|
Bestyrelsen var enige om, at det var en god lejlighed til at
skabe opmærksomhed om foreningen og det arbejde, der udføres.
Udadtil startede jubilæet med en
14-dages udstilling i forhallen på Horsens Rådhus. Der var ”øje-fangere” i
form af forbundets rullebannere, et maleri af en laks og udstillingskasser
med fluer. Herudover var der plancher med foreningens historie og
fiskevand, restaureringsprojekter og elfiskeri
/udsætninger. Endelig var der fremlagt
eksemplarer af ”Fluen” og foldere. Horsens Folkeblad bragte omtale af
udstillingen og jubilæet.
Den store dag var lørdag den 19. januar, hvor lodsejere,
medlemmerne og repræsentanter fra Forbund, naboforeninger og kommuner var
inviteret til reception kl. 12 i klublokalet. Der var fejet og prydet,
noget af møblementet var stablet, der var plancheudstilling og endelig en
stor buffet midt i lokalet med rejer, røget laks, tunmousse og ost samt
brød i lange baner. Opgaverne havde været udliciteret til bestyrelsen, og
de bedre halvdele var mødt op for at give en hånd med ved servering og
opfyldning. Alle forsyninger klarede efterspørgselen fint.
Der mødte vel i alt ca. 75 mennesker op, deriblandt
formændene M/K for de tekniske udvalg i Horsens og Hedensted, 2 lodsejere,
Forbundets miljøkonsulent Jens Thygesen, Laurits Flowbinner, formændene
fra BLB og Skanderborg Lystfiskerforening og mange andre. Det blev til
nogle hyggelige timer. Hans bød velkommen og gengav træk af foreningens
historie, foreningens slagsang blev afsunget akkompagneret af Jonas på
trompet, Jytte Holm, formand for Teknisk Udvalg i Horsens talte pænt om
foreningen og overrakte på snedig vis et gavekort på 8 kubikmeter
gydegrus, Niels Risak bragte en hilsen fra ”storebror” Vejle
Sportsfiskerforening, Laurits takkede for godt samarbejde og Kurt
Nørregaard bragte en hilsen fra lodsejerne ved Bygholm Å. Der var gode
gaver til foreningens juniorafdeling, således som der var appelleret i
invitationen.
Sådan forløb en lørdag eftermiddag i godt selskab, mens vi
venter med længsel på 1. marts, så vi kan komme ud til fiskevandet
igen.
Jan Karnøe
|
|
Så kom fisketrappen
I en artikel i Horsens Socialdemokrat 22. september 1960
har avisen samlet repræsentanter fra Byrådet, skov- og parkudvalg, Bygholm
lystfisker- og bådudlejning og Horsens og omegns Sportsfiskerforening til
en snak om den nye og super moderne fisketrappe ved Bygholm Sø:
Ingen modstand mod forsøg med ørreder i Bygholm
sø.
Byrådet, skov- og parkudvalg, Bygholm lystfisker- og bådudlejning
og Horsens og omegns Sportsfiskerforening stiller alle store forventninger
til fisketrappen.
Fiskebestanden i Bygholm sø er i høj grad et spørgsmål
om forurening af åen fra søen til fjorden – Tidligst et rensningsanlæg om
5-6 år.
Bygholm sø er skønnere, end den nogen sinde har været. Det
kan enhver overbevise sig om ved at lægge turen om ad søen. Man behøver
blot at køre eller gå på den nye strækning af Schüttesvej forbi den
østlige ende. Så smukt, som søen tager sig ud fra denne vej, har
horsensianerne aldrig kunnet se den før – i hvert fald ikke fra denne
vinkel. Men søen har også ligesom fået en ansigtsløftning, set fra de
mange andre udkigssteder, der findes omkring den, og findes der endnu en
borger, der aldrig har taget hele turen omkring søen, så bør de ofre en
lørdag eller søndag eftermiddag på en sådan, og de vil erkende, at vi ikke
behøver at søge langt væk for at finde smukke og idylliske steder.
Hvad der har givet søen det nye smukke træk, er ikke
vanskeligt at sige for de mange, der kender den. Det er for det første de
vandsænkninger, der har været gennemført i de sidste par år. De har skabt
en ny plantevegetation. Bunden er blevet iltet igennem, og det har den
haft godt af. Den nye og langt bedre vejføring forbi søen ved
kulsyrefabrikken får også varige følger idet den fisketrappe, der er
opført, idet den fisketrappe, der er opført, og som netop er taget i brug,
er en direkte følge af vejarbejdet, og både den nye og forbedrede
plantevegetation og fisketrappen skulle indeholde muligheder for en
forøgelse og forstærkning af fiskebestanden i søen.
