PA271283.JPG
PA271284.JPG
PA311285.JPG

Webredaktørens første danske laks

 Jeg har været rundt for at checke vores vandløb for opgang af havørred. For nogle dage siden var jeg ved Bygholm Å ved Klaks og nederst ved motorvejen. Ved Klaks var der ingen vand, men godt med bækørreder - 6 var oppe at vende, men med 32 cm som den største. Ved motorvejen var intet, der interesserede sig for min spinder.
I eftermiddag var det så St. Hansted Å, der skulle tilses. I 2. kast rejste en pæn fisk til spinderen ved anden bred noget nedstrøms. Et par kast til gav et enkelt stød i spinderen, men i 4. kast var der fast fisk. Den sloges godt for sin frihed, men da den passerede mig, tog jeg chancen med nettet. Oppe på land var der ingen tvivl - det var en hanlaks i gydedragt. Det kunne jeg have sagt med lukkede øjne, for på denne tid raser hormonerne (i laksene), og duften af laks var ikke til at tage fejl af (norske og danske laks dufter nok ens). 58 cm på båndmålet. Et hurtigt billede og så ud igen. Det er altså ikke nødvendigt at rejse langt for at fange laks.