PICT1051.JPG

Særregler for Gudenåen og Mattrup Å på HOSes fiskevand

Særregler for HOSes stykker af Gudenå og Mattrup Å.

Stalling- og bækørredbestandene er præget af de dårlige passageforhold ved Vestbirk Vandkraft. Der er et stort smolttab i Vestbirksøerne, og søørred fra Mossø kan kun i meget begrænset omfang passere opstrøms Vestbirk Vandkraft på gydevandring. Der mangler simpelthen gydefisk i Gudenå og Mattrup Å opstrøms værket. Yderligere er Mattrup Å belastet, når der er algeopblomstringer i de opstrøms beliggende søer. Endelig fjernede skarvprædation i isvintrene 2010/11 og 2011/12 en meget stor del af fiskebestanden. Stallingen er fortsat fredet.

Derfor forventer HOS af medlemmer og dagkortløsere:

  • Alle stallinger genudsættes så hurtigt og skånsomt som muligt. Skal fangsten fotograferes, så gør det i vandoverfladen.
  • Bækørreder genudsættes som hovedregel som nævnt for stalling. Undtagelser kan være fisk, der bløder fra gællerne eller en juniors første fisk. Der appelleres til fiskernes egen interesse i, at der faktisk er fisk i vandet. Fisk over 40 cm skal genudsættes af hensyn til bestandens opretholdelse.
  • Af hensyn til ubeskadiget genudsættelse fiskes kun med modhageløse kroge.
  • Fiskes med naturlig agn (for eksempel orm) bedes benyttet enkeltkrog med et kroggab på mindst 13 mm mellem krogspids og krogskaft.

Det er en god gerning at opretholde et fiskepres på gedder og at hjemtage dem.

Skal du absolut have en bækørred med hjem, er det bedst at fange den nedstrøms Vestbirk (ved Gammelstrup). Her er der en bedre fornyelse af bestanden.

Det henstilles, at alle fangster og ture registreres på Fangstjournalen (www.fangstjournalen.dtu.dk eller download app til smartphone)

Vedtaget af HOSes bestyrelse 4. april 2018