Bygholm sø er i de
sidste uger også i højere grad end tidligere blevet diskussionsemne mand
og mand imellem, og diskussionen om de fremtidige muligheder har været
særlig livlig blandt de mange, der fisker i søen. Vi har derfor sat de
fremtidige fiskemuligheder i søen til debat ved en rundbordskonference,
hvortil vi har indbudt repræsentanter for Horsens kommune, der ejer søen,
for Bygholm lystfisker- og bådudlejning, der har stået for yngeludsætning
i de sidste mange år, og for Horsens og omegns Sportsfiskerforening, hvis
medlemmer også stærkt interesserer sig for et en god fiskebestand i søen.
Det er formanden for byrådets skov og parkudvalg, Herbert Fogh Petersen,
og den daglige øverste leder, kommunegartner Åge Eriksen. Det er
Bygholm-lystfiskernes formand, Evald Sønderskov, og medlemmer af denne
forenings bestyrelse, og endelig sportsfiskernes formand, Ejnar Jørgensen
og Svend Rørvang fra sportsfiskernes bestyrelse. Vi har bedt d’ herrer om
at redegøre for deres mening om fiskemulighederne i søen, efter at fisketrappen
er taget i brug, og om, hvor store chancerne er for at
få en bedre fiskebestand.
Måske den bedste fisketrappe i landet.
Herbert Fogh
Petersen: Mon ikke alle parter er tilfredse med det arbejde, der nu snart
er færdigt ved Bygholm sø? Den ændrede vejføring, der er sket, var
simpelthen nødvendig, hvis vi vil gøre os håb om at føre en del af den
gennemgående syd- og nordgående trafik uden om bykernen. Den fisketrappe,
som er bygget og nu taget i brug, var sikkert ikke blevet, som den er,
hvis vejføringen ikke var ændret. Det glæder skov- og parkudvalget, at
fiskene er tilfredse med trappen, og vi håber, at den vil vise sig at gøre
nytte, som fiskerne venter af den. Trappen var egentlig ikke med i det
oprindelige projekt for Schüttesvejs ændrede linjer, men
fiskeriministeriet blanded sig i sagen. En sluse var ikke
tilfredsstillende. Der skulle en fisketrappe til at sikre, at
fiskebestanden i søen og åen ikke blev forringet.
”Trappen har kostet mange penge, omkring
80.000 kr., men den er måske også den bedste, vi har af den slags her i
landet. Trappen er projekteret af de dygtigste kapaciteter, hvad angår
fisketrapper, og vore lystfiskere har udtalt deres erkendelse af trappen.
– Så er spørgsmålet hvad vi har lov at vente af trappen. Når ministeriet
krævede trappen opført, og vi fik lov til at tage udgiften på 80.000 kr.
med ind i regnskabet for vejen, hvilket betyder, at vi får samme
statstilskud til trappen som til vejen, er det naturligvis fordi man
ønsker at stimulere fiskebestanden og i alt fald vil bevare, hvad der er i
søen”.
Vi ved, at ørrederne, laksene og ålene går op ad trappen for at
lægge deres æg i åen. Det vil de fortsat gøre. Kommunen vil tage særlige
forholdsregler for at hjælpe fiskenes vandring. Således vil alt fiskeri
blive forbudt fra Røde bro til fisketrappen, og der vil blive opsat
skilte, der fortæller, at fiskeri er forbudt fra dæmningen ud i søen, og
at det på begge sider af søen fra dæmningen og 100 meter i vestlig retning
heller ikke er tilladt at fiske. Her vil fiskene jo samles efter turen op
gennem åen, og her skal de have ro til at hvile efter anstrengelserne. Ved
trappen bliver der beplantning, så fiskene heller ikke forstyrres under
selve opgangen i trappen. Dog bliver der mulighed for at se trappen fra en
række bænke. Om det så alligevel lader sig gøre at se fiskene gå op, tør
vist ingen sige. Det er vist meget tvivlsomt.
Et fiskested og fristed for alle byens borgere.
