Fangster og ture netop nu

Gesager å, søndag den 4. november

Jeg fik for et par måneders tid siden bid på et af mine første kast ved Gesager å. En flot mørk fisk der sprang ud af vandet og kæmpede rigtig vildt. Netop som jeg skulle nette fisken hoppede den af. Jeg har herefter været ved åen mange gange i håbet om at få fat i denne fisk. Jeg har fanget nogle havørreder i min jagt, men i dag fik jeg så endelig fat i, hvad kunne have været den selvsamme fisk!
Netop som det var ved at blive mørkt og jeg havde indstillet mig på en nultur skete det. Jeg havde fået lirket wobbleren et par meter nedstrøms i et meget bevokset område. Jeg troede dog ikke rigtig på, at jeg ville fange noget, da wobbleren kun blev trukket gennem vandet højst 2 meter. Men 1 meter fra mig så jeg noget gulligt gå efter fisken, jeg kastede igen, det samme skete. På tredje kast hev noget tungt i min stang og jeg hørte vildt plaskeri inde ved bredden nedenunder en masse siv. Derefter trak fisken line af mit hjul og svømmede nedstrøms. Den kæmpede virkelig godt og det tog lang tid at få placeret fisken ordentligt så jeg kunne nette den - den gav sig ikke på samme måde som mange af havørrederne og gederne gør! Det viste sig at være den største bækørred jeg har fanget til dato. En rigtig flot fisk på 52 cm og 1,66 kg. Jeg var virkelig glad og man må godt nok sige, at bækørrederne har mere energi end de gydende havørreder!

Det var en stor tyk han, som vist ikke var på slankekur. I dens mave havde den en larve og utrolige fire mus! Jeg troede slet ikke at bækørreder spiste mus, men det gør de store åbenbart - man lærer noget hver dag. At den overhovedet kunne have fire mus i maven var ret vildt, men der er så mange mus ved gesager å, så den må virkelig have nydt livet indtil i dag. Ville være sjovt at fange en bækørred på en ordentlig tørflue på størrelse med en mus.

Nu mangler jeg bare at fange en af regnbueørrederne omkring Klaks for at mærke hvor vilde de er!

Knæk og bræk, Peter Vesti Frendrup

Bygholm Å, fredag den 9. november

Efter to dages heftig regn var det sandsynligt, at der nu igen var godt med vand i åen, men det syn, der mødte mig ved Kørup Bro, overtraf forventningerne – vandet stod op til randen og nogle steder lidt over. Med under 2 timer at fiske i tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne friske mig her som et andet sted. Jeg riggede til med en lille ambulancefarvet wobler og startede fiskeriet. Vandet var chokoladebrunt, så jeg regnede ikke med fangst. Til gengæld var himlen et pragtfuldt skue. Der var sol og næsten skyfrit, men ude i vest, hvor solen var på vej ned, tårnede skyer sig op – den bebudede storm var på vej. På et tidspunkt stod solen lige bag én af disse skyer, hvis kant så stod i glitrende sølvskin. Jeg nåede lige akkurat ikke at få taget billedet på det tidspunkt, men først da solen igen kom frem.

Lige efter den første spang landede wobleren i bagvandet i indersiden af svinget, og der blev en vældig uro i vandet. Fisken krogede sig selv, da den tog et heftigt udløb 15 meter nedstrøms godt hjulpet af den rivende strøm. Jeg troede først, at det var storfisken, jeg havde fat i, men da den ret let lod sig trække tilbage, indtog den igen sin sande størrelse. Jeg kanede den op på bredden ved kvægvandingsstedet.

Det var en net havørred, 43 cm hun med rogn, men langt fra moden til gydning. Et fint måltid til 2 så den kom i viskestykket. Der var ikke flere fisk, der bed, og med solnedgangen bed kulden, så det var et godt tidspunkt at søge hjem til kødgryderne.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Kørup å, torsdag den 1. november

Jeg havde pakket bilen og var på til min fortrukne mose efter gedder, men mens jeg sad der i bilen kom jeg til at tænke på, at det var ved at være sidste udkald for fiskeri i åen. Så jeg kørte i stedet til Kørup å og begyndte at rigge grejet til på p-pladsen ved Kørup broen.
Da planen var en tur efter gedder i flydering, havde jeg ikke fået mit å-grej med og stod nu med en fluestang #8 og en god samling geddefluer... Men min vadejakke lå i bilen og heri lå en æske fluer, jeg normalt bruger på kysten, så de måtte prøve at bade i ferskvand.
Jeg begyndte mit fiskeri ved broen og gik nedstrøms, det tog ikke lang tid før den første lille bækørred faldt for den rødhvide kystflue og efter lidt plasken fik den krogen afmonteret og jeg kunne sætte den tilbage.
Kort tid efter tog en havørred under målet fluen og efter en kort fight måtte den lige ind til bredden og have hjælp til at få krogen fri inden den igen fik friheden.
Herefter gik der lidt tid uden bud efter fluen, men efter skoven hvor der vist engang stod et hønsehus, kom jeg til et sted hvor jeg for tre uger siden smed en stor regnbue, da jeg ville nette den inden den var træt. Her lage jeg fluen ud et par gange uden at mærke noget, men så fik jeg lagt fluen over langs nogle siv ved modsatte bred og efter kort tid gav det et tungt sug i stangen og jeg havde fast fisk, den stak med set samme nedstrøms og fik lavet lidt luftakrobatik inden den gik dybt stod stille. Jeg lage lidt pres på fisken og den begyndte at gå dybt frem og tilbage i åen med mig efter.

Efter noget tid kom den op til overfladen og lidt efter lå der en flot regnbue i nettet. Jeg kan ikke sige om det er den samme fisk som jeg smed tre uger før, men det kunne det let være... På min primitive vægt viste fisken sig at veje 3,2 kg. og selv om det ikke blev til den store havørred jeg havde håbet på, så var det nu en ganske god fisketur og de gedder jeg tog af sted efter må vente til en anden gang!

Knæk og Bræk, Bjørn Christensen

PS. Fluen jeg brugte har jeg for nogle år siden fået af Poul Friis nede i klubben, så stor tak til ham!

St. Hansted å, tirsdag den 30. oktober

Omkring 14:30 parkerede jeg på Skanderborgvej og startede fiskeriet lige nedstrøms broen. Dette var min tredje tur til St. Hansted å, som skulle vise sig, at blive den første tur med ordentlig fisk på krogen. Efter at have vadet under jernbanebroen tog jeg et par kast nedstrøms i det område, hvor der er rigtig meget strøm. Jeg så at en større fisk svømmede efter wobbleren og blev derfor ved med at kaste i området. Efter 4 - 5 kast fik jeg bid, og jeg kunne hurtigt se, at det ikke var verdens største fisk, men heller ikke en af de små bækørreder, man hele tiden fanger. Fisken fightede utrolig godt, og det varede lidt før jeg fik den i nettet.

Jeg havde hele tiden troet, at det var en mindre havørred hun, men da jeg fik den på land gik det op for mig at det var en bækørred. Endelig fangede jeg en af disse bækørreder, der har opnået en fin størrelse. Den fightede bedre end samtlige havørreder, jeg har fanget på trods af, at denne fisk kun vejede ca. det halve af havørrederne! Bækørreden var en han på 41 cm og den vejede 770 gram. Det var fedt, at fange og kæmpe med denne fisk i den kraftige strøm. Jeg fortsatte et godt stykke nedstrøms, men så ikke andre fisk. Jeg sluttede dagen af med at slå et smut forbi Tolstrup å, men vandstanden var meget lav og jeg fangede heller ikke noget særligt, kun et par af de små bækørreder.

Knæk og bræk, Peter Vesti Frendrup

Bygholm å, onsdag den 24. oktober

Jeg parkerede ved Kørup Bro lidt før kl. 17 og fiskede nedstrøms med flue. Det var så planen at gå tilbage ad Nørrehåbstien, så jeg ikke kom i karambolage med en evt. andejagt ved mørkets frembrud. På første U-stryg genudsatte jeg en bækørred på 20 cm, men meget liv var der ikke. Først nede bag Hønsehullet mente jeg at se en fisk bag fluen. I næste kast til modsatte bred blev fluen straks taget, og en farvet havørred sprang højt op. Jeg holdt den hårdt for at den ikke skulle forsvinde ind i en klump aks – for hårdt skulle det vise sig. Efter endnu et spring var den væk. Det blev hurtigt mørkt, kl. 18.30 holdt jeg op og sluttede mig til Kurt Nørregaard, der holdt mørkning i sin hytte med stearinlyset tændt. Vi fik os en snak om det aktuelle fiskeri. Han fortalte, at han nylig havde været en tur oppe ad åen med Kurt Hansen. Kurt N. havde fanget en havørred på godt 2 kg. ved Klaks på wobler, mens Kurt H. ud for Bomvej havde fået en blank havørred på godt 3 kg og 2 bækørreder på 45 cm på en lille grå flue. Desværre ville Kurt Hansen ikke tilmelde havørreden til foreningens løbende konkurrence, men nu er nyheden altså røbet.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å, tirsdag den 23. oktober

Sæsonen nærmer sig afslutningen, så det er ved at være tid at få de sidste oplevelser ved åen. Denne aften var det fluestangen, der blev fundet frem. Jeg lagde ud ved stopskiltet på nordsiden ved Klaks med en ret markant Rapala-flue, dobbeltkroget 8 med guldflimmer og knaldrød polarræv. Vandet var meget lavt. Det er noget siden, det har regnet, og grødeklipningen på den første kilometer giver meget lidt opstuvning.
Jeg var ikke nået langt, før vandet rejste sig bag fluen på et lavt, fladt stykke. Der blev ingen kontakt, og lidt efter forsvandt fisken nedstrøms og søgte ly under et væltet træ. Det var så nogenlunde dagens tilbud. En mindre forfølger og en genudsat bækørred på ca. 12 cm var mindre ophidsende.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Horsens fjord, søndag den 21. oktober

DEN FALSKE HAVØRRED!

