til
hovedsiden
Juniorsiden, Juniorlederkursus opdateret
13/05/2002

Juniorlederkurset afholdes af Danmarks Sportsfiskerforbund på Vojens Ungdomsskole hvert år i skolernes efterårsferie. Vi har i HOS tradition for at have deltagere med næsten hvert år, og deltagerne har i tidens løb været meget begejstrede for kurserne.

Kurset afholdes som 3 separate kurser, Fiske 1, 2 og 3 over 3 år. Du behøver dog ikke tage kurserne 3 på hinanden følgende år. 

Vil du vide mere om kurserne, eller kunne du tænke dig at deltage, så kontakt Dan eller et andet bestyrelsesmedlem.

Juniorlederkursus

Lær om fiskeri, grejfremstilling, fluebinding og kom på spændende fisketure. Lyder det som noget for dig, så tag med på en uges juniorlederkursus i efterårsferien. Vil du med på juniorlederkursus sammen med 100 andre fiskerdrenge og – piger, og er du mellem 13 og 18 år? Så kontakt Sven, og få reserveret plads.

Havørreder, gedder og karper.

På juniorlederkurset lærer du om fiskeri efter mange spændende fiskearter, f. eks havørred, gedde og karpe. Der bliver også undervist i fluebinding, grejfremstilling, kasteteknikker og meget mere, som du kan bruge i dit fiskeri. Oveni lærer du om biologi, undervisningsteknik, foreningsarbejde, miljø og selvfølgelig Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fiske 1, 2 og 3.

Hvis du ikke har været på juniorlederkursus før, skal du på Fiske 1-holdet, hvor du først og fremmest lærer en masse om forskellige former for fiskeri. Hvis du deltog på ”Fiske 1” sidste år skal du på ”Fiske 2” i år. På ”Fiske 2” har du mulighed for at vælge forskellige valgfag, så du kan lære mere om det fiskeri som interesserer dig. 
Hvis du allerede har været igennem ”Fiske 1” og ”Fiske 2”, er du klar til ”Fiske 3” Her er der også valgfag, så du kan lære endnu mere om det fiskeri, som interesserer dig. Her er også lagt stor vægt på forenings- og undervisningslære.

For at det ikke skal gå op i undervisning alt sammen, er der også plads til fisketure på alle tre årgange. Turene foregår både ved åen, søen og på kysten.

Kurset ligger i skolernes efterårsferie; fra mandag d. 14. til lørdag d. 19. oktober og afholdes på Vojens Ungdomsskole. Du skal være 13 år for at deltage.

Det er ikke nødvendigt, at du er en meget dygtig lystfisker for at deltage. På kurset lærer du alt om fiskeri fra bunden. Til gengæld skal du brænde lidt for foreningsarbejdet Når du har været på Juniorlederkursus har du en masse viden om lystfiskeri og juniorarbejde. Det kan både du og din forening bruge!  


Juniorlederkursus 2001

Vi tog af sted til Vojens på Juniorlederkursus i om mandagen i efterårsferien. Vi blev hentet af Hans ( Formand ) og hans søn kl. 13.30 og der efter gik turen til Vojens. Da vi ankom til Vojens efterskole ca. kl. 14.45 sagde vi farvel til Hans og hans søn og derefter blev vi modtaget og vist op til vores værelser hvor vi skulle tilbringe den smule fritid vi fik.
Kl. 15.30 var der velkomst i spisesalen med kaffe og kage, og der efter blev vi vist rundt i området hvor vi skulle tilbringe vores ”efterårsferie”. Efter den store rundvisning var der aftensmad, hver gang vi skulle spise var det store bord dækket op. Allerede efter aftensmaden gik vi i gang med undervisning. Kl. 21.00 hver aften var der aftenskaffe. Efter aftenskaffe var der et frivilligt aftensprogram, hvor man kunne lave blink/spinner/wobler, fluer eller flueforfang. Aftensprogrammet sluttede kl. 24.00 og der efter skulle der være ro kl. 00.15.
I løbet af ugen lærte vi meget om f.eks. spinnefiskeri i åen, foreningslære og meget, meget mere.
Vi var også ude at fisker to gange. Den ene gang var vi ved kysten ved noget der hedder Barsø. Der blev der ikke fanget noget af vores hold som blev inde på fastlandet, men der blev fanget 5-6 stykker af det hold der kom ud på selve Barsø. Aftenen før vi skulle ud at fisker anden gang kunne man vælge om man ville i å eller sø, vi valgte å. Da vi var ude at fisker var vi i Kongeåen, der blev der taget et par pæne bækørreder under målet, og en lille stalling.
Til aftensprogrammerne fik vi lavet flueforfang og nogle blinkere. Der blev lavet venskaber fra første dag og nogle vekslede telefonnumre den sidste dag. Vi kom i seng kl. 00.15 og op når en irriterende ringede kl. 06.45 hver dag.
Alt vores energi blev brugt i løbet af ugen, men det var sjovt. Vi lærte meget og vi havde det sjovt og det var også det det gik ud på. Der var ikke ret mange med på kurset, der var 99 drenge, 1 pige og så instruktørerne. For mange år siden var der omkring 150 med på kursuset, men nu går det ned af. Både Steffen og jeg vil opfordre til at tage på dette kursus. Vi regner også at skulle med næste år da der er 3 trin.
Onsdag var der snak om at vi sidste dag skulle have en prøve om det vi havde haft undervisning om. Steffen og jeg sad en hel time torsdag aften og gennemgik det vi havde lært. Da vi var klar næste morgen fik vi af vide at vi ikke skulle have en prøve, det var noget instruktørerne bildte os ind. Fredag aften fik vi et emblem med en fisk på og hvor der stod juniorlederkursus på. Vi blev hentet af Sven Damgaard lørdag da vi skulle hjem.

Casper Hansen