PB221331.JPG
PB221332.JPG
received_1513751972103107.jpeg

Velbesøgt klubaften med spændende fortællinger fra Alaska

Steen Andreassen og Jørgen Dam fortalte om turens forberedelser, gennemførelse med forhindringer, om fiskeriet, møder med bjørne og en natur med dyr, som ikke var vant til at se mennesker, og åbenbart endnu ikke havde indtryk af trusler fra den kant. Turen foregik i sølvlaksens højsæson, men også kongelaks, pukkellaks og dolly varden (fjeldørred) hørte til fangsterne. Kun energien satte grænsen for, hvor mange der blev fanget.  Andefugle, isfugl, hvidhovedet ørn, odder, sæler og meget store grizzlybjørne var talrige, uden at det kom til konfrontationer.

27 medlemmer var mødt op for at høre de spændende fortællinger, og masser af spørgsmål blev besvaret. Takket være sikkerhedsseler var der ingen tilskadekomne, da flyet, der skulle sætte første hold af på Montague Island, brækkede næsehjulet af ved landing på blødt sand. De første 3 måtte så klare dig med, hvad de tilfældigvis havde med i 3 dage, før resten af holdet kunne transporteres. Mad havde de nok af, men kun 1 fiskestang. Samlet pris alt inklusive blev 30.000 kr. pr. deltager for 10 dages planlagt fiskeri.