Havde så taget til kysten søndag aften, for at se om der var en mulighed for at fange en havørred. jeg satte min hvide flue på linen, begyndte at kaste, ca. efter 15 min tid var der hug.
Stangen bøjede total vildt og hjulet kørte i de højeste omdrejninger der ud af. Jeg så fisken springe 2 gange i luften og var bare så glad da jeg tænkte " Så nu har jeg min første havørred " men 3´de gang den sprang hoppede den af. Ærgrelse og skuffelse kørte kun i hoved den aften, men havde dog et hug mere, men hvad sker der igen. Den hoppede af igen.
Så jeg kørte hjem ved solnedgang, med ærgrelse og skuffelse i mine tanker. Det eneste jeg havde i tankerne var den havørred og hvornår jeg kunne komme af sted igen. Så jeg havde i forhånden taget fri om mandagen fra arbejde. Så jeg valgte at tage af sted mandag formiddag samme sted.
Havde et i tanker: Jeg skal have den havørred nu. Begyndte at kaste der ud af ved kysten. Efter ca. 20 min tid var der hug på stangen. Det var højvandet og blæsten stod imod mig, og jeg havde fisk på fluen krogen. Og mit hjerte og adrenalinen kørte gennem kroppen på mig, det eneste jeg kunne tænke på var at nu skal den ikke hoppe af. Så jeg tog det stille og roligt, fisken kæmpede sig der ud af imod bølgerne, jeg greb mit net da jeg fik fisken godt ind imod mig. Fik fisken i nettet, og råbte bare ud i det fri. " Yes havørred " og så min første havørred, op på land med den og bare det at se fisken.

MEN til min store overraskelse viste det sig IKKE at være en havørred, men en regnbueørred undsluppet et eller andet sted fra. Så igen skuffet over at det ikke var en havørred, og det eneste jeg tænkte var bare. Hvordan kan det her ske for mig.
Der var så 2 hug mere den dag, men små nyk i linen.
Fisken vejede næsten 4 kg, og var 55 cm lang.

knæk og bræk, Claus Thyregod Nielsen

Bygholm å, mandag den 15. oktober

Efter at have fisket omkring Kørup bro en hel del gange uden gevinst valgte jeg at prøve et andet stykke af åen. Valget faldt på stykket nedstrøms fra hvor Flemming å løber ud i Bygholm å. Efter lidt navigationsproblemer fandt jeg endelig Flemming å og fulgte den ned til Bygholm å. Nu kunne fiskeriet endelig begynde, men det var ret svært at komme til og efter en times tid havde min wobbler ikke været i vandet ret meget i forhold til når jeg fisker ved Kørup bro. En flok køer fulgte mig tæt da jeg gik langs åen gennem diverse siv og andet bevoksning. Pludselig vendte en større fisk i overfladen helt inde ved bredden - jeg havde nok larmet lidt for meget. Jeg tog chancen og smed min wobbler et par meter nedstrøms i forhold til hvor fisken havde vist sig. Et par meter fra mig så jeg pludselig fisken i det klare vand, da var den ca. 1 meter fra wobbleren. Sekundet efter gik den efter den dejlige gule rapala og der var bid. Elsker når man får lov at se fisken bide!

Fisken var helt vild og kunne ikke gøre meget andet end at håbe mens fisken fik afreageret et par meter fra hvor jeg stod. Derefter fik jeg den forholdsvist let landet. Det var en havørred hun på 52 cm og 1,69 kg. Selv om jeg ikke fik fisket i ret lang tid på dette stræk, så har det åbenbart sine fordele at fiske på et stræk, som ikke er så velbesøgt som Kørup bro ;) Næste gang tager jeg dog gummistøvler på!

Knæk og bræk, Peter Vesti Frendrup

Tolstrup å, fredag den 12. oktober

Jeg meldte mig ind i HOS for præcis en uge siden og har i den uge, der er gået været på en hel del fisketure, dog uden det store fangstmæssige resultat. Det er blevet til ca. 15 små bækørreder og en gedde på 46 cm og 0,65 kg. I dag startede jeg så med at tage turen fra Kørup bro nedstrøms i håb om at få fat i en havørred. De fleste personer, jeg har mødt på dette stræk, har fortalt om, at de har fanget havørreder der, men ikke mig, selvom jeg har prøvet mange gange, men en dag må det jo komme. I dag blev det dog kun til en enkelt bækørred på 28 cm, men det sjove ved denne fangst var, at den bed på min orange rapala wobbler, mens jeg lod den drive ned ad strømmen! Måske er det meget normalt, men for mig er det første gang, at jeg har fanget en ørred med en wobler brugt som tørflue ;)
På vej hjem besluttede jeg mig for at tage et smut forbi sandfanget ved Egebjerg sø. Det var i øvrigt her, at jeg tidligere på ugen fangede den føromtalte gedde. Klokken var omkring 16:45 da jeg startede fiskeriet. Der skete ikke rigtig noget og jeg gik en tur opstrøms sandfanget. Her fik jeg kun kontakt med et par små bækørreder og vendte næsen hjemad. Jeg ville dog tage et par kast ved nogle af de "gode" steder på vejen tilbage. Omkring 10 meter fra sandfanget kastede jeg wobleren ud og kort herefter gik en stor ørred (specielt når man tager åens størrelse i betragtning!) på wobleren. Jeg kunne se wobleren hele vejen og denne fisk kom som ud af det blå, det var ret utroligt. Jeg troede vitterligt ikke, at der var andet end meget små bækørreder og en sjælden gang måske en gedde i dette farvand, men det var der altså! Efter en relativt kort fight landede jeg min første ordentlige havørred.

Det var en flot farvet han på 54 cm og 1,57 kg, med en lille fin krog. Dette giver i øvrigt en konditionsfaktor på præcis 1,00. Jeg var utrolig glad for endelig at have fanget en rigtig flot fisk. En perfekt slutning på en god fisketur, men jeg undrer mig stadig over, at en så fin fisk var at finde så langt oppe i åen, men måske de større ørreder også finder føde i selve Egebjerg sø?

Knæk og bræk, Peter Vesti Frendrup

Bygholm å, mandag den 1. oktober

Jeg kørte ind på parkeringspladsen ved Kørup Bro kl. 17.30. Det var tydeligt, at vandmasserne der kom i slutningen af den foregående uge langt fra var trukket ud. Åen udfyldte hele lejet, og engene var oversvømmede. Jeg gik ned på broen for at se på vandet: det var dog ved at klare op, så man kunne se ca. ½ meter ned. Jeg overvejede lidt, om det overhovedet kunne svare sig at fiske, men nu var jeg kommet af sted, så et forsøg skulle gøres.
Jeg monterede en ambulancefarvet wobler på spindestangen og startede lige nedstrøms broen. Jeg var næsten kommet igennem det første U med kun en aborre som interessent, da der var fast fisk – i to sekunder. En pundsfisk forsvandt i et plask. Nede ved trægruppen sendte jeg wobleren i et langt kast nedstrøms. Den havde ikke gået langt, før der var et lille stød efterfulgt af et langt træk. Efter nogle krumspring på stedet kom fisken pludselig op til det sted, jeg stod. Den plaskede i overfladen lige foran mig, så jeg tog chancen og forsøgte at kane den ind over den oversvømmede bred. Det lykkedes fint, jeg kunne tage fisken i haleroden og løfte den længere ind på engen. En han, 58 cm og 1,8 kg. I maven havde den et 10 cm langt strå.

Efter at have renset fisken lagde jeg den op i bilen og satte kursen opstrøms for at starte oppe ved kostien. Vejret var utroligt smukt, klart, stille og med smukke lyserøde farver fra den nu nedgående sol. Da jeg gik ned i dalen efter at have passeret den høje bakke, forsvandt et rådyr bag kreten på den anden bred, og en hejre lettede. Med jævne mellemrum skældte fasankokke ud. Skuddene knaldede rundt omkring i det fjerne på denne første store jagtdag.
Jeg genudsatte en mindre bækørred under fiskeriet tilbage mod bilen. Om et døgn eller to bliver åen rigtig fin at fiske i igen.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Horsens fjord, den 21-23. september

Jeg var til kyst cup på Horsens fjord den 21 til 23/09 hvor det blev til mange gode timer ved vandet.
Det blev kun til 5 undermåler fra fredag til lørdag og det efter mange timer på vandet.
Men søndag morgen blev en af bedre dage hvor jeg fik 11 fisk med 6 over målet, hvor 3 kom med hjem.

Den største var 1,1 kg renset men ikke stor nok til præmie, men en dejlig morgen på et par timer.

Knæk og Bræk, Henrik Nikolajsen

St. Hansted å, fredag den 21. september

Da jeg ud på eftermiddagen havde fået overstået noget malerarbejde, pøsede regnen ned, så fisketuren blev udsat, indtil det havde regnet af. Klokken 17.45 stod jeg ved åen bevæbnet med spindestang med et godt skrammet RT Sito wobler i sort/hvid/orange. Jeg startede ved udmundingen af Ll. Hansted å. Først lige nedenfor vejbroen, i et opstrøms kast, var der seriøs kontakt. En havørred kom hurtigt ned til mig, hvorefter den plaskede på stedet i overfladen. Jeg har meget dårlige med sådanne fisk, der vil plaske i overfladen, og især dårlige erfaringer med at slække trykket. Jeg lod den plaske, indtil den var træt, og så gled den ret roligt i nettet – en han på 56 cm og 1,7 kg, med lille krog i undermunden og i legedragt, men ikke gydeklar endnu. Jeg rensede den og lagde den i bilen, der stod få meter fra fangststedet.

