Vores storfanger fra Åle, Anders K. Jensen skriver her om nogle af sine erfaringer med stallingen i Gudenåen.
Der er nogle heftige tips i denne artikel, så læs den med omhyggelighed.

I Gudenåens øvre løb samt enkelte tilløbsåer, finder vi noget af danmarks bedste stallingfiskeri, men det kan til tider være svært at overliste de store blåmænd.
Stallingen minder på flere måder om bækørreden , men der er nu også store forskelle. Og det er dem der er vigtige at kende hvis man vil andet og mere end blot at drømme om den smukke fisk.

Føde/Fluer

Man hører ofte andre snakke om suveræne stallingmønstre inden for fluefiskeriet, og mange nøjes da også bare med at bruge disse mønstre i "deres" hjemvand og stoler blindt på, at hvis de kan fange fisk i andre vande, ja så kan de jo nok også her.
Det syntes jeg er forkert. I stedet skulle man bruge noget mere tid på at studere fiskene og deres spisevaner i "sit" fiskevand. For fødeudvalget kan svinge utroligt meget fra å til å og dermed også de mønstre der fanger fisk.
Jeg har efterhånden fundet ud af at i Gudenåen består stallingens føde overvejende af Vårfluer og Dovenfluer, dog mest larverne.
Her er nogle af de imitationer som har stået for langt de fleste af mine storfisk i Gudenåen :

Hareøre"goldhead"nymfe Krog: vådflue roundbend 8-12 Belastning: sortmalet messingperle Krop: Slf. dubbing farve nr. 36 Rib: 0,10 mm nylon Dovenflue Krog: kamasan b440 10-14 Krop: sort bindetråd Vinge: sort polarræv Antenner: sorte hjortehår Hackel: blue dun hane Vårflue Krog: kamasan b 440 8-12 Krop: Slf. dubbing nr.36 Vinge: fibre fra sneppevinge eller fasanhøne Hackel: brun hane Rib: bindetråd Antenner: brune hjortehår

Grej/Teknik

Mange fluefiskere går rundt med meget kleint grej (klasse 1-3). Det er lækkert at kaste med på vindstille dage og perfekt til de lidt mindre fisk, i lidt mindre og knapt så Raftingagtige åer.
Men jeg ville nødigt stå ved danmarks største å og ha´ kroget en halvmeter Stalling, og nu skulle ku´ presse den udenom diverse forhindringer såsom siv, grøde etc. med sådanne grejer. Derfor går jeg med en 8 fods klasse 5-6 stang. Den stoler jeg fuldt og fast på i al slags vejr.
Jeg skal ikke lægge skjul på at 80% af tiden fisker jeg med tungt belastede nymfer ved bunden. Det er da også med den metode at 85% af mine store stallinger er taget på. Dermed afsløret at nymfefiskeriet er lidt mere effektivt end tørfluefiskeriet, det hænger nok sammen med at Majfluen har været på tilbagegang i gudenåen de senere år , hvorimod f.eks. Vårfluen stor-trives.
Det må man så indrette sig efter, selvom man er vild med tørflue-fiskeriet.
Mit set-up er som regel en forfangslængden som er 15 til 30% længere end vanddybden afhængigt af strømhastighed. Alt efter strømhastighed kan man også anvende et stykke line med blykerne på 20 til 30 cm´s længde, hvis strømmen er for barsk.
Når man fisker med opstrøms nymfe på dybt vand, kan det være utroligt svært at registrere biddene, derfor anvender jeg altid en eller anden form for indikator. Det er som regel et stykke polyyarn infedtet i et tørfluemiddel f.eks. dryfly gel, som jeg har haft gode erfaringer med. Det er også det jeg bruger til mine tørfluer.
Istedet for polyyarn, kan man også købe noget poly-con, en slags meget hård modellervoks, som man kan købe i velassorterede sportsforretninger.
Det er meget nemt at bruge , man skærer bare et lillefingernegl stort stk. af og nulrer det mellem fingrene, da det bliver blødt når det varmes op af dine fingre.
Så mases det bare fast om forfanget på det ønskede sted, så venter man lige lidt så det får lov til at tørre. Det gode ved dette middel er, at når man er færdig med at bruge det, så piller man det bare af og gemmer det til næste tur, da det ikke kan blive for gammelt.
Forfangene jeg bruger er altid lavet af Drennan Doublestrength i 0,148 og 0,165 mm.
Denne line er superstærk og næsten uelastisk, den har også en tilpas mørkebrun farve, der modvirker at sollyset reflektere i den, som mange andre liner har en kedelig tendens til.
Jeg er efterhånden blevet temmelig sikker på, at grunden til at mange store blåmænd fortryder og vender lige nedenunder tørfluen, fordi de simpelthen kan se linen. For at forhindre det, bruger jeg også tit at smøre den yderste halve meter i overfladehinden og gør den mindre synlig. Økonomiudgaven af før omtalte, er at man trækker forfanget gennem noget mudder ved bredden, inden man begynder at fiske.
Mudderet fjerner de fleste fedtstoffer der gør, at forfanget flyder, men Leader Sinken er nu mere effektiv, teknikken er ganske enkelt, på de dage hvor der er godt gang i klækkeriet fisker man selvfølgelig med tørflueimitationer af det pågældende insekt.
Den slags fiskeri der både kan foregå op- og nedstrøms kender alle til og behøver ikke mere omtale her. Men på de dage hvor der kun er ringe eller slet ingen klækninger benytter jeg altid de dybt fiskede nymfer, og altid opstrøms. Det går i al sin enkelthed ud på at man går forsigtigt opstrøms åen og kaster efter en af de få ringende fisk eller af-fisker mulige standpladser, ja det sker enda at jeg på gode stræk simpelthen blindfisker. Når controleren enten dykker, stopper drevet, eller rykker til siden skal modhugget falde prompte. Oftest er det bunden, men man kan aldrig vide.

Etik

Stallingen er på tilbagegang i de danske åer det gælder også Gudenåen.
Derfor bliver jeg også lidt gnaven når jeg nede ved åen, møder folk der har rygsækken fyldt med fisk.
Jeg må derfor på det kraftigste opfordre folk til at skære nakkeriet helt ned til 1-3 fisk om året. Det lyder måske lidt hysterisk, men det er nødvendigt.
Sørg også for at når du vil genudsætte en fisk så lad være med at udtrætte den 100% det gør bare dens chancer for at overleve endnu mindre.
Og når du så får fisken på land, så lad den ikke bare ligge og sprælle rundt i græsset, her mister den kun alt for let det slimlag der beskytter den imod infektioner. Lad den hellere blive liggende i det våde net, og fjern så forsigtigt krogen.
Måling og e.v.t fotografering skal foregå hurtigt og problemfrit, så fisken hurtigt kan komme tilbage til sit rette element. Så hvis du også vil opleve vidunderlige stunder med åens dronning ind i det næste årtusind så " dræb med måde"

Anders K. Jensen