P8061149.JPG

Undersøgelser til ny fiskeplejeplan for Øvre Gudenå

HOS har stillet mindst 2 hjælpere pr. dag til DTU/Aquas undersøgelse af Øvre Gudenå for at samle data til ny plan for fiskepleje for området. Sidste undersøgelse var i 2009. Michael Holm stod i spidsen for arbejdet, der strakte sig fra 6. august til 20. august for HOSes vedkommende. Herefter overtog Skanderborg Lystfiskerforening hjælperopgaven. Vi startede aller øverst i Gudenåsystemet, og tog derefter alle tilløbene ned til Mossø og Horndrup Å-systemet, der løber til Skanderborg Sø.

Vi har naturligvis stor interesse for de bække og åstykker, der udgør vores fiskevand eller ligger i nærheden af det samt de steder, hvor vi har udført restaureringsarbejder. De umiddelbare indtryk er blandede. Mange vandløbsspidser var udtørrede henover sommeren, og nogle steder blev positive forventninger skuffede: øvre Gudenå undtagen ved Hammer Mølle, Mattrup Ås øvre og nedre stræk, Ølholm Bæk, Uldum Lilleå samt Gudenåen ved Åle. Andre steder var der overraskende solide bestande: ved Hammer Mølle, Knude Bæk, Alsted Mølleå, den midterste del af Mattrup Å, Honum Bæk, Havbækken og til dels Bjergskov Bæk.

Til vinter kommer selve fiskeplejeplanen, men inden da har jeg fået lovning på rådata, så vi kan begynde at finde ud af, hvor forbedringsarbejdet bør sættes ind. Der er allerede samlet indtryk til emner, som med fordel kan drøftes med bl.a. kommunerne.

Vi fik megen tak for vores indsats fra Michael Holm. Hjælperne var effektive og nysgerrige, fordi der var noget at erfare og lære.

P8061156.JPG

Michael og Ole i gang med elfiskeri ved Hammer Mølle

P8061152.JPG

Ferskvandsulke fra øverste del af Gudeåens hovedløb

P8161176.JPG

Sjælden undervandsbevoksning af ferskvandssvampe ved Pinds Mølle.