På denne side bringer vi beretninger om, og billeder af, medlemmers  fangster og ture, netop nu.
SKRIV ET PAR ORD OM DEN NETOP OVERSTÅEDE TUR,  OG E-MAIL DET TIL:
redaktionen

Fangster 2007 Klik her

Fangster 2006 Klik her

Fangster 2005 Klik her

Fangster 2004 Klik her

Fangster 2003 Klik her

Fangster 2002 Klik her

Fangster 2001 Klik her

Fangster 2000 Klik her

Fangster 1999 Klik her

Bygholm å fredag den 7. november 2008.

Jeg havde taget en feriedag for at fiske i Bygholm å – det ville nok blive sæsonafslutningen. Jeg var ved P-pladsen ved Kørup bro kl. 10.30. Det regnede noget, men der var lovet opklaring til middag. Jeg besluttede at fiske nedstrøms med flue og satte en dybtgående orange og rød rørflue på. Der var overraskende lav vandstand. Nattens nedbør havde plumret det let.

Der var smukt og stille. Kreaturerne var ikke ude, og der var ikke andre fiskere. Heller ikke fiskene bød på megen afveksling. En lille bækørred havde været efter fluen, og en mindre havørred var sprunget ud af vandet for at hævde territoriet, da jeg passerede, men bide ville den ikke. Jeg var nået ned til den 2. restaurerede sløjfe, da jeg gik og funderede over, om jeg var for stædig ved ikke at skifte flue, selv om der intet skete. Det gjorde der så pludselig alligevel. Fluen blev taget brat dybt i et sving af en smuk lille havørred, der slog godt fra sig. Den var 47 cm og 1,1 kg. Jeg fiskede videre uden resultater, og kl. 13 gik jeg tilbage til bilen for at nyde madpakken.

Efter at have ordnet den, riggede jeg spindegrejet til med en lille wobler for at fiske ovenfor broen. Inden da fik jeg en snak med Kurt Hansen, som havde fisket ovenfor broen. Han havde haft kontakt med nogle mindre bækørreder og kunne oplyse, at der var jagt på Alan Nissens stykke på nordbredden, så jeg gik opstrøms på sydbredden. Jeg skulle langt nedstrøms, før der skete noget spændende. En meget stor fisk forsvandt nedstrøms i et høl. Jeg så den ikke, men efter bølgen at dømme var den stor. Straks efter blev wobleren taget for fødderne af mig af en havørred i 3-punds klassen i et vildt overfald ovenfra, men den blev ikke ordentligt kroget og var straks væk igen. Det var så den tur – en lidt træg sæsonafslutning, men nok hvad man kan forvente ved det vejrlig.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Bygholm å fredag-lørdag den 24-25 oktober 2008.

Fredag var jeg ved Ndr. Vrønding med parkering på Bomvej og lørdag ved Klaks. Begge dage gik jeg med nedstrøms vådflue. Åen står med ideel vandstand, er klar, men der er selvfølgelig mange blade i vandet. Bredbevoksningen er ved at visne, og det er igen til at komme til med fluestangen. Pindsvineknop-grøden er også ved at falde. Oppe ved Klaks er der skåret grøde på den første kilometer som regulativet foreskriver, men ellers ikke.

Jeg gik selvfølgelig efter havørred med store, godt synkende rød-orange-gule fluer, der er til at få øje på både for fisk og fisker, og som åbenbart er meget provokerende. Jeg havde mange hug og forfølgelser, men den store flue sorterer selv de mindste fisk fra.

Jeg kom fredag hjem med en bækørred på 35 cm og lørdag med en havørred lige over mål (med tydelige netskader). Der var mange genudsættere og også pæne fisk, der valgte at forblive i åen. Det var jo ikke imponerende fangster, men et par smukke sene eftermiddage var det. Jeg har ikke noget mod at få blæst og regn i ansigtet, og naturen er jo i sin flotteste efterårspragt nu. Ét sted var farven helt ekstrem – en busk eller lille træ med karmoisinrøde frugter. Jeg har efterfølgende fået oplyst, at det drejer sig om benved (Euonymus europaeus), der ikke er ualmindelig hverken i haver eller i vild tilstand. Den kan blive op til 8 meter høj.

Fredningstiden nærmer sig, så det er på tide at få fyldt op med oplevelser til vinteren.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Klubtur til Lillebælt lørdag d. 11. oktober 

Lørdag den 11. oktober mødtes vi ca. 11 mand og 1 frisk junior for at begive os til Fredericia, hvor vi (eller rettere Jørgen Dam) havde en aftale med skipper Kurt kl. 15. Vi kom i god tid og fik købt lidt ind af synk, agn og hvad der ellers var klogt at have med.

Kl. 15 kom Kurt ind med et ladning sønderjyder, som vi afløste i båden. er var en frisk vind og regnbyger, men ikke værre end at vi holdt varmen og ingen blev søsyge.

Herefter fiskede vi indtil mørkefald i farvandet mellem Fredericia, Strib og den nye Lillebæltsbro. Den gode nyhed var, at der var masser af fisk, den dårlige at de var temmelig små. Jørgen viste dog, at der også var enkelte pæne, han fangede den største skrubbe. Under anstrengelserne knækkede hans stang, men han fiskede videre med resten uden at det gik ud over resultaterne. Til gengæld måtte han døje med en del muntre bemærkninger som ”Kend den på knækket” og lignende.

Det var ifølge Kurt så én af de dage, hvor det mest var de små, der ville bide. Med undervandskamera var konstateret, at der var masser af fisk for tiden i alle størrelser. Udover skrubbe blev der fanget ising og rødspætte samt torsk og hvilling, men altså mest under mål.