Mens jeg fiskede videre mod jernbanebroen passerede en isfugl først opstrøms, så nedstrøms. Selv om den er ved at blive almindelig, er det et syn, man husker hver gang. Jernbanebroen blev passeret ved vadning i kanten. Den forhøjede vandstand efter dagens regn bevirkede, at mine støvler viste sig 1 cm for korte. 5-6 bækørreder under mål blev genudsat, og jeg var efterhånden kommet et godt stykke nedstrøms. Det gav et stød i wobleren, og et par sekunder efter blev den taget af noget med god tyngde bag. Det blev en flot fight, inden endnu en havørred gled baglæns ind i det store fangstnet. Det var en hun på 61 cm og 2,63 kg. Den havde rogn, men der var et stykke tid til modning endnu. Da jeg rensede den på stedet, fandt jeg resten af en ganske stor frø i maven på den, usædvanligt fordi opgangsfisk ikke skulle spise, men måske flimrer eksistensen af Nørrestrand det billede, måske opholder nogle ørreder sig der i længere tid og strejfer lidt op i åen, uden at det er en egentlig gydevandring.

Det var, skønt klokken kun var 19.45, blevet mørkt under de tunge skyer, så det var et godt tidspunkt at holde inde på. Når forholdene vejrmæssigt er perfekte, kan der sandelig hurtigt ske noget.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å, tirsdag den 18. september

Klokken godt 18 stod jeg ved åen ved Klaks. Der var en smuk, klar efterårsluft, og den var meget frisk på grund af en stiv vind fra vest. Jeg havde rigget til med en Mepps 2 i kobber i forventning om klart, lavt vand, og det slog til. En hejre lettede fra dammen, den kom på hårdt arbejde, da blæsten ramte den.
Jeg prøvede lidt hist og her i høllerne på det øverste stykke, men fik kun en lille bækørred til genudsætning. Så gik jeg nedstrøms for at fiske tilbage. 3 rådyr lettede fra den højere liggende mark, ét af dem skældte ud over forstyrrelsen med en hæs gøen. Da flokken af kvier fik øje på mig, kom de løbende, kåde som en flok hundehvalpe, og de fulgte mig troligt så langt indhegningen rakte. Endnu 4 hejrer lettede nede fra åen, og et musvågepar patruljerede luftrummet.
Ankommet til lunden ved fåreindhegningen begyndte jeg at fiske tilbage. Der var mange hug, og med jævne mellemrum kunne jeg genudsætte smukke bækørreder på 20-28 cm – der manglede lidt. På grund af det lave, klare vand og den høje bredbevoksning skulle der gås forsigtigt for ikke at skræmme fisken, og der var stykker, der blev sprunget over, fordi de var lave, lige og tilsyneladende uinteressante, men det var netop på et sådant, at dagens fisk bed. Der var lige tilstrækkeligt med vand til at dække ryggen på den. Den var stærk, men forblev tæt ved. Jeg fik nettet slået ud og manøvreret mig selv ned ad skrænten, så da den på et tidspunkt var tilfreds med at glide baglæns nedstrøms, var det lige ind i nettet. En smuk havørred med runde mål: 50 cm og 1,5 kg, en hun. Det giver en konditionsfaktor på 1,20 – en rigtig god spisefisk, der endte i rygsækken i et viskestykke. Den havde rogn, men der var længe til modning.

Jeg fiskede videre, men da solen forsvandt bag træerne, blev blæsten rigtigt kold, så jeg begav mig tilbage mod bilen. Sådan et par timer ved åen kan rigeligt hamle op med TV’et, især når den våde sommer har bragt havørrederne tidligt op i åen.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å, lørdag den 8 september 2007

Dagen efter, at jeg og min kammi. Gavin fra New Zealand, havde fisket ved Gammelstrup, kørte vi mod Bygholm å. (lidt plaget af tømmermænd, grundet for meget rødvin) Men det gælder vel om at udnytte bål-hyggen, inden vinteren for alvor sætter ind.
Jeg havde gemt mit favorit vand, til sidst med vilje. Således at jeg kunne vise Gavin, hvor smukt et vand her til lands også kan være. Gammelstrup er selvfølelig også et rigtigt lækkert vand, og det ligger behageligt langt ude på landet. Men personligt kan jeg nu bedst lide Bygholm, med dets mange sving og høller, og så er det rigtigt spændene at følge med i hvordan, åen, især i de nye stryg ændrer sig år efter år. Nogle steder er der opstået, meget dybe spændene høller, der bestemt ik er blevet mindre med al den regn vi har fået i år.
Jeg havde allieret mig med lodsejer Kurt Nørregård. Der har bygget en flot lærke-træ,s hytte, af træ fra egen skov, placeret højt med en smuk udsigt ud over en stor del af nedre Bygholm å. Jeg havde sat Kurt lidt ind i sagen, at jeg havde en ven fra New Zealand, som jeg gerne ville vise en smuk del af Danmark, og præsentere ham for et godt fiskevand, hvor han gerne skulle fange en god hav, eller bækørred, inden han rejser tilbage til Nwz sidst i okt.
Faktisk tilbød Kurt mig selv at låne hytten, til gengæld tilbød jeg så et par flasker god rødvin i husleje, og handlen var i hus :-)
Vi ankom ved 16 tiden. Der stor stadig en hård irriterende vind ind over landet, men fiskene skulle vel spise alligevel. Hvilket vi fik bekræftet, da vi gjorde et stop ved nogle fiskere helt fra Fredensborg!, der var ved at pakke grejet sammen. De havde ikke fået nogle havørreder. Men derimod et par flotte bækørreder, hvoraf den ene var over 40 cm.
Kurt gik i marken, og viste os op til hytten, hvor han så ville komme med både brænde og en slags bålplads/stor gryde. Der var åbenbart 1 klasses service inkluderet i hytten :-)
Vi lagde ud med spinnegrejet. Normalt foretrækker jeg fluen, men er på ingen måde fanatisk, og med den stride vind, skulle der vist særlige evner til, hvis man skulle ramme overfladen med en flueline.
Vi startede oppe ved kørup bro og fiskede os nedefter, men ørrederne var ik rigtig i stødet, Det var til gengæld Aborrerne, jo længere ned mod motorvejen vi kom jo flere huggede på. Kiwien fik en 4-5 stykker, selv nåede jeg op på et sted mellem 12 og 15 små røvere, der nok kan sætte noget Ørrede yngel til livs, men de har vel også deres berettigelse, i en afvekslende natur.
Nede i starten af S slyngen, mærkede jeg omsider nogle rusk, med vægt bag. En flot Gedde i 3 kg,s klassen havde taget min spinder. Den gik tungt rundt uden at gøre alt for meget modstand, så snart efter lå den i nettet. En sand aborre eliminator, Den var også ved godt huld. Spørgsmålet var så om jeg skulle nakke den?? Den var i en størrelse hvor den næppe tog de små ørreder længere, men nok en hel del aborre.. Omvendt en gedde bliver til flere, og på den nede del er der mange, så den blev dødsdømt.

Det begyndte at blive skumring, og intet tydede på at vinden ville lægge sig, så vi begav os til hytten, for at få noget aftensmad. Som bestod af bacon, kartofler, løg og hvidløg. Kurt kom til, for en hygge snak. Jeg kunne mærke på ham det lå ham en del på sinde at vi fangede en ørred, så han tilbød at køre os længere op af åen næste morgen, hvor vi så kunne fiske nedefter. Jeg har været deroppe et par gange, og der er smalt, men med masser af skjul og dybe høller, og som Kurt sagde så er der masser af fisk. Desuden er der meget få der fisker efter dem, da det kræver en længere gåtur.

Desværre blev vi nødt til at afslå, da vi skulle forholdsvis tidligt op næste morgen, og tilbage til KBH.
Næste morgen, fiskede vi hurtigt strækket igennem igen, inden hjemturen. Det var en smuk morgen med klar himmel. Vinden havde lagt sig, og åen virkede meget tillokkende. Alligevel gik det som det ofte går med lystfiskeri. Fisketasken forblev tom, men vi var fyldt med oplevelser.

K&B Torben Nilson.

Gammelstrup, fredag den 7 september 2007

En tidligere ansat, og nu arbejds kammerat fra New zealand, og jeg havde gennem noget tid snakket om at tage en weekends fisketur i det jyske, inden han d 24 okt. rejser tilbage til nwz, med hans danske kone og 2 børn.
Men inden da, skulle Gavin, se hvad vores dejlige fiskevande havde at byde på af fisk og natur.
Vi lagde ud ved Gammelstrup. Grundet kø, var vi der først omkring 18.30 så vi fik hurtigt gjort grejet klart, og gik til vandet. Allerede i 2 eller 3 kast mærkede jeg nogle tunge rusk i spinneren, men den fik sig desværre vristet fri, uden at jeg så hvilken art, det drejede sig om. Men jeg gættede nu på en ørred. Det var jo lovende, og vi fiskede opstemte videre.
En time senere og en halvfyldt højre vadestøvle, havde vi dog ikke haft yderligere kontakt med fisk. Gavin roste dog vandet for dets fine beliggenhed, og afvekslende vand, og var i det hele taget bare lykkelig for at være ude i naturen igen. Når man som han, både har været guide hjemme i New Zealand, og i Alaska, kan det at komme ud i en ""vild"" natur i sig selv være nok, når man til daglig bor i København, om man så fanger fisk eller ej. Selv har jeg det på nøjagtig samme måde.
Tusmørket indfandt sig hastigt, og inden det blev helt sort ,ville jeg lige vise kiwien millenium stryget.
Her fandt jeg et hidtil ukendt hul, og inkasserede dagens anden vandfyldte vade-støvle.
Der var nu heller intet der ville bide, og det kunne godt tænkes at have noget, at gøre med den stride vind der stod indover åen, så vi besluttede at vende tilbage til bilen, og lave få gang i noget seriøs bålhygge.
På vejen tilbage fangede min pandelampe, nogle skinnende øjne, der i et svagt øjeblik godt kunne have ledt fantasien hen på en hvis herre, eller måske de "lygtemænd", Jeg havde hørt om i myter, fra den tidligere danske historie, hvor det ikke var uvant, at tro på overnaturlige væsner, der trives i en anden verden af moser og skov, og som man skulle tage sig i agt for, at begive sig ud i efter mørkets frembrud.

