i alt 4 bækørreder under mål. Der var mange forfølgere, også et par pæne, men summa summarum var de ikke i stødet denne dag. Pausen holdt jeg ved fennen: Hvor er der dog smukt netop nu. Bredbevoksningen er på vej op, men endnu ganske lav. Grøden er ved at samle sig sammen til at skyde op, men er kun nået højst 10 centimeter over bunden. Der er ikke meget skjul for fiskene, så de er meget sky. På trods af kulden var der enkelte døgnfluer, hvor der var læ, og også enkelte opslag fra fouragerende fisk. 7. maj parkerede jeg ved bækken ved Klaks og marcherede nedstrøms mod stoppet ved Ølsted å for at fiske opstrøms med spinder. På det øverste stykke lettede 2 skarver, som har holdt til der i foråret. Jeg fiskede lidt i de større høller på vejen for at se, om fiskene var i hopla. Jeg havde ikke et hug, så jeg skiftede spinderen fra kobber til guld, og da det heller ikke gav resultater, så til sølv med røde prikker - Mepps 2 forstås. Undervejs så jeg hare, rådyr, gråænder, duer, gravænder, musvåger og fasaner. Et sted var en kamp i gang mellem to kokke. De så mig først, da jeg var inde på 25 meter og løb så i hver sin retning. Gøgen fulgte mig fra træ til træ med højlidt og uafladelig kukken. Ved målet gik turen så tilbage med seriøst fiskeri. Jeg genudsatte i alt 11 bækørreder fra 20 til 28 cm og mistede et par større. Fisk er der nok af, undertiden førfølger småstimer af ørreder spinderen, men de store er forsigtige. I et meget stort høl tæt bevokset på den ene side med pilekrat måtte der simpelthen stå en ordentlig fisk. Jeg sendte gang på gang spinderen nedstrøms og trak den langsomt hjem på en meter vand og tæt ved den undergravede kant. Til sidst lod den sig provokere - spinderen blev taget med et brag midt i åen, et hurtigt udløb ind under pilene, ud igen og opstrøms, vending og et spring og så ind i pilegrenene under vandet. Den sad fast, men forholdt sig roligt indtil jeg fik den frigjort ved at stikke stangspidsen under vandet. Så gik den opstrøms, hvor vi sluttede forestillingen, da den efter boring i bunden sank tilbage med strømmen ind i nettet. En regnbuehun med rogn, 62 cm og 3,01 kg med fuld hale. Det spændende med regnbuer er ofte, at de går i offensiven med det samme efter krogningen. Selv oppe på det øverste stykke, hvor skarverne endnu engang lettede, genudsatte jeg et par bækørreder. De stod på grusbund uden skjul, men alligevel havde de overlevet skarvernes fortsatte fiskeri. Selv om skarverne ikke har lært om loven om det faldende udbytte, efterlever de den nok i praksis. Det koster for meget energi at fiske bestanden i bund på et givet sted. Når udbyttet falder, forsøger de sig nok et andet sted. De fisk, der har overlevet, går så en gylden tid i møde med meget lidt konkurrence fra de relativt få overlevende artsfæller. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Sønderby Å, 2 maj 2005
Rasmus Madsen har fanget denne smukke Regnbue på 1,9 kg. i Sønderby Å den 2 maj 2005. Tillykke med fangsten Rasmus! Knæk og Bræk, redaktionen
Bygholm Å den 22-23 april 2005.
