tilbage til
artikler
Grøndlandtur 2008 01/09/2008
 

Svend Thomasen og Bjarne Nymand tog sidst
i Juli langt mod nord til Grønland

 

Fisketur til Grønland

 

 

Lørdag den 26/7 rejste Svend og jeg til Grønland på en uges fiskeri . Vi fløj fra Kastrup til Narsarsuaq.Vi fik en ekstra tur ind over indlandsisen p.g.a. det gode vejr.

Derefter blev vi sejlet ud til Itilleq . Undervejs kom vi forbi en aktiv gletscher som producerer 200.000 tons
is om dagen.

 

 

 

Derfra måtte vi gå ca. 1½ time op over fjeldet af kongevejen til en lille bygd Igaliku med ca. 40 indbyggere, der blev vi indkvarteret på et vandrehjem.
Vi fiskede i den nærliggende sø og elv efter fjeldørreder, men øv øv elven var løbet tør for vand, den tørreste vinter gjorde at der intet smeltevand var.

 

 

Vi fiskede i den nærliggende elv, som også var meget lavvandet, men her var fisk, rigtig mange fisk, så mange at man skal se det for at tro på det. De var stærke og gav en god fight med en størrelse omkring 1½ kg.

 

 

 Vandet var så rent og klar at vi drak af det. Torsdag knækkede min stang under en fight med en fisk, og nej det var ikke på grund af størrelsen, og med udsigt til en gåtur på tre timer tilbage til lejeren efter en anden stang gik jeg på opdagelse langs elve og fandt flere gode pools. Ved lejeren kunne vi fiske i fjorden, der var mere end hundrede meter dybt. At se flokke af torsk jagte en pirk på vej mod overfladen var et fantastisk syn. Vi fik også prøvet nogle grønlandske specialiteter, rensdyrkød, moskusokse, lamme og hvalkød det sidste smager og har samme konsistens som oksekød, desuden tørret torsk, tørret sild og strimler af tørret rensdyrkød

Alt i alt en fantastisk tur med mange fangster og som Svend sagde alt for mange fisk og for meget natur.



Efter nogle dage blev vi sejlet videre til Ipiotaq et lille fårehold bestående af fire huse hvor kun det ene var beboet. Der var der stillet en lejr op til os, med små tremandstelte, i hver telt var der to feltsenge og rensdyrskind, desuden et messetelt og et til at spise i, men der var så godt vejr, 26 grader og vindstille, så vi sad udenfor og nød udsigten af de isbjerge som kom drivende forbi. Vores køleskab bestod af to fiskekasser med is fra fjorden, som vi samlede op når et isbjerg strandede.

 

 

 

De var blanke når de gik op i elven, senere blev de sorte på ryggen med hvide findespidser, og til sidst røde på bugen. Det eneste de ville have var små guldhoved nymfer intet andet selv om jeg prøvede med alt mulig andet.

 

 

Hilsen Bjarne Nymand