Det var dog (heldigvis) en flok højlands-kvæg. Men lygtemænd eller ej, forhindrede det dog ikke den ene i at lave et seriøst udbrud imod os så vi måtte bruge fakter og høje råb, hvorefter de fortrak.
Vi brugte shelteret som ly mens vi lavede mad over bål, og rejste så teltet på noget græs tættere på åen. Der er vist noget med at man ikke må sove i sheltert da det tilhører spejderne, men ly og bålplads kunne man vel altid få.
Da bålet var blevet til gløder, smed vi et par solide steaks, og nogle majskolber på risten, samtidig havde vi kogt så mange kartofler, at der også var nok til morgenmaden, der sammen med løg, bacon, og bål-kaffe ville kunne holde os kørende det meste af lørdagen med.

Gavin, der som tidliger nævnt har arbejdet som guide i Alaska, hvor jobbet hovedsalig gik ud på at brække elge eller rensdyr op, og så bære kødet ud, for rige amerikanere, eller snobbede franskmænd, hvor sidstnævnte godt kunne forvente at byttet blev drevet ud foran dem, så de ikke behøvede at anstrenge sig mere end højst nødvendigt, for at få et trofæ på kontoret, og så jeg, der har arbejdet som kano-fiske guide i nord-canada, har naturligvis altid en masse historier at underholde hinanden med, og de blev bestemt ikke kedeligere af at, der sammen med steaks, kartofler, og majs, røg solide mængder rødvin ned.
F.eks kunne jeg fortælle at kl 13 i nord-canada står solen, i syd. Hvilket kan være nyttigt hvis man har mistet sit kompas, men stadig har sit ur.
Kiwien fortalte dog et yderst nyttigt "tricks" som må siges at være i den bedre ende at skalaen; når det drejer sig om ikke at gå vild i en stor ødemark.
I sin simpelthed, går det ganske enkelt ud på, at når man af den ene eller anden grund skal forlade sin lejrplads, det kan være for at gå på jagt, eller bryde lejren op for at komme videre, så kravler man op i toppen at det største træ i området, og skræller alle grene og bark af på den øverste m af træet pånær en lille top, som halen på en puddel.
Når man så har bevæget sig væk fra lejren og evt gået vild, er det bare at kravle op i et højt træ, og spotte det "mærkede" træ, som kan ses på meget lang afstand, da det altid vil skille sig ud i en meget ensartet natur.
Det simple råd kunne jeg godt ha brugt, i 2001 da jeg rent faktisk for vild i canadas nord-vest-territorie, som nok må betegnes som verdens største ødemark.
En på det tidspunkt endnu ukendt ven, Peter Nielsen fra Brejning og så jeg, skulle bevæge os 4 km over land, fra en bjælkehytte i ødemarken, og så over til et flod-system, som vi så skulle udforske, for at se om det var egnet til at tage danske fiske turister ud på.
For at gøre en lang historie kort for vi vild i skoven. 15 år tidligere havde der været skovbrand i området, hvilket er helt naturligt, men også bevirkede at skoven nu stod tæt i 3-4 meters højde, samtidig lå de gamle stammer vandret på jorden, så vi måtte slæbe udstyr og kano, henover gamle væltede stammer, hvilket naturligvis, hurtigt tærede på kræfterne. Det tog os 3 ekstremt stressede dage før vi omsider fandt frem til den sø, som var hovedvandet på Tazin-river, som vi så skulle videre af. Før vi ramte vores mål havde vi gået pinsler igennem, de færreste af os heldigvis har oplevet. Vi knoklede fra tidlig morgen til mørket faldt på (det var i aug) Sump, myg, knot og stikfluer var bare en del af udfordringen, dertil kom faren for at støde på en bjørn i den tætte skov, så hele tiden gik vi og fløjtede eller råbte op, så vi ik uforvarende overraskede en bjørn, hvilket kunne havde fået den til at angribe. Om dagen bagte solen ned over os, og vi måtte ty til at drikke sumpvand, for ik at gå til af tørst, om natten sov vi uroligt ved tanken om en evt bjørn skulle komme forbi. Vi var inde i landet, og uden mulighed for at flygte ud i en sø, eller flod i kanoen.
Så galt gik det heldigvis ikke. Men de 10 dage der gik før vi havde gennemført turen, er nogle af de mest ekstreme, jeg har oplevet i mit liv.
Dog må tilføjes, at vi formåede at holde fastholde troen på, at vi nok skulle finde frem (eller tilbage igen) og også holde humøret højt det meste af tiden, (med bla dårlige jokes) hvilket er vigtigt i en situation, hvor det er yderst vigtigt ikke at tabe modet, hvilket i værste fald kan ende fatalt.
Man kan jo godt have en slags romantisk forestilling, af det at fare vild i ødemarken, hvor man så skal klare sig selv mod naturen, og dens farer.
For vores vedkommende, blev det først sjovt, da vi en aften sad og drak Jack daniels whiskey, på en bar i indianerlandsbyen Fort Smith. Der var vi til gengæld også flade af grin over den situation, som vi havde gennemlevet sammen. Og Peter, som jeg ikke kendte særlig godt da vi tog af sted. Er i dag en af mine gode venner.
Uanset om man sidder ved et bål i canadas ødemark, eller ved et i danmarks mere tæmmede natur, er det altid en oplevelse i sig selv, at sidde og mærke natten trænge sig på, mens man fortæller historier, og glæder sig over at være ude i naturen.
Som kiwien sagde. "I sidste ende er det, det det hele drejer sig om"

Knæk & Bræk Torben Nilson

Lille Hansted å, den 4 september 2007

Klokken 17.15 parkerede jeg på broen på Skanderborgvej og riggede til med en wobler. Det blæste noget, men der var sol og luften var lun. Det var tydeligt, at der var taget hårdt fat ved åen, således som kommunen havde bebudet: den sydlige/østlige bred var blevet gået efter med mejekurv eller grab for at fjerne tagrør og siv, ligesom grøden var klippet. Resultatet var lav vandstand og få skjul under denne bred, men den anden bred stod urørt. Den bliver først rørt næste år. Vandet var helt klart.
Jeg fiskede nedstrøms, og det varede da heller ikke længe, før en pæn fisk, formentlig en havørred, var oppe at kigge på wobleren, men den havde set nok og ville ikke mere. Jeg var kommet meget længere ned uden interesse for wobleren, og jeg gik og funderede på, om den var så voldsom i det lave, klare vand, at den skræmte fiskene i stedet for at lokke dem til. Svaret fik jeg straks: wobleren var landet lige ud for en overhængende gren, og ud kom en smuk regnbueørred på op mod 2 kg med åben mund. Den greb wobleren og blev kroget i vendingen. Den sprang nogle gange, så jeg kunne se de perfekte finner og en flot kondition. Så tog den nogle udløb op- og nedstrøms og begyndte så at kaste hovedet fra side til side, men den var åbenbart kroget godt. Jeg begyndte at finde nettet frem, mens den ruskede videre ved egen bred. Pludselig fløj wobleren op i luften – sørens eller det der er stærkere!

Længere nede løftede vandet sig bag wobleren i et høl: en stor fisk havde været efter den, men der blev ingen kontakt ud af det.
Ved udløbet i St. Hansted å var læ, og døgnfluer svirrede flittigt og lagde æg på vandet. Det drev med store mængder grøde i St. Hansted å, så det er ikke lige tiden at fiske i den.
På tilbagevejen prøvede jeg de strategiske steder af med en spinder, men fik kun nogle hug af mindre ørreder. Jeg var tilbage ved bilen 20.15, tid at vende hjem til en sen aftensmad, uden at have fisk med hjem, men nogle gode oplevelser blev det til.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å, fredag den 20 juli 2007

Efter en varm dag med tungt arbejde i haven så jeg frem til en aften ved åen. Vinden havde lagt sig ved 21-tiden, da jeg parkerede ved Flemming Bæk for at følge den ned til åen bevæbnet med spindestang.
Da jeg rundede hjørnet ved bagsiden af dambruget, lettede først én musvåge så én til. De fløj ikke langt væk, så reden var nok i nabolaget. De var tilsyneladende heller ikke blevet forstyrret meget af fiskere.
Åen var begyndt at falde igen efter nogle dage med regn, og grøde og bredbevoksning stod højt. Det var min hensigt at gå en god kilometer nedstrøms for at fiske tilbage mod bilen. I det store høl med betonbrokkerne ville jeg lige tage et første kast. Spinderen kørte knap en meter, før den blev angrebet nedefra af en pæn ørred, der først forsvandt nedstrøms, derefter opstrøms. Imens skulle jeg under det elektriske hegn, stangen ovenover, så det var nogle spændende minutter. Da jeg igen fik kontrol over situationen, kom ørreden pænt tilbage til høllet, og væltede noget rundt, mens jeg fik slået fangstnettet ud. Jeg kunne nu se, at det drejede sig om en regnbueørred. Til sidst gik den pænt i nettet. Den var 49 cm og 1,25 kg. Den havde leget for noget siden, og halefinnen var hel, men brystfinnerne var meget små. Mavesækken var tom, men tarmen fyldt.
Da jeg havde passeret engen med nysgerrige og pågående kvier, mødte jeg på næste eng lodsejeren Hans Henrik Christensen, der var ude at lufte spindestangen. Vi fik en snak om fiskeriet og jagten, inden jeg begav mig videre. Det blev kun til undermålere. På tilbagevejen mødte jeg Hans Henrik igen og gav ham regnbuen som tak for, at han ville fjerne foreningens gamle, rustne skilt midt i engen, hvor det ikke mere havde nogen mission.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Store Hansted å, torsdag den 12 juli 2007

Juliaften ved St. Hansted å.

