Onsdag den 29. januar 2025 - Af Jan Karnøe
I slutningen af august udlagde HOS 3 gydebanker i Haldrup Bæk omkring naturstien nedstrøms Haldrup By.Der blev også udlagt standpladssten og plantet rødel langs bredden. Rødelblade er gode for insektlivet i bækken, rødderne holder på brinken og giver skjul til yngel og endelig skygger kronen for vandplanters vækst på gydebanken, hvor gruset gerne skal forblive let at grave i under gydningen. Rødel er et af de få træer, der kan holde til at stå med rødderne i vand.