Alt i alt en veltilrettelagt tur og en god oplevelse.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Hjarnø, lørdag den 27. september 2008

Så var tiden kommet for foreningsturen til Hjarnø. I alt mødte vi to mand ved Hjarnøfærgen kl. 09.00, og efter en rolig sejltur kørte vi i land på Hjarnø og kørte til den østlige ende af øen.

Grejet blev hurtigt pakket ud i det lune efterårsvejr med fint solskin og ikke for meget vind, det varede ikke længe før jeg mærkede det første ryk i stangen, en lille havørred på ca 35 cm. var en tur af vandet og fik besked på, at komme igen når den var blevet større, efter en times intens fiskeri kom så hugget og en pæn havørred på 45 cm måtte en tur i posen. Det var så blevet tid til madpakken.
Efter madpakken genoptog vi fiskeriet efter endnu et par små ørreder lykkedes det Dan at lande sin første fluefangede Havørred på 48 cm, tillykke med den, også den kom i posen. Vi var enige om, at det havde været en herlig dag på Hjarnø og turen tilbage med Færgen gik igen smertefrit.

Det er bare synd, at der ikke var større opbakning til turen men vi to der var af sted havde en herlig tur, vi kan kun sige, at i gik glip af noget.

KNÆK og BRÆK, Hans E. Nielsen

Bygholm Å, fredag den 12. september 2008

Jeg parkerede ved Flemming Bæk ca. halv fem. Hans Henrik var i gang med at pløje stubmarken. Skyerne hang lavt og det blæste kraftigt fra øst, det var lidt efterårsagtigt. Da jeg kom ned til åen, så den også efterårsagtig ud: høj vandstand, let uklart vand efter regn og mange blade på overfladen.
Jeg fiskede med en lille Sito wobler med orange bug, og det varede heller ikke længe, før en bækørred var oppe og ude igen. Flere kom til, en enkelt kom i tasken. Jeg var ved at gå forbi et sving, fordi det var meget bøvlet at komme til at fiske af på grund af siv, et vandingssted, el-hegn og en pilebusk længere nede. Jeg har tidligere fanget en regnbue der, så jeg møvede alligevel ned til kanten. Wobleren blev straks taget og 15 meter line blev flået af hjulet, da fisken med store spring forsvandt nedstrøms på den anden side af pilebusken. Jeg gratulerede mig selv med, at jeg havde taget 9-fods stangen i dag i stedet for den lette 8-fods, jeg ellers plejer at bruge. Mens jeg overvejede, om jeg kunne få linen løftet over pilebusken, kom fisken tilbage med en hastighed, så jeg troede, at jeg havde mistet den, men da jeg fik kørt linen ind, var den der endnu. Så tog den endnu et udløb som det første, men returnerede snart igen. Jeg fik slået nettet ud, og det varede da heller ikke længe, før jeg fik fisken at se ud for mig – en pæn havørred. Der var temmelig langt ud til den, og da det omsider lykkedes at få den i nettet, væltede den ud igen. Heldigvis var den træt og var til at skovle ind igen.

Den var 59 cm og vejede 2,47 kg. Jeg troede ud fra hovedformen og en let ansats til underkæbekrog at det var en han, men det var faktisk en hun med rogn, der fyldte 2/3 af bughulens længde. Rygfinnen var blodig og delvist tæret væk formentlig af en infektion. Jeg har set det én gang før for ca. 4 år siden på en mindre havørred fra Bygholm Å. Jeg har sendt et foto med forespørgsel til forbundets biolog Kaare Ebert.

Jeg fiskede lidt med spinder på tilbagevejen ved halv ottetiden og genudsatte endnu en bækørred under mål samt skræmte en hejre op, der ellers lige skulle til at have aftensmaden ved åen. På den sidste eng havde jeg følgeskab af kvierne, der var kåde og legesyge som hundehvalpe.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Her er Kaares svar:

Fredag den 12. sept. fangede jeg en havørred på 2,5 kg og 59 cm øverst i Bygholm å. Rygfinnen var blodig, så jeg sendte vedlagte billeder til Forbundets biolog Kaare M. Ebert, så han kunne vurdere årsagen. Jeg frygtede, at der var tale om et udbrud af den finneinfektion, der huserede i Vejle og Horsens Fjord for 4-5 år siden. Kaare havde en anden forklaring: man kan se et spor fra et skarvnæb bag rygfinnen ned over ryggen på fisken.
Skarven har ikke realistisk kunnet sluge så stor en fisk, men alligevel har den bundet an med forsøget. Kaare skriver endvidere: "Så selv en skarv i Vejle Å for et par år siden, som drønede rundt med en regnbueørred på 55 cm på tværs i munden, som den prøvede at sluge. Den gav op efter 2-3 minutter - og den stendøde ørred drev ud i fjorden..."

Venlig hilsen, Jan Karnøe

Skjernå lørdag den 6. september 2008

Lørdag den 6. september var det igen blevet tid til den årlige pokaltur hvor vi skulle forsøge, at få Børge Sørensens pokal uddelt. Det er endnu ikke lykkedes, at få afsat pokalen og det lykkedes heller ikke i år.

Turen gik til et af de smukkeste stræk ved Skjernå nærmere bestemt 1926’s stykke ved Skarild. Der var mødt 9 forventningsfulde medlemmer op klar til at tage kampen op, men det blev til en stalling omkring målet og en regnbue omkring de 50 cm.

Vi havde en dejlig dag ved åen der selv om det havde regnet meget, var meget klar og ikke med så høj vandstand som man kunne forvente. Kl. 1830 var den store gryde sat over bålet og der var dejlig varm Ungarsk Gullachsuppe til alle, ved mørkefald kl. 2100 pakkede vi sammen og drog mod Horsens igen.

