PA201272.JPG
PA211276.JPG
PA211277.JPG

Aktiv uge 42

Uge 42 er en stor familie- og rejseuge, så det var spændende at se, om der kunne mobiliseres tilstrækkeligt med hjælpere til at løse hele 3 opgaver - én strækkende sig over hele ugen, én over 3 dage og 1 éndags.

Ved ridestævnet i Herning stillede vi 2-3 vagter tirsdag til søndag fra 7-24, så den trak tænder ud. Det lykkedes at besætte alle vagter, tirsdag-onsdag endda med kort varsel som ekstraopgave. Det var flot at se de mange toptunede ekvipager og få et indblik i alt det arbejde, der udspiller sig bag arenaen med transport af heste og deres righoldige udstyr til pleje, de mange vandbærere og endelig stjernerne. Dagsvagterne var delt i 7 og 8-timersvagter, så det var udholdeligt.

På Industrimuseet i Horsens var der træf for kniventusiaster. Der var konkurrence, udstilling og handel, og HOS havde en stand, hvor der blev fortalt om foreningen og bundet fluer som blikfang. Jørgen Lund, der jo også er en fremtrædende knivsmed, viste også, hvor langt han er nået i den ædle kunst at fremstille en splitcanestang.

Endelig udsatte vi 1/2-års ørreder i Bygholm Å-systemet. På grund af DTU/Aquas elfiskeri i Bygholm Å i september (til ny fiskeplejeplan), blev yngeludsætningen suspenderet i foråret, og i stedet blev så udsat 1/2-års ørreder. Det blev klaret af 3 mand på 3 timer. Der var 6 udsætningssteder i Gesager Å og Hatting Bæk. Til foråret kommer en ny plan for udsætninger for dette vandsystem.