1908_1535659399775.jpeg

Naturuge 35 i Horsens Kommune

Horsens Kommune tilbyder sine 5. og 6. klasser i folkeskolen en naturoplevelse i uge 35. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening tilbyder hvert år at tage skoleklasser med ud at fiske i denne uge. I år havde 2 klasser fra Hovedgård Skole og 2 fra Brædstrup Skole meldt sig. Som regel entreres med et lokalt put & take, så børnene kan cykle frem og tilbage.

Målet med dagen er at lære børnene at betjene grejet, så de kan fiske effektivt uden uheld, at de fanger nogle ørreder, at disse bliver renset, inden de begiver dig hjemad, og at de smager varmrøget ørred. Selvfølgelig får de også lidt om ørredens biologi, lidt om etik og færden i naturen, og hvad sportsfiskerforeningen begiver sig af med.

Børnene fisker alle med spinder – så får de opøvet grejbetjeningen, og det er til at styre for instruktørerne (3-5 stk. seniorer fra foreningen). Vi låner forbundets fiskesæt og supplerer med foreningens eget grej.

I år havde vi 67 elever over 3 dage i Fyel Mose og Grumstrup P & T. En klasse havde meldt afbud på grund af en lærers sygdom. Der var ingen uheld, og børn og lærere gav udtryk for, at det havde været gode dage. Vi instruktører har det også fornøjeligt – det er anstrengende, men givende.

P8281198.JPG

I gang med fiskeriet i Grumstrup P & T

P8291199.JPG

Så er der bid!