Fredag slap jeg penselen ved 14-tiden og parkerede ved Robækken en halv time senere. Jeg gik ned langs bækken bevæbnet med fluestang for at fiske på den nedre del af Bygholm Å. 200 meter udenfor indhegningen, der går fra gården ved Vrøndingvej og et godt stykke ned i engen langs bækken, lå de sørgelige rester af en skotsk højlandskalv. Rævene var åbenbart slæbt af med en dødfødt kalv. Deres hule var lidt længere nedstrøms i brinken ved bækken. 3 musvåger fløj højt oppe og skældte ud, mens jeg gik et godt stykke opstrøms. Jeg satte en moderat, dobbeltkroget havørredflue på forfanget og fiskede nedstrøms de næste par timer. Vejret var lunt med sol og vindstille, men fiskene var afgjort ikke i hopla. 3 hug af småfisk (smolt på rejse formentlig) var underholdningen under vandet. Sangsvanen, der holder til i den nedre del af åen, passerede. Dens hals var helt rødfarvet af at rode rundt på åbunden. Lørdag var jeg ved åen på samme sted og tidspunkt for at se, om jeg ikke kunne gøre det bedre med spinder. Jeg fiskede det samme stykke af, men nedefra og op. Vandet var lige lavt og klart, men der var lidt mere vind og lavere temperatur. Jeg fiskede med min favorit, en Mepps 2 i kobber med røde prikker. Allerede i ét af de første kast lige opstrøms motorvejen vendte en hvid bug bag spinderen - en grønlænder formentlig. I næste kast fulgte en gedde i 5-6 kilos klassen med helt ind. Jeg gik videre, så kan den få et tilbud næste uge, når den ikke mere er fredet. Da spinderen landede lige foran det væltede træ, blev linen slap. Jeg fik kørt ind i en fart og fik kroget en stor regnbue. Det lykkedes at bremse dens flugt tilbage til træet. I stedet kørte den lidt rundt, tog et spring og væltede sig rundt inde ved bredden. Det lykkedes den at få kørt linen om en stærk stængel, men så faldt den til ro. Jeg fik lusket nettet under den. Jeg vidste, at hvis der gik panik i den, ville snøren blive sprængt. Den livede op i nettet, men da var det for sent. 62 cm og 2,9 kg. Den havde smidt næsten al rognen og havde intet i mavesækken. Jeg hængte den op i et træ og fiskede videre opstrøms. 3 smolt genudsat og en del småhug blev det til. 3 grågæs skældte ud, da de lettede. Er spinder så mere effektivt end flue? Man skal vist vare sig for at slutte noget ud fra dette lille forsøg, men det er sikkert, at forskellige teknikker affisker vandet forskelligt. Regnbuen havde ikke fået tilbudt en flue, fordi den stod, hvor det var vanskeligt at fiske med flue, og hvor spindefiskeri er nemmere at praktisere. Næste gang kan det måske være modsat. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Skjern Å, 22 april 2005
Dennis Rammekjær Andersen har taget denne skønhed af en Laks på 7,75 kg. og 93 cm på en rørflue i skjern Å den 22 april 2005. Knæk og Bræk, redaktionen
Onsdag den 6 april 2005, tur til Tolstrup å
Lige et par ord om min premiere i år. Tolstrup Å – opstrøms ved broen Skanderborgvej. Jeg var på ferie i Jylland og på vej hjem til Odense ville jeg lige kigge forbi fiskevandet. Formiddag, køligt blæsende. Satte en brochefarvet Meps 2 gram og ville tjatte lidt med den inden hjemturen. Gik ned til stryget 100 meter fra vejen og kastede ud. Første kast gav hug, desværre i træet lige bag mig, så det tog lidt tid at få mig filtret ud af den misere. Andet kast gav også hug .Bundhug, tænke jeg, nu gider jeg snart ikke mere. Men pludselig blev ”bunden” levende, det lyste og glimtede af sølv dernede og op kom han, stor, sur og sprællevende. Poolen er vel 4-3 m så det var om at holde tungen lige i munden, den får jeg aldrig, tænkte jeg, Havde glemt nettet og havde ikke fået støvler på, Det må briste eller bære, satte mig på kanten og lod ham plaske og te sig i 10-12 min. Endelig kunne jeg kane fyren ind til bredden, røg i åen med skoene og da jeg lagde stangen fra mig bagved knækkede snøren . Den smukke fisk lå helt stille, det for igennem mig at bare et plask med halen, så var den væk. Jeg lagde besværgende min højre hånd på dens store hoved og bad den om at ligge stille lidt endnu. Venstre hånds fingre ind under gællelåget, og vupti – jeg spurtede 20 meter ind på marken og faldt på knæ foran den smukke fisk. Adrenalinen pumpede og jeg var helt oppe at køre, det var min største fisk nogensinde. Jeg var forbi Sportshuset, hvor den blev målt til 70 cm og den vejede 3,30 kilo. Tak for oplevelsen. Med Venlig Hilsen, Ole Flensted
Bygholm Å mandag den 28 marts 2005.