Der er
flest gedder i Bygholm sø, og derfor er der i de sidste mange år også
udsat flest gedder. Der skulle dog også være livsbetingelser for
regnbueørreder, og vi håber, at der også kommer ørreder og laks
Regnbueørreder er konstateret. --- Havørredyngel er derimod
endnu ikke set.
Det er Horsens byråds mening, at Bygholm sø skal
have så god en fiskebestand som muligt, og vi er indforstået med, at der
også fremover --- selv om vi har fået trappen --- skal udsættes yngel, men
først og sidst er det vort mål at gøre søen til et sted, hvor alle byens
borgere kan komme og fiske mod at betale et lille beløb for et fiskekort.
Hvilke fisk vi skal stille mod at få i søen, er en anden ting. Det må
tiden vise.
Rensningsanlæg om 6 -7 år.
Åge Eriksen: At det ville
blive forbudt at fiske fra trappen og 300 meter ned ad Bygholm å var jeg
klar over ville komme. Derimod var jeg ikke klar over, at man har i sinde
helt at forbyde fiskeri fra trappen til Røde Bro. Jeg synes, det er en god
ide. Så er der ingen tvivl, og i forvejen er det vel begrænset, hvad der
fiskes på denne strækning.
Bygholm å’s forurening er skyld i, at ikke
så mange fisk søger op i søen og videre op i Kørup å. Derfor bliver
bestanden af fisk i søen heller ikke helt god, før denne forurening
standses. Horsens kommune har længe haft planer om at opføre et
rensningsanlæg, der skal det affald, der i dag går i åen. Det er meningen,
at dette anlæg skal placeres syd for havnen så langt ude i fjorden som
muligt. Hvornår dette rensningsanlæg opføres og tages i brug, er
vanskeligt at sige. Jeg tror, det vil vare 6- 7 år.
Horsens kommune
står over for så store investeringsopgaver og så pengekrævende opgaver, at
vi må vente dette åremål.
Når engang rensningsanlægget er taget i brug,
vil der ikke blive ført det mindste affald ud i åen, sikkert ikke blot til
glæde for fiskerne ved Bygholm sø, men også for alle, der bor i
kvartererne ved åen, og som kender den ofte ubehagelige stank fra åen.
En decideret geddesø.
Evald Sønderskov: Horsens kommune
har i de sidste mange år overladt udsætningen af fisk til Bygholm
bådeejer- og lystfiskerforening. Vi har udsat gedder, fordi sagkundskaben
har sagt, at søen er en decideret geddesø, og fordi gedden er en blivende
fisk i modsætning til ørrederne, og vor interesse er jo først og fremmest,
hvad der er, og hvad der bliver i søen. Vi har – også inden for vor
forening – hørt røster om at holde inde med udsætning af gedder og i
stedet udsætte ørredyngel, men der har været flertal for geddeudsætningen
bl. a. fordi vi ikke havde mindste erfaring for, om en ørredudsætning
overhovedet vil give flere ørreder. Endnu ved vi ikke, hvad fisketrappen
vil betyde, om den vil føre flere ørreder, ål og laks til søen, men vi er
bange for, at disse fisk blot vil gå gennem søen op i Kørup å, og bliver
det det eneste resultat, er vore interesser for ørreder i stedet for
gedder jo ikke så store.
”Men jeg vil med det samme sige, at vi er
villige til at være med i samarbejdet og til et eksperiment for at få
klarlagt, om det er muligt at få flere ørreder i søen. Fiskekortene er
efter vor mening for billige. 2 kr. om året er for blidt og giver kun et
meget lille beløb til yngeludsætning”
Endelig vil jeg ikke tilbageholde et beklagende suk over, at
rovfiskeriet endnu ikke er standset. Der stanges stadig ål og fanges fisk
på anden usportslig måde. Det fiskeri, vi i min forening ønsker fremmet,
er det rigtige sportslige fiskeri.
Der skal udvises tålmodighed.
Åse Eriksen: Jeg tror,
byrådet vil stille sig velvilligt også med penge, dersom det fastslås, at
der kan dannes en ørredstamme i søen, og der er ingen forbindelse mellem
den sum, som fiskekortene indbringer, og det beløb, der stilles til
rådighed for yngeludsætning.
Fogh Petersen: Der vil komme en
fiskebestand af ørreder ad åre. Det har vi de sagkyndiges ord for, men
alle dem, der venter på noget sådant, må væbne sig med tålmodighed, for
der vil måske gå nogle år.
