Når sandheden skal frem

Vi skal ca. 35 år tilbage i tiden. Endelig var det blevet efterårsferie og naboknægten Hans og jeg havde smurt cyklerne. Snart skulle startskuddet lyde til et fantastisk og eventyrligt ferieophold hos Hans's plejeforældre på Sjælland.
jeg havde haft sommerfugle i maven i flere dage forinden afgang. Men NU var det ! Bagagen incl. fiskeudstyr var sat forsvarligt fast, og da jeg havde været så dum at tage min kraftige sovepose med, var ekvipagen en smule bagtung. Farvel og så ned til pier I ved honnørkajen, hvor vi entrede 'prinsesse Anne-Marie'. Ca. 3,5 time senere lagde hun til kaj i Kalundborg, hvor vi kunne begynde en frisk cykeltur til Kyse, nord for Næstved.
Da kondien dengang var i top, gik det rask af sted. Alligevel var det bælgravende mørk, da vi røde i hovederne af træthed og vildskab nåede frem. Det var vel nok spændende. Hans havde, naturligvis, i forvejen fortalt i timevis om alle de mange gange han havde ferieret hos det ældre pensionist ægtepar, der endog ikke ejede en kvadratmeter af deres forhenværende ejendom. Det var næsten ikke til at holde ud og skrækslagen blev jeg, da jeg i mørket pludselig skimtede et temmelig flot sæt kridhvide bisser. I min forkølede lommelampes rødlige skær kunne jeg, stiv af skræk, ane omridset af et enormt langhåret rovdyr. Hjertet hamrede i min ligblege krop, da vovsen brummede nogle dybe lyde ud gennem elfenbensgitteret. Jeg skulle senere erfare at 'King' blot havde budt mig velkommen med et smil.
Nuvel, vi drak kaffe og spiste friskbagt franskbrød med blå birkes til. Ca. 10 tdr. land jord med valmuer omkransede det lille husmandssted, og det havde set flot ud med alle de tusindvis af hvide/violette prikker lysende op på markerne, medens blomstringen havde stået på. Tilbage lå nu kun de knastørre stængler og kapsler. Vi skulle senere have meget morskab og fornøjelse af dem.
Hans og jeg, samt to, efter sigende, frække drenge fra egnen blev lovet 5 kr. hver i løn, hvis vi ville "brænde skidtet af", og en eftermiddag gik det hele op i røg. Der var en hylen og skrigen når ilden havde nået en musefamilie, adskillige medlemmer blev dog "reddet" inden svidningen og hjemtaget til gården. Her var det fornøjeligt at slippe både større og mindre mus ud i det fri. Dog kun til et øjebliks stilhed, for de store og sultne katte på gården ville gerne lege lidt med dem. Da vi havde mange levende, og enkelte af skræk døde mus i vore lommer, besluttede vi os for at foranstalte en mindre undersøgelse af, hvilken kat der var hurtigst til at fange og æde en mus. Adskillige fede eller magre mus blev afprøvet, og en stor sort hankat med hvide poter og hvidt bryst blev suveræn vinder ! Den klarede at fange og æde en mellemstor markmus på 14 sekunder. Og så havde den endda sat indtil flere eksemplarer til livs, inden rekorden var i hus.
Jo, vi lavede mange slemme narrestreger. Jeg mindes aldrig at have beskæftiget mig med så mange aktiviteter, der absolut var forbudte helt hjemme i Aarhus. Men her var det anderledes.
Selvfølgelig skulle vi også fiske. Blandt andet kan jeg huske at vi fiskede i et større vandhul, hvor der tidligere havde ligget en grusgrav. Heri var udsat forskellige fredfisk, gedder og ål. Tilladelse til fiskeri kostede en krone, men så måtte vi også kun fange fredfisk. Og det gjorde vi så.
Der blev anvendt regnorm og dej, og efter et par timers fiskeri, havde vi fyldt en spand med skaller og andet småkravl. Dette var et kærkomment kosttilskud til de altid sultne katte "derhjemme". Og så behøvede de ikke engang at fange maden selv.