Denne dag skulle det være nedstrøms Kørup Bro. På P-pladsen var et par gæve fiskere (Jørgen Sørensen og fiskefælle), der holdt pause. De havde været opstrøms fra kl. 8 uden resultater. Kurt Nørregård kom til, og vi fik en hyggelig snak om fiskeriet og vejr og vind. Jeg gik ned til skoven og startede med en wobler nedstrøms. Jeg skulle meget langt ned, før jeg så noget. En ørred på et par kg fulgte helt ind efter wobleren, men undlod at bide og forsvandt skyndsomt, da den så mig. Jeg fortsatte ned til motorvejen uden anden underholdning end den, som ænder og gæs langs åen samt musvågerne over skoven kunne tilbyde. Det gik retur med en spinder på linen, men heller ikke det gav anledning til andet end en enkelt "forfølger" Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Bygholm Å påskedag søndag den 27 marts 2005.
Jeg var ved Kørup Bro ved 10-tiden og travede opstrøms på nordsiden for at starte lidt nedstrøms Ølsted Ås udløb. Undervejs fik jeg en sludder med et par fiskere, der havde fået lov at fiske ved en lodsejer på sydsiden. Der var fanget en havørred på orm 68 cm og 2,29 kg fandt vi ud af, efter at jeg havde kastet vægt og målebånd over til fangeren. Foreningens interne fredning af havørred-nedgængere indtil Grundlovsdag, gjaldt naturligvis ikke en lodsejergæst. Jeg foreslog ham at melde sig ind i foreningen og dermed udvide reviret. Jeg startede så fiskeriet som planlagt. Der var god vandføring og let sløret vand, men ikke megen aktivitet nedenunder. Jeg skulle langt ned, før der var et par stød til wobleren. I næste kast var der fast fisk, en hunbækørred på 33 cm, men den var noget mager og fik lov at slippe. På det flade vand nede ved kostien tog endnu en bækørred wobleren, så jeg måtte under hegnet og ned ad de 3 meter lerglat skrænt for at lande den. Godt der ikke var tilskuere. Den var fuld af energi - en velnæret han på 35 cm, så den røg i posen. I maven havde den kun nogle få igler. Mere blev det ikke til, men solen var kommet frem, og hvor der var læ, kunne man mærke den lune på kinderne. Strålerne gav glans til isfuglen, der strøg forbi lavt over vandet. Dens farver er så afstikkende, at man uvægerligt bliver oplivet af synet. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Bygholm Å langfredag den 25 marts 2005.
Jeg parkerede ved bækken, der kommer fra Flemming, og fulgte den ned til åen ved Klaks. Den obligatoriske hejre lettede, da jeg kom rundt om hjørnet. Det var småtåget og væmmeligt koldt på grund af en let østenvind. Jeg skulle vist også have taget en sweater på. Det gik nedstrøms med wobler, en sort og orange Nils Master. Den er forfærdelig til at slå op i kastet, men med lidt øvelse går det. Til gengæld går den formidabelt i vandet. Der var godt pres på vandet. Det pibler til åen fra engene. Der ligger stadig sne de steder, som ikke får direkte sol i løbet af dagen. Ved udgangen af det store høl efter spangen blev wobleren taget og en ørred i 1 kilos klassen sprang ud af vandet og piskede det til skum. Efter en del farten rundt i høllet havnede den i nettet. En nedgænger han på 52 cm. Den havde en skramme på næsen fra legen og en misdannet brystfinne - formentlig en udsat fisk. Et foto og så ud igen. Længere nede af åen lød der et host bag mig, og da jeg vendte mig om, kunne jeg ane 3 agterspejl fra råvildt. Flokken løb op over dalkanten til marken ovenover. Da den passerede kreten, talte jeg 13 dyr. Kort før skoven blev wobleren taget bagest i et høl. Endnu en havørred, en hun på 46 cm, nedgænger - ud igen. Jeg holdt sen frokost lige opstrøms Ølsted Å, hvor vores fiskeret på nordbredden desværre har en afbrydelse på ca. 500 meter. Det gik så retur med en spinder på linen, men der var ikke yderligere kontakter. Der ligger en del vindfæller i åen. Jeg kontakter amtet, om de vil gøre noget ved det. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Bygholm Å skærtorsdag den 24 marts 2005.