KNÆK og BRÆK, Hans E. Nielsen

Bygholm å lørdag den 30. august - høst

Man er tilbøjelig til at fortsætte med det, som sidst har givet resultat – jeg startede kl. 13.30 med nedstrøms wobler nedstrøms Klaks. Det viste sig hurtigt, at forholdene nu gjorde det til et udsigtsløst foretagende. Der var klippet grøde, så vandstanden var lav, vandet helt klart og solen brændte fra en skyfri himmel. Der var en del løs grøde og en grødeprop. Mejetærskere kørte for fuld kraft rundt omkring for at få høsten i hus, inden regnen kommer igen mandag. Jeg skiftede til spinder og fik en bækørred på 28 cm til genudsætning. Jeg besluttede så at gå tilbage til bilen for at fiske længere nedstrøms.
Jeg parkerede på Bomvej og gik på dalkanten nedstrøms for at starte, hvor jeg fangede en havørred forleden. Da jeg rundede et hjørne, stod jeg bomstille: 15 meter foran mig stod en flot råbuk, en seksender, halvt dækket af brændenælder. Det varede et par minutter, før den fandt ud af, at et eller andet var galt og så luntede den af ind i krattet.
Jeg nåede ned til åen og startede fiskeriet. Det gik lidt trægt i starten i lyset og varmen. I et høl så jeg under en udhængende gren en ring. Spinderen landede ca. en meter derfra, men blev øjeblikkeligt taget af en pæn bækørred. 38 cm og 665 gram viste den sig at være, en smuk fisk, der var ved at nærme sig gydetiden.

I et stort høl længere opstrøms fik jeg to til og genudsatte 2 under mål samt havde flere hug. De stod tilsyneladende tæt indenfor få kvadratmeter – usædvanligt for bækørred, der er territoriehævdende.
Længere oppe kom jeg ind på en mark, hvor Troelses flotte kreaturer græssede. Da de fik øje på mig sætte hele flokken kurs mod mig inklusive den imponerende store tyr, så jeg syntes pludselig, at jeg følte trang til at fiske ovenfor udløbet af Ølsted å.
Stykket, hvor vi ikke har fiskeret, var meget svært at passere – der kommer vist ikke rigtigt nogen. Mens jeg masede mig igennem vildnisset, hørte jeg et ordentligt grynt lige foran mig. Der havde åbenbart ligget et rådyr eller en hjort og nydt solen. Jeg fik ikke noget glimt af den.
Det var lige så svært at fiske videre opstrøms. Vegetationen står højt og snerler binder det hele sammen, men smukt er der, og det vrimler med råvildt og fasaner.
Jeg fik endnu en pæn bækørred oppe i S-svinget, men så var jeg også ved at være færdig. Klokken var 18.30 og benene var ved at være meget tunge. Heldigvis havde jeg haft godt med vand og et par klemmer med.
Hvis du tager slæbet, er det en smuk tur på Vrønding-stykket, og fiskene er der. Der kan også høstes i åen – fiskene er i topkondition, bækørrederne æder på livet løs og er aggressive på grund af den sig nærmende gydetid.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Bygholm å den 26. august 2008

Den tørre sommer har ikke været befordrende for havørredopgangen, men med den solide nedbør, der er faldet i den senere tid har repareret på den sag. Det var derfor med gode forventninger, at jeg parkerede ved Kørup Bro på denne smukke tirsdag aften kl. 19. Planen var at fiske opstrøms med en Mepp på nordsiden. Vandet havde åbenbart været meget højt oppe, ca. ½ meter højere end det var nu efter muddersporene at dømme. Det var endnu let sløret, kort sagt perfekt.
Jeg skulle et godt stykke opstrøms, før den første fisk bed – en lille aborre. Derefter var der nogle forsigtige hug af ørred, men ikke noget stort. Kostien var svær at passere, nu hvor der ikke mere er køer til at holde bevoksningen nede. Længere opstrøms var en del af engen til gengæld slået. Da jeg lige knap havde passeret det nyrestaurerede stykke, blev jeg skældt ud af en buk, der stod et par hundrede meter opstrøms og udstødte sin hæse, korte gøen. Det var ved at mørkne, klokken var 21, så det var på tide at vende om. Jeg satte en lille wobler på for at fiske lidt nedstrøms på vejen.
I 2. kast til en pilebusk var der fast fisk. Den prøvede at stikke ind under busken, men blev holdt tilbage at et hårt pres. I stedet gik den så ind i grøden, men den var åbenbart godt kroget. Da jeg fik den ud igen begyndte den en lang række spring og plasken i overfladen. Så faldt der lidt mere ro over scenen, så jeg kunne få klappet nettet ud og arbejdet mig ned af skrænten til vandet. Efterhånden holdt udløbene op, og efter et par forsøg gled ørreden i nettet.

En meget velnæret hun, let farvet, 59 cm og 2,2 kg. Det var en rigtig god indledning på havørredsæsonen.
Efter at have fotograferet og renset den, kunne jeg så begynde tilbageturen til bilen i det hastigt tiltagende mørke.
Det havde været en rigtig smuk aften, men også en varm og sveddryppende affære. Der er godt tilgroet på bredderne, hvor der ikke er kvæg, og snerlerne binder det hele godt sammen.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Indtryk fra en uge ved Orkla august 2008

Det faste hold på 6 mand havde fået uge 33 på Ry Laksefiske, der bl. a. tæller valdene Ry-klippen, Tverdalsmoen, Grut og i år udvidet med Prestgardsvaldet i Meldal. Efter sidste sommers fuser med stærkt reduceret opgang sidst på sommeren var forventningerne noget blandede. Henover efterår, vinter og forår har diskussionen om laksefiskeriet raset i Norge. Man er klar over, at der skal gøres noget ekstraordinært for at rette op på krisen med reduceret opgang, men hvem skal bære ulemperne?

