tilbage til
hovedsiden
Om HOS opdateret
29/10/2006
 

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening er stiftet ved vedtagelse af de daværende love på generalforsamling den 19 januar 1938.

Lystfiskeri er en god rekreativ hobby med masser af frisk luft, naturoplevelser, forgæves forsøg på at overliste den store ørred, samt gode klubaktiviteter.

Som medlem af Horsens og Omegns Sportsfiskerforening får du:

  

Fiskevand

Foreningen råder over ca. 35 km. fiskevand omkring Horsens.
Kørup/Bygholm å, St. Hansted å og Tolstrup å byder på en stribe fine fiskevande med både havørred, bækørred, regnbueørred, gedder og ål.
Fiskeriet efter stallinger og bækørreder i Gudenåen er en oplevelse, der ikke overgås af mange fiskevande i Danmark.
Bjergs mose byder på et godt gedde og aborre fiskeri.

Medlemskab af
Danmarks Sportsfiskerforbund

Igennem kontingentet støtter du arbejdet til gavn for alle danske lystfiskere og hele den danske natur.
10 gange om året får du
'Sportsfiskeren' der er medlemsblad for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund.
Gennem medlemskabet er der mulighed for at opnå rabatter på rejser, ferier m.m.

"Fluen"

Det lokale foreningsblad.
Bladet udsendes 4 gange om året med tips, fangster og rigtige fiskehistorier.

Aktiviteter

Foreningen har eget klublokale i Vesthallen i Horsens, hvor der i vinterperioden er en livlig aktivitet med bl.a. fluebinding, netfremstilling, stangbygning m.m. Derudover arrangeres der filmforevisninger, foredrag og kurser, men ikke mindst et hyggeligt og kammeratligt samvær.
I løbet af året arrangeres der flere ture til egne og andre fiskevande Blandt andet det årlige mesterskab i Put & Take..

Juniorafdelingen har gode og lærerige arrangementer samt masser af hyggelige ture til eget og andre fiskevande. I løbet af vinteren arrangeres der kurser i fluebinding, stangfremstilling med mere.

Fiske og vandpleje

Foreningen deltager aktivt i pleje af vores fiskevand, ligesom der årligt foretages elfiskeri for at stryge gydemodne havørreder til opdræt og genudsætning i Bygholm å systemet. Desuden deltager foreningen i udsætninger af fisk, i vandene omkring Horsens, og i Gudenåens øvre løb.
  

Kontingent og medlemskab klik her

Vil du vide mere om foreningen og e.v.t. indmeldes så kontakt

Kasserer: Harry Madsen på tlf. 75641037
eller
Formand:
Hans E. Nielsen på tlf. 75643121
eller
email til:
Horsens og Omegns Sportsfiskeforening

  


Undervisning i klublokalet                                                                                                                              Insektsafari ved Gudenåen


El-fiskeri ved Bygholm                                                                                                                         
HOS på kulturtorv i Horsens 2001


Fremstilling af fangstnet i klublokalet