Jeg parkerede, hvor Robækken skærer Vrøndingvej, og gik ned langs bækken til åen. Et par rådyr lettede ved dammen fra motorvejsbyggeriet og forsvandt ned mod åen. Det var absolut ikke varmt, den kolde østenvind holder forårets gennembrud hen. Da jeg kom ned til åen, lettede endnu et rådyr og et par skarver. De skulle tage og finde sig et andet sted at fiske. Jeg gik opstrøms og startede fiskeriet med vådflue. Fisk blev der ikke at glæde sig over, faktisk så jeg overhovedet ingen af slagsen. Heldigvis gør det ikke turen til en spildt tur, der er så meget andet at glæde sig over ved åen. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Tur til Avington trout fishery, 22 marts 2005
Den største på 15 pund 4 oz. (omkring 7,5 kg) Knæk og Bræk, Lars B. Hansen
Bygholm Å søndag den 6 marts 2005.
Endnu en formiddag gik med at male vægge, men det var vist også godt at vente, indtil solen fik magt. Meteorologen havde lovet dagtemperatur over frysepunktet. Jeg tog til Klaks og parkerede ved bækken. Der var overraskende lavt og klart vand deri, og da jeg nåede åen kunne jeg se, at det samme gjaldt for den. Afsmeltningen er så langsom, at den ikke bliver uklar endnu. En hejre lettede som sædvanlig, da jeg rundede sidste hjørne inden åen. Solen lyste klart, så jeg satte én af de tunge rørfluer på, men i Green Highlander-farverne grøn og gul. Den gik fint dybt i høllerne, men var tilbøjelig til at gå i bunden, når der var lavt. Jeg fiskede det store høl efter første sving grundigt igennem, især ind under pilebusken ved betonbrokkerne. Da jeg var ved at belave mig på at gå videre, svømmede en stor ørred stille og roligt ud og tog fluen. Efter modhugget så jeg en blank side med det røde bånd - en regnbue i pæn størrelse. Den gik forholdsvist roligt rundt. Jeg gør heller ikke noget for at hidse krogede fisk op. Den blev i høllet - jeg ville heller ikke kunne have fulgt den nedstrøms på grund af busken. Jeg slog nettet ud og satte mig ned på den snedækkede bred. Jeg sparkede et par huller i sneen til at sætte hælene i, og ventede så til den var moden til nettet. 58 cm og præcis 3 kg, en dybt bygget hun med noget af rognen tilbage. Halen var helt pæn, så det var nogen tid siden den havde forladt et havdambrug. Ikke det mest attraktive bytte, men heller ikke én der skulle ud i åen igen. Jeg hængte den op i et træ, inden jeg fiskede videre nedstrøms. Der var ikke flere fisk, der ville noget, men nok af andet at glæde sig over: de mange spor i sneen, en hare, de 6 stykker råvildt på marken, en meget stor flok ringduer. Da solen stod lavt ved 16-tiden, satte frosten straks i, og det var tid at finde tilbage til bilen. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Lørdag den 5 marts 2005, tur til Tolstrup å
Forberedelserne startede fredag aften med at binde 3 rørfluer på nogle kraftige metalrør, jeg havde haft liggende længe. Jeg tænkte, at de da måtte kunne nå ned til bunden. Fluen bindes på et plastikrør, der stikkes igennem et projektillignende metalrør, der til overmål fås i flere farver. Jeg bandt én i orange, én i grøn/gul og én i blå/hvid: Jeg var ved St. Hansted Å kl. 13. Jeg parkerede ved Nørrebrogade og gik opstrøms til knækket midt på stykket for at starte. Der var ikke andre, og det var faktisk temmelig koldt, et par graders frost og en isnende vind fra nordøst hen over diget. Jeg satte den orange rørflue på. Den landede tungt med et plop