Har man placeret alt for mange lakseopdrætsbure i fjordene? Bekæmpelsen af havlus i opdrættene er løbet ind i problemer med ufølsomhed overfor de gængse bekæmpelsesmidler – hvad betyder det for udvandrende vilde smolt? Er det fornuftigt at fange laksene i kilenot/bundgarn i fjordene inden opgang? Toldes der for hårdt på laksen via havfiskeriet? Skal lystfiskerne begrænse deres fangster i elvene? Er catch & release etisk forsvarligt? Fanges der for mange laks i ulovlige garn tæt ved elvmundingerne?
Resultatet af disse diskussioner har været: øget kontrol med ulovligt fiskeri, udsættelse af starten på bundgarnsfiskeriet i fjordene, fangstrestriktioner i flere elve (1 laks eller havørred pr. døgn, maksimum pr. person pr. sæson, fredning af hunlaks efter 1. august) samt opfordring til genudsætning.
Yderligere problemer har der været i nogle elve med ekstrem lav vandstand, furunkulose (bylder) på laksen og en dødelig virussygdom. Der er stadig mange elve der kæmper med gyrodactulus salaris, en snylter der dræber laksesmolten.
Trods alt har der været en hæderlig til god sæson mange steder, også i Orkla, men det norske Direktorat for Naturforvaltning er ikke optimistiske – de anser sæsonen for hæderlig udelukkende på grund af udsættelsen af bundgarnsfiskeriet, ikke på grund af flere opgangsfisk.

Forventningerne om en dejlig uge i Norge i smuk natur med intensivt fiskeri og godt kammeratligt samvær blev indfriet. Vi fik derudover 3 laks til 6 mand, den første efter ½ uges resultatløst fiskeri i højsommervejr på lav vandstand. Først efter at et mere varierende vejrlig satte ind, var laksen lettere at få i tale.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Norfolk broads, fredag den 25 juli 2008

Det bliver da heldigvis til en enkelt fisketur ind imellem! Denne dag tog vi på en guidet tur efter Gedder på vandende omkring Norwich, de såkaldte Norfolk broads.
Vores guide havde ikke de store forventninger til turen, for det var en svedende varm dag, og han mente at Gedderne nok ikke var nemme at få i tale.
Normalt, fortalte han, bliver der fanget mellem 10 og 20 gedder på disse dagture, men med solen højt pa himlen, og temperaturer op til 30 grader, så kunne det nemt blive småt med fangsterne.
Alligevel lykkedes det os (2 mand) at lande 8 gedder mellem 3 og 6 kg.

Du kan læse mere om geddefiskeriet pa the broads her: http://www.broadlandfishingadventures.com/

Knæk og bræk, Lars B.

Bygholm Å lørdag den 21. juni

Der var lige tid til et par timer fra 18 til 20 til fiskeri, så der også blev tid til pakning af kuffert til ferietur og lidt fodbold foran TV’et. Det blæste godt, da jeg parkerede ved Kørup Bro, men de drivende skyer så ud til at holde tæt. Jeg gik nedstrøms for at fiske tilbage til broen med en Mepp. Vandet var meget lavt og klart, men det kunne jo ikke udelukkes, at en havørred alligevel var lusket op.
Fiskene var meget forsigtige – der var en del hug, også af pæne fisk, men kun en enkelt blev kroget, en smuk lille bækørred på 20 cm. Når de havde puffet til spinderen, mistede de interessen og var ikke til at lokke til mere.
Oppe på den anden side af broen blev spinderen taget med et brag af en gedde, der sprang op i luften og svømmede ind og ud af siv og grøde. Det var lidt vanskeligt at få slået nettet ud og komme under det elektriske hegn, imens den udfoldede sin akrobatik, men til sidst lykkedes det at få den udtrættet og komme igennem sivkanten, så den kunne skride ind i nettet.

Den havde en meget kort overkæbe, men sådan var den tilsyneladende skabt, for der var ingen sår eller ar. Det havde åbenbart ikke haft betydning for trivselen. Den var i god stand, og konditionen var der jo ikke noget at udsætte på. Den vejede 1,7 kg, og maven var tom.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Fisketur til Holtum Å fredag den 20 juni

Jeg havde noget arbejde på vejle stadion, så det kunne passende slåes sammen med en seriøs fiskeweekend. Når man som jeg der bor på frederiksberg, og ikke lige kan smutte forbi åen efter fyraften, plejer jeg hvis det er muligt, at køre over fredag, så jeg får 2-3 sammenhængende fiskedage.
 
Som tidligere medlem, af ØKF ved jeg at de har et suverænt stykke fluevand ved harrild,s hede. Åen snor sig gennem landskabet, og der er god dybde, klart vand og kraftig strøm, samtidig er åen pænt pyntet med vandranunkler. Af fiskearter er Bækørred, regnbue og stalling de mest almindelige. At der så ovenikøbet er en suveræn natur-campingplads, direkte ned til åen, med både skraldespande, toliet, og bålpladser, gør at jeg vender tilbage igen og igen. Når det hele så ovenikøbet er GRATIS, bliver det jo ikke mindre tillokkende.
 
Det kunne faktisk være en rigtig god mulighed for en billig tur, hvis klubbens ungdom, skulle på fiskelejr. Der er snilt plads til 15-20 telte.
 
