Lørdag den 25. maj 2024 - Af Jan Karnøe
Vejret var indbydende og de første besøgende var i gang med at fiske allerede inden kl. 10. Der kom i alt 20 børn og 16 voksne, og der blev endda fanget fisk i søen: fra bås 2 gedder og 2 aborrer, og fra land 4 gedder, 6 aborrer og 4 skaller. Det meste blev genudsat, men en stolt nybagt fisker hjembragte en aborre til aftensmaden.
Kl. 15 var der pakket sammen igen. Der forventes da nogle nye medlemmer både til fiskeskolen og foreningerne, så det var godt, at vi viste flaget.