som en spinder, men med lidt øvelse gik det med den noget stive 10 fods stang, jeg benytter mig af. Jeg nærmede mig en indsnævring med dybt vand og noterede nogen uro i det. Da fluen var midt i åen i indsnævringen, blev linen pludselig slap og en stor ørred steg roligt opad. Jeg strammede hurtigt op og havde fast fisk, meget fast. Jeg havde straks set, at det var en ordentlig basse. Den gik dybt og roligt, men lod sig af og til presse op i overfladen. På et tidspunkt var den på vej nedstrøms uden at jeg kunne følge den på grund af en høj busk, men den vendte hurtigt tilbage. Efter et kvarter fik jeg den tæt nok på til at nette den. Den var svær at holde på stedet, men heldigvis er nettet stort og langt, når det er slået ud, så det lykkedes i første forsøg. Det var en stor, tætbygget han med en lille kæbekrog, en nedgænger til genudsætning. Jeg tog et billede af den i nettet i vandet, inden jeg trak den på land. Hurtig afkrogning (kroget mellem tunge og kæbevinkel, ingen blødning), måling (80 cm), et par billeder og hurtigt ud igen. Ørreder tåler dårligt frost, specielt i øjnene. Den svømmede straks roligt i dybet igen. Gør det ikke ondt at genudsætte sådan en fisk? Det reducerer ikke den oplevelse, det havde været at kroge, fighte og lande den, og et par billeder kan bruges til at dele oplevelsen med andre/prale lidt med dåden. Til gengæld er det rart at vide, at fisken lever videre til en ny gydevandring eller måske et nyt møde, når den er blank og fed. De 80 cm svarer til 6-7 kg, og det vil da være spændende, om vi kunne mødes igen. Der var ikke flere fisk, der ville bide. Isen skulle med jævne mellemrum pilles ud af stangøjerne, men det føltes rigtigt rart at færdes med fiskestangen igen. Nogle af billederne er noget blå/underbelyste. I kampens hede fik jeg vist slået blitzen fra, eller frosten satte den ud af funktion. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Premiere tirsdag den 1 marts 2005.
Der blev, som det nu er blevet tradition, startet med fælles morgenkaffe i klublokalet mellem kl. 8 og godt 9. Det er hyggeligt og godt for fællesskabet i klubben. Nogle måtte derefter af sted på arbejde, andre hoppede for at komme af sted til åen, mens nogle havde besluttet, at vejret var ikke til fiskeri den dag - det sneede i tætte byger, men der var ingen blæst, og temperaturen lå lige over frysepunktet. I radioen kunne man høre om sne- og trafikkaos i Århus og på Sjælland og Lolland-Falster. Jeg selv tog ud til den nederste del af Bygholm å bevæbnet med den svære enhåndsfluestang. Jeg parkerede ved sidste industrivirksomhed på Kørupvej og fulgte Robækken ned til Bygholm å. Vandet var pænt højt og let sløret - perfekt. Jeg gik et stykke opstrøms og satte en tung rørflue på - ingen tvivl om, at der skulle fiskes dybt. Jeg mødte et par spinnefiskende nye medlemmer, der ikke havde fanget noget, men dog set en fisk, der blev skræmt. Jeg selv havde heller ikke nogen kontakter. Længere opstrøms mødte jeg et par fiskere til, der heller ikke havde set noget. På bredden var der spor af et dyr, der havde bevæget sig fra vandet op på land, hvor det havde farvet sneen, da den rystede muddervandet af sig - odder eller grævling? I sneen kunne også ses, hvor rådyrene havde været nede ved åen for at drikke, og hvor hare og ræv havde passeret. Først da jeg igen var helt nede ved Robækken igen, gav det et par rusk i stangen. Jeg havde kontakt