Det våde sommervejr er godt for noget: det er udholdeligt for os, der endnu ikke har ferie, og havørrederne går op i åerne. Det sidste skulle efterprøves torsdag den 12. juli ved St. Hansted å (Bygholm å var lukket i den uge på grund af bukkejagt).
Jeg parkerede ved naturgasstationen på Sønderbrogade kl. 21, riggede til med spinder og gik ned til åen. Der var noget overskyet, men det lod til at skulle holde tørvejr. Dagens blæst var i aftagen for at lægge sig helt ved solnedgang. Vandet stod højt som i efteråret, men var dog rimeligt klart. Mepps’en tiltrak hurtigt den første ørred, en undermåler, påfaldende blank, en smolt. Jeg skulle et godt stykke op, før der var mere alvorlig kontakt. En 1-kilos fisk tog spinderen og plaskede alvorligt i overfladen nogle sekunder, inden den smuttede. Kort efter skød en hvid fiskeside ud fra egen bred for at give spinderen et kort slag. Jeg noterede mig stedet – udfor et lille træ – og fiskede videre. En bækørred over mål var næste kontakt. Mens jeg overvejede, om jeg skulle slå landingsnettet ud, klarede den selv problemet ved at stikke af.
Klokken var nu ved at være halv elleve og lyset i stærk aftagen. Skulle jeg give den hvide side en chance til, var det på tide at vende om. Jeg satte en Nils Master wobler på og gik tilbage til stedet. I andet kast tog den wobleren. Den for hid og did, men blev efterhånden rolig. Det er spændende at nette fisken i så dårligt lys, men det lykkedes helt fint i kraft af nettets størrelse. Det var en pæn havørredhan på 58 cm og 2 kilo rent. Den havde en tydelig krog, men på bryggersbordet viste der sig alligevel at være lang tid til gydemodenhed. Maven var tom.

Jeg har fisket mest i dagslys, men må nok indrømme, at der sker mere ved aften- og nattefiskeri, i hvert fald er de større fisk mindre sky på det tidspunkt. I mørke er det sværere at følge med i, hvad der sker, man får ikke så mange detaljer med. Det er væsentligt at kende sit fiskevand godt, så man undgår at styrte i grøfter og huller. Også at kaste nøjagtigt. Afstandsbedømmelsen er sværere. Sætter man pris på at have åen for sig selv, på stilheden og mystikken ved mørket, er der gode oplevelser at hente.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å, juli 2007

Juliaften ved Bygholm å.

Vejret har været lidt barsk på det sidste, men har man ikke ferie endnu, er det nemmere at udholde. Det giver også en ideel vandstand i åen og god mulighed for, at havørreder finder derop.
Efter aftensmaden så det ud til at holde tørt, og vinden kunne da tænkes at løje af ved solnedgang. Jeg fandt spindeudstyret frem og kørte til Kørup Bro, hvorfra jeg gik et godt stykke nedstrøms for at starte fiskeriet tilbage mod bilen. Jeg var i gang kl. 21.
Jeg havde fisket et kvarters tid, før den første bækørred tog spinderen. 25 cm, men ved godt huld og med gode kræfter. Længere oppe på et af de nye stryg tog en noget pænere bækørred spinderen og slog godt fra sig, så det gav nogle plask. Det affødte et spring helt ud af vandet fra en større fisk 10 meter opstrøms. Da bækørreden var gokket, kom spinderen ud igen. I andet kast var der fast fisk, men fighten var en skuffelse. Efter lidt plasken skred den fredeligt ind i nettet. En havørred på 65 cm, formentlig en hun, men tynd som en nedgænger. Den så faktisk udleget ud. Jeg satte den forsigtigt ud igen.

Kurt kom kørende ned i engen for en snak. Han advarede mig mod at gå over på nordsiden, hvor tyren lige var sat i spidsen for en flok kvier – en opgave han gik meget brølende op i.
Endnu et par udsættere, så var klokken 23, og det var på tide at vende hjem i seng, så man kunne blive klar til en ny arbejdsdag med opladede batterier.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å, onsdag den 20 juni 2007

Onsdag d 20/6-07 skulle jeg lige ud og se om ikke det var muligt at fange nogle stallinger ved Gammelstrup. Samtidig kunne jeg få afprøvet min nyindkøbte åndbare vaders. De penge var sgu godt givet ud.
Stallinger mærkede jeg imidlertid intet til, men en lille bækørred forbarmede sig, og en måls bækker sprang næsten en meter ovenud ud af vandet, 15 m nedstrøms på milliniumsstryget men bide, det ville den ikke. jeg fiskede grundigt og systematisk hele stryget af men fik ikke flere fisk, så besluttede at køre til kanopladsen ved åle. Her var der nu heller ikke noget at komme efter, så jeg besluttede mig for at køre hjem, men ombestemte mig så, og kørte en tur Bygholm å.
Nedstrøms Kørup bro var der masser af sjov med småørreder, så jeg kunne passende få trænet mit tilslag, før vores forestående fjeldtur, til høglekardalen i Sverige.

Kl. 22.00 tog en ørred min bloddy butcher, på ret lavt vand. Jeg kunne hurtigt mærke at det var en god fisk, men kunne ikke se om det var en bæk, hav, eller regnbue, men min klasse 5 fluestang kom på overarbejde. Det var første gang jeg havde så stor en fisk på stangen, og det virkede som om den kunne blive ved, til sidst faldt den dog lidt til ro, og jeg fik fumlet nettet ud, og kort efter bed den i græsset, hvor fluen faldt ud.
Det var en Havørred på 44 cm og 1 kg rent sølv. Den blev nakket, og taget med hjem til grillen.

K&B Torben Nilson.

Bygholm å, søndag den 10 juni 2007

Søndag d 10/6 tog vi 3 mand, ud for at prøve Fiskelykken i Bygholm å. Min far, min bror, og jeg selv.
Så kunne min far omsider få luftet det Pensionist medlemskab, som jeg gav ham i julegave.
Vi ankom til åen omkring kl 20.00. Selv på denne tid af dagen, var der stadig meget varmt i det klare solskin.
Min bror og jeg lagde ud med flue, min far med spinner. Som han hurtigt fik sat fast på modsatte bred, hvorefter han krydsede åen i underrøjsere, for at få den fri igen. Ingen grund til at rutte med grejet. Nede ved svingene efter 2 spang tog en fin bækørred min flue, og kort efter var den nettet, fotograferet og genudsat. Jeg er ret stor fan af bækørreder, så det er sjældent jeg spiser dem, men det sker da. Men altså ikke denne her.

Bækkeren var omkring 33-34 cm, og meget smuk med store røde pletter. (Fangede den for iøvrigt på spin 2 dage senere) Den er der stadig.
Det blev ikke til meget andet end et par småørreder og nogle aborre, men en dejlig tur, i den flotte natur.

K&B Torben Nilson

Store Hansted å, grundlovsdag den 5 juni 2007

Fisketuren gik til store Hansted å. Min lille spindestang med kastevægt 2-12 gram blev udstyret med en vibrax spinner størrelse 2 i skrigende rød. Det var den samme farve og model, som 14 dage tidligere havde givet en gedde på 82 cm i lille Hansted å . Størrelsen var godt nok et nummer mindre, fordi den anden spinner var endt i et træ. Linen var også stadig fireline. Efter 30 min. blev min spinner igen overfaldet af en gedde. Den gav en forrygende kamp på den lille fiskestang.
Jeg havde på forhånd lavet en aftale om at fange en gedde til fiskefrikadeller, så den kom med hjem.

Målebåndet viste 86 cm og vægten stod på ca. 4 kg. Det var en hun, som ikke havde nogen fisk i maven.
Jeg kan ikke anbefale fireline til geddefiskeri, hvis man ikke har forfang på. Fireline er stærk ved træk, men skæret let over, hvis den rører ved en kant. Ved begge geddefangster i Hansted å sad spinderen i det yderste af kæben, så linen ikke kom i nærheden af tænderne.

