I sommer stoppede vi efter henstilling fra ejeren af Brejnholm Mølle Dambrug parkering ved og fiskeri nedstrøms Brejnholm Mølle. Årsagen var frygten for IHN-smitte, samt at en person havde anmeldt om fisk liggende i engen nedstrøms dambruget. Det fik kommune og levnedsmiddelmyndigheder på banen, hvilket resulterede i ekstraarbejde og –betaling for dambruget. Det er ikke opklaret, hvordan fiskene var havnet der.
Forhåbentlig var anmelderen ikke ét af vores medlemmer, men det understreger, at møder du som medlem på vores fiskevand noget, som du mener er forkert, så kontakt et bestyrelsesmedlem om sagen. Lad være med selv at kontakte myndigheder. Bestyrelsen skal nok tage sig af sagen på en måde, som tjener miljøet og foreningen bedst.