Holmslands Klit er til orientering den smalle stribe land som strækker sig mellem Ringkøbing fjord og Vesterhavet. I en del år havde vi et lille hyggeligt sommerhus i Søndervig.

Der var dejligt inden tyskerne kom og når de var draget hjem i deres gule regnfrakker og gummistøvler og man ikke blev betjent på tysk i forretningerne. Især om efteråret var det skønt at kunne have flere kilometer strand helt for sig selv. Som inkarneret lystfisker havde jeg selvfølgelig 2 kraftige 10 fods kyststænger stående i udhuset, begge forsynet med solide fastspolehjul og 0,40 line. Ja, ja, lidt overdrevent til de isinger og småtorsk man normalt kunne fange fra stranden, men det er nu rart at man kan få grejet med hjem ved bundbid, og måske kom den helt store fisk forbi en skønne dag.

En aften først i oktober, lige efter aftensmaden, hvor vejret var perfekt til fiskeri, gik jeg til stranden med fiskestænger, klapstol, spand og nogle sandorm. Efter mange år vidste jeg hvor de gode steder var, og snart lå de 75 g bly og sandormene på ca. 3 m. vand. Så var det bare at sætte sig og nyde havet og vente på bid. Jeg tror det gav nogle få isinger, men hov ! ! hvad var nu det, den ene stang var lige ved at vælte.

Op af stolen, fat i stangen og tilslag. Wow for et hug, den var dæleme sej. Jeg kunne mærke at den skulle "pumpes" ind, men hver gang jeg havde fået 25 m. line ind trak bæstet 50 m ud. Bremsen fik et par takker mere og så fortsatte kampen og tankerne om hvad det kunne være for en fisk.

En stor torsk, nej den ville for længst have givet op, en haj måske, nej den ville sikkert have været meget mere vild, jeg stoppede ved en havål. Det måtte absolut være en havål. Jeg havde flere gange set de stedlige fiskere fange havål på op til 100 kg. på bundgrej fra kysten.
Kampen og tankerne fortsatte medens solen nærmede sig horisonten. Det måtte blive til omtale med billede i "Sportsfiskeren" måske en lille notits i radio "Havskum", eller ABU's drømmerejse til Mauritius eller hvor det nu var den gik hen.

Solen forsvandt og det gjorde mine kræfter også, det var ved at blive mørkt og der var selvfølgelig ikke sjæl i nærheden, så hvad nu? Jeg havde efterhånden fået dyret ind på ca. 30 - 40 meter, bremsen i bund og så baglæns op ad stranden og så håbe det bedste.

Jeg kunne skimte noget langt sort i bølgerne og så et sidste træk og fisken var fri af vandet og lå i sandet. Jeg styrtede ned over stranden for at tage mit bytte i øjesyn, med da der manglede 5 m. brast det hele, drømmerejse og alt andet forsvandt på under et sekund. Der for mine fødder lå min fangst, 10 sorte affaldssække, krogene havde sat sig fast i den tredje sæk og rynket en sammen så den kunne holde og strømmen i havet havde klaret resten af illusionsnummeret. Øv! ØØv!

Børge Kaae Hansen