Jeg ankom fredag den 20 juni, ved 20.30 tiden, og riggede straks grejet til og gik mod åen. Der var overskyet, og en temmelig kraftig vind. I løbet af aftenen fik jeg 3 mindre bækørreder, hvor den største var på knap 30 cm. Da det begyndte at blive skumring, lagde vinden sig efterhånden også mere og mere. Efter et sving lagde jeg linen, ud under et træ og begyndte at tage redtag,en ind i små nyk. Straks rejste der sig en stor bølge bag fluen, og kort efter havde jeg fast fisk. Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en med god vægt bag, og med en klasse 4/5 fluestang, er det begrænset hvor meget pres man magter at lægge, så fisken fik stort set lov at gøre det den helst ville gøre, så den tog nogle gevaldige ture op og ned af åen, og viste sig at være en stor regnbue på omkring 1.4 kg. Med pulsen oppe i halsen fik jeg nettet ud, og væbnede mig med tålmodighed, men pludselig blev linen slap, og væk var den. Gav vistnok en højlydt lyd fra mig. Ærgerligt!! men fiskede videre, og i et lavvandet sving, blev fluen overfaldet på brutal vis, og jeg regnede først med en stor ørred, men det viste sig til min overraskelse at være en stalling på små 30 cm. Jeg har før fanget stallinger op til 38 cm på stykket, men måden fluen blev taget på, fik mig til at tro det var en ørred.

Tilbage i lejren, overvejede jeg om jeg bare skulle smide mig i det fri på et liggeunderlag, men himlen så lidt lusket ud, så besluttede at slå teltet op. Næste morgen viste det sig at det var den absolut rigtige beslutning, for jeg vågnede ved at regnen trommede på teltdugen. Aftenen blev nydt i stilhed, med nogle pølser og kartofler på den grill, som skov og natur styrelsen har stillet til rådighed, og så ellers en pils, mens solen gik ned over heden. Pladsen ligger så langt fra alfarvej, at det kun er når en bil en sjælden gang kører mod arnborg, at stilheden bliver brudt. Ellers er der kun naturens lyde og bålets knitren.
 
Lørdag, gik jeg noget tidligere igang med fiskeriet, dvs omkring kl 15. Havde så en pause og gik igang igen ved 19 tiden. Solen var noget mere fremme, og der var god gang i fiskene.Jeg brugte udelukkende min yndlings vådflue, bloddy butcher, i forskellige str, og når nu ørrederne gik livligt til den var der jo heller ingen grund til at skifte. I løbet af et par timer fangede jeg 10-12 bækørreder med de 2 største på 35 cm. En noget større slog sig af krogen, så de var der altså også. Jeg besluttede mig for at gå helt op til, hvor stykket starter, og så fiske mig tilbage mod lejren.

Ved noget siv, så jeg en hvirvel bag fluen, ventede til jeg mærkede et lille træk, og gav modhug! resultatet var en god regnbue, der gik lodret ud af vandet, hvorefter den piskede hid og did. Den ville jeg bare ha, og begyndte langsomt, at lægge mere og mere pres på den, endnu engang gik den ovenvands, så jeg slækkede presset, for ikke at gøre den mere vild, end højst nødvendigt.

Efter ca sammenlagt 5 min fik jeg nettet under den, og en meget flot slank regnbue, med hele finner kom på land. 40 cm og 550g. Man kunne tydeligt se dan havde været længe i åen, halefinnen var, syntes jeg usædvanlig stor. Maven var fyldt med små sorte insekter.
 
Nå! så var der da endelig fisk på tasken, så jeg fiskede fornøjet videre, vinden havde nu helt lagt sig, og der var mange fisk oppe i overfladen. I et dybt sving blev fluen angrebet nedfra, uden at jeg havde set nogen som helst tegn, på fisk ell bule, men tilslaget sad perfekt, og endnu en regnbue var gået i fælden. Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en fisk med væsenligt mere vægt bag end den forrige. Jeg lagde kun let pres på den, for ikke at den skulle springe ovenvande, det var en utrolig stærk fisk, og syntes umulig at udtrætte på det lette grej, faktisk stod jeg og blev træt i armen, men fisken bare fortsatte med at stemme imod, tilsidst fik jeg den dog tæt nok på til at jeg kunne forsøge med nettet, men netop da jeg trode jeg havde den, fik jeg presset både fisk og siv sammen, nedunder vandet, og jeg var enligt ret sikker på jeg havde mistet den, men kort efter mærkede jeg nogle træk i linen, og fisken svømmede ud fra sivene, hvor jeg kort efter fik nettet under den, og kunne hive en trommetyk regnbue på land på 45 cm, og 1.3 kg. Den havde næppe været længe i åen, for finnerne var nedbidte, men den kunne nu slå godt fra sig alligevel.

Jeg var mæt, og gik tilbage mod campen, hvor jeg lagde de rensede ørreder i en medbragt køleboks. Aftensmaden, var den samme som dagen før. Nye kaftofler, grilpølser og et par pils.

Knæk og bræk Torben Nilson

Gudenåen ved Åle fredag den 30 maj 2008

Jan,s flotte stalling fra åle, fik mig i den grad på mærkerne, så jeg måtte over og prøve lykken selv. På daværende tidspunkt var jeg faktisk ikke klar over, at klubben havde fiskeret den vej ud, jeg havde på et tidligere tidspunkt stået på åle bro, men mener ikke jeg kan huske at have set noget skilt, og konstateret at vi udelukkende havde fiskeret den anden vej. Men sådan var det heldigvis ikke. Så fredag d 30.05 kl 20.00 parkerede jeg ved broen, og begav mig op ad åen. Der var en del fisk oppe, og efter det lange pilekrat stødte jeg på 2 andre medlemmer, der fortalte, at der netop var ved at komme godt gang i fiskene. Og jeg kunne da også konstatere flere og flere der var oppe og tage de store majfluer, som i tusindvis var igang med, lave næste generation.

Her så jeg nu et "fænomen" jeg kun har hørt om før. Store ørreder der i stor fart svømmede zikzak opad åen, mens de guffede de store døgnfluer i sig. Den ene af fiskerne fulgte en af fiskene inde fra bredden, mens han omhyggeligt forsøgte, at få lagt sin flue ud netop, der hvor ørreden næste gang kom op, for at tage en døgnflue. Om det lykkedes ved jeg ikke. Jeg var ret træt, så tog et billede af ham i aktion, og begyndte at gå tilbage mod bilen, for senere at finde mig en lejrplads for natten.
 