Knæk og Bræk Svend Thomasen

Guden å, mandag den 21 maj 2007

Fisketuren startede faktisk otte dage før jeg landede denne flotte bækørred på stykket mellem Åle og Åstedbro. Det startede med en tur langs åen hvor jeg forsøgte at spotte en fornuftig fisk, som så skulle præsenteres for en af mine fluer. Bedst som jeg syntes at jeg havde fundet en, hørte jeg et kraftig smask lidt højere opstrøms for min placering. Dette fangede selvfølgelig straks min opmærksomhed, så jeg sneg mig opstrøms, hvor jeg kunne observerer en rigtig pæn fisk, som stod og tog noget der lignede myg i overfladen. Efter at jeg havde placeret mig rigtig i forhold til fisken, stoppede den med at ringe og jeg troede faktisk at jeg havde skræmt den, men jeg prøvede alligevel at lægge fluen ud. Resultatet kom øjeblikkelig, et knald hårdt hug og derefter en slap line, pis, forfangsspidsen var knækket i knuden ved forfanget. Mange ukvemsord og eder blev brølet ud over vandet og det var tæt på at min firedelte stang var blevet femdelt af bar frustration. Jeg tog derefter meget slukøret hjem og testede mit forfangs materiale og kunne dermed konstatere at ingen af de knuder jeg bandt kunne holde til et ryk, forfanget sprang simpelthen, derfor røg den rulle fluocarbon i skraldespanden.
Mandag d.21 maj var jeg på pladsen igen, myggene var blevet erstattet af vårfluer og en del majfluer, men fisken var ikke hjemme, til gengæld så jeg noget der lignede en pæn fisk 50-75meter nedstrøms inde under et træ som hænger ud over åen. Det korte af det lange var derefter, at jeg krogede denne fisk på en lille modhageløs danica imitation, fik en kanon fight og jublede da den måtte bide i græsset, sikke en fisk og sikke en fight.

Da jeg var færdig med at danse sejrsdans skulle fisken lige undersøges nærmere, det kunne jo være at….. og jo, ganske rigtigt, der sad min flue fra otte dage tidligere perfekt i saksen med en meter af det elendige flouflex bundet i. Det var sku så godt at jeg blev nødt til at tage hjem til min svoger med det samme, for at vise dyret frem og fortælle ham om de usædvanlige omstændigheder omkring fangsten. Fisken vejede 1,5 kilo og var 50cm lang.

Beklager billedkvaliteten, men det er det eneste jeg fik af den.

Med venlig hilsen, Jens Busk

Guden å, begyndelsen af juni 2007

Lige en beretning fra Gudenåen, fra en dejlig aften, vindstille og med en del majfluer i luften, en kammerat og jeg var taget en tur ud for at fiske lidt bækørreder, det første sted vi stoppede var der ikke synderligt gang i den, og det blev hurtigt opgivet, vi måtte prøve noget andet, som før havde kastet nogle få pænere ørreder lige over målet af sig, jeg startede da også med en på 36 cm, ganske pæn fisk, min kammerat mistede en lidt efter, og så var der ikke mere at komme efter der.

Derefter vi gik et stykke længere nedstrøms, hvor vi så kunne se at der stod en pænere fisk, ud kom en stor majflue imm. Og efter en halv times drillerier, sad den der pludselig, 15 meters udløb, først den ene vej så den anden, så blev den lidt mere rolig, og jeg kunne nette min hidtil største bækørred, på 52 cm og 1,4 kg, en særdeles vellykket aften.

Knæk og Bræk, Kasper Jensen

PS'er til tidligere indlæg

Der var et par løse ender, som Kaare har bundet knuder på:

Til 6. april (Bygholm å):

Jeg har forelagt billedet af maveindholdet for Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkonsulent Kaare M. Ebert, der har følgende bemærkning:
Svaret er vårfluelarver! Søkogleaksene er ssv. blevet brugt af netspindende vårfluelarver, som har forpuppet sig. Det trick kender ørrederne godt, så de æder løs af plantedelene, der mange gange befinder sig i områder med strømlæ. Hvis det er husbyggende vårfluer, der laver huse af sten, så æder de bare sten...

Til 7. april:

Kaare M. Ebert har undersøgt mulighederne og er kommet frem til dette om snylteren: der er formentlig tale om en indvoldsorm af arten ligula intestinalis (engelsk: tapeworm), der ellers mest findes i karpefisk. Forstadiet optages, når fisken spiser copepoder (dyrisk plankton, eks. dafnier). Derefter udvikler ormen sig i fiskens bughule med dårlig trivsel til følge.

Venlig hilsen, Jan Karnøe

Horsens fjord, maj 2007

Her er et par billeder fra et par succesrige ture til fjorden i maj måned.

Aages "lille" fisk herunder, var 62 cm. og vejede 6 pund rent. Fra en tur på Borre Knob.

Knæk og Bræk, Aage Bjerre.

Gudenåen ved Aale, Torsdag den 24 maj 2007

Hos`foreningsstykke ved Aale. Jeg ankom om formiddagen og det blæste godt. Der var ingen Majfluer i luften eller på vandet og vandstanden var rigtig høj. Først sidst på eftermiddagen begyndte der at ske noget. De første
spredte Majflueklækninger begyndte og enkelte fisk havde opdaget dem.
Jeg så 2 hurtige ringe på det samme sted og gik derfor i kasteposition bag nogle siv. Men fisken kom ikke op igen. Jeg var derfor lige ved at gå længere opstrøms, da fisken pludselig ringede igen. Det var i mellemtiden blæst kraftigt op og jeg kunne ikke se min Majflueimitation i bølgerne.
Pludselig så jeg at fisken ringede og ren instinktivt løftede jeg stangen og gav modhug. Det fik fisken til at gå helt amok og den strøg nedstrøms og væltede sig ud af vandet. Først der kunne jeg konstatere at det var en stor bækørred, som jeg havde kroget. De næste minutter gik med ture op & ned af åen efter fisken. Men det endte med en fin netning af fisken, som var en fed bækørred på 62 cm. og 2,70 kilo. Min største bækørred nogen sinde & så fanget på tørflue helt vildt.

Men det var ikke slut endnu. Jeg gik noget længere nedstrøms åen, men det så lidt dødt ud. Men pludselig opdagede jeg en god ring ude i åen. Jeg sneg mig nærmere og begyndte at kaste til fisken, men jeg kunne ikke rigtig forstå hvorfor den ikke var på den samme plads hele tiden. Tilsyneladende flyttede den plads hele tiden. Måske p.g.a. Majfluerne men de første 2 gange missede jeg fisken og havde næsten opgivet den. Jeg troede at den var holdt op med at ringe og jeg havde rullet linen ind på hjulet, da den pludselig ringede igen. Jeg bandt en ny Majflueimitation på forfanget og kastede fluen ud. Første gang ignorerede den fluen, men næste gang tog den og jeg gav et hurtigt modhug og krogede fisken. Det næste der skete glemmer jeg aldrig. Fisken tog et megaudløb nedstrøms og jeg var nødt til at bremse mit fluehjul med hånden, mens jeg løb ca. 50 meter nedstrøms åen. Det gentog sig flere gange de næste 10 minutter. Jeg havde stadig ikke set hvad det var for en fisk som jeg havde i den anden ende af linen.

Men til sidst var fisken blevet kørt godt træt og jeg kunne lande en vild regnbueørred med hele finner på 50 cm. & 1,50 kilo.
Derefter kunne jeg ikke fiske mere af bare mæthed og trætte armmuskler.

Knæk og Bræk, Claus J. Andersen

Hansted Å, Tirsdag den 22 maj 2007

Jeg startede fiskeriet klokken 18.30. i store Hansted å. Jeg fiskede opstrøms i lille Hansted å. Efter en times fiskeri var det blevet til en lille bækørred på 15 cm., som selv kunne finde ud af at falde af.
På vej tilbage til store Hansted å blev der monteret en vibrax spinner størrelse 3 i skrigende rød. Den blev kastet ud der, hvor Store og lille Hansted å mødes. Hugget faldt hårdt og brutalt. Derefter gik fisken op i overfladen, og spinneren faldt ud igen. Fisken var stor. Ved det efterfølgende kast huggede den igen. Herefter fik min lille spinnestang tæsk. Fisken tog hårde udløb op og ned i lille Hansted å. Efter en del udløb opdagede jeg til min store overraskelse, at det var en gedde. Den blev kørt træt og nettet. Målebåndet viste 82 cm. Kameraet var ikke kommet med, så jeg har ingen billeder af fisken, for den blev genudsat. Familien spiser ikke geder, og jeg nægter at dræbe en fisk bare for at dokumentere en fangst. Nogen ville nok mene, at den er et skadedyr i åen, fordi den spiser ørreder, men den regulerer også mængden af fredsfisk i åen.

Knæk og bræk Svend Thomasen

Gammelstrup, Lørdag den 19 maj 2007

Lørdag d 19 maj, vågnede jeg ret tidlig, ved at solen skarpt skinnede ind i min lejlighed. En oplagt chance til årets første majflue tur. Jeg ringede min bror Claus op for, at høre hvordan vejret stod til over i det mørke Jylland. En noget træt stemme fortalte mig at han endnu lå under dynen, men han ville da lige tjekke. Også der,var der godt lunt vejr, så jeg fik ham overtalt til at droppe sin cykeltur, og tage med mig en tur til Gammelstrup, for at se om vi kunne få nogle stallinger i tale.
Godt 2 1/2 time senere holdt jeg ind i Brejning, og derefter satte vi kursen mod Gammelstrup. Vel ankommet riggede vi fluegrejet til, og begav os mod millenium stryget. På vej derned stødte vi på en anden fisker, der intet havde fanget, men som kunne berette at der var flere og flere fisk i overfladen. det lød jo lovende.
Claus lagde ud et par sving før millenium stryget, mens jeg gik direkte derned.
Der var en del mindre fisk i overfladen, og også en 25-30 cm,s ørred som igen og igen gik op et par m foran mig. Der var pænt med store majfluer, så jeg forsøgte mig med div. efterligninger, men den ville intet, så jeg skiftede til en bloody butcher vådflue og sendte den ned af strømmen, hvilket straks fik en 20 cm,s ørred til, at bide på, så var årets første da i hus.