Karl Alfred Larsen: Vi stiller
forventninger til fisketrappen. Forhåbentlig fører den på naturlig måde
flere ørreder og ål i søen. Men en stadig udsætning af ørredyngel vil
antagelig være påkrævet, og denne yngel skal sættes op i Kørup å. Så søger
den helt tilbage for at lægge sine rogn.
Ejner Jørgensen: At gedder og
ørreder skulle kunne gå sammen i samme sø er bevisligt. Det ved jeg fra
andre steder, og jeg har også set ørreden springe i Bygholm sø, men en
undersøgelse af hele dette forhold er alligevel påkrævet.
”Derfor har
Horsens og omegns Sportsfiskerforening fået tilladelse til elektrofiskeri
Bygholm å mellem fisketrappen og Røde Bro. Gennem dette fiskeri får vi en
analyse over, hvilke fisk der søger så langt op. Dette elektrofiskeri vil
vi gennemføre hen på efteråret, og vi håber, at det giver resultater i
form af ørreder og laks”
Plads både for gedder og
ørreder.
Svend Rørvang: Forventningen til trappen er skruet op i begge
foreninger. Det er forståeligt, for det er virkelig en god trappe, og vi
håber jo alle det bedste. Men erfaringer fra andre steder fortæller os, at
der vil gå en årrække, mindst otte år, før man for alvor kan sige noget,
om det er lykkedes at føre nye fiskestammer til søen. Tidligere har søen
haft mange ørreder, og der skulle også den dag i dag være såvel bækørreder
som havørreder. Hvor meget der er om det, vil forhåbentlig blive afsløret
ved elektrofiskeriet. Men først og sidst må vi være tålmodige.
Ingen
kan i dag sige noget bestemt om, hvilke foranstaltninger der bør tages. I
de kommende år skal naturen have lov at give søen det naturlige indhold af
fisk, og så skal vi undersøge, om vi kan præge udviklingen i den retning,
som vi ønsker. Jeg, der er medlem af begge fiskeforeninger, er glad for
det samarbejde, der allerede er blevet om fiskebestanden i Bygholm sø. Vi
holder alle af den og må samarbejde for at få så god og stor en
fiskebestand som muligt, og der skal være plads både for gedderne og
ørrederne.
Redigeret
af, Hans E. Nielsen |
|
HOS er meget aktive i arbejdet med, at foretage udsætninger af yngel og
sættefisk i vandløbene omkring Horsens. De første udsætninger sker
allerede i 1939 og sker løbende i årene fremover, dette resulterer i 1953
i at foreningen foranstalter at der bliver foretaget en
bestandsundersøgelse af forholdene i vandløbene omkring Horsens i
samarbejde med Biologisk Institut.
”En grøft med hundrede af
kæmpestore havørreder” sådan lyder overskriften i Horsens Socialdemokrat
hvor en artikel beskriver en ”yderst interessant fiskeribiologisk
undersøgelse i en bæk ved Horsens”.
Artiklen gengives her i sin helhed.
Der lå en kæmpe-havørred på bredden af den lille bæk lige hvor den
udmundede i Horsens Fjord men det var i og for sig også det eneste der
kunne tyde på, at der var fisk i denne plumrede bæk, der mest af alt
mindede om en grøft. Mager var den, havørreden, men den har nok vejet en
4-5 pund, da den blev fanget af en hejre, og lige bag gællerne havde
hejren delikateret sig med det bedste kød, hvorefter den havde ladet
resten ligge i mudderet. Hvor besynderligt det end kunne se ud for en
ikke-fiskerikyndig måtte der altså være fisk, store fisk endda, i
bækken.
Den 20. november 1953 foretog magistrene Knud Larsen og Arne
Jøker fra Fiskeribiologisk institut en undersøgelse af fiskevandene
omkring Horsens Fjord undersøgelsen blev noget af et tilløbsstykke idet
det var første gang, at der blev foretager elektrofiskeri i vandløbene
omkring Horsens. Magistrene var overhovedet ikke i tvivl om, at der kunne
fanges en masse af store ørreder i bækken. De skulle foretage en
undersøgelse af bækkens fiskebestand, deres fiskeredskaber var ikke – som
formanden fra sportsfiskerforeningen E. Jørgensen og bankbogholder Hansen
fra sportsfiskerforeningen kunne ønske det med fiskestang blink og snøre –
men derimod med en elektrode og en lille dynamo drevet af en
knallertmotor.
