Ser du på udvalget af liner i en sportsforretning, er det let at komme i vildrede om, hvad man skal købe. Det fyger med begreber fra kemien iblandet entusiastiske udsagn fra salgsafdelingerne. Hvad skal man tro på?

I Morgenavisen Jyllands-Posten skriver Steen Ulnits om lørdagen om fiskeri. 10. juli skriver han om liner. Det følgende baserer sig på denne artikel suppleret med mine egne erfaringer.

Lad os starte med et overblik over de forskellige typer liner opdelt efter deres kemi og efterbehandling:

 Hvad kræver vi af vores spindeline?

• Styrke i forhold til tykkelsen
• Blød – lægger sig godt på spolen
• Letkastende, lav friktion i stangringe, suger ikke vand
• Knudefast
• Kan tåle at snos (ved fiskeri med spinder)
• Lav hukommelse (retter sig pænt ud efter at have ligget på spolen)
• God kontakt til agn/fisk
• Robusthed mod slid og lys
• Lav synlighed for fisken
• Lav pris
• Miljøvenlig

Problemet med nogle af kravene er, at de er i modsætning til hinanden. En blød og smidig nylonline er ofte elastisk og lidet knudefast. En elastisk line er måske god til at kaste med på et multiplikatorhjul, men umulig at kroge en fisk med i et langt kast eller på dybt vand. En stiv line er knudefast og slidstærk, men bliver umulig at have med at gøre, når den bliver snoet, eller den springer selv af spolen, når den slækkes. En meget tynd line kan have en udmærket brudstyrke, men være meget hård for fingrene at kaste med fra fastspolehjul. Der skal altså findes kompromisser mellem egenskaberne eller sagt på en anden måde: den ideelle line til dit fiskeri kan du næsten kun finde ved at prøve dig frem.

Jeg fisker meget med Mepps-spindere. De roterer fint og er dermed tilbøjelige til at sno linen, især hvis man bruger str. 3 og derover og mere nedstrøms end opstrøms. Jeg har fisket mest med nylonline. For at kaste de små spindere, er 0.25 eller derunder det bedste, men så kan det blive vanskeligt at få en stor fisk ind i grødefyldt farvand. Jeg har prøvet med Fireline, så får man både en tynd og stærk line. Jeg lod mig fortælle, at man ikke kunne anvende knuder, så jeg brugte hægten ”No knot”, en hægte af fjederstål hvorom man vikler linen. Efter at have tabt nogle spindere, når beviklingen havde arbejdet sig op, mistede jeg tilliden. Det spillede også ind, at linen er dyrere end nylon, men skulle udskiftes jævnligt på grund af snoninger, der pludselig kunne danne uløselige knuder. Linen har, når den bliver snoet lidt, også en tendens til at vikle sig om stangspidsen. Jeg har givet linetypen en chance til, og det går faktisk godt med den forstærkede blodknude. Fabrikkerne anviser også specielle knuder.

Til tungt fiskeri – laks i Norge – har jeg hidtil brugt copolymer i 0.35 som et kompromis mellem brudstyrke og kasteevne. Kolleger med tynde fletliner fik hurtigt problemer med fingrene, når der blev fisket i dagevis. I år prøvede jeg så en ny fletline, en 0.17 Whiplash med en brudstyrke på ca. 20 kg. Den er væsentlig tykkere i virkeligheden, men kastede dog bedre end en 0.35 nylon- eller copolymerline og var behagelig for fingrene. Jeg brugte almindelig blodknude uden problem. Jeg mistede ingen blink, fordi linens styrke gjorde, at ved bundbid blev krogen bare rettet lidt ud, så den slap sit tag mod klippen.

Jeg skal til slut prøve at opgøre linetypernes styrker og svagheder:

Jeg har ikke prøvet sidstnævnte selv, så derfor er mine bemærkninger færre, men den øgede stivhed i forhold til flettede PE-liner skulle gøre, at de ikke vikler om stangspidsen.

Jeg har ikke nævnt liner af fluorcarbon – der er ikke mange af dem på markedet. De har egenskaber nogenlunde som copolymer-liner og bruges mest som forfangsmateriale på grund af deres usynlighed under vand. Der er ofte problemer med knudestyrken.

Pris afhænger naturligvis af kvalitet og kvantum. Vær opmærksom på at få lagt linen på med så få snoninger som muligt. Det optimale er at lade sportsforretningen gøre det direkte på spolen, men naturligvis kommer du til at betale lidt for den service. Til gengæld har du ingen uanvendelige rester.

Man skal være opmærksom på, at hvis en line har været topbelastet, nedsættes brudstyrken væsentligt. I det hele taget er det ikke på linen, der skal spares. Køb en god line og skift den ud, så snart den er begyndt at blive slidt eller volde problemer. Hvis du har hægte på enden af linen, bør du mindst efter hver fisketur kassere den yderste halve meter line og dermed forny knuden. Der tabes mange drømmefisk ved manglende omhu med linen – hvor jeg ved det fra? Jeg har tabt et par stykker.

Af hensyn til naturen efterlader du naturligvis ikke linerester ved fiskevandet.

God fornøjelse med dine eksperimenter.