20190521_174231.jpg

En aften ved Gudenåen i østrigsk selskab.

Rüdiger var ivrig nymfefisker derhjemme og grejet var medbragt og i orden. Efter at have vist ham vores klublokaler og fortalt om HOS kørte vi til Åle bro. Vejret var lidt lurende med let regn indimellem. Der var insekter i luften, men ingen fisk ringede, så nymfe var et godt valg. Rüdiger fangede hurtigt en 2-års stalling under broen. Da der ikke var mere, der viste sig, kørte vi ned til kanopladsen og fik en bid brød. Således styrkede fiskede vi videre. Rüdiger mærkede ikke mere, jeg genudsatte en smuk bækørred på 34 cm og havde kontakt med en stalling.

Undervejs fortalte Rüdiger mig om sit fiskeri i Østrig på hjemegnen udenfor Salzburg. Det var gået stærkt tilbage, efter at canadiske oddere var sluppet ud i naturen. De formåede bogstavelig talt at rydde hidtil fiskerige vandløb. Der var nu indført jagttid/reguleringstilladelse på dem.

Ellers var problemet, at vandkraft er en betydningsfuld energikilde i Østrig, og at mange vandløb er spærret af vandkraftanlæg uden passagemulighed. Det går især ud over den gode sportsfisk huchen - donaulaks.

Da jeg afleverede Rüdiger ved kollegiet, kvitterede han med en flaske edelbrand fra farens gård. Efter eksamen går turen videre til Norge, hvorefter han vender hjem til et nyt semester i Østrig.