20 min senere, uden yderligere fisk til fluen, begav jeg mig op til Claus, der stod og fiskede koncentreret under nogle træer på modsatte bred. En pæn fisk gik igen og igen op for at tage insekter, ofte flød store majfluer direkte over hvor fisken stod, uden at den ænsede dem, tilsyneladende tog den noget meget mindre. En overgang viste den ryggen der, i det korte øjeblik den var i overfladen, fik mig til at bedømme den til en stor stalling.
Jeg fik også lov at kaste til den (man er vel lillebror) og vi smed nu alt hvad vi havde i flueæskerne i hovedet på den uden at det hjalp, så jeg gav op og begyndte at spinne linen ind, Claus der nok er en smule mere tålmodig end jeg, blev ved med en stor majflue efterligning, og pludselig gik den til fluen, tilslaget sad perfekt, og kort efter kunne jeg nette en rigtig fin bækørred på omkring 42-43 cm, og 4-500 g. Et hurtigt billede med mobilen, af ørred og en glad Claus, og så blev den nænsomt genudsat.
Vi talte om, at der kunne blive det helt store tørflue fiskeri om aftenen, og at det så ud til, at der var langt flere fisk end sidste år, som var lidt skuffene. Desvære havde vi andre ting vi skulle nå, så vi vendte næsen hjemad. Gammelstrup en forårsdag kan absolut anbefales. Stallinger så vi desvære intet til, men det kommer forhåbentlig.

Knæk & Bræk Torben Nilson.

Klaks mølle, Lørdag den 14 april 2007

Dette var dagen, hvor en af de små drømme skulle gå i opfyldelse. Hvert efterår under elfiskeriet nedstrøms Klaks, bliver der fanget store flotte regnbueørreder. Jeg har flere gange siddet til klubaftener og snakket med andre, som også ved forårets frembrud gerne ville høre deres fiskehjul hyle, når disse kompakte fisk tager udløb. De andre år er det altid endt med, at når foråret kommer, så bider havørrederne lystigt ude i fjorden, og det er relativt nemt, at fange et par blanke fisk til aftensmaden. Derfor plejer jeg ikke, at komme op til Klaks og fiske efter regnbueørrederne. Jeg ved, at der bliver fanget en del fisk i fjorden lige for tiden, men de sidste 14 dage har jeg haft problemer med mit højre ben. Jeg har prøvet på at fiske med vaders, men det hjælper ikke på benet. Fisketuren til Klaks var tiltænkt som en vandretur i håb om, at varmen ville få benet til at falde på plads. Fiskeriet startede klokken 12.30. Der var høj sol, vandstanden var lav og vandet var klart. Det er under normale omstændigheder ikke det mest optimale. Jeg lod en regnorm drive nedstrøms. Der var ingen tegn på liv før ca. 1 km. nede, hvor jeg så en større fisk passere et lavvandet område. Den forsvandt ned i et dybt hul under et træ. Der var udhængende trærødder under vandet og lavthængende grene over vandet. Jeg gik i en stor bue udenom hullet og lod regnormen drive ned til fisken flere gange. Det reagerede den ikke på. Så prøvede jeg en kraftigt farvet flue. Det var den også ligeglad med. Herefter gik jeg bagved ved den og prøvede med opstrøms fiskeri med en spinner. Da jeg efter en del kast havde haft fat i både trærødder og nedhængende grene opgav jeg fisken.
Det efterfølgende fiskeri nedstrøms gav 2 små bækørreder, som blev genudsat. På vej tilbage til bilen, så jeg bølger i hullet, hvor jeg tidligere havde set en fisk. Jeg skiftede over til en kobberfarvet Meps 3 spinner med røde prikker og kastede op under grenene. Hugget faldt hårdt og brutalt efter 5 kast. Fisken rullede rundt i overfladen, tog korte kraftige udløb og gik ind under brinken på den side, hvor jeg stod. Jeg havde kun taget en lille spinnestang med. Den var kraftigt belastet. Af frygt for, at fisken skulle skære linen over ved at bore inde under brinken besluttede jeg, at forøge mine chancer ved hoppe i vandet. Herefter kæmpede jeg 5 min,. stående i vand langt over mine gummistøvler, før fisken noget modvilligt gled ned i nettet.

Det var en regnbueørred på 3.4 Kg. og 62 cm. lang. Den efterfølgende slagtning viste, at det var hun med rogn. Kødet var helt rødt. Om det er adrenalin eller varmen ved jeg ikke, men jeg har ikke ondt i benet længere.

Knæk og Bræk, Svend Thomasen

Horsens fjord, Torsdag den 12 april 2007

Var ude at fiske lidt ved Hjarnø den 12 april om aftenen hvor det blev til en enkelt havørred på et kilo, men vi så flere fisk som ikke rigtig ville bide.
Da det blev lidt mere mørkt, begyndte børsteorme at sværme og det var nogle store slanger som svømmede rundt.

De største vi så var 35 cm lange, så det lover rigtig godt for kyst turen til Hjarnø på lørdag.

Knæk og bræk, Henrik Nikolajsen

Horsens fjord, påsken 2007

I påsken blev det, for mit vedkommende, til daglige ture til fjorden. Hverdagene med konstant overarbejde og masser af foreningsarbejde, kunne afløses af frisk luft og sol på næsen.
De fleste af mine ture gik til sydsiden. Boller, Sejet, Borre og Snaptun, samt en enkelt afstikker til Pøt. Her var de tyske turister dog noget mere talrige end fiskene. Men det er et smukt og noget anderledes fiskevand end selve fjorden. Med solen i ansigtet og udsigt til både As hoved og dødens dambrug kunne jeg veksle mellem, drømmen om de kommende sommeraftener på As hoved og den frygtelige tanke om, at tusinder af opdrætsørreder dør hver dag, i havbruget ved Hundshage. På trods af alge truslen og de senere års bundvending i flere danske fjorde, har jeg endnu ikke oplevet Horsens fjord, så fyldt med liv.
Et meget stort opbud af eder fugle kan tyde på, at muslingerne trives. Garnfiskerne melder om torsk i garnene og havørreden er ikke længere blot en flidspræmie på 40cm. Der fanges mange, hvilket påsken var bevis på, og flere af de større fisk. Derudover kan vi se frem til gæster, i form af både hornfisk, makrel og multe. Jo der er en grund til at flere lystfiskere nordfra, i dag standser bilen ved Horsens frem for at køre til Vejle.
Min påske resulterede i 15 havørreder hvoraf 2 var under mål. Den største var en 56 cm´s nedgænger, som dog havde været i fjorden et stykke tid.

På Borre kogte vandet nærmest i dagene op til påske. Flere kunne berette om mere end 20 fisk pr tur. Specielt fluefiskerne havde stor succes på det lave vand.
Nordvestenvinden gennem påsken lagde dog lidt en dæmper på festen ved Borre. Trods stort fremmøde fra nær og fjern var fangstrapporterne lidt mere dæmpede og spindefiskerne havde nu de bedste forudsætninger.
Jeg vil håbe at påsken var en forvarsel om en fantastisk sæson på fjorden i år og i fremtiden.

Knæk og bræk, Michael Hansen

Bygholm å, Lørdag den 7 april 2007

Jeg nåede ud Robækken kl. 14 og parkerede ved Luminex på Vrøndingvej. Jeg havde taget mere tøj på end dagen før, med vinden peb lige igennem lærredsjakken. Jeg riggede til med en Mepp 2 og fulgte bækken ned til motorvejsbroen over Bygholm å. Undervejs lettede et rådyr og forsvandt ned i skoven, hvorover et par musvåger svævede.
Jeg var nået helt op lige ovenfor Robækkens udmunding, før der var ordentlig kontakt med fisk. En gedde på 58 cm. Genudsat. I næste kast gik en havørred til angreb på spinderen for fødderne af mig. Den var fuldstændig balstyrig og piskede vandet til skum inden den efter nogle sekunder forsvandt. Lidt længere opstrøms genudsatte jeg et par bækørreder på 30 cm og et par blanke smolt på 18-20 cm. Endnu en havørred gik løs på spinderen i en gentagelse fra før, nogle plask og væk var den.

Oppe ved slutningen af Mathiessens stykke lykkedes det endelig at lande en grønlænder på 42 cm, noget slank, men i god vigør, så jeg beholdt den. Jeg var ikke nået meget længere, før én på 43 cm i god foderstand supplerede den første. I næste kast én til: 51 cm og 1,4 kg. De 2 sidste havde faktisk slugt spinderen, så nu var det vist på tide at holde op. Det var klart, at en stime af mindre havørreder (grønlændere) var gået op i åen.
Derhjemme blev maveindholdet efterset, 1 var tom og de 2 havde vårfluehylstre af sten i maven. Den mindste havørred havde en indvoldsorm på ca, 10 cm, så årsagen til slankheden var nok denne pensionær.

På vej tilbage til bilen ad kostien kunne jeg glæde mig over anemoner og violer samt 3 rådyr, der krydsede Robækken. Der var også to plamager af fjer, hvor skovduer var blevet ramt af et missil: duehøgen formentlig.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å, Skærtorsdag den 6 april 2007

Kl. 13 parkerede jeg ved Kørup Bro. Det undrede mig, at jeg åbenbart skulle have alle herlighederne for mig selv. Der blæste en noget stiv vestenvind, og det var hurtigt klart, at jeg i hvert fald ikke havde fået for varmt tøj på. Jeg riggede til med en Mepp-spinder i str. 2 og startede fiskeriet på nordsiden ved broen for at bevæge mig opstrøms.
Vandet var ret lavt med et let grønligt skær, og de eneste der interesserede sig for, hvad jeg foretog mig var hereford-kvierne, der fulgte mig, så længe indhegningen tillod. Jeg skulle langt op, før jeg så tegn på fisk, eller rettere mærkede: i et dybt høl blev spinderen taget med et brag og og et 15 meter udløb opstrøms fulgte. Jeg var forhindret i at bevæge mig opstrøms af et solidt træ, men heldigvis kom den straks tilbage til høllet. Det var en regnbueørred. Efter et par spring og flere udløb kom den i nettet. 57 cm og 2,4 kg, en hun med rogn. Jeg hængte den op i træet og fiskede videre. 100 meter længere opstrøms fik jeg én til – 58 cm 2,1 kg uden rogn.

