PA040669

Temadag om grøn trepart og vandplejearbejde

Til:

Medlemmer af DSF’s natur- og miljøteams 

Formænd i DSF’s medlemsforeninger 

Og andre interesserede lystfiskere

 

DSF’s forbundsbestyrelse ønsker at styrke vores lokale arbejde. Vedtagelsen af den grønne trepartsaftale om et grønt Danmark er en god anledning.

 

Vi inviterer derfor til en temadag, hvor vi vil fokusere på, hvordan DSF kan bidrage aktivt til den lokale implementering af den grønne trepartsaftale, samt hvordan vi kan styrke vores lokale indsats.

 

Temadagen afholdes lørdag den 16. november fra kl. 09.30 til 15.30 på Vingsted Hotel og Konferencecenter.

 

Invitationen målgruppe udover vores natur- og miljøteams er alle interesserede lystfiskere. Derfor sendes den også til vores medlemsforeninger, så de kan give interesserede medlemmer mulighed for at deltage. Dette vil samtidig styrke vores gruppe.

 

Dagens program vil være opdelt i to temaer:

Formiddag - Den grønne trepartsaftale:**

·  Treparts aftalens indhold

·  DSF’s holdning til aftalen

·  Hvilke opgaver vi ser fremadrettet

·  De initiativer, vi allerede har taget

Eftermiddag - Styrkelse af vores lokale arbejde:

·  Hvordan kan vi leve op til ambitionen om natur- og miljøteams i alle vandoplande?

·  Hvordan kan sekretariatet støtte rekrutteringen af folk til vores natur- og miljøteams?

·  Hvordan kan vi gøre det attraktivt at deltage i et natur- og miljøteam?

 

 

Vi vil også benytte lejligheden til at orientere jer om, at vores natur- og miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen har valgt at gå på pension pr. 1. maj 2025 efter 14 år i DSF’s tjeneste. Med hans afgang mister vi et særdeles vellidt fyrtårn i vores arbejde. Stillingen som Natur- og miljøkoordinator vil blive slået op i slutningen af året, med forventet tiltrædelse pr. 1. april 2025.

 

På vegne af

Jan Karnøe, Lars Brinch Thygesen og Kaare Manniche Ebert