Man tog fat på undersøgelsen i formiddag, og det var helt forbavsende
resultater, man opnåede i løbet af ganske få minutter. Knud Larsen havde
dårligt fået sat elektroden i vandet før en havørred vendte bugen i vejret
og ligefrem blev trukket hen til elektroden, som en knappenål tiltrækkes
af en magnet. I løbet af et øjeblik var den trukket på land hvor den blev
sat ned i en balje med vand, mens Arne Jøker gjorde klar til, at tage
skælprøver, tage mål af fisken og forsyne den med et mærke i finnen.
På
en strækning på 150 meter fangede Knud Larsen i løbet af ganske få
minutter 20-30 store havørreder, hvoraf mange vejede 7-8 pund. De var på
vej mod den stærke strøm for at ”lege” længere oppe i bækken, hvor
vandet er lavt og bunden fyldt med ral og sten, Efter en hastig
undersøgelse og mærkning på land blev de atter sat ud i vandet hvor de
slog et slag med halen og fortsatte deres afbrudte vandring tilbage til de
gamle kendte steder.
Det er yngletid i øjeblikket og havørrederne
kommer fra det åbne hav ind i de små vandløb, hvor de selv engang blev
til. Dirigeret af en besynderlig stedsans søger de tusinde af kilometer
tilbage til de danske farvande for at sikre slægtens beståen. De trodser
alle farer i form af Hejrer, oddere og hvad der nu ellers kan true en
sølvglinsende ørred, blot for i bækken at støde på nye vanskeligheder, der
skal forceres før de omsider kan tage fat på deres ”leg”.
Man har i
bækkene ved Horsens adskillige eksempler på, at ørrederne har stået op til
et par måneder på samme sted blot for at vente på at der kan blive
tilstrækkeligt med vand til at de kan fortsætte deres vandring. Og når
mulighederne så er der, sætter de af sted gennem forhindringerne til
ynglestederne. Her boltrer de sig så stærkt mellem sten og ral, at man af
og til kan se hele dynger af sten kastet op på bredden.
Der er ideelt fiskevand næsten overalt omkring Horsens og
Sportsfiskerforeningen er af den opfattelse, at hvis der ved
vandkraftanlægget ved Bygholm blev opsat en fisketrappe, ville der i åen
mod vest kunne skabes et fiskevand, hvis lige ikke ville kunne findes
herhjemme. Når man i formiddag havde lejlighed til at se den fantastiske
fiskerigdom i den uanselige grøft, kan man faktisk ikke andet end tro på
købmand E. Jørgensens ord.
Hundreder af pund dejlig ørred kastet op i
en balje – og så kunne man ikke engang overtale fiskeribiologerne til at
smugle en bort. Det var hårdt. Men fredningsloven gælder også selv om man
er fiskeribiolog og ikke ved noget bedre end kogt ørred.
Redigeret af Hans E, Nielsen |
|
Horsens og Omegns Sportsfiskerforening er stiftet den 19.
januar 1938 hvor foreningen afholdt stiftende generalforsamling på Munchs
Hotel i Horsens. Hvor mange der deltog i den stiftende generalforsamling
er ikke kendt, da den første protokol som foreningen havde, blev stjålet
under et indbrud i formanden Symaskinehandler Ejner Jørgensens forretning
i vinteren 1957-58.
Foreningens første bestyrelse bestod af:
Henning H. Christensen, Formand
Ejner Jørgensen, Næstformand
E.
Lyse Hansen, Kasserer
Georg Zeuner, Sekretær
E. Laursen
Emil
Raalskov Petersen
H. C. Larsen
Foreningens første formålsparagraf lød således:
Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har til Opgave at varetage sine
Medlemmers Interesser i Ophjælpning af Fiskebestanden i de nærmeste Aaer
og Søer og i Adgang til Fiskeri i disse.
Allerede i 1939 er foreningen i gang med de første
udsætninger, en artikel i Horsens Folkeblad fortæller, at foreningen har
udsat 50.000 stk. ørredyngel i Hatting Nedermøllebæk. Artiklen nævner
også, at der må påregnes et tab på 80-90 % af den udsatte yngel, så
allerede dengang var man klar over, at der er en stor spildprocent i
forbindelse med udsætninger. Udgifterne til ynglen afholdes udelukkende af
medlemmerne. Ynglen var indkøbt i Holstebro og transporteret i to store
mælkejunger med rutebilen til Horsens.