Næste aften var jeg igen på pletten, og denne gang stødte jeg ikke på andre fiskere. Der var tykt i luften af døgnfluer, hvis der havde været mange dagen før, var det for intet at regne mod denne aften. Og så spottede jeg en af de store ørreder, der i høj fart fyldte maven med store døgnfluer. Selvfølelig fik jeg linekludder i netop dette øjeblik, let bandende fik jeg linet filtret ud, og begyndte at kaste til ørreden, der stadig tog døgnfluer i overfalden, men hver gang fik jeg lagt fluen bag og ikke foran fisken som jeg burde. Havde det nu været en af den slags fiskehistorier, som man ofte kan læse om i div magasiner og bøger, havde ørreden vendt om, og fra flere meters afstand kommet farende, med det hvide gab åbent, og glubskt taget min flue, men den slags sker åbenbart kun for andre end mig.
 
Jeg fik ingen fisk. Alligevel var det en rigtig god oplevelse, bare at få chancen for at fiske til sådan en stor bækørred på tørflue (2-3 kg). Det skal så absolut prøves igen. Og næste gang har jeg lagt taktikken, jeg skal i en stor bue udenom ørreden, så jeg kommer foran den, og så vente på det rette tidspunkt, til den selv svømmer på kastehold, så burde der være en ret god chance for, at det lykkedes.
 
Da jeg gik tilbage mod bilen, var jeg i rigtig godt humør. Jeg havde jo netop opdaget et rigtig godt stykke flue-venligt fiskevand, jeg overhovedet ikke var klar over jeg havde tilgang til.

Knæk og bræk Torben Nilson

Gudenåen ved Åle 24. maj 2008

Vejret så lidt lusket ud, da jeg parkerede ved Åle Bro kl. 10. Der var også kommet et par stænk på forruden på vejen derud. Jeg riggede til med 3 fluer på forfanget og stak en let jakke i rygrummet på fiskevesten. Så gik det ud over det flade Åle Kær, forbi malerens hus, over den sidste spang, og så i retning af det venstre pilekrat langt ude i horisonten, hvor klubbens fiskeri starter.
Undervejs var skyerne begyndt at lette, og solen fik igen overtaget. Der var enkelte insekter på overfladen, også enkelte majfluer, men meget få opslag efter dem. Jeg havde fisket et kvarters tid, før der var interesse for fluerne, en meget lille fisk gav et nøk og undgik at blive kroget. Lidt senere fiskede jeg til en ringende fisk og krogede en lille kvik ørred på 15 cm. Den var i god kondition for ikke ligeud at sige, at den var fed. Tre til blev narret, den sidste lidt over mål, et fint lille måltid til 2, så den gik i posen. Den havde spist en hundestejle, tanglopper og døgnfluer.

På et dybt sted i åen bed en stalling på godt 30 cm. Den blev fotograferet i vandet og genudsat – så er der da endnu nogle tilbage. Alle fiskene undtagen én havde taget den yderste flue, eller rettere nymfe: en lille guldhoved Stone Fly-nymfe. Undtagelsen var et enkelt hug til en Yellow Drake str. 12. Jeg noterede mig også med glæde, at de sidste års ensformige arealer med pindsvineknop på bunden af åen mange steder var brudt af klynger af vandstjerne, vandranunkel og smalbladet mærke. Vi må så håbe, at vedligeholdelsen ikke skærer det hele over én kam.
Jeg passerede malerens hus og fik bilen og dermed madpakken i sigte. Klokken havde passeret 13, så det var på tide at holde frokost. På et meget dybt stykke af åen sad fluen fast. Jeg strammede op, men der var først ingen bevægelse i den anden ende, bare tung modstand. Så begyndte der at komme fart over feltet, nogle slag med hovedet, et udløb nedstrøms, tilbage opstrøms, og så køren rundt dybt nede. Det varede noget før den kom til overfladen: det var en flot, stor stalling. Efter et par spring blev den mere rolig, og jeg tog et par billeder for dog at have lidt, hvis den stak af. Jeg fik nettet frem, men den holdt længe god afstand dertil og sprang igen et par gange. Endelig kom den nær og blev nettet. 46,5 cm og 1,10 kg, sådan én er der ikke til mig hvert år. Maven var fyldt med bundinsekter.

Jeg kunne ikke rigtigt fiske mere efter sådan et held. Jeg spiste madpakken på broen, og pakkede så sammen og kørte hjem, mæt.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Tur til Gudenåen ved Aale, Lørdag den 24 maj 2008

Jeg var med min søn på knapt 4år en tur ved Gudenåen omkring Aale, for at vise ham lidt om fiskeriet i åen, nu da han har plaget mig så meget den sidste tid. Jeg er 99% fluefisker, men da jeg skulle have min søn med, tænkte jeg, jeg må nok hellere tage spinnestangen i dag, det er nok bedst at starte med at vise ham lidt spinnefiskeri først.
Vi var ikke ved åen mere end en lille time, men allerede i mit 4 "undervisnings kast" var der til min overraskelse bid.

Da jeg fiskede med en forholdsvis stor spinner blev overraskelsen ikke mindre da det var en stalling der havde taget min spinner. Jeg fik fisken forsigtigt op i græsset og fik taget et par billeder og målt fisken til hele 39cm.
Jeg/vi fangede ikke mere, men min søn synes nu det havde været en vældig tur, nu kunne han jo fortælle mor om den "store" fangst.

