Onsdag den 4. april 2018 - Af Jan Karnøe
Den kedsom vinter gik sin gang, skrev Ambrosius Stub i 1771, og det var den længe om i år. Først i dag fristede omstændigheder og vejr mig til årets første fisketur. Med en søndenvind var det Batterierne, der blev målet. Jeg parkerede kl. 9 ved Tønballe og gik langs skrænterne ned til fjorden og ud gennem sivskoven ad den nye gangbro. Der var lavvandet, og den friske vind begyndte snart at aftage. Edderfuglene lå lidt ude og kurrede og dykkede efter muslinger. Ænder trak flittigt langs kysten. Det var rart at mærke, at rytmen i fluekastet hurtigt blev genfundet. På bredden lå en klase bananer, strandingsgods fra skibskollisionen i den nordlige del af Store Bælt for mere end en uge siden. Samsø og Endelave er også blevet velsignet med sydfrugter i lange baner.
Jeg fiskede langs rørskoven, gik så ud på næsset for til sidst at ende ude på revet, Hundshage. Jeg havde det hele for mig selv. Godt 12 fandt jeg madpakken frem og nød den på bredden skuende ud over vandet og med en varmende sol i ryggen. Jeg fiskede videre ind mod Snaptun, indtil jeg ved 13-tiden gik tilbage mod bilen.
"Nogen fisk?" - spørger du. "Næh, dem var der ingen af. Enten er de der, eller også er de der ikke". Der skal mere end det til, for at ødelægge en fin forårstur.