Kontakt HOS vandplejeudvalg, hvis du gerne vil være med til vores restaureringsarbejde.Vi gør arbejdet så let at alle kan være med til udførelsen, og vi sender løbende invitationer ud til vores frivillig til projekter, hvor man kan give en hånd med.
Sigtet er at få rene og velfungerende vandløb med høj naturværdi. Vandløbene skal så vidt muligt selv kunne håndtere sand, grøde og oversvømmelser, i det ydre fremstå naturligt, det vil sige uden fremtrædende spor af menneskelig aktivitet, spærringer og bygværker, og rumme en rig og varieret flora og fauna, herunder robuste fiskebestande. Det er målet, at bestandene er selvreproducerende.
Foreningens projekter har historisk set primært været i Bygholm og Hansted å-systemerne, men der er øget fokus på Øvre Gudenå.
Nuværende planlagte for projekter i 2026 og 2027:

|
Sted |
Beskrivelse |
|
Lille Hansted Å (Horsens Kommune) |
Nedstrøms ”stryget” ved Egebjerg Sø; udlægning af gydegrus og skjulesten, plantning af træer og vandplanter. |
|
Lille Hansted Å/Tolstrup å (Horsens Kommune) |
Opstrøms Kirkevej ved Tolstrup Kirke; udlægning af gydegrus og skjulesten. |
|
Fiskbæk ved Nørrestrand (Horsens Kommune) |
Udlægning af grydegrus og skjulesten. |
|
Alsted Mølleå (Hedensted Kommune) |
Udlæg standpladssten ved Skovbro, opstrøms, station 24. |
|
Møllebæk Ved Glibinggård (Horsens/Odder kommune) |
Restaurering af eksisterende gydebanker. |
|
Dagnæs bæk (Horsens Kommune) |
Hele bækken: Restaurering af gydebanker. Udlægning af gydegrus og skjulesten, samt plantning af træer. |
|
Klokkedal å (Horsens Kommune) |
Opstrøms Klokkedalsvej: Udlægning af gydegrus og skjulesten, samt plantning af træer. |