Yderligere genudsatte jeg et par bækørreder og længere opstrøms et par smolt – aggressive små, blanke ørreder på den farlige rejse mod fjorden.
Jeg gik tilbage til bilen med den solide fangst – ikke det bedste bytte kulinarisk set, men røget smager de hæderligt.
I luften over broen svævede en rød glente – en stor og smuk rovfugl, der er ved at brede sig godt i Østjylland.
Hjemme på bryggersbordet blev fiskene renset og filetteret. Den ene havde maven og tarmen fuld af stumper af siv (søkogleaks i 2-3 cm stykker mere præcist). Jeg har før fundet småsten og bog-skaller i maven på regnbuer. Er der andre, der har fundet noget lignende?

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Bygholm å, 1 april 2007

Det tegnede vejrmæssigt til at blive en ualmindelig smuk forårsdag, så da nogle praktiske ting var klaret og madpakken smurt, gik det af sted til åen. Jeg parkerede ved Flemming Bæk og riggede til med flue. Jeg noterede, at mit fangstnet ikke var kommet med – rutinerne skal lige indarbejdes igen. Om mangelen var et problem, måtte så vise sig.
Flemming Bæk stod lav og klar, og mange af vores udlagte gydebanker stod endnu pænt. Småørreder vimsede rundt, når man stak hovedet frem. Ved vejbroen fiskede jeg en cykel op fra bækken. Den pyntede ikke der.
Nede ved Bygholm å startede jeg fiskeriet med en Old Danish Pink – klubfluen. Vandet var lavt og klart, og da der næsten ingen grøde er, har fiskene ringe muligheder for skjul. Jeg skulle meget langt nedstrøms, før der skete noget under vandoverfladen. En fisk havde omsider besluttet sig til et angreb, men da jeg i det samme startede et kast, slog den fejl.
På en sandbanke fandt jeg tydelige spor af odder. De stod skarpt i det våde sand og så også ret friske ud.

Oven vande var der mere liv: jeg noterede mig gråænder, grågæs, gravænder, ringduer, hejre, musvåger, tårnfalk og selvfølgelig de allestedsværende gærdesmutter. Pludselig var der en kraftig bevægelse i vandet. En skarv dykkede ud og tog flugten.
På bakkesiden overfor Ølsted ås udmunding stod 7 stykker råvildt og græssede. De sivede stille og roligt væk, da jeg nærmede mig.
Styrket af en frokost fortsatte jeg nedenfor det stykke, vi ikke må fiske på. Der var en enkelt forfølger til fluen, nu en Red Butt i mindre størrelse, og senere forbarmede en bækørred på 25 cm sig og bed ordentligt på i 2 forsøg.
Jeg passerede røret, der blev udlagt i forbindelse med vådområdeprojektet. Det var næsten skyllet fri af vandmasserne, ikke særligt pynteligt. Vandet havde også fritlagt noget af møddingen ved bredden lidt nedstrøms. Vi havde bedt om at få det ryddet i vådområdeprojektet, men desværre havde pengene ikke rakt dertil.

Længere nedstrøms stod jeg fredeligt og fiskede, da råvildt var på vej opstrøms langs samme bred, som jeg stod på. Jeg var spændt på, hvornår de ville få øje på mig. På 20 meters afstand så den forreste mig og vendte roligt om. Nr. 2 blev stående et stykke tid, inden den også vendte. Det er pudsigt, at de ikke advarer hinanden.
Klokken nærmede sig 17, så det var på tide at finde hjemad. Jeg fulgte markskellet op til Bomvej og gik ad asfaltvejen tilbage til bilen.
Der var ikke noget til gryden, men udbytte er der masser af i form af naturindtryk i lange baner. Vi er privilegerede, at vi kan færdes sådanne steder.

Knæk og Bræk, Jan Karnøe

Horsens fjord, 25 marts 2007

Har været et par ture til fjorden med et fint udbytte. Billedet viser en havørred på 56 cm, 2,3kg og en konditionsfaktor på 1.30.

Fighten var kort men hård ( har ikke så meget tålmodighed og det skal jo nok gå galt på et tidspunkt). Den blev fanget i Horsens Fjord på Nordsiden. Det var Thomas der tog billedet.
Om mandagen fik jeg faktisk en mere der var endnu flottere. Problemet er bare at jeg selv tog billede med min mobil, men jeg kan sku' ikke finde ud af at flytte billederne over på PC'en. Den var 51 cm og 1.8kg konditionsfaktor på 1.35.

Knæk og Bræk, Michael Damgaard

Ungdomstur den 13 marts 2007 til Hansted Å.

Her er lige en fangst fra ungdoms afd. Fra deres tur i Hansted å mandag d. 13-03-07.
En ørred på 58 cm og 1,5 kg urenset, renset uden hoved 1 kg.

Fanget på et lille blink farve grøn med en gul stribe Opmåler: Dan fra klubben

Hilsen Nicolai Skjærbæk

Lille Hansted Å, 6 marts 2007

Den 6. marts 2007, hvor der i øvrigt var generalforsamling om aftenen tog jeg ned og fiskede i Lille Hansted Å nedstrøms Hauges værksted ved Egebjerg. Vandet var grumset og der var høj vandstand i åen.
Først forsøgte jeg med blybelastet krog agnet med regnorm, hvor jeg mistede en havørred på lidt over 40 cm i et af de første sving efter Egebjergvej. Senere gik jeg over til wobler, og 500 meter længere nede af åen huggede der endelig var en god ørred på.
De første 10 minutter gik den dybt frem og tilbage af åen inden dens kræfter ebbede ud. Jeg havde ikke fangstnet med, så den måtte hjælpes på land med "støvlemetoden". Der er ikke nogen grund til at holde agnet hemmeligt, selvom det sikkert ikke gør de fleste klogere, at den blev fanget med en 10 cm`s "YO-ZURI.F", en wobler jeg fandt i strandkanten ved Vesterhavet for nogen år siden. Wobleren ligner en makrel. Havørreden var en hun på 56 cm, der vejede 1844 gram.

Den havde en del havlus, på kroppen. der viste at den var frisk fra havet. Undervejs har den dog taget sig tid til at spise, for den havde ædt 3 aborrer på 9 cm, en skalle på 11 cm og der var rygraden af 2 andre fisk i samme størrelse. En herlig start på fiskesæsonen! I samme område har jeg desuden fanget 3 mindre grønlændere under 40 cm og et par bækørreder på lidt over 30 cm - alle udsættere, og set et par kraftige plask fra større fisk, så der er fisk nok.

Knæk og Bræk, Morten Stabel

Horsens fjord, begyndelsen af marts 2007

Jeg har været lidt på fjorden her på det sidste, hvor det er blevet til 10 stk. havørreder hvor nogle har været nedfaldsfisk.

En af dem var 60 – 65 cm. Men den var noget tynd så den røg tilbage i dammen. Jeg har taget to med hjem på 41 og 44 cm. De kom direkte i ovnen og smagte fantastisk, det kan man vist kalde frisk fisk.

Og så en lille opfordring til alle dem der fisker på fjorden, garnfiskere er allerede godt i gang med den nye sæson.
Se godt efter når i er på fjorden og meld e.v.t. ulovlige net til fiske kontrollen eller på www.ulovlige.net , så der kommer lidt mere fokus på fjorden.

Knæk og bræk, Henrik Nikolajsen

Præmiere, Torsdag den 1 marts 2007

Et dusin morgenfriske mødtes i klublokalet med de mest friske kl. 7, resten lidt senere. Vi hyggede os et par timer vel vidende, at fiskeriet den dag var på svære betingelser - ikke før har der en 1. marts været så mange kubikmeter vand at fiske i. Afsmeltningen af den sidste uges snefald har givet anledning til massive vandmængder.

En rundtur viste følgende: St. Hansted å var meget mudret og ca. en meter over normal vandstand. Lille Hansted å stod endnu højere nogle steder, men var til gengæld lidt mere klar. Bygholm var umulig at fiske i, fordi oversvømmelser gjorde, at man kun få steder kunne nærme sig åen. Et halvt dusin fiskere mødtes ved sandfanget ovenfor Egebjerg Sø (Lille Hansted å), hvor men dog i det mindste kunne stå tæt ved åen. En enkelt mente, at en fisk fattede interesse for hans agn, men intet ville op af vandet.

Til gengæld fik vi besøg af John Sundstrøm plus fotograf fra TV2, så de manglende fiskemæssige resultater blev foreviget på tv.
Dagen gav således røde kinder og et resultatløst, men kært gensyn med fiskevandet inklusiv nogle forårstegn: vintergækker, ramsløg og et par solide heste på græs.

KNÆK og BRÆK, Hans E. Nielsen

Bygholm Å, Søndag den 22 januar 2007

et stadig milde vejr herhjemme har gjort Bygholm å til en rivende flod, som det ses på billederne er åen flere steder flere hundrede meter bred. Ved Klaks Mølle er vandstanden så høj, at nedfældningsbasinnet og åen er ved at gå i et.
Kørup Bro er sat under fuldpres, der kan ikke komme mere vand igennem så jer stuver vandet.

Knæk og Bræk, Hans E. Nielsen