Ellers fiskede vi i Susåen ved Holløse Mølle. Hans, der var noget frækkere end jeg, havde den misundelsesværdige evne, altid at fange mange fisk. Han havde inden ferien berettet om store og tunge fisk, og kunne prale med en 7 kg's Gedde, som han nappede med en Bergmans Pirk lige under broen, der lå ved Møllen. I lang tid troede jeg at det var en lystfiskerhistorie, men et avisudklip med foto overbeviste mig, og mine forventninger til fiskevandet var derfor store.
Hjemmefra havde vi fremstillet et jagtredskab til fisk. Hans var i besiddelse af en glimrende flitsbue og nogle rigtige pile. I stedet for den almindelige plumpe spids på pilene, havde vi monteret et skarpt og spidst stykke jern med modhage på en af pilene. Den nye spids var fremstillet af et fladbanket søm. I den modsatte ende af pilen fæstnede vi en nylonline i tykkelse 0,35 mm.
Dette "stenalder-fiskeri" dyrkede vi efter store brasener. Disse kunne ofte ses i overfladen ved slusen og broen. Det var sjældent vi ramte plet, men en enkelt brasen på ca. 3 kg blev med megen besvær hevet på land.
Mere spændende var dog en anden slags fiskeri. Det var så heldigt, at mølleejeren forærede os en hel sæk med kiksrester. Hvorfra han havde de mange papirsække med kikssmuld var dog mig en gåde. I vores "sæk" var der ikke een hel kiks !
Måske fik vi det til grisene derhjemme, men åens fisk var helt vilde med stumperne.
De store Rimter kunne nogle gange finde på at snuppe 4 - 5 stykker kiks lige efter hinanden, og så derpå spytte det ud igen.
Det var muligt at fange en mængde forskellige fredfisk. F.eks. Skaller, Brasen, Rimte og "grædefisk". "Grædefisk" kaldte vi nogle ca. 10 cm. lange småfisk, der, når de blev løftet op i det forkerte element, begyndte at sige lyde. Der var dog ingen grund til sorg, idet alle de mange forskellige fisk vi hev i land, staks blev sendt tilbage til åens vand.
Inden starten på fiskeriet, måtte vi forfodre en del gange med kiksrester. Disse flød så, i heldigste fald, ca. 50 m ned ad åen til det nærmeste sving. Og så gik der ikke mange sekunder, før de sultne fisk begyndte at smæske sig. Det var som manna fra himlen. Mange af fiskene var i fin størrelse, men de var også meget sky. Der skulle ikke laves megen ravage, før fiskene skræmte svømmede mod syd til det nærmeste større sving.
Udrustningen bestod af en almindelig 7 fods glasfiberstang, fastspolehjul med 0,20 line og kroge str. 18-20. Fidusen var, at der blandt kiksresterne var enkelte stumper Marie kiks. Dem var der huller i. Vi tog et stykke udvalgt kiks på størrelse med en 25 øre fra begyndelsen af 60'erne. I et af hullerne placerede vi med forsigtighed en krog. Hvis det lykkedes hver 5'te eller 6'te gang, skulle vi være glade.
Efter at have forfodret, smed vi en lille smule kiksrester i åen, samtidig med, at et stykke kroget Marie kiks blev sænket ned blandt stumperne. Og så gjaldt det om at være tålmodige! Mærkværdigvis nok, så var vi ofte heldige, og fiskene nappede det krogede stykke kiks. Det var spændende fiskeri, og vi kunne sagtens have åbnet en større fiskeengrosforetning, med de fangster vi opnåede. Fisken blev dog lempeligt udsat til friheden, for at give andre en mulighed for fangst.
De andre kunne f.eks. være de store gedder som vi jævnligt stiftede bekendtskab med. Undertiden så vi 3 - 4 kg's gedder nærmest opføre sig som flyvefisk når de skulle overliste en stakkels lille Skalle. Men der var åbenbart rigeligt med fisk i åen, ingen af os fangede "små" fisk.
Alle de fisk, vi nettede op på bredden var i god kondition og en smule over i det fede. Det har nok været kikskalorier som har sat sig på sidebenene.
Vi tog nogle Skaller med hjem til kattene.

Ludvig, nov./dec. 1987.

copyright 300499