I morgen torsdag den 12. november kl. 19 i klublokalet i Vesthallen i Horsens starter HOS et gratis (for medlemmer) fluebindingskursus for begyndere – det bliver med klassikeren Red Tag Palmer. Der bliver mulighed for over adskillige klubaftener at lære de almindelige bindeteknikker, så du kan fremstille dine egne fluer, både til ferskvand, kyst og p&t.
keyboard_arrow_right Læs mere
Torsdag den 29. oktober.
Stryget ved Bygholm Sø blev åbnet dagen før og løb med god vandføring, men med meget uklart vand. Dagen efter var vandet blevet klart, og vi valgte derfor (efter tilladelse fra Horsens Kommune) at restaurere gydebankerne på den nederste del af stryget med vores motorvandpumpe.
Den 23-25/10 blev Hors'næs cup afviklet.
Det var 3 dage med vidt forskelligt vejr, som de 35 tilmeldte deltagere blev udsat for, det skortede ikke på fisk, men der var mange undermålere imellem. De er så forhåbentlig blevet større til næste år.
H.O.S. Indbyder til fiskekonkurrencen
HORS’NÆS CUP
Kan du fange en fisk, bør du deltage
Gratis - Kun for medlemmer
Tilbud til ikke-medlemmer: meld dig ind og betal for næste år, få resten af sæsonen gratis, og deltag i konkurrencen
Hvornår: 23-24-25/10
Fjerde og sidste fase bestod i udlægning af 4 kbm marksten på et 133 meter langt stykke af bækken mellem VW og tilløbet af Torsted Bæk ved Baldersgade/Enghavevej. Vi mødtes 12 mand kl. 9.00 på P-pladsen ved Lejerbo Frejasgade 4 og søsatte Mortens lille båd, der var blevet forsynet med et trædæk. Tanken var, at stenene skulle sejles ud til deres rette plads i bækken. Stenene var blevet læsset af torsdag og lå i et bånd på den tilgængelige del af bredden.
keyboard_arrow_right Læs mere
Dagens opgave var at udlægge 4 gydebanker og 7 kbm standpladssten (10-50 cm) på strækningen mellem jernbanelinjen og Vejlevej. Vi mødtes kl. 11.00, og der blev læsset af for enden af stikvejen ind til nr. 6. Rendegraverføreren mente ikke, at han kunne påtage sig opgaven, så vi fik tilkaldt en anden og fundet ud af en forsvarlig løsning: rendegraveren havde sten på skovlen og kørte langsomt langs bækken, mens vi kylede sten ud med ca. 5 pr. løbende meter. Bagefter blev gydebankerne udlagt, 2 nede ved Vejlevej, 1 midtvejs og 1 øverst.
keyboard_arrow_right Læs mere
Dagens strækning var 130 meter mellem Omfartsvejen og jernbanen, bag Schurs fabrik på Nattergalevej. Det er en lille natur-helle tæt ved vandtårnet. Ingen kommer der ellers. Vi havde fået indkørselstilladelse og robotplæneklipperne blev indfanget. Lastbil og rendegraver kom kl. 9 som aftalt samtidig med de 4 hjælpere: Jens, Steen, Ole og bedre halvdel: Bente.
keyboard_arrow_right Læs mere
Dagnæs Bæk-projektet går ud på at hæve miljøkvaliteten i Dagnæs Bæk fra Sverigesvej til Enghavevej. Bækken har været hårdt vedligeholdt i mange år med det resultat, at gydemulighederne er ringe og livsgrundlaget for vandinsekter og fisk direkte dårlige. Alligevel har vi under elfiskeri efter fisk til avl set, at mange havørreder søger op i bækken om efteråret, og at der faktisk er yngel, hvor mulighederne eksisterer.
keyboard_arrow_right Læs mere
Arbejdet med at udvide Schüttesvej er godt i gang. Der er ved at blive rammet spunsjern ned i søen, så den nye, udvidede dæmning bliver stærk.
Et problem er selvfølgelig: Hvordan med indløbet til stryget?