Knæk og bræk, Thomas & søn 

Bygholm Å, søndag den 27. april 2008, Ndr. Vrønding

Jeg parkerede ved Annasminde på Bomvej og riggede til med spinder. Det var lunt, men overskyet. Da jeg forlod gården, lettede en agerhøne – de er ved at være noget sparsomme. Jeg gik ned for enden af den nyharvede mark for at følge kostien opstrøms og fiske tilbage. Da jeg stak hovedet op over dalkanten, så jeg en flot stor buk på ved opstrøms – den havde hørt mine raslende woblere. Længere nede af stien forsvandt en rå op i vinterrapsen, og lidt længere fremme lød en hæs gøen. Da jeg stak hovedet op over kanten til en lille sidedal, stod en ung buk og skældte ud. Vi kikkede hinanden an et minuts tid, mens den stadig skældte ud. Først da jeg gik længere frem, luntede den af.

På vej ned af skrænten, hvor jeg ville starte fiskeriet, så jeg en usædvanligt smuk lille blomst – en opret kobjælde i violet og gult. Der var et par småhug til spinderen, men mit egentlige mål var et høl, hvor jeg for 14 dage siden havde mistet en ørred i ca. 2-kilos klassen. I 3. kast tog den godt fat i spinderen, og jeg kunne se fisken med siden til, men kroget blev den ikke. Jeg prøvede videre, skiftede til wobler, prøvede oppefra, skiftede til en anden spinder og blev hver gang belønnet med nap men ikke ordentlige hug. Til sidste gad ingen af os det længere. Jeg fik derefter kun undermålere, hvoraf flere var smolt på vandring. Tilbage ved stopskiltet gik jeg op til bilen over den harvede mark, og mødte resten af flokken af agerhøns, ca. 10.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Gesager Å, lørdag den 26. april 2008

Jeg parkerede på Korningvej, riggede til og begav mig opstrøms på østsiden af åen. Da jeg rundede hjørnet for at gå ned på marken, lettede en musvåge fra et træ 20 meter fra mig – et flot syn. Det var klart, at det ville blive et vanskeligt fiskeri med spinder. Åen var lav og klar, grøden er ikke kommet op endnu, så fiskene er ekstremt sky. Der var en del forsigtige hug og forfølgelser, og kun enkelte bækørreder blev siddende på min Mepp 2, men de små var jeg også helst fri for at kroge.
Jeg skulle et godt stykke op, før der var gods bag hugget i et dybt høl. Ørreden kom nedstrøms til mig og flakkede om på må og få, mens jeg fik nettet frem og slået ud. Det var en stærk fisk med skrammer, en gammel slagsbroder. Til sidst skred den i nettet, en bækørred han med et ordentligt gab, gamle skrammer på ryggen og en flosset, men helet rygfinne. 54 cm og 1,45 kg, en flot fisk, men køn var den ikke med det store gab.. I maven havde den tanglopper og nogle få vårfluepupper.

Jeg satte mange flere ud og mistede en enkelt over mål, men små var der rigtigt mange af, godt at se, at gydebankerne i skoven var produktive.
Jeg fortsatte opstrøms Korningvejen på vestsiden af åen, fik en sludder med en anden fisker og gik så godt opstrøms. Jeg satte flere små ud, men så ikke rigtigt noget med størrelse på. Jeg nåede stoppet og gik så nedstrøms igen. Der var nogle enkelte lovende steder, der lige skulle prøves igen. En pæn ørred fulgte efter spinderen, men jeg holdt nerverne i ro, indtil jeg mærkede et stød i stangen og gav så modhug. Den slog godt fra sig og var en enkelt gang under en rod, men kom heldigvis pænt ud igen og i nettet. 42 cm og 800 gram, samme maveindhold.
Det blev så et rigtigt smukt par i tasken og cirka 15 genudsatte. En smuk forårsdag med lunhed i luften.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

Fisketure i marts/april 2008

Jeg er blevet spurgt, om jeg er holdt op med at fiske, siden jeg ikke har berettet noget til hjemmesiden om ture her i foråret. Nej, jeg fisker stadig, men det er da ikke blevet til så mange ture som jeg kunne ønske.
Vandstanden har været meget høj, og er først nu ved at være, hvad man kan kalde normalt for årstiden. Vandet har i år været meget længe om at klare op, især i Bygholm å. Det grønlige skær kommer fra alger fra de våde enge. Man kan se, hvordan algerne vokser i de sumpede områder, som drænvandet skyller ud i. Vandet strømmer stadig ud i åen, men det værste er snart ved at være overstået. Byggemodning af industriarealer i Torsted har desværre medført, at der har været åbne jordarealer ned til bækken der. Ved regn skyller jorden ud og farver bækken. Ved det mindste regnskyl bliver Hatting Bæk fuldstændig leret. Kommunen er blevet gjort opmærksom på problemet, men skaden er sket for i år.
Ja, så har jeg heller ikke fanget noget, der var værd at skrive om. Jeg kan ikke klage over manglende kontakter, men det er ikke lykkedes mig at bringe noget særligt på land. Jeg har haft solide fisk på både i St. Hansted å og i Bygholm å ved Kørup Bro, Neder Vrønding og Klaks-stykkerne. Held og uheld kan spille ind, og jeg trænger vist også til at få rutineret reflekserne. Én gav jeg løs line efter et godt tilslag, fordi linen var snoet om hjulet, én holdt jeg givetvis for hårdt, et par stykker har jeg været for lidt opmærksomme på og er kommet for sent med tilslag. Jeg har i øvrigt på alle fisketure undtagen én fisket med flue, fordi jeg har det dårligt med at skade nedgængere, der skal genudsættes. Jeg har mest fisket med rørflue. Jeg har bundet nogle flere med deep-water krop (en projektillignende krop), som virkelig kan nå ned, hvor fisken står, så de kan se den på tæt hold i det uklare vand.

