Horsens og Omegns Sportsfiskerforening udsætter ikke længere yngel. Nedenfor lidt historik.

Normalt udsættes:

Udsætningsfiskene stammer fra havørreder indfanget ved elfiskeri i lokale vandløb. Havørrederne stryges for rogn og mælk. Den befrugtede rogn klækkes og opdrættes til passende størrelse ved Klaks Fiskefarm, fra 2018 Brejnholm Dambrug. Det hele finansieres ved foreningens arbejdskraft og fisketegnsmidler.

Omlægning af fiskeplejen i HOS

De sidste 2 års elfiskeri, strygning og opdræt har været præget af vanskeligheder og ringe udbytte. I 2018 bevirkede tørken, at det var svært at finde tilstrækkeligt med større havørreder til strygning, og begge år har der været problemer med at holde de indfangede ørreder i live. I 2018 blev udbyttet 1,1 liter rogn og i 2019 kun 0,1 liter. Der skal mindst 3,5 liter til at dække udsætningsplanerne. Blandt årsagerne til det ringe udbytte er, at opdrættet er flyttet fra Klaks Fiskefarm, der nu er nedlagt, til Brejnholm Dambrug ved Mattrup Å. Det stod således klart, at der måtte ændres noget.

HOS har drøftet sagen grundigt med fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU/Aqua. Herefter har bestyrelsen besluttet at holde en pause med elfiskeri, strygning og udsætning. De forhold, som Brejnholm Dambrug kan afsætte til denne for dem lille sideforretning , har vist sig at være uforenelige med de behov, som vildfisk har, og som er ganske anderledes end behovene hos opdrættede regnbueørreder – det skýldes altså ikke mangel på vilje hos Brejnholm Dambrug, men mangel på muligheder. Vi har haft et udmærket samarbejde med dambruget, men må desværre konstatere, at opgaven ikke kan løses.

De ulemper, som HOSes bestyrelse har hæftet sig ved, er:

• Foreningen bruger ca. 200 arbejdstimer årligt på elfiskeri, strygning og udsætning

• Vi kan ikke forsvare at opfiske havørreder vel vidende, at hovedparten vil dø under opbevaringen

• Der kan sættes spørgsmålstegn ved effekten af udsætninger (ca. 15.000 smolt og 13.000 stykker yngel årligt)

Vil Horsens Fjord, As-Rårup Skelbæk, Gesager Å samt Hatting Bæk og flere andre vandløb så ikke have sværere ved at leve op til kvalitetsmålene for fisk? Hvordan kan vi kompensere for de manglende udsætninger?

Det lykkeligste er, at naturen selv bringes i stand til at producere tilstrækkeligt med ørreder – det må vi så hjælpe den til. Bestyrelsen ser redningen i:

• Udsætningsmidlerne (ca. 63.000 kr. årligt) kan konverteres til restaureringsmidler.

• De hidtil anvendte 200 arbejdstimer årligt kan bruges til at sætte skub i restaureringsprojekter.

• Kursusdeltagelse har sat flere medlemmer af HOS i stand til at stå for restaureringsprojekter.

• Vandrådsarbejdet (der nu er i gang med 3. planperiode) og samarbejde med kommunerne skal bane vejen for restaureringsarbejdet primært ved at få fjernet spærringer, men også hurtig sagsbehandling, koordinering af restaureringsarbejder og skånsom vandløbsvedligeholdelse skal forbedre forholdene, så det bliver muligt at gennemføre flere restaureringsarbejder hvert år end hidtil og dermed sætte vandløbene i stand til naturligt at producere mere.