|
Når vi om foråret, fisker i vore strømmende
vande, sker det ofte at vi som lystfiskere træffer på andre
fisk end de ørreder, der oftest fiskes efter i strømvand. Særlig
sidst i april og først i maj, træffes Skallen (Leuciscus
rutilus) og Brasen (Abramis Brama).
I stort tal trækker de op fra de nærliggende søer for at gyde.
Skallen betragtes af mange fiskere som en skidtfisk, som straks sættes
ud igen, så den såkaldte sportsfisker eller (ørredfisker) kan
fortsætte sit fiskeri efter de fisk han kom efter.
Men for det første har Leuciscus rutilus og Abramis Brama
historisk set i Danmark været fødegrundlaget for en stor
befolkningsgruppe, nemlig de mindre velstillede. Tænk bare på
ordsproget fra Randers i 1800 tallet "at var der ingen
skalleføde lå Randers gader øde". Den gang betød skallen
nemlig forskellen mellem liv og død for mange fattige i Randers.
Men også omkring Horsens, først i 1900 tallet og helt frem til
2 verdenskrig, betød skallen blandt de mange bierhvervsfiskere
omkring Nørrestrand meget.
Her solgte man de ål og ørreder man fangede "pengene var
små den gang" og så spiste man selv gedder, brasen og
skaller. Disse blev tilberedt i det uendelige. Stegt, kogt,
syltet, saltet og meget andet.
Reference. Lokalhistorisk samling.
Derfor ser jeg ingen grund til at vi ikke også i dag skulle
kunne bruge skallen og andre såkaldte skidtfisk som spisefisk.
For det andet kan mange af de arter af fisk, vi lystfiskere
skatter så højt ikke reproducerer sig selv i tilstrækkelig
grad, i vore vandløb i dag.
Dette er ikke tilfældet med skaller og brasen. I området ved Nørrestrand
er der så stor en bestand, at Nørrestrands miljømæssige
tilstand forværres af bestanden, med andre ord, her vil det
gavne miljøet at tage en 15 - 20 skaller og et par brasen med
hjem.
Reference Miljøtilstanden i søerne i vejleamt. 1996.
Jeg mener også vi skal tænke på, at når vi fisker er det
oprindeligt for at skaffe mad på bordet. Dette er ikke nødvendigt
i dag, men hvis vi som lystfiskere bliver så fjerne fra
fiskeriets oprindelige tanke, at vi sætter alle fisk ud igen,
mener jeg at det bliver en etisk forkastelig leg med liv, vi som
lystfiskere udøver.
Tænk på, at ingen med respekt for sig selv, mener at det er
synd for de millioner af svin der opdrættes og slagtes om året
i dette land og de har haft det langt ringere end de fisk vi
tager med hjem.
Nå! Nok snik snak for denne gang, her iler jeg med et par
opskrifter på skalle og brasen.
RØGET BRASEN
Man tager en brasen på 1-2 kg. Og deler den i 2
halve derefter saltes den i en krydderiblanding, gerne med hvidløg
m/10% salt og 90% vand i 12 timer.
Så tørres den ca. 1/2 time i rygeovnen og herefter ryges den
med bøgesmuld eller bøgestave i 1 og en halv time til den er mør.
Fisken nydes med nye danske kartofler og et drys persille. Det
skal lige nævnes at brasen rummer en del ben, så den spises
bedst varm, så er det lettere at tage benene fra.
Reference. Franz Rutkowski røgning af fisk og Kringelbachs salte
og røgebog.
SKALLER SOM SPEGESILD
4 kg. Skaller, 1 kg. Salt, 100 g. Sukker.
Fiskene lægges lagvis med salt og sukker blanding, derefter sættes
de under pres i et stort fad. Fiskene skal have trukket lage
inden 8-10 dage ellers dur de ikke, efter 6 uger i lagen er de
klar til brug.
De udvandes 1 døgn og heref-ter skæres skind og ben fra, fisken
kan e.v.t. puttes i en eddikelage m/eddike, sukker og løgringe.
OBS. Husk endelig at udvande, det glemte jeg første gang...
resultat nogle hårde brædder der ikke var til at tygge sig
igennem.
Til sidst min yngling.
SVENSKE KRYDDERSILD
Fru Hyttemeier opskrift.
7 kg. sild, eddike til at skylle blod og slim af med.
1,5 kg. salt
450 g sukker
10 g salpeter
10 g nelliker
10 g peber
10 stk. lauerbærblade
Lidt revet ingefer
5 g spansk humle
0g 10 g Rød dandel
Så er der bare tilbage, at skænke sig et godt
krus øl af bedste kvalitet og ønske velbekomme.
Med Venlig Hilsen
Erik Jønsson
|