Jeg har haft i alt 4 bækørreder oppe af vandet. Selv om to af dem har været over mål, har de været så magre, at de uden betænkning er kommet ud igen. Med den milde vinter burde de have haft lidt mere sul på kroppen, men de har måske haft svært ved at finde føde i det uklare vand.
Det har været rigtigt skønt at komme ud igen, selv om det ofte har været i en bidende vind, hvor fluen nærmest skulle klaskes ned i vandet. Naturen ved Bygholm er den gammelkendte, og vildtet ser ud til at have klaret vinteren godt. Lammene fra sidste år følger stadig råen, men nu er det snart ved at være tid at begynde for sig selv. Musvågerne jager over markerne båret at opvinde fra dalskrænterne og generet af frække krager. Gærdesmutterne vimser rundt i de tørre stængler, der snart vil være omgivet af alt det grønne, der nu skyder i vejret. Der er spor af odder flere steder.

Vi ses derude, knæk og bræk, Jan Karnøe

Tur til St. Hansted Å, Lørdag den 8 marts 2008

Jeg har i dag været ude på min første tur til HOS's vand. Jeg valgte st.hansted Å, og da det for mig er helt nyt teritorie valgte jeg bare at tage den fra en ende af, så jeg startede ved hovedvejs broen og fiskede nedstrøms.
Ved jernbane broen fik jeg kontakt til en lille ørred på ca. 20 cm. som jeg afkrogede i vandet. På den anden side af jernbane broen stødte jeg til en anden fisker, og rykkede derfor lidt længere nedstrøms, og fik med det samme et solidt hug! og havørreden tog sit første spring frit af vandet, i det øjeblik kunne jeg se at det var meget dumt at have glemt fangstnettet, lige netop i dag!!

Men efter en lang og hård fight lykkedes det med hjælp fra Klaus Møller (Den anden fisker) at håndlande en havørred på 70cm. 3,4 kg med havlus på siden!! Sikke en start på Sæsonen.
Jeg anvendte en #6 fluestang med 0.18mm forfang.

Knæk og bræk, Thomas Franzen

Sæsonstart 1. marts 2008

Der var stilletid kl. 7.00 i klublokalet til fælles morgenbord. I alt ca. 25 medlemmer kom forbi, nogle lidt senere end andre. Det er en hyggelig start på fiskeåret, og det var godt at se 5-6 nye ansigter. Vejret indbød ikke til hurtigt opbrud. Bygerne stod i kø, og det mest opmuntrende man kunne sige om vejret var, at det ville blive værre senere på dagen. Det havde også regnet heftigt i nat, så der var ikke tvivl om, at fiskeri ville blive en tvivlsom affære.

Jeg tog ud til Vrøndingvej og parkerede ved Robækken. Vejret var dog ikke værre, end at 3 rådyr lettede på brakmarken, da jeg fulgte Robækken ned mod åen, og musvågen var da også på vingerne.
Med motorvejens konstante summen i ørene nåede jeg åen – den var meget bred og helt leret. Et par kast for at kunne sige at jeg havde fisket, så fulgte jeg den opstrøms for at se, om den skulle være bedre ovenfor bækken, der godt nok havde været superleret. Det hjalp ikke, så efter et par fotos gik jeg tilbage til bilen.

Jeg slog et smut ud til St. Hansted Å på Skanderborgvej. Der var åen lige så uklar, men jeg fik da en sludder med Sven, der kunne fortælle, at endnu et par gæve fiskere var gået nedstrøms.
Jeg fandt ud af, at det lige var sådan et vejr, der er velegnet til at klare en momsindberetning, så jeg vendte næsen hjemefter og kommer igen, når vandet er klaret lidt op.

Knæk og bræk, Jan Karnøe

HOS på besøg ved Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) i Silkeborg 9. februar 2008

Med afgang fra Vesthallen lørdag den 9. februar kl. 10.00 plus 5 minutter besøgte vi DFU – eller rettere DTU-Aqua som navnet er nu efter sammenlægning med Danmarks Tekniske Universitet (der tidligere hed Polyteknisk Læreanstalt). Hensigten er at samle statens forskningsbaserede afdelinger i større enheder for at opnå stordriftsfordele og bedre gensidig inspiration mellem specialerne. Under alle omstændigheder var det et velkendt ansigt vi 10 mand mødte, nemlig biolog Finn Sivebæk.
Finn står bag hjemmesiden www.fiskepleje.dk, som også er et rigtig godt sted at få forøget indblik i fiskenes forunderlige verden.
Med udgangspunkt i ørredens livscyklus fortalte Finn om den nyeste viden om, hvad der skal til for at få gode bestande i vandløbene. Lidt provokerende hævdede Finn, at vi selv bestemmer, hvor mange fisk vi vil have. Med den opnåede bedre vandkvalitet er den bestemmende faktor, hvor mange gode standpladser, vandløbet indeholder. Hvis vi på en given strækning udlægger 8 standpladssten, får vi mindst 8 ørreder på stykket, hvis vi udlægger 4, får vi 4 ørreder. Standpladsstenene giver ørrederne strømlæ og skjul, så energien ikke ødes op i territoriekonflikter. Stene giver mere føde i vandløbet end gold sandbund.

Vi kom rigtigt meget igennem, og alt sammen med særligt henblik på netop vore egne forhold omkring Gudenå, Bygholm og Hansted-vandsystemerne. Vi fik talt om det rette gydegrus, om hvornår der børe være sandfang, om vedligeholdelse af gydebanker, om standpladser, om kontrolfiskeri, om strygning og behandling af sæd og rogn, om Nørrestrand-bekendtgørelsen, om laksestammer, fredfiskenes vandringer, om el-fiskeudstyret, om udsætningsplaner, om fisketrapper og stryg. Til sidst løb vi tør for spørgsmål og sagde farvel og tak – ja klog mand er god at gæste, som ordsproget siger.
Efter en frokost i Aquas cafeteria tog vi ned og beså stryget ved Papirfabrikken, inden vi vendte næsen hjemefter.

Knæk og bræk, Hans E. Nielsen