Onsdag den 23. december 2020 - Af Jan Karnøe
Fangstjournalen er et nemt sted at registrere fisketurene og resultaterne. Du kan enten bruge den fra PC på (www.fangstjournalen.dk
) eller du kan downloade den gratis app til din mobiltelefon (fås både til android og Apple). Du bestemmer selv, hvad der skal være privat og hvad der må deles. DTU/Aqua står bag Fangstjournalen. Det giver dem data til brug for forskning – du hjælper altså forskerne ved at indberette.
Her kan du se mere om Fangstjournalen: https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/fangstjournalen-videoer?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=
HOS vil meget gerne have, at du registrerer fisketure i foreningsvandet som medlem af HOS. Vi får et anonymt årsudtræk, så vi kan se hvor meget der fiskes og fanges/genudsættes.
Hvis du har været så heldig i 2020 at fange/genudsætte fisk, som evt. kan fortjene en pokal, så kontakt undertegnede eller et andet bestyrelsesmedlem med data og meget gerne et billede inden 15. februar. Der uddeles pokal for:
- Største/smukkeste fisk i foreningens vand
- Største/smukkeste fisk i fanget i Bygholm Å (på foreningens fiskevand)
- Største/smukkeste stalling fanget i foreningens vand i Gudenå
- Største/smukkeste fisk fanget udenfor foreningens vand
Bestyrelsen er dommere, og der vurderes efter Brædstrup og Omegns Sportsfiskerforenings pointskala.
Endelig er der jo Vandkanden, som uddeles for største ufrivillige vandgang i året.
Jan Karnøe
Mobil 2170 4913
PS.Glædelig jul og godt nytår