 
 
Billedet fra artiklen viser foreningens næstformand Ejner
Jørgensen og Sekretæren Georg Zeuner i færd med, at udsætte
ørredyngel.
Næstformanden nævner i artiklen, at fiskevandet i og
omkring udsætningsområdet vil blive lukket de næste to år for, at give
ynglen fred til, at vokse sig store.
Dette er så vidt vides første gang
foreningen har taget skridt til, at lave fiskepleje i foreningens
fiskevand.
Måske lige med undtagelse af den ulovlige udsætning af
Stallinger i Gudenåen i slutningen af 1930’erne hvor nogle ivrige
lystfiskere ”stjal” Stallinger fra Skjernåsystemet og transporterede dem
på cykel i mælkejunger til Gudenåens øvre løb hvor de blev udsat. Denne
ulovlige udsætning og de gode vækstbetingelser der er i Gudenåen, har
gjort den øvre del af Gudenåen til et af Danmarks bedste
Stallingvande.
Det kunne meget vel være nogle af de pionerer der
startede Horsens og Omegns Sportsfiskerforening der havde været med i
denne udsætning men det er ikke bekræftet og bliver det nok heller
ikke.
Udstrækningen af foreningens fiskevand i de første år kendes
ikke, men en gammel folder fra 1939 viser muligheden for fiskeri i
Horsenslandet.
Folderen beskriver de tilgængelige fiskevande med
angivelse af dagkortpriserne, der på tidspunktet for folderens tilblivelse
ligger på 2,00 kr. pr dag, samt hvor nærmeste kro findes ligesom der
nævnes hvilke fiskearter der kan fanges i de enkelte vandløb.
Vi havde efterlyst oplysninger omkring
folderen på foreningens hjemmeside, her fik foreningen hjælp fra Jacob
Zeuner i Roskilde der er barnebarn til en af foreningens medstiftere. En
afskrift af mailen gengives her.
”Kære Hans
Så tror jeg har svaret på jeres
efterlysning.
Folderen er skrevet af foreningens daværende sekretær
Georg Zeuner jun., som led i et samarbejde mellem Lystfiskerforeningen og
Horsens Turistforening omkring et fælles turistfremstød og sandsynligvis
offentliggjort i forbindelse med af lanceringen af et nyt Erhvervskontor i
Horsens.
Forside billedet er ganske rigtigt identisk med det billede,
der ledsager en artikel om udsætning af 50.000 stk. ørredyngel i Hatting
Nedermølle, bragt i Horsens Folkeblad (HF) den 20. maj 1939. Denne omtale
af foreningens arbejde følges op af endnu en artikel i HF's Ferienummer
fredag d. 26. maj 1939, der handler om et opsigtsvækkende samarbejde
mellem Sportsfiskerforeningen og Turistforeningen.
Få dage forinden,
nemlig den 15.maj har Byrådet indbudt en række erhvervsorganisationer i
Horsens samt Landboforeningen og Husmandsforeningen til at drøfte et
responsum om et nyt Erhverskontor, som byrådet netop havde givet sin
tilslutning og økonomiske støtte til oprettelse af.
Man var da netop
begyndt at betragte turisme som et erhverv, og Sportsfiskerforeningen
havde altså været fremsynet og set mulighederne i et samarbejde med
Turistforeningen. Tanken med denne folder var bl.a. at tjene som
turistinformation, og som det angives i avisartiklen:
"Lystfiskerforeningens Sekretær, Georg Zeuner, har allerede udarbejdet en
omfattende Liste, hvor alle Oplysninger om 7 Fiskesteder er givet. Denne
Liste er godkendt af Turistforeningen og omfatter ikke alene
Fiskestederne, men også Udenomsbekvemmelighederne og Oplysninger om, hvor
Fiskekort kan løses etc. Når det nye Erhverskontor åbner, vil der her
kunne løses Kort til samtlige Fiskesteder på
Horsensegnen.
Jeg håber hermed at have
kastet lidt lys over de historiske begivenheder omkring den
"genopståede" folder og foreningens erhvervspolitiske tiltag. De omtale
avisartikler er vedlagt.
