Fyelmose Fisk

Lystfiskeriets Dag søndag den 13. september

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening vil på Lystfiskeriets Dag gøre en indsats for at give børn og unge en god oplevelse ude i naturen i selskab med seniorer, der har tiden, tålmodigheden og roen til at sætte de efterfølgende generationer ind i, hvordan man bærer sig ad med at fange en fisk.

Har du ikke selv en senior med, så leverer vi én. Mangler du grej, låner du af os.

Tilmelding om deltagelse, grej og evt. transport: Jan Karnøe, mobil 2170 4913, mail jankarnoe@gmail.com

I år går turen til den genåbnede Fyelmose Put & Take, Birknæsvej 7, 8752 Østbirk.

I kraft af samarbejde med den nye ejer, www.fluer.dk, betaler gæster til Lystfiskeriets Dag en favørpris af 70 kr., mens juniorer under 15 år er gratis (betales af HOS). Der kan mødes og fiskes mellem klokken 10 og 15.

Du kan fiske med powerbait, flue eller spinder/blink/wobler. Intet krav om offentligt fisketegn. Klæd dig efter dagens vejr og husk madpakke og noget at drikke.