med fisk i alt 4 gange det samme sted, men ingen krogning. Aktiviteten var lav. Et par biologer havde målt vandtemperaturen ved Kørup Bro til 1,6 grader. Inden generalforsamlingen om aftenen blev udvekslet beretninger om dagens tildragelser. Der havde været gode kontakter med havørreder i St. Hansted å, men ingen på land. I sandfanget blev fanget en grønlænder lige over mål, og lige ovenfor Egebjerg Sø var blevet genudsat et par nedgængere, så helt umuligt havde det altså ikke været. Herligt igen at have adgang til vores dejlige vande og nye oplevelser i den sæson, der nu ligger foran os. Knæk og Bræk, Jan Karnøe
Tuse å premiere, 1 februar 2005
Årets Tuse Å premieren 1.2.2005 Årets første dag ved åen har altid været noget specielt, nu kan vi fiske og nyde naturen et helt år mere, nu kan vi samle ny energi. Dagligdagens stres kan vi lægge bag os og tankerne og drømmene kan få frit løb. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de gode oplevelser lystfiskeriet har givet mig, her tænker jeg på de mennesker jeg har mødt og de kammerater jeg har fået og ikke mindst al den smukke natur der omgiver os, der har valgt at Lystfiskeri skal være en del af vores liv. Traditionen tro mødtes vi hos Michael for at få morgenmad og lidt til halsen før vi køre til åen. Ved årets å premieren 2005 var der en del håbefulde lystfisker, og dagen kunne ikke være bedre valgt for naturen viste sig for sin smukkeste side flot blå himmel, en frisk vind fra nordvest. Vi fik alle hurtigt gjort grejet klar Michael og Johnny valgte at gå nedstrøms, Jørn og jeg gik opstrøms, Vandstanden var ikke voldsom men vandet var en del farvet så jeg valgte at starte ud med en hidsig farvet flue og efter få kast var der en havørred der ikke kunne stå for fristelsen og huggede fluen, havørreden viste sig hurtigt i vandoverfladen og forsvandt så med i det mørke vand igen og væk var den. Jeg fortsatte mit fiskeri og efter yderlig få kast var der en havørred der igen ikke kunne stå for fristelsen og huggede fluen, efter en kort fight kom havørreden ind til å brinken og jeg kunne se at det var en mørk udleget fisk på ca. 55 cm som hurtigt fik sin frihed igen. Jeg fortsatte mit fiskeri og i den næste halve time mærkede jeg en enkelt fisk uden at den blev kroget, men kort tid efter var der en havørred som tog godt fat i fluen efter kort tid kom den også til syne og det viste sig også at være en han fisk på ca. 65 cm som efter foto hurtigt kom tilbage til sit rette element. Kort tid efter var den gal igen men denne gang var det Jørn der stod og kaldte for en flot stor havørred havde taget hans flue, og han kunne efter en herlig fight lande dagens flotteste fisk en blank nedfalds havørred hun på 68 cm og ca. 4 kg. Efter denne oplevelse og en del andre var det tid til frokost i det fri. Grillen blev tændt og så blev der spist og drukket, Michael og Johnny fortalte om deres oplevelser og det viste sig at alle havde mærkede eller fået fisk på land, så det var med stor nydelse at made blev fordøjet og det dejlige vejr blev nydt. Efter frokosten valgte Jørn og jeg at køre til Trønningen, for at fiske videre, men vi så ikke meget til fiskene men det er ikke hverdag man kan se en fjeldvåge svæve rundt lavt over hovedet på os, så vi fik nogle andre naturoplevelser her oppe. Vi forlod åen ved kl. 15.00. Det havde været en dejlig dag med nogle herlige oplevelser. KNÆK og BRÆK, Per Svensson