Med venlig hilsen, eller pøj, pøj, Jakob
Zeuner”
Den i mailen omtalte artikel fra 26 maj i Horsens
Folkeblad gengives her:
Horsensegnen byder på store muligheder for
lystfiskerne.
Opsigtsvækkende samarbejde mellem Sportsfiskeforeningen
og Turistforeningen.
Hvad Fiskeri angår, kan vi let konkurrere med
Randers, siger Sportsfiskerforeningens sekretær.
Horsenslandet vrimler med gode fiskesteder. Der er såvel åer
som søer og bække. Her findes i stort tal alle de fiskearter, som en
lystfisker kan tænkes, at efterstræbe. Tidligere var det forbeholdt ganske
enkelte at benytte disse gode fiskepladser. Men gennem den initiativrige
Horsens Sportsfiskerforening er lystfiskeri blevet muligt selv for den
mindre velstillede. Lystfiskerforeningen har sikret sig flere gode stykker
fiskeri hvor man ikke alene gør et stort arbejde for at holde bestanden
ved lige, men også sørger for, at der kommer endnu flere ørreder og
Laks.
Hvert år udsættes der yngel i meget store mængder, således
er der i dette forår udsat hen ved 250.000 stk. og der er yderligere
planer fremme om at udsætte endnu flere.. Men sportsfiskerforeningen er jo
egentlig oprettet for Horsensianerne og beboerne i omegnen, der har ikke
været tænkt på de fiskeriinteresserede turister der hvert år besøger
Horsens og Horsenslandet. Nu har turistforeningen imidlertid indledt et
samarbejde med Sportsfiskerforeningen for Horsens og Omegn for at få
fiskeretten til nogle fiskesteder som også turister kan få glæde af.
Man har arrangeret det på den måde, at eventuelle
lystfiskere kan købe fiskekort til et fiskested for en dag eller flere
eller måske til alle fiskestederne således vedkommende kunne benytte det
fiskested der nu passer bedst.
Lystfiskerforeningens sekretær Georg
Zeuner har allerede udarbejdet en omfattende liste hvor alle oplysninger
om 7 fiskesteder er givet, denne liste der er godkendt af
turistforeningen, omfatter ikke alene fiskestederne men også
udenomsbekvemmelighederne og oplysninger om hvor fiskekort kan løses. Når
det nye erhvervskontor åbner vil der kunne løses kort til samtlige
fiskesteder på Horsensegnen.
Fortegnelse over tilgængeligt fiskevand på
Horsensegnen.
1. Gudenå ved Åstedbro, ca. 17 km fra Horsens (Ørred og
Gedde).
2. Gudenåen ved Vestbirk, ca. 18 km fra Horsens
3. Gudenåen
ved Voervadsbro, ca. 20 km fra Horsens
4. Vestbirksørene ca. 17 km fra
Horsens (Ørred, Sandart, Abbore og Gedde).
5. Bygholm Sø ca. 2 km
fra Horsens (gedde og abbore).
6. Rohden Å ca. 25 km fra Horsens
(Havørred)
7. Ejstrupholm Sø, ca. 42 km fra Horsens (Gedde og
Abbore)
For eventuelle fiskeinteresserede kan nærmere oplysninger
om tilkørselsforhold og lignende fås ved henvendelse til
Sportsfiskerforeningens bestyrelsesmedlemmer:
Formanden Ejnar Jørgensen
Torvet 15 tlf. 1599 og 2011
Kassereren E. Lyse Hansen Landbosparekassen
tlf. 1112
Sekretæren Zeuner jun. Søndergade 27 tlf. 2165.
Dette samarbejde to de foreninger vil betyde et stort
fremskridt for de fiskeinteresserede turister, der besøger Horsens. Nu kan
man blot henvende sig til turistforeningen kontor eller
Sportsfiskerforeningen og få besked om forskellige muligheder for
lystfiskeri.
Vi har haft en lille samtale med foreningens sekretær Zeuner
jun., om de forestående planer:
Mener De, at det vil betyde tilgang af
flere turister?
Ja jeg tror, at det med tiden vil komme til at betyde noget.
Det vi vil forsøge, er at gøre opholdet i Horsens så afvekslende som vel
muligt. Gode muligheder for fiskeri er altid et stort plus og vi venter,
at de turisker der først har fisket i vore mange gode fiskevande, vil
komme tilbage hvert år”
Hans E. Nielsen |
